Læsetid: 3 min.

Reducerede miljømål giver større skattelettelser til landbruget

Miljøminister Karen Ellemann (V) vil udskyde de planlagte miljøafgifter, der ellers skulle finansiere de allerede indførte skattelettelser på landbrugsjord. Det efterlader et milliardhul i statskassen, påpeger oppositionen. Også overvismand kritiserer skattelettelserne til landbruget
Landbruget fik i går udskudt dele af de planlagte miljøafgifter i 12 år. Nu mangler pengene til at give skattelettelser på landbrugsjord

Landbruget fik i går udskudt dele af de planlagte miljøafgifter i 12 år. Nu mangler pengene til at give skattelettelser på landbrugsjord

Jeppe Bøje Nielsen

10. februar 2011

Landbruget ser ud til at få en gratis skattelettelse på flere hundrede millioner årligt de kommende år, efter miljøminister Karen Ellemann (V) i går meldte ud, at hun vil udsætte målet for reduktionen af kvælstof i 12 år. Selv samme kvælstofkvoter skulle ellers ifølge regeringens Grøn Vækst-plan finansiere hovedparten af skattelettelserne på landbrugsjord. Resten af skattelettelsen skulle finansieres af forhøjede afgifter på pesticider.

Også den del af finansieringen er ifølge Socialdemokraternes landbrugsordfører Bjarne Laustsen udskudt.

»Det her er uærligt og fedtspilleri af værste skuffe, at regeringen ikke følger op på den aftale, de selv har lavet og pralet med tog hensyn til miljøet. Men nu klager bønderne, og så udskyder de miljøafgifterne med 12 år,« siger Bjarne Laustsen.

Miljøministeren vil dog stadig reducere kvælstofudledningen med 9.000 ton inden 2015 for at sikre vandmiljøet.

Professor i økonomi på Københavns Universitet og overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kritiserede allerede sidste år skattelettelserne på landbrugsjord for ikke at være ordentligt finansieret, fordi det var usikkert, hvor meget en reduktion af kvælstofudledning ville indbringe statskassen.

»At miljømålene nu er blevet udskudt, bidrager bare til det statslige underskud, som vi har problemer nok med i forvejen,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der dog ikke er fortaler for de foreslåede kvoter på kvælstofudledning, men gerne så andre former for regulering af landbrugets forurening taget i brug.

Løser ikke problemet

Det største problem ved regeringens skattelettelser på landbrugsjord er ifølge overvismanden, at den ikke løser landbrugets problemer. Lavere skat på jord betyder større gevinst ved salg af jord, og vil derfor kun gøre det dyrere for nye landmænd at starte en produktion op.

»Skattelettelsen kan ikke forstås på anden måde end som en økonomisk hjælp til de eksisterende ejere af landbrugsjord, men det gør ikke omkostningerne til landbrugsproduktion mindre, som det var formålet, derfor mener vi, at de var en dårlig idé, uanset hvad,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han så hellere, at regeringen havde indført en målrettet gældssanering for de landmænd, som havde svært ved at klare sig i stedet for at spilde pengene på skattelettelser til både dem, der godt kan klare sig økonomisk, og dem, der uanset skattelettelser, må lukke deres landbrug .

Bjarne Laustsen er enig i overvismandens udlægning og mener, at regeringen udskyder at tage fat om landbrugets egentlige problemer. Der er kun en god forklaring på, hvorfor regeringen laver ufinansierede skattelettelser til landbruget, der vil give et milliardunderskud i statskassen de kommende år, mener Bjarne Laustsen:

»Venstre vil ikke have ballade med bønderne før et valg, og bønderne er i oprør og melder sig ud af Venstre og ind i Liberal Alliance, derfor er de frygteligt bange for konsekvenserne af deres egen politik.«

Ingen foræring

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen afviser, at skattelettelserne til landbruget ikke er finansierede.

»Vi har ikke foræret en eneste dansk krone til landbruget, men prøvet at sikre arbejdspladser og dansk eksport. Grundskattelettelserne skal også ses i det lys og er en del af en samlet pakke, hvoraf nogle af miljøafgifterne er udmøntet, mens der arbejdes videre med andre,« siger han med henvisning til, at miljøministeren kun har skudt godt halvdelen af kvælstofreduktionen - 10.000 tons - 12 år ud i fremtiden.

Miljøminister Karen Ellemann skriver i en mail til Information, at hun i øjeblikket ikke kan svare på, hvordan jordskattelettelserne skal finansieres: »Den endelige beslutning om valg af virkemidler, økonomiske konsekvenser og tidshorisont for yderligere 10.000 tons reduktion af kvælstof afventer som nævnt analysen fra en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet. Og derfor må et svar vedrørende finansieringen af jordskattelettelserne også afvente deres arbejde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Når nu udgifterne ikke bliver som forventet grundet udsættelsen, så lad dog skattelettelserne udsættes også.
Allerede sidste år trådte skattelettelserne ijordbeskatningen i kraft, disse midler skal tilbage til kommunekasserne straks.
Kommunerne mangler i den grad penge til alt.

Hvis pligterne skal udskydes skal goderne det også og gerne straks.

Dorte Sørensen

Det lyder noget hult når regeringen siger, at de med statens hjælp vil sikre arbejdspladser til landbruget ved at udskyde et EU-direktiv med fare for at blive indbragt for EU-domstolen med risiko for bødestraf. Hvorfor ville regeringen så ikke bevare arbejdspladser i vindmølleindustrien ved at få gang i nybyggeriet og opstillingen af både land og havvindmøller. Det første Fogh Rasmussen gjorde ved sin tiltrædelse i 2001 var at halvere antal allerede vedtagne havmøllevindmølleparker samt beskære støtte til bølge- solenergi osv.…….
Men da EU skar lidt i EU støtten til landbruget så fik det danske landbrug nedsat jordskatten kr. for kr. som EU- landbrugsstøtten blev sat ned. Hvorfor skal alle de danske skatteydere betale for det.
For ikke at spørge om vandmiljøet og rent drikkevand er mindre værd end landbruget.

Det er bare så typisk og gennemskuelig. Men hvert land har den regering det har gjort sig fortjent til, har en klog mand engang sagt.

Jeg har en mistanke om at mange af de sygeplejersker og pædagoger og kommuneansatte der har været på gaden for at demonstrere for flere hænder og færre nedskæringer i de sidste mange år, alligevel stemmer på VKO til valget, fordi når det gælder tænker de først og fremmest på hvem der vil bedst beskytte deres friværdi. Hvor skal ellers VKO's flertal komme fra?

Ikke kunne se skoven for bare træer.

Stadig vil ingen tage fat om det overordnede tema, nemlig krigen mellem monopolerne og den folkelige interesse, her mellem landbrugslobbyen og staten.
Nogle tusinde landmænd har ofte, med alle tegn på vanrøgt af dyr og marker, år efter år kunnet diktere staten miljø- og landbrugspolitikken, altid kunnet sikre sig undtagelser og millioner i alle slags tilskud og samtidig deltaget i priskrigen mod 3.verdenslandes kamp for en tålelig levefod.

Sklridt for skridt er det lykkedes de store monopoler at sætte stater skakmat. Tydeligst med Monsantos lukrative GMO-bindinger af bønder. Uden nogen gevinst for miljøet eller for fødevaresituationen har man oprettet en slavehær med flere landes billigelse, f.eks. EU's og USA´s GMO-tilladelser.
Ingen i dag aner, hvad vi spiser, og i morgen har vi besmittet hele naturen. Men vågner S og SF derfor op?

Hvornår tager miljøministeren fat på de ca. 200 tons kobber, som landbruget, især svineproduktionen, årligt forurener miljøet med ?

JA med 800.000 på overførselsindkomst, 1,2 mio til at tjene pengene hvoraf over halvdelen er offenligt ansatte så kan jeg da godt forstå at en 1 mia ville lune i den slatne kasse, men nu bidrager landbruget brav til kassen og har overgået sig selv med hensyn til exporten, meget flot. Vi kan jo ikke leve af at tørre hinanden bag i.

Tror vi nemmere kan finde de 10.000 tons i byerne end på landet .

Ja men det gør folk på overførselsindkomst ikke, så hellere minkskin og tobak. Vi er blevet en nassernation der ikke gider lave noget og andelen bare vokser og vokser. Det er jo ikke rart at hade landmændene når de nu gør det så godt

Kenneth Jacobsen

Men er landbruget selv ikke på overførselsindkomst i form af landbrugsstøtten og diverse støtteordninger fra EU? Er landbruget ikke a thing of the past, altså forstået på den måde at de egentlig beskæftiger ganske få og udgør en bette del af landets indtægter? Men samtidig sidder på 63% af landets areal - og ikke mindst er i færd med at skabe alverdens problemer for fremtidige generationer? Hvem rydder op? Hvem betaler den regning? Jeg synes at landbruget minder en del om olieindustrien. Og det der med at de knokler, ja det er da muligt, men er det ikke i store maskiner og en hulens masse dyrt belånt mekanik? Endelig: nyder bønder ikke også de samme goder som andre, dvs folke-, førtidspension, sygedagpenge - eller er de for stolte - til ikke at modtage støtte?

Lars og regnestykker.

Hvis Lars opstillede plus- og minustallene for landbruget, ville han indse, at landbruget er en stor underskudsforretning og har været det i mange år.

Forestillingen om betydningen af dansk landbrug går tilbage til dengang landmændene dyrkede økologisk (i mine yngre dage). Udgifterne til staten bliver år for år forøget, mens landbrugets indtægter slet ikke dækker tab, tilskud og rengøringen. De 40-50.000 landmænd udgør en beskeden arbejdsgruppe og må indstille sig på samme samfundsregler som andre. f.eks. de jævnlige afskedigelser af folk i andre erhverv, der får underskud på regnskabet.

Landmændene har stiftet gæld på 300-400 mia.kr og vil være i stand til i morgen at kaste alle ud i en bankerot. Denne med bankernes lånevillighed gæld virker i sig selv som en trussel over for abdre!

Peter Jørgensen

Ærligt talt, nu hvor i alle foregiver at være så kloge og vidende og ikke mindst peger fingre af andre, kunne i så ikke forklare mig hvordan tingene i fremtiden skal forholde sig?
Jeg synes vi står foran nogle gevaldige udfordringer i forhold til blandt andet at skulle brødføde en verdensbefolkning som i 2050 ifølge FAO vil efterspørge 70 % flere fødevarer end den gør i dag.
Danmark har i mange år været foregangsland i forhold til landbrugspolitik, dyrevelfærd og miljø, det har bl.a. det danske landbrug måttet betale dyrt for, og der er da ingen tvivl om at denne faktor har en stor del, meget stor del af skylden for den nuværende gæld. Men resultatet af omkostningerne er dog at vi i dag står med et produktionsapparat, om man vil det, en industri, som i landbrugsmæssig sammenhæng, til trods for det meget store dyrkede areal, landets størrelse taget i betragtning, er verdens mest miljøskånsomme og det land som yder dyrene den bedste velfærd.
Hvad er bæredygtighed for jer, skal menneskeheden bestå med de krav i stiller, så skal verdensbefolkningens tilvækst stoppes, eller endda nedbringes, jeg kan ikke se andet alternativ til hvorledes verden skal brødfødes. Eu-støtten skal i se som en garanti for billige fødevarer for eu-borgere, det er småpenge i forhold til hvad alternativet, da ville den pris forbrugerne skulle betale være en helt anden, så ville i kunne se hvad den reelle pris for fødevarer skulle være.
Når dette så er sagt, så vil jeg pointere at jeg er dyb modstander af anvendelse og dyrkning GMO afgrøder, da jeg mener at udbyderne af GMO afgrøder vil tiltvinge sig en alt for stor magt over avlerne. Derudover synes jeg at det er forkert at mennesker begynder at pille ved planterne på gen-niveau da jeg frygter at det er forbundet med uovervejede og ugennemtænkte mulige konsekvenser!