Læsetid: 4 min.

Obama vil være ven med USA's handelskammer

Den amerikanske præsident er ikke vellidt i store dele af erhvervslivet, der afskyr hans sundhedsreform og regulering af bankerne. I en tale i USA's handelskammer tirsdag gav Obama nogle indrømmelser, men forsoningen udeblev
Der var masser af smil, da USA's præsident Barack Obama gik en høflighedsrunde i USA's handelskammer efter at have holdt en tale i tirsdags. Men under overfladen lurer konflikten, og bitterheden over Obamas kritik af bankernes bonusordning hænger stadig ved.

Der var masser af smil, da USA's præsident Barack Obama gik en høflighedsrunde i USA's handelskammer efter at have holdt en tale i tirsdags. Men under overfladen lurer konflikten, og bitterheden over Obamas kritik af bankernes bonusordning hænger stadig ved.

Drew Angerer

10. februar 2011

Det var tæt på at ligne absurd teater, da præsident Barack Obama med hat i hånd tirsdag gjorde sin entré i det amerikanske handelskammers imposante palads skråt over for Det Hvide Hus og startede sin tale med at bebrejde sig selv for ikke at have været en »god nok nabo«.

Nu var tiden kommet til, at »gøre det (naboskabet) godt igen«, sagde præsidenten til de forsamlede chefer fra nogle af USA's største erhvervskoncerner.

Obama er Demokrat med stort D og derfor pr. definition ikke vellidt i størsteparten af toppen af amerikansk erhvervsliv og bankverden.

Ikke desto mindre var det hans afgørelse i begyndelsen af 2009 at give kæmpestore lån til flere af USA's største banker, investeringsfonde, forsikringsselskaber og bilfabrikanter. Uden disse tilskud midt under finanskrisen ville de alle som én været gået fallit.

Herudover var det præsident Obamas stimuluspakke til en værdi af 700 milliarder dollar, der afværgede betalingsstandsning i flere delstater og storbyer og sikrede tilskud til millioner af nye arbejdsløse.

Men den historie er hurtigt blevet glemt. På vegne af hospitalsindustrien kæmpede Handelskammerets lobbyister i Washington i 2009-10 med næb og klør mod en sundhedsreform, som tilbyder statslig støtte til mindrebemidlede amerikaneres køb af sygesikring og i øvrigt lader alle andre borgeres private sygesikring uberørt.

Samme dyst udkæmpedes om en relativ mild stramning af krav til størrelsen af bankers egenkapital med henblik på at undgå en ny finanskrise.

Siden Obamas indtræden i Det Hvide Hus for to år siden har Handelskammeret været den mest kritiske erhvervsrøst over for præsidenten. Tidligere demokratiske arbejdsminister Robert Reich beskriver foreningens politiske dagsorden således:

»Handelskammeret vil have skatter på de rigeste amerikanere sænket, udvandet statslig regulering af bankerne på Wall Street, slækket regler for beskyttelse af ar-bejderes helbred og sikkerhed på arbejdspladsen, afskaffet minimumslønnen, ophævet sundhedsreformen, indført fagforeningsfjendtlige indgreb, beskåret den statslige pensionsordning og sygesikring til seniorer og reduceret eller afskaffet selskabsskatten.«

Reich tilføjer:

»Virkeliggørelsen af disse forslag ville svare til at skrue tiden tilbage til før præsident Franklin Roosevelts økonomiske og sociale reformer i 1930'erne.«

Sidste år spenderede Handelskammeret 50 millioner dollar af sine medlemmers gebyrer på at vælte det Demokratiske flertal i Kongressen. Det skete blandt andet i tv- og radioreklamer, der kritiserede Demokraternes sundhedsreform og den ny lov til regulering af finanssektoren.

Kammerets direktør, Thomas Donohue, kritiserede i 2009 præsident Obama for et »totalangreb på de frie markedskræfter« med henvisning til sundhedsreformen og ny regulering af bankerne.

Balancegang

Obamas stikken hovedet i løvens gab i tirsdags var derfor forudset med spænding i det amerikanske erhvervsliv og med bæven i fagforeninger og den venstreorienterede lejr.

Præsidenten gav nogle indrømmelser. Han lovede for eksempel at være åben overfor forslag om at ændre reguleringen af erhvervslivet, som lægger hindringer i vejen for skabelse af nye arbejdspladser. Han pointerede dog samtidig, at »ikke al regulering er dårlig og en byrde for selskaberne(...) Herudover er faren for overregulering modsvaret af faren af for lidt regulering.«

Han pegede også på, at virksomhederne rent faktisk sparer store summer penge på sundhedsreformen, fordi staten vil medfinansiere præmier for nogle ansattes sygesikring, som arbejdsgivere med over 50 ansatte ellers plejer selv at skulle betale.

Lavere selskabsskat

De fremmødte erhvervsledere fik også et løfte om, at præsidenten vil bakke op om en sænkning af selskabsskatten på 35 procent - en af de højeste rater i verden. Men han tilføjede samtidig, at finansieringen af skattelettelsen skal ske gennem lukning af en masse smuthuller i skattesystemet. Sidstnævnte begunstiger visse industrier, hvorfra lovgiverne utvivlsomt vil høre højlydte protester. Handelskammeret og andre brancheforeninger kan imidlertid regne med større lydhørhed fra det nye Republikanske flertal i Repræsentanternes Hus.

En time før Obamas tale tirsdag offentliggjorde den nye republikanske formand for udvalget, der holder opsyn med forbundsstatens aktiviteter, et dokument på 1.947 sider med konkrete ændringsforslag fra hundredevise af brancheforeninger. Darrell Issa opfordrede i december USA's erhvervsliv til at indsende forslag til ændring af regulering, som angiveligt skulle lægge en dæmper på deres evne til at skabe nye arbejdspladser.

Præsidenten lovede endvidere højt og helligt at gå i brechen for at få bilaterale frihandelsaftaler med blandt andet Sydkorea vedtaget i Kongressen, hvor især demokratiske lovgivere gør modstand.

Investere i USA's fremtid

Som modydelse opfordrede Obama erhvervsbosserne til at handle i nationens interesse og investere en større part af deres overskud på produktion i USA fremfor at flytte arbejdspladser til lavtlønslande.

»Jeg har et hovedbudskab til Jer. Det er nu, I bør investere i Amerika. I bør bruge en del af de to billioner dollar, I har indtjent i profit gennem de seneste par år, på at investere i ny produktion og nye arbejdspladser. Alt tyder på, at efterspørgslen på for-brugsvarer er begyndt at stige,« sagde præsident Obama.

Men det forslag blev modtaget med hovedrysten fra nogle tilhørere.

»Vi har ikke nogen moralsk forpligtelse til at hyre flere arbejdere. Det giver ingen mening at påstå, at efterspørgslen på varer vil stige, hvis vi hyrer nye medarbejdere,« sagde Harold Jackson, indehaver af Buffalo Supply - et firma, der sælger hospitalsudstyr og lægemidler.

Obamas argument - at virksomheder med en høj indtjening har en moralsk forpligtelse over for nationen til at investere i at skabe nye arbejdspladser - falder for døve øren, fordi lønninger er blevet holdt i lave i så lang tid.

»Koncernchefer er mere end glade for at kunne rapportere høje profitter hver kvartal på børsen og udbetale en høj dividende til aktionærer. Hvorfor skulle de bruge deres indtjening på at skabe nye stillinger?« skrev Robert Reich på sin blog tirsdag.

Faktisk tyder meget på, skriver Robert Borosage fra den venstreorienterede tænketank, Institute for America's Future i Huffington Post, at den gamle økonomiske or-den fra dagene før krisen i 2007-08 nu er blevet genetableret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu