Læsetid: 4 min.

SU-reform får ikke studerende hurtigere igennem

Ny norsk forskning slår fast, at økonomiske incitamenter i form af SU ikke får de studerende hurtigere igennem deres studier. Reformen er kun et skridt på vejen, erkender K-ordfører. Det handler nemlig om en kulturændring - så vidt er forskerne enige
Ny norsk forskning slår fast, at økonomiske incitamenter i form af SU ikke får de studerende hurtigere igennem deres studier. Reformen er kun et skridt på vejen, erkender K-ordfører. Det handler nemlig om en kulturændring - så vidt er forskerne enige
21. februar 2011

Flere skal tage en videregående uddannelse, og den skal gennemføres hurtigere. Det mantra er danske politikere ikke ene om at gentage. Oppe i Norge ville man det samme - og løsningen var a la Lars Løkke Rasmussen (V); at indrette SU-systemet således, at man belønner de unge og de flittige. Desværre er resultaterne udeblevet.

Ifølge en undersøgelse, der omfatter knap 5.000 studerende, har ændringerne i SU-systemet ikke betydet noget for, hvor hurtigt de gennemfører deres uddannelse. To målinger fra henholdsvis 1998 og 2005 viser, at 20 procent af de studerende var forsinkede uagtet at man ved reformer i både 2002 og 2004 havde gjort SU'en afhængig af den studerendes studiefremskridt.

Gælden tynger

Bag forskningen, der netop er publiceret i Scandinavian Journal of Educational Research står Vibeke Opheim fra Nordic Institute, der leder Studies in Innovation, Research and Evaluation i Oslo. Og hun konkluderer blandt andet: »Manglen på signifikant nedgang i forsinkelserne mellem 1998 og 2005 kan indikere, at ændringerne i uddannelsesstøtten ikke har haft den virkning, som poli-tikerne ønskede.«

Af den reform, regeringen har fremlagt, fremgår det endvidere, at de studerende skal komme bedre fra start ved et startlån. Men netop lånefinansiering får ifølge den norske undersøgelse især unge fra ikkeboglige hjem til at vælge uddannelse fra.

Ifølge Vibeke Opheim har den gruppe unge nemlig tendens til at undervurdere fordelene ved en uddannelse, idet de primært ser på omkostningerne her og nu.

»Det betyder, at studerende fra lavere socioøkonomiske baggrunde er mere omkostningsbevidste og således mere påvirkelige over for ændringer i uddannelsesstøtten end studerende fra højere socioøkonomiske hjem,« lyder det i undersøgelsen, som tilføjer: »Lavindkomststuderende har større tendens til at opfatte omkostningerne ved en højere uddannelse som gæld.«

Uddannelsesforsker fra Roskilde Universitet Jens Peter Thomsen genkender konklusionen fra den norske undersøgelse i forhold til de unge, der som første generation i familien læser videre.

»International forskning peger på, at de er mere risi-koadversative. Derfor vil den gruppe være mest udsat, hvis man skruer på knapperne ved at stramme SU'en,« siger han.

Regulerer, hvor man kan

Også fra studerende og den politiske opposition i Danmark har advarslen lydt, at man ved at ændre i SU'en som regeringen har lagt op til, risikere at tabe de unge fra ikkeakademiske hjem.

Men advarslerne og den nye undersøgelses konklusionen får ikke den konservative uddannelsesordfører Charlotte Dyremose til at ændre holdning. Hun erkender dog, at den grundlæggende forudsætning for at få flere i uddannelse, som gennemføres hurtigere, ikke er en reform men en kulturændring: »Reformen er kun et skridt på vejen. Det nødvendige er, at få ændret kulturen omkring det at tage en uddannelse. Det kan vi som politikere ikke lovgive os til, men vi kan regulere der, hvor det vil få en betydning, selv om det så bare virker for nogle få,« siger hun og peger på, at bedre vejledning, mentorordninger og muligheden for at tilrettelægge uddannelserne mere fleksibelt er andre veje til succes.

»Der er ikke noget enkelt svar,« lyder det fra Charlotte Dyremose.

Den konservative ordfører er dog ikke bange for, at man ved at øge lånemulighederne ved studiestart risikerer at hægte unge fra ikke-akademiske baggrunde fra.

»Nej, de kan jo vælge ikke at tage det lån. Vi giver dem muligheden netop for lettere at kunne betale de udgifter, der er i forbindelse med studiestart.«

Ifølge Vibeke Opheims undersøgelse har uddannelsesstøtten i det hele taget en begrænset påvirkning på de unge: »Resultaterne kan indikere, at der er andre faktorer end de økonomiske incitamenter, der er afgørende for, hvor hurtigt de norske studerende gennemfører deres uddannelse,« skriver hun i artiklen.

I Norge har man f.eks. øget støtten ganske betydeligt - uden at man derved har fået flere unge til bøgerne:

»Det fortæller jo, at man måske helt kunne fjerne SU'en, uden at det ville betyde noget. Den chance tør jeg dog ikke tage,« siger Charlotte Dyremose.

Forskere: Giv tid

Uddannelsesforsker Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet er enig i, at en kulturændring er vejen frem, men:

»Jeg mener, at der er tilstrækkeligt med regler. Nu skal de virke, men der har man ikke gjort nok, for både regering og opposition har travlt med at vise handlekraft,« siger han og tilføjer:

»Jeg tror ikke, at en SU-reform vil få flere igennem hurtigere.«

Palle Rasmussen peger på, at SU-systemet i dag er indrettet på produktion, idet SU'en kun udbetales, hvis den studerende består sine eksaminer. Samtidig har man tilrettelagt støtten til uddannelsesinstitutionerne på, at de studerende består.

»Jeg tvivler på, at det vil have en effekt at gøre mere. Mange stedet i uddannelsessystemet handler det om, at traditionerne skal ændres, og det tager tid,« siger Palle Rasmussen.

Ligesom Palle Rasmussen tvivler Jens Peter Thomsen på, at belønninger til de yderst flittige studerende og en afskaffelse af fjumreåret vil kunne aflæses positivt i statistikkerne. Udviklingen hen imod at komme hurtigere i gang og igennem en uddannelse er allerede i gang:

»Uafhængig af politiske tiltag har man i 10 år set en bevægelse, hvor de unge starter yngre og bliver hur-tigere færdig. Om det skyldes en mentalitetsændring eller højkonjunkturens udsigt til at få job, er svært at sige. Men generelt er de unge nok blevet mere målrettede,« siger Jens Peter Thomsen.

Det næste møde i SU-forhandlingskredsen på Christiansborg finder sted 8. marts. Men store knaster som regeringens ønske om at afskaffe SU'en til hjemmeboende samt at begrænse SU'en til normeret tid skiller parterne.

Læs også dagens kronink 'Ny forskning: SU-reform vil skabe ulighed' side 18

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vist politikerne, der skal ændre kultur her - f.eks. anskaffe sig én. Når man er trådt ind ad døren på et universitet, skulle man gerne blive derinde rigtigt længe og blive meget klog på mange ting. Når politikerne så har jobs at tilbyde, kommer de studerende ud igen og tager dem og bruger deres store erhvervede viden indenfor forhåbentlig mange felter.

Mads Kjærgård

Måske skulle Charlotte Dyremose melde sig til Paradise Hotel istedet for at være politiker? Men klart at hun ikke kan se nogle problemer. Farmand har jo sikkert forsynet hende med de penge hun skulle bruge!

Hele dette kompleks afslører jo arbejdsmarkedets dilemma: at man tænker mere i jobs end nødvendig produktion og service. Hvis færre kan lave det hele, skal færre selvfølgelig lave det hele, eller alle skal lave mindre; men at finde på arbejde bare for at beskæftige folk er dybt fornedrende.

Jesper Frimann Ljungberg

Lille DJØF Charlotte har så travlt med at gøre en industri, der ikke forstår eller ved hvad de vil have, tilfredse.

"Vi skal have noget af det der.. hva hedder det.. jo Innovation! det skulle være godt for bundlinjen".

"Og så vil vi have bachelorts.. hedder de ikke det ? næhh.. kandidater .. hmm.. nej PHD'ere! Ja.. PHD'ere er dem vi vil have, og billige ja. 8 af dem og vi skal bruge dem om 2 år."

1) Man kan ikke skære alle videregående uddannelser over en kam.

2) Der er forskel på at uddanne praktikere der typisk bruger videnskabelige discipliner, og så forskere.

3) De statistikker der ligger om gennemsnitlige uddannelses tider m.m. er jo fyldt af fejl. F.eks. regnes merit godtgørelse ikke med i gennemsnitlig studie tid. Det vil sige at en ingeniør fra DTU, der vælger at læse anden del matematik på KU i praksis vil have gennemført sit studie på den tid det tager ham at tage andel delen på KU.

Så måske skulle man sætte sig ned og samle lidt valide data sammen, lave noget analyse og så komme op med den bedst tænkelige løsning, i stedet for at løbe rundt som hovedløse høns.

// Jesper

Og hvad er det overraskende? Mennesket er ikke noget økonomisk dyr.

Ud over at pædagogak på Skinner i sin videnskabelige fundats har betydelige problemer, tenderer den mod nogle disciplineringsformer som næppe befordrer socioøkonomisk lighed/balance.