Den tid er forbi, hvor Sverige var et socialdemokratisk mønstersamfund til inspiration for det danske centrum-venstre. I dag er det faktisk borgerlige, danske politikere, der peger mod Sverige for at vise, hvad vi skal gøre for at bringe Danmark på ret kurs.
Da politisk ordfører for de konservative Carina Christensen for nylig foreslog skattelettelser for 35 milliarder kroner og sænkning af det samlede skattetryk fra 47 til 45 procent, skete det for eksempel med henvisning til Sverige. I broderlandet mod øst har den borgerlige regering, der trådte til i 2006, i løbet af få år givet skattelettelser for cirka 70 milliarder kroner.
Det har sænket Sveriges skattetryk fra 51 til 45 procent.
Og lettelserne er grunden til, at det går Sverige så godt, lød Carina Christensens faste overbevisning. Men selv om det er korrekt, at svensk økonomi buldrer derudaf og Sverige målt på de fleste økonomiske nøgletal overtrumfer Danmark i krisehåndtering, er der blandt eksperter langtfra opbakning til forslaget om at følge i Sveriges fodspor, når det gælder skattelettelser.
Ikke et forbillede
Der er nemlig mange andre forklaringer på den svenske succes, som ikke kan overføres til Danmark. Og svenske tilstande er egentlig slet ikke noget at stræbe efter, mener Lars Hovbakke Sørensen, lektor på Aarhus Universitet og ekspert i nordiske samfundsforhold.
»Det er ikke lykkedes dem at sætte ind over for den ekstremt høje arbejdsløshed, som især unge er ramt af. Og vi har endnu ikke set den langsigtede effekt af den førte socialpolitik og de nedskæringer, som har ramt bestemte samfundsgrupper,« siger han.
Svensk økonomi er vokset tre gange så kraftigt som den danske i 2010, men den sæsonkorrigerede ledighedsprocent er 7,9, og hver fjerde ung mellem 15-24 står uden job.
»Den side af sagen har jeg svært ved at tro, at de danske politikere ønsker at bruge som forbillede,« siger Hovbakke Sørensen.
Den svenske regering kunne have valgt at skabe job i den offentlige sektor og gennem offentlige investeringer, der ville have afhjulpet dele af arbejdsløsheden. Men den prioriterede entydigt skattelettelser, påpeger han.
Konsulent i svensk LO Mikael Nilsson er enig i, at den svenske regering alene har forsødet livet for svenskere i arbejde. Til gengæld har det skabt fornyet forbrugslyst. Det svenske privatforbrug er 2,5 procent højere end før krisen, mens danskernes er faldet med 4,5 procent under krisen. Desværre er den svenske forbrugsfest dog finansieret af nedskæringer på ydelserne til arbejdsløse, syge, unge og pensionister, mener Mikael Nilsson. Mere end 30 milliarder er der skåret på dagpenge og sygedagpenge.
»Det er en passiv politik, der satser på at sænke skatten i stedet for at satse på mennesker. Og det er ikke en politik, der er værd at plagiere,« siger han.
Konkurrenceevne
Cheføkonom i Dansk Industri Klaus Rasmussen fremhæver heller ikke skattelettelserne, når han skal forklare årsagen til svenskernes forspring.
Det handler nærmere om Danmarks svækkede konkurrenceevne, vurderer han.
»Svenskerne har en bedre konkurrenceevne end os, fordi de har undgået en række af de problemer, vi er løbet ind i. Vi har haft en lønstigningstakst, der ligger langt over udlandets, selv om vi har haft en svagere stigning i produktiviteten,« siger han og bebrejder de danske politikere, at de ikke i stedet har sørget for at skabe reformer, der kan øge arbejdsudbuddet. I Sverige er der ikke så mange, som kritiserer regeringen, og det skyldes måske, at de fleste vælgere nyder godt af skattelettelserne, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.
»Det store flertal af svenskere er tilfreds med den førte politik, fordi den ikke rammer dem selv,« siger han.
Dette er en forkortet udgave af historien fra Ugebrevet A4. Hele historien kan læses på www.ugebreveta4.dk
Var det ikke socialdemokratiske regeringer der fik foretaget ændringerne i de svenskevelfærdsform mv. i 1990érne. Den gang bliv svenskerne nærmest hånet og nu få de borgerlige æren – ja verden er ikke retfærdigt.
Så i dag ser de borgerlige (som i Danmark ) at medicinen er skattelettelser som midlet til at skabe vækst, ikke investeringer i de unge mv.
Nu er det så ikke bare den svenske ungdom der er ramt af arbejdsløshed i højere grad end den danske.
Det er også de svenske indvandrere med efterkommere (og vi ved alle at her tales om islamiske), der har en langt højere mer-arbejdsløshed end de tilsvarende i Danmark. Det skulle man naturligvis ikke når man hører dem der mener at det store problem i udlændingedebatten er 'tonen', men måske gør det ligefrem en positiv forskel at kalde en spade en spade, i stedet for som svenskerne gør: kalde en spade en kanariefugl:-).
Sverige såkaldte "succes" skal ses i lyset af en devaluering af den svenske krone på omkring 40 %, hvilket i sagens natur har gavnet deres konkurrence evne.
Tillige skal vi ligeledes huske at Sveriges arbejdsløshed næsten er dobbelt så høj som Danmarks.
Danmark skulle gøre som Sverige. Naturligvis kan man ikke bare kopiere svensk politik, men vi kan da lære af den. Skabte vi de samme rammebetingelser for dansk erhvervsliv som man har i Sverige kom vi et godt stykke ad vejen heri indgår reducerede udgifter (læs skattelettelser), løntilbageholdenhed og offentlig mådehold som de vigtigste parametre. Dette er bare en umulighed i Danmark, da vi har skabt et velfærdssamfund uden grænser. Blå stue har forsømt at stramme op, og Børstings marionetdukker Helle og Villy lover alle gratis alting og aner ikke hvor de skal skaffe pengene fra udover at sige "det skal de rige betale". De slipper afsted med det fordi medierne er mere interesserede i ligegyldige enkeltsager end at tage fat på de store linier. Synd og skam for Danmark.
Den eneste politik der er værd at plagiere er naturligvis den, som øger skatter og øger det offentlige forbrug, for det er nemlig en langsigtet og holdbar strategi som har bevist sin levedygtighed i en masse lande (ingen nævnt ingen glemt). Det er da utroligt at vi aldrig lærer det ...
Niklas Monrad:
Tænker du på Portugal, Grækenland og Belgien ???