SF og Socialdemokraterne foreslår i deres nye ungeudspil at oprette 15.000 ekstra uddannelsespladser på de videregående uddannelser for at få de unge ud af arbejdsløshedskøen og få flere i uddannelse.
Men et stort antal ekstra uddannelsespladser vil ikke betyde, at flere får en uddannelse, medmindre pladserne bliver oprettet på de allermest populære studier, mener studerende og studiechefer. Alene på universiteterne er der over 3.000 ledige stu-diepladser. På samtlige af landets professionshøjskoler er der ligeledes tusindvis af ledige pladser.
Chef for Den Koordinerede Tilmelding Eva Teilmann mener, at forslagets succes afhænger af, hvilke studier og hvorhenne i landet der bliver oprettet flere studiepladser.
»Hvis man øger antallet af uddannelsespladser på de mest populære studier, hvor der er mange afviste, så vil det virke. Jeg tvivler på, at S-SF bare vil oprette flere uddannelsespladser på populære studier som medicin, men ellers vil det her betyde, at der kommer til at stå endnu flere pladser ledige,« siger Eva Teilmann.
Få studier er fyldt
Studiechef på Syddansk Universitet, Per Andersen, mener heller ikke, at forslaget vil få flere i uddannelse.
»De mange afviste ansøgere koncentrerer sig jo om ganske få studier som medicin, jura, psykologi og journalistik, hvor det ikke giver mening at oprette flere pladser, fordi vi ikke har brug for så mange med de uddannelser, « siger Per Andersen.
Godt 2.000 af de 3.000 ledige pladser på universiteterne findes på Syddansk og Aalborg Universiteter.
Her er problemet snarere, at mange unge slet ikke er interesserede i at tage en uddannelse, forklarer Per Andersen.
»Vi har uddannelsespladser nok. Det, der ville løse noget, er, hvis de unge blev mere mobile og bevidste om, at det godt kan betale sig at tage en uddannelse,« siger studiechefen, der også mener, at mere fokus på at fastholde de studerende, der er kommet ind på et studie, ville betyde, at flere unge fik en uddannelse.
Frygt for frafald
Formand for rektorerne på professionshøjskolerne, Laust Joen Jakobsen, er mere positiv over for forslaget, selv om de også har tusindvis af ledige pladser rundt om i landet. Han tror, at S-SF's udspil om at hæve loftet for, hvor mange sygeplejersker og lærere skolerne må optage kan føre til, at flere unge får en uddannelse.
»Vores forventning er, at flere vil søge ind på vores uddannelser, selv om der stadig er mange ledige pladser. Udfordringen for os er, at der ikke kun bliver uddannet flere i København og Aarhus,« siger Laust Joen Jakobsen, der dog er imod S-SF's forslag om særlig støtte til uddannelser i udkantsområder.
10.000 manglede plads
SF's uddannelsesordfører, Nanna Westerby, er ikke nervøs for, at 15.000 ekstra uddannelsespladser vil føre til endnu flere ledige pladser. Socialdemokraterne og SF har ikke lagt sig fast på, hvilke uddannelser der skal øge antallet af pladser, men professionshøjskolerne er en mulighed.
»Vi har lavet det her forslag ud fra, at der blev afvist næsten 10.000 unge ved sidste års studieoptag. Vi vil ikke tvinge uddannelserne til at have stole stående tomme, men det er helt åndssvagt, at vi ikke har kapacitet til at tage imod så mange unge, og derfor vil vi sætte penge af, så det giver mening for uddannelserne at optage flere,« siger Nanna Westerby.
Lærere fyres
De studerende frygter, at et øget optag bare vil føre til et større frafald. Som udspillet ser ud nu, er der kun sat midler af til øge optaget, men ikke til at løfte undervisningen, påpeger de i en pressemeddelelse.
»På vores uddannelser falder en tredjedel af de studerende fra, og lige nu fyrer professionshøjskolerne undervisere og slår hold sammen, så vi så hellere, at der blev kigget på kvaliteten af uddannelserne frem for antallet af uddannelsespladser,« siger Julie Asp Vonsild, der er formand for de Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.
Julie Asp Vonsild påpeger desuden, at de sygeplejestuderende allerede nu har store problemer med at finde praktikpladser.
»Med 15.000 ekstra uddannelsespladser, så kommer vi for alvor til at mangle praktikpladser,« siger Julie Asp Vonsild.
S-SF's ungeudspil rummer dog også en plan for, hvordan antallet af praktikpladser kan øges. Ligesom kvaliteten af undervisningen skal være bedre, mener Nanne Westerby:
»Der ligger 600 millioner kroner til kvalitetsforbedringer på de videregående uddannelser, som ikke er blevet udmøntet endnu.«
Det er vel heller ikke så meget studiepladser, som praktik pladser det handler om. Problemet er jo, at de unge ikke kan komme videre i systemet efter fagskolerne især. Mange opgiver sandsynligvis pga. byrokratiske besværligheder med ansøgninger om alt muligt, og tilbage rapporteringer om dette og hint. Man burde lempe på milimeter demokratiet, også overfor arbejdsgiverne.