Stadigt flere psykisk syge må vente på behandling

I januar 2010 blev der indført en behandlingsret i voksenpsykiatrien, som gav ret til psykiatrisk behandling inden for to måneder. Men i praksis er ventelisterne vokset. Ifølge Danske Regioners egne tal blev der udskrevet 11.265 henvisninger til psykiatrisk behandling i tredje kvartal af 2010. Kun 33 borgere blev henvist gennem behandlingsretten
14. februar 2011

På trods af at der i januar 2010 blev indført en udvidet undersøgelses- og behandlingsret for voksne i psykiatrien, er ventelisterne steget inden for det sidste år. Loven indebærer, at man som patient har ret til at blive behandlet på en af de private klinikker, der har indgået aftale med regionerne, såfremt det offentlige ikke kan igangsætte behandlingen inden for to måneder.

På trods af denne udvidede behandlingsret er der næsten ingen, der er blevet henvist til de private behandlingstilbud.

Ifølge regionernes opgørelser stod der i oktober 2010 i alt 4.694 personer på venteliste. Heraf havde 942 ventet mere end to måneder trods den udvidede behandlingsret. I samme kvartal blev kun 33 personer henvist til et privat behandlingstilbud - og kun i Region Hovedstaden.

Få private

I alt blev der foretaget 11.265 henvisninger til voksenpsykiatrien i regionerne i 3. kvartal af 2010. Årsagen til, at så få blev henvist til privat behandling, kan være, at der i alt kun er ni private behandlingstilbud i hele Danmark, som har indgået aftale med regionerne. Heraf ligger de otte på Sjælland og et enkelt på Fyn.

Kontorchef i Danske Regioner under blandt andet psykiatri og patientinddragelse, Tommy Kjelsgaard, medgiver, at patienter, der ikke kan behandles inden for to måneder, skal have et privat tilbud:

»Det private tilbud kan indgå aftale med Danske Regioner. Det er ikke et spørgsmål, om vi vil eller ej, det skal vi. De private leverandører, der ønsker det, kan etablere sig med os, hvis de lever op til basale krav.«

På spørgsmålet om, hvorfor der kun er ni private tilbud i hele landet, hvoraf de otte ligger i Region Hovedstaden, siger Kjelsgaard:

»Det, er jeg sådan set enig i, er underligt. Men det er de private selv, der må tage initiativ og henvende sig til os. Derefter indgår vi en aftale med dem.«

Henriette Markman Helberg, der er patientvejleder og visitator i Region Syddanmark er enig i den udlægning:

»Det kan også undre mig, men i forhold til spørgsmålet om, hvor mange der ønsker at lave privat klinik, er det ikke noget, danske regioner er herre over. Der er man afhængig af, at psykiaterne selv søger tilladelse til at blive godkendt af danske regioner som samarbejdspartnere.«

For få psykiatere

Tommy Kjelsgaard mener ikke, det er en mulighed, at regionerne kunne opfordre til, at der bliver indgået flere samarbejdsaftaler, så der for eksempel også ville være behandlingstilbud i Jylland: »Der er kun et vist antal psykiatere i dette land, så hvis der bliver flere psykiatere ude i det private, bliver der tilsvarende færre i det offentlige. Man sidder og hiver i den samme medarbejdergruppe. Det kommer der ikke flere psykiatere ud af. Hvis man har den tilgang til det, at jo flere private tilbud, man får, jo flere psykisk syge kan man behandle, så er det ikke noget, der umiddelbart kan lade sig gøre.«

Også Henriette Markman Helberg betoner manglen på psykiatere:

»De privatpraktiserende psykiatere er der jo, men de har også meget lange ventelister. Det er faktisk et større problem, end det er på sygehusene. Behandlersystemets største problem lige nu er faktisk, at der er så store ventetider hos speciallægerne.«

Ikke en garanti

Henriette Markman Helberg fortæller, at der generelt ikke har været et problem med ventetider i Region Syddanmark, men at der har været nogle problemområder, blandt andet med ADHD-patienter, som der har været en stor tilstrømning af. Ser man imidlertid på tallene fra Region Syddanmark i oktober 2010, har der været 1.081 personer på venteliste, hvoraf 112 har ventet over to måneder. Henriette Markman Helberg forklarer:

»Formodentlig er det nogle af de førnævnte ADHD-patienter, som har fået lange ventetider, og så har vi nogle problemer i Esbjerg, hvor en del ligger lige over de 8 ugers ventetid, 10 uger, som det er nu. Men det bliver der arbejdet på.«

Tommy Kjelsgaard forklarer, at Danske Regioner hele tiden søger at forbedre deres behandlingstilbud. Blandt andet indføres der nu behandlingspakker i psykiatrien, ligesom man har gjort det på kræftområdet. Samtidig konstaterer han, at der ikke er nogen snuptagsløsning på ventelisteproblemerne:

»Det er vigtigt, at man forstår, at det her ikke er en behandlingsgaranti, men en behandlingsret. Det betyder, at man efter to måneder har ret til behandling, hvis der er et tilbud til én, men det offentlige har ikke lovet en garanti på to måneder. Man har fra Folketingets side givet en ret, såfremt der er et tilbud. En garanti er noget helt andet.«

Da Information spørger, hvad de mennesker, der har ventet i længere tid end to måneder i så fald skal bruge behandlingsretten til, siger Kjelsgaard:

»Du har fuldstændig ret i, at det er et problem, hvis ikke der er et privat tilbud til dem derude.«

Forkasteligt

Poul Nyrup Rasmussen, formand for Foreningen Det Sociale Netværk, kritiserer, at regionerne ikke lever op til behandlingsretten og undrer sig over, at der bliver taget så lemfældigt på en ret, der er vedtaget ved lov. For ham er en del af løsningen på ventelisteproblemerne at skabe større kapacitet i det offentlige sygehusvæsen:

»Det er helt afgørende, at vi skaber et sundhedsvæsen, der har rammerne til at kunne give en ordentlig behandling, og som kan tilbyde en tidlig indsats.«

Også landsformanden for Bedre Psykiatri, Ebbe Henningsen, mener, det er under al kritik, at ventelisterne er vokset, på trods af at behandlingsretten er trådt i kraft:

»Nu har man faktisk haft temmelig lang tid til at gøre noget i, men når der ikke er sket en pind, er det, fordi man ikke prioriterer psykiatrien højt nok. Det er jo en gratis omgang at lave sådan en ret, når der ikke følger den økonomi med, som skal sikre, at det kan lade sig gøre. Det er forkasteligt.«

Ebbe Henningsen sammenligner behandlingsretten i psykiatrien med de garantier, der er lavet på det somatiske område:

»Dem kunne man jo ikke drømme om ikke at følge op på, men det kan man åbenbart i psykiatrien. Det fortæller noget om den prioritering psykiatri har både i regionerne, men også hos regering og folketing,« siger Ebbe Henningsen.

Han giver ikke meget for behandlingsretten, hvis den reelt ikke kan overholdes:

»Når man udsteder en ret, som man ikke har noget at have i, og som man ikke kan bruge til noget, så er det jo ren signalpolitik. Man har ret til behandling. Hvis ikke det kan lade sig gøre i det offentlige, kan man blive henvist til et privat tilbud. Men i virkelighedens verden bliver man det ikke. Psykiatrien i regionerne henviser ikke engang folk videre til de private tilbud.«

Med de lange ventelister, der til stadighed er på det psykiatriske område, mener Henningsen, det er for dårligt, at man ikke i højere grad udnytter de ni tilbud, der er i landet i dag:

»Og så er jeg principielt ligeglad med, om man bor i Vestjylland, på Lolland-Falster eller i København. Folk har ret til behandling, og det må man give dem, på fuldstændig samme vis som man gør på det somatiske område, hvor man kan anvende et hospital et andet sted i landet, hvis man ikke kan få behandling, der hvor man er«, siger Henningsen og tilføjer:

»Men åbenbart kan man heller ikke dér opfylde sine forpligtelser.«

Ikke private tilbud

Også landsformanden for Foreningen SIND, Knud Kristensen, kritiserer det lave antal af viderehenviste i en tid, hvor ventelisterne er så lange:

»Der er stort set ingen i voksenpsykiatrien, der bliver henvist videre. Selv om otte af klinikkerne ligger i Københavnsområdet, kan det ikke passe, at der ikke bliver henvist flere til dem, og at tilbuddet ikke bliver benyttet.«

Knud Kristensen tror ikke på, at man oplyser ordentligt om muligheden for behandling andre steder i landet:

»Jeg kan ikke få tallene til at passe: At der er ni tilbud, men at der stort set ingen henvisninger er til dem.«

Regionerne lægger ikke skjul på, at de helst ikke vil have de private tilbud, siger Kristensen. Men det undrer ham, at der ikke er flere alternative tilbud, når man nu har vedtaget den udvidede ret til psykiatrisk behandling, og den for længst er trådt i kraft:

»Regionerne har talt om, at de vil lave klinikker i offentligt regi, såkaldte garantiklinikker, hvor offentligt ansatte læger arbejder i deres fritid. Hvorfor har man så ikke lavet sådan nogle klinikker i Jylland?«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Fra 1. januar 2010 træder en udvidet behandlingsret i kraft for psykisk syge voksne.
Loven omfatter personer, som er fyldt 19 år på henvisningstidspunktet, og som er henvist til psykiatrisk behandling på et offentligt sygehus.
Den udvidede behandlingsret betyder, at patienten har ret til behandling inden for to måneder.
Hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder, kan man vælge at modtage behandling på et af de private behandlingstilbud, som Danske Regioner har indgået aftale med.

Det gælder dog kun, hvis ventetiden på de private behandlingstilbud er kortere end ventetiden på de psykiatriske afdelinger i regionen.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu