Dette års overenskomstforhandlinger i kommuner og regioner vil ikke give mange knaster i kassen til de offentligt ansatte. Til gengæld kan resultatet ende med at blive et første søm i ligkisten på den særligt danske 'flexicurity'-model, som ellers bliver rost og fremhævet i resten af verden.
Med til forhandlingerne har lønmodtagerne nemlig bragt en række krav om forlængede opsigelsesvarsler, bedre omskolingsordninger, bedre seniorordninger og en række andre tiltag, der alle har til sigte at give medarbejderne en højere grad af tryghed i deres ansættelse.
»Bliver det danske arbejdsmarked plastret til med aftaler, der på den måde gør det dyrere eller mere besværligt at hyre og fyre medarbejdere, vil det forrykke balancen i hele flexicurity-modellen,« siger professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.
Han henviser til, at det i Danmark i dag er ganske nemt at hyre og fyre medarbejdere - og dermed nemmere for arbejdsgivere og virksomheder at omstille sig, hvis konjunkturerne vender. Det er fleksibilitets-delen af 'flexicurity'.
»Men balancen har allerede rykket sig i den forstand, at 'security'-delen i dén grad er blevet neddroslet. På den måde er kravene et naturligt modsvar fra fagbevægelsen,« siger han.
Hårde krav
Og det er netop det, det handler om, siger lærerformand Anders Bondo Christensen, der også er formand for de kommunalt ansattes forhandlingsorganisation, KTO.
»Vores medlemmers økonomiske sikkerhed er blevet stadig mere presset efter dagpengeindgrebet - og efter at købekraften for dagpengene er blevet udhulet igennem de sidste mange år. Derfor møder vi i år med en række ganske hardcorekrav, der styrker deres tryghed i jobbet i stedet,« siger Anders Bondo Christensen med direkte henvisning til den halvering af dagpengeperioden, som regeringen og Dansk Folkeparti gennemførte med Genopretningsplanen i sommer.
Ifølge FOA-formand Dennis Kristensen er det med åbne øjne, at han nu møder med krav, der forringer fleksibiliteten på arbejdsmarkedet.
»Regeringen har savet det ene af de ben, flexicurity-systemet står på, over. Når vi samtidig kan imødese en reallønsnedgang og får at vide, at der nu er smalhals og dermed mere fokus på at fyre end at hyre, så er det naturligt, at trygheden i jobbet begynder at blive vigtigere for FOA's medlemmer,« siger han.
Har ramt en nerve
FOA vil derfor give kommunerne pligt til at omplacering, omskoling og opgradering af afskedigede medarbejdere. Samt at oprette en særlig jobbank, der sætter fyrede medarbejdere først i køen til nye ledige stillinger.
»Når landets største private firmaer kan finde ud af gennemføre sådanne programmer, så kan kommunerne da også,« siger han.
Ifølge formanden for Sundhedskartellet, Grete Christensen, der samtidig er formand for Dansk Sygeplejeråd, har det været en brat opvågning for de danske sygeplejersker, at op mod 2.000 af dem har mistet jobbet i de seneste år.
»I årevis har vi talt om stor mangel på sygeplejersker - men det er nu vendt meget pludseligt. Mange har oplevet afskedigelser eller bliver bedt om at gå ned i tid for at undgå afskedigelser. Dét har ramt en nerve, som har gjort en del af vores medlemmer utrygge. Der er blevet en helt anden opmærksomhed på tryghed og sikkerhed i jobbet,« siger hun.
Det samme siger Henning Pedersen, der er formand for pædagogerne i BUPL. Skal flexicurity-systemet reddes, handler det ikke kun om at rette op på dagpengeforringelserne, mener han.
»Et tredje led i modellen er jo at skabe stor mobilitet på arbejdsmarkedet igennem opkvalificering og efteruddannelse. Og lige for øjeblikket ser uddannelsesmulighederne ikke for gode ud. Så er det klart, at vi rykker sammen,« siger han.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er vi stadig meget langt fra at kunne sammenligne udviklingen i Danmark med situationen i f.eks. Frankrig, hvor bl.a. meget lange opsigelsesvarsler har givet fransk økonomi store problemer med at omstille sig.
»Det her er stadig ikke noget, der fuldstændig sparker benene væk under modellen. Men balancen har forrykket sig - og det kan den gøre yderligere, hvis man ved overenskomstforhandlingerne på det private område næste år fortsætter af dette spor,« siger han.
OVK satte netop en angreb ind mod den danske model ved at halvere dagpengeperioden så den nu tangere dagpengeperioder i mange andre lande. Allerede her tog OVK trygheden ud af den danske model og krav om større tryghed i forbindelse med opsigelser ol. er derfor naturligt.
Gode pointer ---- fagbevægelsen får forhåbentligt ikke held til at få eksempelvis tyske tilstande, hvor det ikke er til at komme af med folk - uanset hvor uduelige de måtte være.
Vi har så hårdt brug for at få barberet/tilpasset den offentlige sektor, og hvis man nu via overenskomstsystemet gør det umuligt, har vi sandt for dyden skudt os selv i foden.
Jeg tager for givet, at alle fortsat er helt trygge ved, at det klarer arbejdsmarkeds parter bedst uden indblanding...........
Du godeste!
Det offentlige er en snotforkælet unge, som må se at blive voksen.
Det er det private arbejdsmarked, der financierer de offentlige lønninger, og her har der altså været smalhals de seneste 2-3 år. Derfor må de offentlige lønninger nødvendigvis justeres tilsvarende, da de i sagens natur ikke kan vokse hurtigere end de private.
Det offentlige har simpelthen 'fået for meget' i sidste omgang, og må derfor holde igen nu. Så enkelt er det.
Inflationen er en Force Majeure; den kan vi ikke gøre noget ved, og den rammer alle lige.
Så tør øjnene, og tag en tudekiks. Det skal nok blive meget værre.
/O
olivier goulin
Det var et led i aftalen, at de offentlig ansatte ikke måtte falde for meget efter de private Så at udviklingen gik anderledes så de offentlige pludselig blev lønførende er vel mere et udtryk for, hvor forkert den daværende finansministers opfattelses evne var og ikke de offentlige faglige organisationers ansvar.
Dorte,
Irrelevant.
Nu gik det sådan, og så må de offentligt ansatte bare tage det med oprejst pande og uden klynk.
Vi er alle i samme båd, så det er ynkeligt at gøre vrøvl, når vi er i en lavkonjunktur, og man i øvrigt har fået 'pænt i posen' forlods.
Men det er vel også derfor, at fagbevægelsen har holdt lav profil denne gang.
Og det manglede sandelig også bare.
/O
olivier goulin
Hvem klynker af de offentlige forhandlere og ansatte. Hvorfor skal der tegnes et sådant billede. Det korte af det lange finansministeren havde ikke det lange syn på, da han var forhandlingsleder ved sidste overenskomstforhandling og fik på den måde dyre lønudgifter end han havde behøvet . Det er bare kedeligt for de offentlige ansatte, at de har fået lønstigningen tidligere og ifølge aftalen ikke kan få mere, så de i de næste år sikkert får et reallønsfald.
Sikke en gang ævl.....
Overenskomster og fagforeninger er det der skabte grundlaget for den danske velfærdsmodel.
Det undrer mig at Information, så ukritisk, hopper med på den liberale fløjs heksejagt på fagforeninger og alt hvad der derunder hører.
Uanset, er en hver nedprioritering/reallønsndegang
dårligt for hele samfundet,da det betyder færre penge i omløb,og dermed en negativ udvikling SAMFUNDSMÆSIGT!
EN TRUDSEL VI ALLE BURDE TAGE MERE ALVORLIGT,AT INTET I NYERE TID ER POLITISK FUNDERET! AT STÅ SAMMEN OVERGÅR ALT!
MEN HAR DE OVERHOVEDET FORSTÅET DET?
UANSET TILHØRSFORHOLD, VI ER ALLE DET SAMME! ( I SAMME BÅD).
Dorthe Sørensen
Du kan ikke pr. automatik give VK regeringen for alt, og ja dagpengeperioden er sat ned, hvilket ikke rykker ved modellen, da flexsecurity handler om beskytte folk "between jobs".
Hvi man har været arbejdsløs i næsten to år, er man ikke længere mellem to jobs, men på vej til at skulle revidere sin karrierevej og privatøkonomi. Det er godt, hvis det sker inden to år i stedet for fire!
Hvor groft det end måtte lyde, så er det faktisk til den enkeltes bedste - og forresten også samfundsøkonomien.
Den lovpriste danske model har fx også betydet, at vi ikke har en mindsteløn i Danmark - det nyder mange arbejdsgivere godt af i håndværksfagene, når de kan hyre østeuropæere til 25 kr. i timen eller mindre - helt lovligt.
Hvor skal mange danskere efterhånden skamme sig...vi vil HA', vi vil HA', vi vil HA'. I kan få en gammel røv at trutte i!
Man kan godt beklage sig over hvordan arbejdsmarkedet reagerer, når man beskærer sikkerheden - men det ændrer ikke på at fleksibiliteten dermed reduceres. Det er en helt naturlig reaktion, som man naturligvis sagtens kan prøve at prygle arbejdstagerne ud af ... men dette vil formentligt blot forværre situationen.
Hvad der sker nu, var ganske forudsigeligt. Enhver med kendskab til arbejdsmarkedets funktionsmåder vidste at dette med stor sandsynlighed ville blive reaktionen.
Det var/er også meget forudsigeligt at bemeldte, nu mindre fleksible, arbejdstagere derpå ville blive søgt skammet ud med idiosynkratisk, neoliberal forkælelses-retorik.
Peter Jensen
Jeg har læst dit indlæg flere gang og jeg forstår ikke hvad du mener ud over at lønmodtagerne er ofre og de borgerlige er de onde...
Mikael Petersen:
Når du nu har øvet dig flere gange - og stadig kun kan nå frem til en så banaliserende forvrængning af mit indlæg, må jeg nok på forhånd resignere og meddele at jeg ikke kan hjælpe dig.
Mikael Petersen
Du glemmer helt at der skal være et arbejde i udbud før en ledig kan få et nyt arbejde. Det er netop her en længere dagpengeperiode giver lønmodtagerne et sikkerhedsnet og derfor de melder sig ind i en A-kasse og betaler deres dagpengeforsikring for at føle sig trykke, hvis de bliver opsagt ol. Ligeledes er en længere dagpengeperiode skyld i at de danske arbejdsgivere let kan hyre og fyre og her havde de et godt konkurrence parameter i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Men den er regeringen og DF ved at ødelægge med deres gennemtrumfning af at afkorte dagpengeperioden til 2 år..
Eva Lia
Ja HK og Metal har mindsteløn i deres overenskomster Men det indebære, så ALLE bør aftale en højere løn med deres arbejdsgiver. Mange andre har normallønsaftaler, men at den kun er på 25 kr. er ikke rigtigt og dermed en overtrædelse af de danske regler.
Dorte,
har du hørt om fænomenet 'social dumping'?
Grundlæggende betyder det, at et arbejdsmarked, som det danske, bliver sat under pres af et marked, hvor der hersker langt lavere standarder, som for eksempel på det polske.
I og med Danmark IKKE har en lovbestemt mindsteløn og sammen med EUs direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed, ja så er der INTET ulovligt i at arbejde for fx en 50'er i timen på en byggeplads i Danmark.
Punktum.
Eva Lia
Ja derfor arbejder den danske fagbevægelse m.fl. også i den internationale fagbevægelse for at skabe bedre løn og arbejdsforhold over hele verden. Det er i mine øjne den rigtigste måde at arbejde på.
I EU arbejder socialdemokraterne sammen med venstrefløjspartier for at skaffe bedre forhold i hele EU og i resten af verden.
Dorthe Sørensen
Jeg er enig i din sikkerhedsbetragtning, men mener ikke, at det gør den store forskel i den sammenhæng, om perioden er to eller fire år. Tværtimod.
Hvis jeg efter to år ikke har fundet et job (her antager jeg, at jeg søger inden for mit fagområde), så er det ved at være tid til at revurdere min karrierevej og/eller privatøkonomiske situation, da sandsynligheden for at få job inden for mit fag falder kraftigt. med tiden.
Eller sagt på en anden måde: Hvis jeg er halvt på skideren efter to år, så er jeg helt på skideren efter fire år.
Mikael Petersen
Jeg tror ikke, at der er mange der venter så længe med at søge i andre retninger. Det kræver jobcentrene også -så problemet er mere, at der ingen arbejdsgiver er, der vil have dig. Ligeledes er omskolings mulighederne desværre også blevet beskåret under OVK.
Og den meget lovpriste danske model betyder skam også, at virksomheder kan vælge ikke at lade være området dækket af nogen overenskomst. Og det er der faktisk cirka en tredjedel af de danske arbejdere som ikke har, en overenskomst altså.
Og her så jeg gerne EU gå ind og diktere en løn på 10 Euro i timen som mimumsløn, at lande, som har overenskomster skal følge dem, også når områderne ikke er dækket af en overenskomst.