Læsetid 2 min.

Staten: Christianitter har ikke retskrav på status quo

Har Christiania i fire år kun forhandlet på skrømt med myndighederne, spurgte kammer-advokaten i går i højesteretssagen om fristadens fremtid
Christianitter møder op i Østre Landsret for at følge Højesterets behandling af retssagen om fristadens fremtid.

Christianitter møder op i Østre Landsret for at følge Højesterets behandling af retssagen om fristadens fremtid.

Jens Nørgaard Larsen
2. februar 2011

Efter at de otte dommere havde lyttet til Christianias advokater i halvanden dag, blev det tid til Kasper Mortensen fra kammeradvokaturen. Og han lagde kækt fra land:

»Hvis man skræller alle lag væk og når helt ind til kernen, så ønsker appellanterne at bevare gratis-princippet, den kollektive brugsret og selvforvaltningen. Men det ønsker staten ikke. Staten vil tværtimod gøre op med tingenes tilstand,« sagde Kasper Mortensen.

Med afsæt i lovbemærkningerne til Christiania-loven fra 2004 opridsede han statens mål, bl.a. at få stoppet det voldsomme nybyggeri, at få genoprettet det historiske voldanlæg og renoveret statens bygninger, at få gennemført en åben boligtildeling og endelig at få samfundets almindelige love og regler til også at gælde på Christiania.

»Statens ønsker er udtryk for en politisk afvejning: Skal man støtte den gamle ordning, eller skal der ske noget nyt? Man kan være enig eller uenig med Folketinget om at gøre op med den eksisterende ordning, men den diskussion må tages uden for retssalen,« sagde Kasper Mortensen.

Narrespil i årevis

Derefter tog Kammeradvokaten fat i et udsagn, som Christianias advokat Christian Dahlager fremsatte mandag: Intet er sket i forhold til statens målsætninger, og det siger noget om, at legitimiteten i statens indgreb ikke har været tilstrækkeligt tungtvejende.

»Det er meget trist at høre,« sagde Kasper Mortensen, der nu måtte konstatere, at »hele det lange forhandlingsforløb åbenbart har været på skrømt«.

Han fortolkede nemlig Dahlagers bemærkning sådan, at de årelange forhandlinger mellem Christianias kontaktgruppe og Slots- og Ejendomsstyrelsen, som i 2008 blev enige om en forhandlingsløsning, som dog siden blev forkastet af fristadens fællesmøde, kun var »et narrespil, fordi man så i dag kan stå og argumentere med, at der ikke er sket noget«. Derfor opfordrede han Dahl-ager til at svare på, om forhandlingerne havde været reelle: »Var der en vilje til at nå en løsning?«

Kasper Mortensen mente nemlig, at der blandt christianitterne var en del, der havde for store forventninger til, hvad de kunne opnå med en retssag, og at disse forventninger havde blokeret for en forhandlingsløsning.

»Derfor er vi meget tilfredse med, at Østre Landsret gav os fuldt medhold, og vi håber, at Højesteret vil give os en lige så klar dom,« sagde han og tilføjede, at en klar dom »måske kan være medvirkende til, at appellanterne ser lidt mere realistisk på, hvad der kan ske, hvis man siger nej«.

Opgaven for højesteretsdommerne var i og for sig enkel, mente Kammeradvokaten: »Er der noget juridisk til hinder for at få gennemført, hvad Folketinget ønsker?«

Det spørgsmål besvarede han selv med et klart nej og sammenfattede sine argumenter i en pointe: »Christianitterne har ikke retskrav på status quo.«

Retssagen fortsætter i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Tak til Ulrik Dahlin for referatet.
Bare en lille kommentar til Kasper Mortensens bemærkning – ” Med afsæt i lovbemærkningerne til Christiania-loven fra 2004 opridsede han statens mål, bl.a. at få stoppet det voldsomme nybyggeri, at få genoprettet det historiske voldanlæg og renoveret statens bygninger, at få gennemført en åben boligtildeling og endelig at få samfundets almindelige love og regler til også at gælde på Christiania.” –
Med den første normaliseringsaftale under Schlüter, der gav christianitterne deres fælles brugsret blev Christiania normaliseret og de blev pålagt de samme regler og afgifter som alle andre så Christiania er stadig underlagt de samme regler og afgifter som alle andre. Så det med almindelige love og regler er allerede indført. Med Christianialoven som OVK står for er de almindelige regler i fx lejeloven ikke fulgt da beboerne på Christiania stilles dårligere – fx skal hjemmeboende børn søge om de forsat må bo hos forældrene efter de er fyldt 18 år. Bare som et eksempel hvor de almindelige regler ikke gælder på Christiania efter OVK s ønske.
Mht. voldanlæg hvis de skal føres tilbage til deres oprindelige udsene så skal de beplantes så folk ikke længere kan færdes på voldanlægget. Er det virkeligt det OVK ønsker at det dejlige område skal gøres utilgængeligt.
Schlüter fik stoppet al nybyggeri i Christiania og det har Christianitterne overholdt, derfor de lange ventelister til fristaden. Christianitterne har siden aftalen med Schlüter søgt om byggetilladelser af renoveringsopgaver som alle andre borgere.

Brugerbillede for Peter Hansen

Vi er trætte af statens indblanding i stort og småt - og først og fremmest i regeringens ti år lange arbejde med at genoplive og omgøre det borgerlige Danmarks nederlag i hele efterkrigstidens arbejde med at indrette et samfund med plads til alle.