Nyhed
Læsetid: 3 min.

Regeringens energistrategi kan true klimavenlig biogas

Hvis det besluttes at liberalisere brændselsvalget på landets mange decentrale kraftvarmeværker, kan det spænde ben for den ambitiøse udbygning med biogas, som regeringen selv har besluttet. Biogas er den mest effektive kilde til at bremse drivhusgasserne
Indland
24. februar 2011
Hashøj Biogas i Dalmose ved Skælskør omdanner gylle og organisk affald til naturgas i otte decentrale tanke som denne.

Hashøj Biogas i Dalmose ved Skælskør omdanner gylle og organisk affald til naturgas i otte decentrale tanke som denne.

Lars Bahl

»Hvis den rette politiske og økonomiske støtte gives, kan biogas blive en dansk succeshistorie på linje med vindmøllerne.«

Sådan sagde den daværende formand for Brancheforeningen for Biogas, landmand Henrik Høegh, i en pressemeddelelse for fem år siden.

Han sagde også, at »vi kan nedbringe CO2-udslip med biogas i Danmark lige så billigt, som regeringen kan købe tidsbegrænsede reduktioner via projekter i andre lande.«

Nu er Henrik Høegh minister i den regering, som i dag fremlægger sin længe ventede Energistrategi 2050 for vejen ud af den fossile æra, og som ifølge Informations oplysninger stikker en kæp i hjulet for biogassen.

Energistrategien, der er regeringens svar på Klimakommissionens rapport fra september, rummer bl.a. 1.500 megawatt nye vindmøller til havs, langs kysterne og på land, mere biomasse i form af f.eks. træpiller i de store kraftværker, flere energibesparelser, statslig støtte til ny infrastruktur for elbiler m.m. Men biogassen er i fare for at blive sorteper.

»Biogas er bedre end noget andet til at reducere CO2-udledninger. Når man bruger biogas i et kraftvarmeværk i stedet for fossile brændsler eller i en bil i stedet for benzin, så reducerer man udledningen af drivhusgasser med måske 170 pct.,« siger Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i Brancheforeningen for Biogas.

Stategi virker modsat

At udledningen reduceres med mere end 100 pct. forklares af, at man ikke blot erstatter den fossile energi i kraftværk eller bil, men at man samtidig ved selve biogasproduktionen suger drivhusgasserne methan og lattergas ud af det organiske affald - typisk husdyrgødning - der er processens råstof. Uden forgasningen i et biogasanlæg ville drivhusgasserne sive op i atmosfæren, når gødningen kom på markerne.

Regeringens vedtagne mål er, at 50 pct. af Danmarks husdyrgødning skal bruges til grøn energi i 2020, typisk ved biogasproduktion. I dag udnyttes kun omkring fem pct. af husdyrgødningen, så der skal - som udtrykt af Energistyrelsen i et notat fra maj 2010 - ske »en meget markant acceleration« i udbygningen med biogasanlæg.

I de sidste mange år har udbygningen næsten stået stille. Fra midt i 1980'erne til sidst i 1990'erne blev der bygget et par store fællesanlæg om året, men derefter gik udbygningen stort set i stå på grund af for dårlige tilskudsordninger. Antallet af mindre gårdanlæg voksede fra ca. 30 til ca. 60 frem til 2002, men herefter er der kun kommet en håndfuld til. Som bl.a. påpeget tilbage i 2006 af Henrik Høegh er der brug for markant statslig opbakning, hvis målet skal nås og den store CO2-gevinst fra biogassen høstes.

Dagens energistrategi fra regeringen risikerer i følge Informations oplysninger at indebære det modsatte.

Frit brændselsvalg

Den nuværende beskedne produktion af biogas leveres primært til nogle af de adskillige hundrede decentrale kraftvarmeværker, som uden for de store byer producerer el og varme. Disse værker bruger i dag næsten alle naturgas, men kan nemt skifte til gas fra lokale gårdanlæg eller fællesanlæg.

»Biogasudbygningen er på kort sigt afhængig af afsætning til de decentrale kraftvarmeværker,« fastslog Energistyrelsen sidste år.

Med energistrategien lægger regeringen imidlertid op til at bryde med den mangeårige regel om, at de decentrale værker skal fyre med gas. Regeringen vil liberalisere området og indføre »frit brændselsvalg« på værkerne. Det betyder, at det bliver muligt for værkerne at skifte til f.eks. træpiller eller halm som brændsel, droppe gassen og elproduktionen og alene producere varme.

Isoleret set kan frit brændselsvalg således mindske forbruget af naturgas, der jo er fossil energi, men samtidig kan det altså spærre for det klimamæssigt og økologisk bedste brændsel: biogassen. Og den elproduktion, de decentrale værker måske vælger at droppe, kan ende på de store kraftværker, der endnu primært bruger kul.

Bombe under branchen

Brancheforeningen kaldte allerede for tre år siden et sådant frit brændselsvalg »en bombe under hele biogasbranchen«.

I dag er der 10-20 store biogasanlæg under forberedelse, men skabes der usikkerhed om afsætningsmulighederne for gassen, risikerer mange af dem at falde til jorden.

»Det er helt afgørende, at der kommer nogle faste, afklarede rammevilkår, der gør det attraktivt at bygge biogasanlæg og at indpasse biogassen i energisystemet. Frit brændselsvalg vil bestemt være en barriere for biogasudbygningen, fordi den lokale og direkte afsætning af gassen bliver vanskeliggjort, eller markedet helt forsvinder,« siger Bruno Sander Nielsen til Information.

Også S, SF og Radikale Vesntre, der er del af det energiforlig, der nu skal fornys med afsæt i forhandlinger om Energistrategi 2050, er imod det fri brændselsvalg på de små kraftvarmeværker.

Regeringens koordinationsudvalg holdt sidst på dagen i går møde om energistrategiens sværeste og mest kontroversielle punkter. Ifølge Informations oplysninger var biogassen et af dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Gylle i de mængder og på den måde Danmark producerer det kan aldrig blive til en bæredygtig energiform. Skulle jeg mod forventning tage fejl, så bliver jeg i hvert fald ikke tilrettevist i denne artikel som handler om grå og sorte skurke. Hvem der er hvem er svært at afgøre.