Penkowas nyttige idioter

Se - der sidder en abe. Ledelsen på Københavns Universitet har pludselig lagt en helt ny og åben strategi for dagen. Nu er der tilsyneladende ingen grænser for, hvad universitetet vil fortælle offentligheden i sagen om Milena Penkowa. I går valgte universitetet at lette låget på den gryde, der ellers har været hermetisk lukket med henvisning til, at der er tale om en personalesag. Op af gryden kom tre notater, der i den grad fik slæbt forhenværende videnskabsminister Helge Sander (V) længere ind på den tilsmudsede scene. Af korrespondancen fremgår det, at Sander flere gange i løbet af 2010 har taget telefonisk kontakt til KU for at bremse Milena Penkowas suspendering.

Universitetet har hele vejen igennem afvist at lade befolkningen få indsigt i det syndige rod, der viser sig at præge rektoratet og rektors (manglende) håndtering af Milena Penkowa og hendes tvivlsomme forskning.

Men nu, hvor medierne med Weekendavisen i spidsen får klædt magtens mænd af, har universitetet tilsyneladende følt sig kaldet til at skille sig af med aben og kyle den i retning af Helge Sander.

'Det har jeg aldrig gjort'

Jovist; Venstremanden har ved gud ikke haft en heldig hånd, når det kommer til sin håndtering af hans personlige veninde og hendes forsknings lødighed. Og nej, det er ikke spor i orden at lægge pres på universitetet for at beskytte en personlig veninde.

Det er heller ikke ret heldigt, at Helge Sander tre dage før henvendelserne til universitetet kommer for en dag, på tv har forsvoret, at han »er gået til et eneste universitet og forsøgt at påvirke dem«.

Faktisk er det decideret dumt. Heldigt for regeringen, at Sander på tidspunktet for henvendelserne ikke længere sidder som minister - kun derfor kan statsministeren i dag afvise at blande sig i sagen.

Men meget tyder på, at Sander netop i sin egenskab af minister misbrugte sin magt, da han i marts 2009 videresendte 30 spørgsmål til Det Frie Forskningsråd, som blev beskyldt for nepotisme. Sander afviser fortsat at opgive kilden til spørgsmålene, og indtil da er mistanken fast forankret i Milena Penkowa, hvis ansøgninger forskningsrådet havde afslået gennem flere år.

En ting må man hæfte sig ved i Sanders telefoniske henvendelser til universitetet. Han undrer sig ifølge telefonudskriften over, at universitetet suspenderer Penkowa, og som det tilføjes: 'først nu'.

Man kan kun dele den undren med den forhenværende minister: Hvorfor tager universitetet først afstand til Milena Penkowa mere end seks år efter, at flere forskere har påpeget det tvivlsomme i hendes forskning?

Upopulære kritikere

I løbet af den årrække har Milena Penkowa haft smukt held til få sin vilje og sit professorat, til at misbruge fondsmidler til private formål - og til ved egen hånd at blive indstillet til og tildelt den fine Eliteforskerpris.

I stedet for at rette blikket mod sin kvindelige 'topforsker', har rektor Ralf Hemmingsen valgt at underkende KU's bedømmelsesudvalg, at overhøre kritikken fra de ph.d.-studerende, som ikke længere ville lade deres navn stå på den forskning, der var bedrevet i samarbejde med Milena Penkowa og at afvise den uvildige undersøgelse, som er blevet efterspurgt af 58 forskere. I spidsen for de kritiske forskere står Elisabeth Bock, der har fungeret som tovholder på det projekt, hvorfra Penkowa brugte midler til private formål. Til trods for at hun nu altså efterlyser en tilbundsgående afdækning af Penkowa og hendes forskning, har KU reageret med at fastslå, at Elisabeth Bock kan anses som ansvarlig for Penkowas pengemisbrug, hvilket kan føre til »ansættelsesretlige foranstaltninger,« som rektors juridiske chefkonsulent formulerer det.

Rektor skærper tonen

Ikke ret morsomt for de parter, der har søgt at gøre opmærksom på, at noget var helt galt. Men så sandelig heller ikke morsomt for de ansatte på KU eller for den offentlighed, som - indtil nu - intet har måttet få at vide om skandalen.

Den lukkethed, der også i denne sag præger KU, er hverken klædelig eller klog. Og noget tyder på, at det er gået op for rektor og hans medierådgiver. I hvert fald blev der strammet gevaldigt op på anklagerne mod Helge Sander i løbet af torsdagen. Først hed det sig, at Ralf Hemmingsen ikke havde opfattet Sanders opkald som truende på nogen måde:

»Snarere som en bekymret bekendt af MP, som gerne ville forstå, hvad der var sket,« som det ifølge Politiken fremgår af en mail fra KU's bestyrelsesformand. Men over for B.T. strammede rektor den gevaldigt:

»Det, som faktisk irriterer mig og forundrer mig mest, er, at han efterfølgende hele to gange siden kontakter en af mine medarbejdere om suspenderingen. Det finder jeg endog meget mærkeligt.«

Meget ved denne sag er meget mærkeligt. Noget af det mest jordnære er den tilståelse B.T. fik fra en centralt placeret embedsmand i Videnskabsministeriet, som går til citat med at have haft et forhold til Milena Penkowa. Embedsmanden oplyste omgående ministeriet om sin relation til forskeren - det er mere, end hvad man kan sige om Helge Sander og Ralf Hemmingsen, som ikke har haft vilje til at dele deres andel i sagen med nogen som helst. Begge de herrer har ageret kvindens nyttige idioter.

Den 2. februar i år går der tilsyneladende en prås op for KU-rektoren, som efter pressens arbejde må konstatere:

»Det ser ud, som om vi er blevet bedraget.«

Ja, og det ser ud, som om universitetet ikke har passet sit arbejde og nu i desperation søger at gøre sig fri af ansvaret.

Videnskabsnyhedsbrevet

Få videnskab i indbakken. Vi lover, at du bliver klogere.

E-mail *

Leave this field blank