Læsetid: 4 min.

Regeringen lancerer fossil uafhængighedserklæring kapitel I

Regeringens plan for et fossilfrit Danmark 2050 rækker kun frem til 2020. Til gengæld rykkes der mærkbart på en række områder - og det bliver en god forretning, forsikrer Lykke Friis
'Det er intet mindre end regeringens energipolitiske uafhængighedserklæring - uafhængighed af fossile brændsler,' sagde  klima- og energiminister Lykke Friis, da hun i går præsenterede regeringens Energistrategi 2050 sammen med energi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

'Det er intet mindre end regeringens energipolitiske uafhængighedserklæring - uafhængighed af fossile brændsler,' sagde klima- og energiminister Lykke Friis, da hun i går præsenterede regeringens Energistrategi 2050 sammen med energi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Jens Astrup/Ritzau Scanpix

25. februar 2011

»Den største revolution på energiområdet siden oliekrisen og de bilfrie søndage i 70'erne.«

Sådan beskriver klima- og energiminister Lykke Friis (V) regeringens længe ventede Energistrategi 2050 om vejen ud af den fossile æra, fremlagt på et velbesøgt pressemøde i går.

»Det, vi i dag lancerer, er intet mindre end regeringens energipolitiske uafhængighedserklæring - uafhængighed af fossile brændsler,« sagde ministeren om strategien.

Hun og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) betonede begge olieprisens dramatiske stigning med over 10 dollar pr. tønde fra onsdag aften til torsdag morgen som vidnesbyrd om, hvor vigtigt det er at omstille Danmarks energiforsyning fra olie, kul og gas til sol, vind og biomasse. Og som indicium for, at omstillingen faktisk vil være en god forretning.

»Jeg vil gå så vidt som at sige, at det er langt dyrere at lade stå til,« sagde Lykke Friis med henvisning til, at f.eks. en stigning i olieprisen på 10 dollar påfører dansk erhvervsliv en ekstra omkostning på én mia. kr.

Strategien er snarere starten på en revolution end drejebog for hele revolutionen: Den dækker kun det første tiår af tiden frem til 2050. Men under denne første etape frem til 2020 skal brugen af fossil energi ifølge regeringen reduceres med 33 pct. i forhold til 2009, mens den vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug skal vokse fra i dag 19 pct. til 33 pct. i 2020. Specielt med hensyn til elforsyningen skal vind og biomasse dække 62 pct. af forbruget i 2020.

»Vi skal, helt i tråd med Klimakommissionens anbefalinger, have meget mere vind,« påpeger klimaministeren. Vigtigst bliver en ny havmøllepark ved Kriegers Flak i Østersøen, der med 600 megawatt bliver tre gange så stor som den hidtil største hjemlige havmøllepark, Horns Rev 2, og i stand til at forsyne 600.000 husstande med el.

Kriegers Flak kan dog først begynde at levere strøm i 2018, og det er med til at forklare, at den vedvarende energi ganske vist kommer til at udgøre en stadigt dtørre andel af forbruget de nærmeste år som konsekvens af allerede trufne beslutninger - især den planlagte møllepark ved Anholt - men derefter kun flytter sig beskedent indtil sidst i perioden frem mod 2020.

Foruden havmøllerne vil regeringen bane vej for 400 megawatt i kystnære vindmøller samt 500 megawatt ekstra vindkapacitet på land.

»Det er første gang i 10 år, at VK-regeringen har fremlagt et så konkret forslag på vindområdet. Det er i sig selv rigtig godt nyt,« siger administrerende direktør i brancheorganisationen Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, der dog håber på et endnu højere ambitionsniveau, når Folketingets partier har forhandlet regeringens udspil.

Biomasse fortrænger kul

»Det andet, vi vil gøre, er at bruge meget mere biomasse og biogas til opvarmning,« forklarede Lykke Friis.

Det skal bl.a. ske ved at bane vej for udskiftning af kul med biomasse i de store byers varmeforsyning - det vil fjerne en fjerdedel af kulforbruget i Danmark og sikre omkring en fordobling af biomasse-anvendelsen.

Klimaministeren erkendte, at det trods regeringens tidligere plan Grøn Vækst »ikke rigtigt er blevet til noget« med at sætte fart på produktionen af biogas, der er et af de mest effektive redskaber til at dæmpe udledningerne af drivhusgasser.

Hun erkendte også, at det med regeringens nye forslag om at give frit brændselsvalg på de små, decentrale og i dag gasfyrede kraftvarmeværker »godt kan være, at nogle af værkerne vælger et andet brændsel« - f.eks. træpiller - og dermed fravælger muligheden for biogas. Men regeringen mener alligevel at kunne sikre noget i retning af en tidobling af biogas-anvendelsen ved at forbedre tilskud og bane vej for biogas i naturgasnettet og til transport.

Ved siden af den vedvarende energi er energieffektivisering det afgørende element i strategien.

»Vi skal spare endnu mere på energien. Det gør vi bl.a. ved at øge energiselskabernes energispareforpligtelse og kravene til bygningskomponenter,« sagde Lykke Friis.

Det skal, sammen med en gradvis udfasning af oliefyr, sikre, at energiforbruget i 2020 falder med seks pct. i stedet for de fire pct., som er det hidtidige mål.

»Det er alt for lidt og fortsat langt under EU's frivillige mål, som svarer til 14 pct. reduktion,« mener Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.

Nordsøen fossilfri

Samtidig med at oliefyrene og de individuelle naturgasfyr gradvist skal udfases, ønsker regeringen at holde fast i olie- og gasproduktionen i Nordsøen så længe som muligt.

Lykke Friis tilbød således en lidt alternativ forståelse af udtrykket 'fossilfri' ved at fastslå, at »vi skal gøre Nordsøen til en fossilfri zone - ved at indvinde den gas og olie, det kan betale sig at hive op.«

Fastholdelsen af Nordsø-produktionen hænger sammen med økonomien i den store omstilling. At nedtrappe brugen af fossile brændsler vil ifølge regeringen i sig selv give et gradvist stigende afgiftsprovenu-tab på 35 mia. kr. om året. Skulle man dertil give tidligt afkald på statens skatteindtægter fra Nordsøproduktion, ville tingene ikke hænge sammen.

Både Brian Mikkelsen og Lykke Friis betonede, at den grønne revolution skal være og med regeringens strategi vitterlig er finansieret krone til krone. Et af redskaberne er en ny forsyningssikkerhedsafgift på varme, som i 2020 vil koste den enkelte husstand 900 kr. om året.

Til sammenligning »vil husholdninger med oliefyr få en varmeregning i 2020, der er mindst 3.000 kr. dyrere end i dag - alene på grund af den forventede prisstigning på olie,« sagde klimaministeren.

For erhvervslivet vil planen i 2020 koste 600 kr. pr. ansat om året - det skal kompenseres med en afgiftslempelse for de stærkt energiforbrugende virksomheder på 400 mio. kr.

Brian Mikkelsen understregede, at den grønne revolution samlet set rummer store muligheder for erhvervslivet og for beskæftigelsen. Han anser det for realistisk at øge Danmarks aktuelle eksport af energiteknologi på i dag 59 mia. kr. til det tredobbelte i 2020.

»Og alene investeringerne i vind kan give 10-15.000 grønne job frem mod 2020,« sagde ministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu har i snakket I 10 år, og hver gang har I handlet diamentralt modsat. Hvad skal få os til at tro på jer nu?

Nej, nu er det på tide at I kommer en tur på bænken, så et hold, som kan gøre en forskel kan komme ind.

"fossil uafhængighedserklæring"

hmmm, den må altså være ganske gammel ;-)
(men det er der måske heller ikke noget at sige til, når den kommer fra den kant)

Mærkeligt nok skal transportsektoren ikke bidrage til den "Grønne revolution". Der er ellers meget til at tage fat i, f.eks., at få den kollektive transport tilbage på det niveau den havde i 2001, siden den siddende regering af ideologiske årsager har været i gang med at ødelægge den.