Læsetid: 7 min.

Uddannelsessystemet er i historisk forandring

Hele tre forskellige menneskesyn skal rummes i nutidens folkeskole. Og det skaber forvirring, lyder det fra professor Ove Kaj Pedersen. I sin nye bog beskriver han udviklingen fra dannelsen af enkeltindividet til skabelsen af soldater i konkurrencestaten
Hele tre forskellige menneskesyn skal rummes i nutidens folkeskole. Og det skaber forvirring, lyder det fra professor  Ove Kaj Pedersen. I sin nye bog beskriver han udviklingen fra  dannelsen af enkeltindividet til skabelsen af soldater  i konkurrencestaten
9. februar 2011

»Det er en hård metafor, men der er meget rigtigt i den.«

Beskrivelsen af skolebørn som »soldater i konkurrencestaten« er en udledning af professorens egen analyse af den danske samfundsudvikling over de seneste 160 år 400 sider, der om en måned foreligger i bogform. Og uddannelsessystemet er under historisk forandring, påpeger Ove Kaj Pedersen, som har reserveret et kapitel til folkeskolen:

»Det er i folkeskolens formålsparagraf, man i Dan-mark finder det autoritative og fælles menneskesyn,« siger Ove Kaj Pedersen og henviser til den tidligere socialdemokratiske undervisningsminister Knud Heinesens selvbiografi, hvori han slår fast, at folkeskolens formålsparagraf er der, hvor samfundets trosbekendelse skal findes.

»Sådan har det været siden 1950erne, og sådan er det i dag. Men vi har skiftet syn på, hvilken slags mennesker samfundet vil have og skal basere sig på.«

Krisen i 70ene

Det skarpeste skifte finder ifølge Ove Kaj Pedersen sted i 1990erne, hvor man forlader et menneskesyn, som er religiøst baseret.

»Frem til da dominerer en forståelse af individet som noget helt unikt. En grundlæggende lutheransk og grundtvigiansk forståelse, som går ud på, at individet er Guds billede, og at det ved hjælp af pædagogik skal komme til indsigt i sig selv som gudbilledligt. Det er udgangspunktet for folkeskoleloven i 1958 og dernæst i 1975, som lægger grundlaget for hele efterkrigstidens reformpædagogik.«

Læreren skal ikke hverken slå eller docere opnåelsen af forståelsen skal ske gennem dialog med eleverne:

»Udviklingen sker op gennem 60erne og 70erne og afspejler sig i lovgivning på biblioteker, medier og egnsteatre, hvor essensen er, at man igennem disse tilbud skal kunne finde oplysning om sig selv som menneske.

Der skal være oplysning om alle religioner og historieværker om alt det er tilværelsesoplysning, som hele velfærdsstaten er koblet på. Den er en kulturinstitution.«

Det er først fra slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80erne, at man ser på velfærdsstaten som omfordeling fra rig til fattig.

»Krisen i 70erne fører til indsigt i, at vi ikke kan opretholde den velfærdsstat, vi har. Og den erkendelse smitter af på folkeskolen helt frem til i dag.«

Nu er det nemlig ikke længere tilstrækkeligt, at eleverne skal oplyses om dem selv som mennesker og det potentiale, der måtte ligge deri. »Krisen i 70erne førte til spørgsmålet om, hvordan vi kunne få en ustyrlig velfærdsstat. Dér slår man ned på menneskesynet. Vi har fået skabt en række mennesker, som mener, at det er samfundets skyld. Og at de har tilrettelagt deres liv på at få sociale ydelser uden at skulle gøre noget til gengæld. Den debat starter blandt andet Bertel Haarder (V) i 80erne, men fremføres også af Ritt Bjerregaard (S), som siger, »vil du have, skal du give.« Dermed kommer en understregning af pligtdimensionen.«

Radikale ændringer

Fra midten af 90erne går Nyrup frem med en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som har indflydelse på socialpolitikken, på dagpengeperioden og på uddannelsessystemet, hvor beståede eksaminer blev et krav for at få SU. Men allerede op gennem 80erne gør de radikale undervisningsministre Margrethe

Vestager og Ole Vig op med den eksisterende folkeskole.

Nu er det ikke længere tilstrækkeligt, at uddanne eleverne i deres forståelse som gudbilledlige. Skolen får til hovedopgave at gøre den enkelte egnet til arbejdsmarkedet.

»Færdighedsbegrebet i stedet for dannelsesbegrebet kommer ind med de radikale ministre,« siger Ove Kaj Pedersen og betoner Vestagers indførelse af de såkaldt Klare Mål som et eksempel.

»Og det er et menneskesyn og en kritik af skolen, som Fogh Rasmussen i 2001 sætter begreber på. Det sker med inspiration fra Tony Blair, som anfører, at velfærdsstatens opgave er at rette fokus mod de ekskluderede.«

Dermed er stenen lagt til et opgør med rundkredspædagogikken, til indførelsen af de nationale test og til en ny folkeskoleparagraf.

»Fogh revitaliserer debatten om skolen, men kommer ikke med noget nyt. Udgangspunktet er, at den enkelte allerede er det, den bør være, men at skolen skal give færdigheder til, at den enkelte kan udnytte sine muligheder.«

Skolen: en klar succes

Også de nationale test bliver indført med henvisning til at sikre de svage elever.

»Langt tilbage har skolen været set som en succes, fordi den har haft interessen rettet mod majoriteten. Fra Nyrup og især under Fogh bliver skolen kritiseret, fordi den ikke har evnen til at tage hånd om minoriteten.« Tidligere blev de 85 procent gode elever ud af en årgang ifølge Ove Kaj Pedersen set som en kæmpe succes.

»Nu ser vi på de 15 procent, der ikke klarer sig så godt og kalder på den baggrund skolen for en fiasko. Det skyldes, at vi i stigende grad har brug for de 15 procent også. Skolen har aldrig produceret de 15 procent, men det har været hamrende ligegyldigt, for der har været beskæftigelse til dem også i landbrug og små håndværksvirksomheder.«

De ekskluderede blev førhen ikke set som produktionstab eller som et socialt problem, men på grund af velfærdsstatens udvikling optræder de nu som en omkostning.

»Derfor kommer debatten om velfærdsstaten til at handle om, hvem der producerer de ekskluderede. Ud fra en gammel målsætning er folkeskolen stadig en af de mest succesrige institutioner, men ud fra nutidens politiske målsætning er den en af de største fiaskoer. Og den modsætning kan skolen og lærerne ikke forstå.«

Men skal poderne så fremover bare uddannes til soldater i konkurrence-staten?

»Nej, de skal stadig dannes til demokratisk medleven og uddannes til nationale borgere,« siger Ove Kaj Pedersen.

Rå socialisme

Professoren betoner, at grundskoleloven i dag rummer tre formål: uddannelse i national identitet, uddannelse til demokratisk deltagelse og senest altså færdighedsprincippet, som skal komme arbejdsmarkedet til gavn.

»Det er tre forskellige formål, baseret på tre forskellige menneskesyn, som kræver forskellig pædagogik. Derfor er folkeskolen grundforvirret. Det er en historisk uhørt opgave at skulle skabe en harmonisk borger ud af tre forskellige menneskesyn. Vi er i en dybt forvirret periode, for der er intet dominerende menneskesyn. Og det er måske en af årsagerne til, at målsætningen med at få 95 procent til at tage en uddannelse efter folkeskolen går i den forkerte retning.«

Ifølge Ove Kaj Pedersen vil nogle kalde den øgede vægt på arbejdsfærdighederne for et liberalistisk menneskesyn:

»Jeg vil kalde det rå socialisme. Du skal arbejde for fællesskabets skyld. Du bliver uddannet til at arbejde for fællesskabets skyld, vi regner på, hvor meget du har tjent til samfundet, og hvor meget du har kostet det. Og når du er færdig, får du pension efter, hvad du har ydet.«

Men det synes uomgængeligt?

»Ja, konkurrencestaten er uomgængelig. Velfærdsstat-ten kunne ikke finansieres befolkningen ville ikke finansiere den. Nu har vi så brugt 25 år på at finde ud af, hvilken anden type stat, vi vil have. Vi er i en global periode og har traditionelt set den mest åbne økonomi. I dag konkurrerer vi under dynamiske betingelser, og det stiller nye krav til uddannelsessystemet.«

Så folkeskolen skal finde sine nye ben?

»Absolut. Det er et voldsomt generationsskifte på vej i folkeskolen og et betydeligt selvopgør, som stadig er nødvendigt. Men der er ingen tvivl om, at folkeskolen stadig vil levere det, den altid har gjort; en høj grad af succes for majoriteten. Spørgsmålet er, om vi kan blive ved med at ofre så mange ressourcer på minoriteten. Det er nok et af de centrale spørgsmål i de kommende 5-10 år. Diskussionen går allerede i retning af, at det ikke er pengene værd. De velfærdsforringelser, der sker nu, går ud over de udsatte, de såkaldt ekskluderede.«

Historisk periode

Kampen mellem de tre menneskesyn ses i folkeskolen i dag, hvor fokus på færdigheder vokser. Men ifølge Ove Kaj Pedersen vil færdighederne aldrig komme til at stå alene.

»Spørgsmålet er, hvordan de forskellige menneskesyn vil blive værdsat i forhold til hinanden. Det er der, værdikampen ligger. Vi er i en historisk periode uden tvivl,« siger Ove Kaj Pedersen og peger på, at ikke mindst integrationsdebatten holder dannelsesaspektet i live.

»Endda i en grad, vi ikke har set siden 1860erne.«

Uddannelsessystemet skal inden for de kommende 5-10 år omstille sig markant. Ifølge beregninger fra OECD skal en faglært arbejder i løbet af et livsforløb ændre kompetencer seks gange. Begreber som livslang læring og en konstant opgradering og forandring af ens færdigheder bliver det helt centrale, påpeger Ove Kaj Pedersen. Derfor skal der gøres plads til langt større fleksibilitet i skiftet mellem de forskellige uddannelser, og folks reale kompetencer skal tælle højere i optagelsen.

»Det er en type uddannelsessystem, vi ganske givet får, uanset hvilken partifarve, der sidder ved magten.«

I fremtiden skal Danmarks Lærerforening og andre opgive deres indflydelse på uddannelserne, og universiteterne skal åbne sig på en ny måde. Og pædagogik vil ikke længere være forbeholdt lærere og pædagoger, for vi skal alle sammen lære af hinanden og videreformidle viden til vores kolleger.

»Motivation for læring bliver helt afgørende. Skolen skal motivere den enkelte til at være i et konstant intimt forhold til uddannelsessystemet. Det er et opgør med det system, vi har brugt 150 år på at udvikle.«

mek@information.d

Ove Kaj Pedersens bog Konkurrencestaten udkommer 1. marts på Hans Reitzels forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Jeppesen

Stavefejl, manglende ord, forkert syntaks, forkerte bøjninger, forkerte orddelinger... normalt er jeg ikke så kritisk mht. artikler, men det her er altså pinligt. Tag og læs noget mere korrektur inden artiklerne publiceres.

Udmærket artikel ellers.

Sidder jeg på information eller en webbyen.dk hjemmeside for 6. klassesbørn?

Fin artikel, men det der er bare ikke acceptabelt.

Indholdet i denne artikel er dybt tendiøst, overfladisk og forfejlet. Ove kaj Pedersen overser totalt, at allerede den første formålsparagraf (§ 22) fra Lov om Almueskolen af 1814 slog fast, at skolen skulle giver eleverne kundskaber og færdigheder som kunne gøre dem til 'nyttige borgere i staten'. Et lille citat:

"Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og
retskafne Mennesker i Overensstemmelse med den evangelisk-christelige lære; samt til at bibringe
dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten."
(kilde: kig under 1814 http://api.archive.undervisere.dk/binAPI/streamfile.exe?name=FS\Documents\41\55841.pdf&type=application/pdf&path=ArchiveFiles)

Det har altid været skolens mening at bidrage til, at eleverne bliver 'nyttige soldater i konkurrence-staten'.
Det ligger jo nærmest implicit i ordene 'nyttige borgere i staten'.

Og begreber som livslang læring er jo ikke danskerne uvelkomne; danskerne efteruddanner sig jo som aldrig før - og danskerne har jo altid formået og forstået at det er vigtigt med efteruddannelse; langt flere end i andre lande efteruddanner sig i Danmark.

Og jeg bliver nødt til at sige at fleksibiliet er noget skidt, i hvert fald ifht. uddannelse. En mekaniker kan altså ikke lige pludselig blive omskolet til en tømrer, men en ufaglært fabriksarbejder kan godt blive omskolet til mekaniker eller tømrer eller social og sundheds-assistent. Og det er også klart, at faglærte frisører og mekanikere og vvs-ere også skal følge med i den nyeste viden. Og være dygtig til at aflære viden og lære nyt. Og ligger der en stor pædagogisk, og ikke mindst didaktisk, opgave for lærerne. Man skal nemlig ikke tro, at faglærte arbejde, af sig selv, kan aflære deres erhvervede viden og indoptage en nye viden.

Og den sidste sætning er jeg meget uenig med; i Grundtvigs og Kolds fædreland er vi vant til altid at have 'et intimt forhold til uddannelses-systemet'. Og hvorfor skulle Danmarks Lærerforening dog opgive deres indflydelse på uddannelserne? Det forstår jeg ikke...Hvilken indflydelse har DL på uddannelserne i dag? Absolut og total ingen som helst...

Og OECD's beregninger er lige til at smide ud af vinduet...

Der var mange illusioner under velfærdsperioden, og de var for øvrigt alle gode, men sandt nok, vi er nu i en global økonomisk fase.
Men jeg kan altså stadig ikke se behovet for al den uddannelse. Eftersom Damnark er en satellitstat til imperiet, og imperiet er ved at blive et tredieverdensland, så skal Damnark nok osse blive et tredieverdensland med tiden. Altså behøver alt rakket ikke nogen uddannelse, arbejdet bliver alligevel gjort i Kina, vi skal bare have fængsler til den del af rakket, som ikke følger reglerne.
Fornuftigt? Næ, selvfølgelig ikke. Men på den anden side så har kapitalismen længe spillet efter fallit, fascisme er den eneste rimelige samfundsform hvis de riges privilegier skal kunne opretholdes, og ikke mindst, så er det nuværende samfunds konsumptionsvaner ikke forsvarlige miljømæssigt set. Det tror jeg såmænd osse erkendes i magtens inderste cirkler, de har bare ikke fundet ud af hvordan samfundene kan omstilles til en miljømæssigt forsvarlig organisationsform uden at skulle komme mindst halvdelen af os til livs, måske 80%. Så de prøver at købe lidt mere tid, mens de pønser på'ed.

@Karsten Aaen

Under enevælden og i guldalderen var der godt nok ikke noget der hed "konkurrence-staten". Ethvert tiltag mod konkurence blev straffet hårdt og kontant.

En nyttig borger i staten var tjener og soldat for enevælden: konge og adel.

Hvorfor kan en mekaniker ikke blive omskolet til tømrer??

Grundtvig overlevede kun lige at leve i guldalderen. I mine øjne er han meget overvurderet ift. vore nutidige tanker.

"OECD’s beregninger er lige til at smide ud af vinduet..." JA!

Man kan måske godt klare sig uden de kristelige aspekter af grundtvig, mens hans tanker om en skole for livet er da beundringsværdige, selv om det osse ikke er den vej vinden blæser lige nu, og måske heller ikke kommer til det i mange mange år.

En mekaniker kan ikke blive omskolet til en tømrer, fordi 1) begge uddannelser er specialiserede 4-årige erhvervs-uddannelser 2) mekanikeren i dag er også en en slags kunderådgiver som skal give kunderne råd om, hvilken slags bil, de skal købe, hvordan de skal passe den bedst, hvilke hjul der er de bedste mm.

og endelig 3, 4,5 og 6 og en masse andre pointer:

En moderne erhvervs-uddannelse er altså ikke som i 1950erne, hvor man kunne klare sig med viden olieskift og lidt viden om biler og hvor man kunne skifte ledninger og motorer manuelt. I dag kræver selv hjulskift adgang til en computer og at man kan læse tysk eller engelsk. Moderne tømrere laver altså også meget andet end at sætte vægge op mm.

Men nogen i OECD og i Danmark tror at vi stadig lever i 1950erne, når vi taler om erhvervs-uddannelserne...

Jeg ved ikke, hvor Ove Kaj Petersen får sit 'vi' fra. Jeg deler ikke hans opfattelse, tværtimod beskriver han en forfaldshistorie, hvor økonomisme blev sat ind som suveræn på deltagerdemokratiets bekostning.
Kapitalismens løgnehistorie om sig selv er, at innovation kommer af konkurrence; men det er ikke til at pege på væsentlige opfindelser eller opfattelser, der er skabt med profit som mål. Faktisk er det bemærkelsesværdigt, at idealisme og fred til at tænke sig om er det, der bringer os frem. Kapitalistisk tænkning forfalder altid til spekulation - der er vist nok ikke kommet nye, overskudsgivende produkter ud af 20 års sats i Nordic Bavaria, har jeg læst; men hvad skal vi med en virksomhed, der klarer sig godt på forventningen om brugbare produkter, men ikke leverer dem. Vi bliver ikke raske af penge, men af de produkter, der gerne skulle komme ud af virkelige menneskers virkelige forskningsindsats.