Nyhed
Læsetid: 4 min.

'Selvfølgelig er der råd til solidaritet'

Den samlede fagbevægelse var i går mødt historisk talstærkt op til stormøde for at kæmpe for efterlønnen. Den politiske kamp for at tage patent på den 'rigtige' solidaritet er nu sat ind
Over 5.000 tillidsmænd og kvinder var i går mødt op til stormøde på Odense Congress Center for at kæmpe for efterlønnen. »Vi står samlet her i dag for at sende et budskab til alle danskere: Vi vil kæmpe for efterløn, solidaritet og velfærd,« sagde LO-formand Harald Børsting fra talerstolen. Ved siden af ham stod formændene fra FOA, Dansk Metal, HK og 3F.

Over 5.000 tillidsmænd og kvinder var i går mødt op til stormøde på Odense Congress Center for at kæmpe for efterlønnen. »Vi står samlet her i dag for at sende et budskab til alle danskere: Vi vil kæmpe for efterløn, solidaritet og velfærd,« sagde LO-formand Harald Børsting fra talerstolen. Ved siden af ham stod formændene fra FOA, Dansk Metal, HK og 3F.

Nils Lund

Indland
3. februar 2011

Det drejede sig om flere tusinde mennesker, der traditionen tro rejste sig til tonerne af 'Når jeg ser et rødt flag smælde'. Over 5.000 tillidsmænd og kvinder var i går mødt op til stormøde på Odense Congress Center, hvor den samlede fagbevægelse var kørt fra alle landets afkroge for at kæmpe for efterlønnen.

»Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere,« sagde en dramatisk oplyst Harald Børsting fra den høje scene.

»I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. Vi står samlet her i dag for at sende et budskab til alle danskere: Vi vil kæmpe for efterløn, solidaritet og velfærd,« sagde han, mens salen gengældte med pift og klapsalver.

LO-formanden stod flankeret af de fire andre fagforeningsbosser, Dennis Kristensen fra FOA, forbundsformand for Dansk Metal Thorkild E. Jensen, HK-formand Kim Simonsen, og forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov.

Harald Børsting havde dermed ganske ret i, at mødet var et historisk et af slagsen. For aldrig før har fagforeningerne på denne måde samlet så mange af sine tillidsmænd for at tale med én stemme. En stemme for solidariteten.

Og solidariteten er i høj kurs i disse dage. Det gælder i begge ender af det politiske spektrum.

Alene i sin nytårstale brugte statsministeren ordet 'solidaritet' fem gange, Mar-grethe Vestager (R) kritiserede i går Harald Børsting for at være usolidarisk, når han fratager middelklassen ansvaret for at afgive fordele til gavn for samfundets svageste, og Lars Løkke Rasmussens (V) såkaldte seniorførtidspension bliver af flere på højrefløjen set som en mere solidarisk ordning end efterlønnen. Fordi den gælder for alle, også de som ikke er medlem af en a-kasse.

Solidariteten er officielt blevet et slagord i den politiske debat og dermed også i den kommende valgkamp. Men hvad betyder solidaritet overhovedet anno 2011?

Klassisk solidaritet

»Solidaritet betyder nøjagtig det samme for mig, som den gjorde for ti år siden,« fortæller næstformand i 3F Djursland Joan Brøgger foran den store hal, mens der er tiltrængt kaffepause mellem de mange taler.

»Solidaritet er, at vi løfter i flok. Dem, som har mest, betaler til dem, som har mindst - kort og godt.« siger hun. Joan Brøgger deler nøjagtig den samme klassiske definition med alle de medlemmer, Information taler med.

»Jeg holder fast i det gamle ordsprog: de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Med det mener jeg, at der skal være plads til forskelligheder, og hvis jeg er den stærke, vil jeg gerne hjælpe de mindre stærke,« forklarer Tonny Hansen, som er maskinarbejder, tillidsmand og medlem af bestyrelsen i Dansk Metal i Randers.

- Men her taler I jo kun jeres egen sag. Hvad med dem, der ikke er medlem af en a-kasse, eller som er helt udenfor arbejdsmarkedet - skal I have efterløn på bekostning af dem?

»Jeg tror på, at vi også taler de svages sag her. Selvfølgelig taler vi for vores 'egne' syge og slidte i dag, men det handler også om at genetablere solidaritetsfølelsen i samfundet. Regeringen prøver at tage lidt hele tiden, og så vi bliver nødt til at trække en streg. Og hvis vi viser solidaritet overfor samfundets arbejderklasse, som vi gør her i dag, vil det også smitte af på vores generelle solidaritetsfølelse,« siger Tonny Hansen, mens de mange tusinde mennesker stille trækker ind i hallen igen til anden del af stormødet.

Frygt gør os egoistiske

Der var langt mellem de yngre repræsentanter fra arbejdsmarkedet til stormødet, og spørger man medlemmerne til stede, skyldes det, at ungdommen er mindre solidariske og har nok i sig selv.

Spørger man 24-årige Peter Bøgh, som ud over at være i lære som tømrer på Københavns Tekniske Skole også er formand for 3F ungdom, er der er en grund til, at 'ungdommen' er blevet mindre solidariske.

»Selvfølgelig er det bedst at stå sammen, men nu har vi i næsten ti år haft en regering, der fortæller os, at vi skal klare os selv. Og man kan ikke undgå, at det smitter af på os, uanset hvor trist det måtte være,« siger Peter Bøgh, som sammen med én anden var mødt op for at repræsentere 3F ungdom. I hans hverdag med unge lærlinge på skolen ser han, hvordan frustrationen over ikke at have nogen sikker fremtid, gør de unge mennesker mere egoistiske.

»Man føler sig meget alene med problemerne som ung person, der ikke kan få en praktikplads eller bliver arbejdsløs. For man kan jo se, at der ikke sker nogen ændringer for at komme problemet til livs. Der er helt klart lagt op til, at det er vores eget problem,« siger Peter Bøgh, som lægger ansvaret hos regeringen og ikke mindst undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

»Det er mesters marked, når der er så få pladser. Og der er sådan set heller ikke noget skidt i, at man skal kæmpe for at få en praktikplads. Men ser man dem, der starter på grundforløbet, er de sgu bange. De skal hele tiden ud og sælge sig, og når man ikke føler, at nogen kæmper for én, tænker man mere på sig selv. Så ryger solidariteten,« siger Peter Bøgh.

Serie

Solidaritet 2011?

Velfærdsstaten forandrer sig og spørgsmålet er, om vi har råd til velfærdsrettigheder som eksempelvis efterløn for den brede middelklasse i fremtiden. Dermed er et af valgkampens hovedtemaer også slået an.

Men hvad vil solidaritet i år 2011 egentlig sige? Er solidaritet det samme som velfærd til alle? Eller er det mere solidarisk at sikre velfærd til de svageste og lade de velbjergede betale mere selv?

Seneste artikler

  • Pia K.: Arbejdsløse indvandrere er den største velfærdsudfordring

    7. marts 2011
    DF-leder Pia Kjærsgaard afviser store ændringer af vores velfærdssystem for at finde penge til velfærd i fremtiden. Hvis indvandrere kom i arbejde i lige så høj grad som danskerne, ville en stor del af udfordringen være løst, siger hun
  • Universel velfærd er den mindst ringe model

    21. februar 2011
    Langt de fleste danskere er glade for velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Når vi bliver bedt om at tage stilling til konkrete forslag om forandringer, er vi lodrette modstandere, siger professor Jørgen Goul Andersen. Samtidig kan antallet af uforudsete sociale og økonomiske skadevirkninger hurtigt overskygge fordelene, hvis vi går bort fra den universelle velfærds vej
  • 'Det var et tabu at tale om økonomi allerede i 70'erne'

    12. februar 2011
    At velfærdsstaten var i økonomiske problemer, vidste man allerede i 70'erne. Men modstanden mod reformer af velfærdsstaten fandtes på begge sider af dansk politik, siger den tidligere radikale socialminister Aase Olesen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

»Man føler sig meget alene med problemerne som ung person, der ikke kan få en praktikplads eller bliver arbejdsløs. For man kan jo se, at der ikke sker nogen ændringer for at komme problemet til livs. Der er helt klart lagt op til, at det er vores eget problem,« siger Peter Bøgh, som lægger ansvaret hos regeringen og ikke mindst undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Sådan så det nu ud i slutfirserne på samme måde, der mindes jeg ikke folk var antisolidariske. så der må være andre årsager.

Når man nu er færdig med at skamride det gode gamle begreb solidaritet, kunne man jo kalde tingene ved deres rette navn.

At kræve at raske og rørige mennesker skal forsørges af de unge mennesker, som ved gud allerede løber hurtigt nok, og som skal tilpasse sig vilkårerne i en globaliseret verden, er ikke at kræve solidaritet, det er at kræve ind.

Der er undskyld udtrykket fanden til forskel.

Thomas Petersen

Egoismens solidaritet kendetegner endnu engang pamperne i fagbevægelsen...
Efterlønnen er vel nok Danmarks mest usolidariske ydelse... men det er ikke noget problem for ham med den røde fane - han rider glad på ryggen af de unge, og fryder sig over at andre bliver nød til at samle regningen op efter ham...
HVORFOR er der dog stadigvæk unge mennesker der melder sig ind i fagforeninger under LO??????

Egon Maltzon, nu er arbejdsløsheden stigende, ikke faldende. Så de kommer til at løbe uanset hvad, spørgsmålet er hvordan vi behandler dem der ikke længere kan arbejde, eller ikke længere er ønskede.

Thomas Petersen, byrden forsvinder jo ikke. Det eneste det handler om er hvilken kasse pengene skal komme fra, og i værste fald, hvem vi skal kaste ud i evig fattigdom.

Arbejdspladserne rasler væk, så alene det at antyde der mangler hænder om 2-3 år virker usandsynligt.

Jeg elsker det klassiske egoismeangreb mod fagbevægelse.
Der findes ret så underholdende dokumentarfilm fra USA hvor den stolte reklamemand deretter om hvordan de fandt på den propagandavinkel.

Er man interesseret så tar Glenn Beck også et par gamle klassikere op af historieskabet:
The unions are now against the union workers working against their will

Når jeg hører ordet 'solidaritet' fra de borgerlige, afsikrer jeg min pistol.

Hør nu her kære venner. Det er på tide at det her samfund gør op med de sociale ydelser til middelklassen. Den velnærede ung i 70 erne generation der sidder på toppen af ejendomsmarkedet og kikker ned, samt de mange i indkomst gruppen 400.000 kr plus der stadig synes at de skal have børnepenge, økonomisk hjælp til efterskoler, boligydelser, su til hjemmeboende børn, efterløn og hvad ved jeg. lad de der kan klare sig selv klare sig selv. Men sørg samtidig for at de somm ikke kan for en hjælp der uden modkrag gives således at de kan opretholde en materiel standard som ikke skiller sig markant ud fra os andres.

Niels Heinen: Skam tage vok , som har skabt de 56.000 fattige børn ! og tak til fagforeningen for at gøre folk bevidste om fakta!!
Saxobank betaler store reklamer for LA, hvis budskab er rendyrket egoisme.
..og Heinens løn ..hvem betaler den?

Når fagbevægelsen svækkes, tromles den enkelte lønmodtager.

Bent Nellemann, hvor så du gerne fagbevægelsen ændre karakter? Jeg har svært ved at se, at der skulle være basis for megen ændring, da anslaget mod almindelige, arbejdende mennesker er det samme som altid.

Bent Nelllemann

@Hansen
En fagbevægelse, der tager ansvar for landets fremtidige situation i stedet for blot at fokusere alle de velpolstrede medlemmer, som har fået så rigeligt i lang tid.

Vi står overfor et enormt pres på arbejdsmarkedts parter (DI og DA har sandt for dyden heller ikke været for imponerende) til at tage ansvar med realistisk input, og det har vi endnu ikke set ----kun hyleri.

Noget andet er, at fagbevægelsen forsøg på at få gennemslagskraft overfor de unge er totalt fejlet, fordi man har satset på gamle mænd i slidte jakkesæt fra Regent i stedet for at have modet til at få yngre kræfter sparket op til toppen ----lidt flere kvinder ville sandt for dyden heller ikke gøre noget.
Spørg i en tilfældig gymnasieklasse, hvor mange der kender - endsige har lyst til at blive associeret med - LO, og du vil blive skræmt !

Jeg er desværre er enig med dig - men jeg må indrømme, at jeg synes, Harald Børsting har overrasket positivt.
Formodentlig er ledelsens problem, at den udspringer af de velkendte store årgange, og at det simpelthen er svært for både det betydelige antal medlemmer, som er i samme aldersklasse og ledelsen selv at se problemet.
Man skal heller ikke underkende den påvirkning, der foregår i skolerne - der synes at være en ligefrem sammenhæng mellem generationernes politiske holdning, ikke mindst til fagbevægelsen, og den regering, der sad på magten i det pgl. årti.

@Jesper Wendt
Ifølge en nylig statistik fra DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd) er den nuværende ungdom den mest politisk aktive i forhold til fx 68'erne. Så årsagen må helt klart være at LO har travlt med at hytte sit eget skind og føre defensiv kamp frem for at gå målrettet efter at hverve nye unge til fagforeningerne. Hvornår har man sidst set dem holde foredrag på skoler og gymnasier? Nærmest aldrig. Jeg var ufaglært ungarbejder i fritiden i mange år og havde aldrig hørt noget positivt om fagforeningerne indtil den dag jeg blev politisk aktiv på den yderste venstrefløj og konfronteret med mit manglende medlemskab. Senere hen lærte jeg om fagbevægelsens historie og blev begejstret og imponeret.

Solidaritet på mange planer.

Solidaritet i en gruppe få sin næring fra modsætningen til og kampen mod sin omverden. En håndfuld LO-medlemmer strejker og kalder på solidariten fra alle LO- medlemmer. Men ikke alle medlemmer er enige og ikke alle borgere i befolkningsgruppen er medlemmer.
Ansatte og virksomhed burde være solidarisk i konkurrencen.
Folketinget burde være solidarisk i kampen imod finanskrisen.
Danskere burde være solidariske i kampen mod omverdenen, den globale kamp.

Solidaritet :, Med hvem ? Mod hvem ?

Leo Nygaard, det er meget nemt: dem, man deler materielle vilkår med.