Læsetid: 2 min.

Udlændingeservice anklages for at vildlede om ophold

En mexicansk kvinde har mistet retten til permanent ophold på grund af mangelfuld vejledning på Udlændingeservices hjemmeside. Skinbarlig vildledning, siger juraprofessor, der hæfter sig ved, at Udlændingeservice nu i tre tilfælde har forsømt sin vejledningspligt
En mexicansk kvinde har mistet retten til permanent ophold på grund af mangelfuld vejledning på Udlændingeservices hjemmeside. Skinbarlig vildledning, siger juraprofessor, der hæfter sig ved, at Udlændingeservice nu i tre tilfælde har forsømt sin vejledningspligt
15. februar 2011

For tredje gang kommer Udlændingeservice nu i søgelyset for at vildlede, snarere end vejlede om reglerne for udlændinges ophold og status i Danmark.

Nu udløser en sag om permanent opholdstilladelse til et dansk-mexicansk par kritik af Udlændingeservice for »skinbarlig vildledning« fra juridisk hold.

Senest har der været den fortsat verserende sag om ministeriets ulovlige forvaltning af og brud på vejledningspligten om reglerne for unge statsløses ret til dansk statsborgerskab.

Og i 2008 var der sagen om den såkaldte Metock-dom, hvor ombudsmanden anklagede Integrationsministeriet og Udlændingeservice for »misvisende« og »kritisabel« vejledning om EU-borgeres ret til familiesamføring.

Den aktuelle sag handler om den 35-årige mexicanske kvinde Carolina Aviña Ortega, der er dansk gift, og som efter otte års ophold i Danmark, seks års fuldtidsarbejde og glimrende danskkundskaber sidste forår opfyldte alle kriterier for at få permanent ophold og indgav ansøgning.Kvindens ansøgning blev imidlertid afvist af det lokale politi med henvisning til Udlændingeservices hjemmesidevejledning om permanent ophold. Den siger, at der samtidig med ansøgningen om permanent ophold skal vedlægges en ansøgning om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse, samt at denne ansøgning om forlængelse tidligst kan indgives to måneder før opholdstilladelsens udløb. Eftersom der var mere end to måneder til udløb, blev kvindens ansøgning afvist af politiet.

Nu oplyser Integrationsministeriet imidlertid til Carolina Aviña Ortega, at to måneders fristen slet ikke havde relevans ved den oprindelige ansøgning om permanent ophold.Juraprofessor Claus Haagen Jensen fra Copenhagen Business School mener, at Udlændingeservice har tilsidesat sin pligt til at vejlede borgerne.

»Det er den rene skinbarlige vildledning,« siger han.

Claus Haagen Jensen ønsker ikke at forholde sig til årsagerne til de tilbagevendende vildledninger.»Det eneste, jeg hæfter mig ved i de her sager, er, at det sjovt nok altid er til skade for udlændinge. De får altid oplyst, at de har færre rettigheder, end de har krav på,« siger han.

Udlændingeservice afviser at have givet vildledende oplysninger i sagen om Carolina Aviña Ortega og placerer ansvaret hos politiet.

Som svar på en dispensationsansøgning fra kvinden til Integrationsministeriet har ministeriet foreløbig svaret, at to måneders fristen slet ikke havde relevans ved den oprindelige ansøgning om permanent ophold. Politiets afvisning var med andre ord forkert - men ikke desto mindre resultatet af politiets læsning af den ministerielle vejledning på Udlændingeservices hjemmeside.

Juraprofessor Claus Haagen Jensen, Copenog placerer anhagen Business School, har set vejledningen på hjemmesiden og er ikke i tvivl om, at den vildleder.

Over for Information afviser Udlændingeservice pure kritikken og placerer hele ansvaret hos politiet.

Serie

Pointsystemet

Regeringen og Dansk Folkeparti indførte 1. juni 2010 et nyt pointsystem for udlændinge, der søger om permanent opholdstilladelse. Flere velintegrerede udlændinge er kommet i klemme i systemet, bl.a. fordi man skal have arbejdet frivilligt et år for at udvise ’aktivt medborgerskab’. Andre er kommet i klemme, fordi de har fået forkert vejledning om, hvornår de kunne søge om permanent ophold.

Seneste artikler

  • Ombudsmanden går ind i sag om vildledning

    17. februar 2011
    Folketingets Ombudsmand er nu gået ind i sagen om vildledning fra Udlændingeservice. Det er styrelsens fjerde ombudsmandssag om vildledning på fem år. Udlændingeservice nægter fortsat at ændre vejledningen om permanent ophold
  • De forstummede fuldmægtige

    16. februar 2011
    Hvis embedsmændene begår deres vildledning for at tækkes deres politiske chef, bør de fyres. Hvis de gør det efter direkte eller indirekte politisk pres, bør de fyre politikerne
  • Udlændingeservice var klar over vildledning

    16. februar 2011
    Foreningen Ægteskab Uden Grænser har tidligere gjort Udlændingeservice opmærksom på vildledning om permanent ophold. Alligevel blev vejledningen ikke rettet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

.»Det eneste, jeg hæfter mig ved i de her sager, er, at det sjovt nok altid er til skade for udlændinge. De får altid oplyst, at de har færre rettigheder, end de har krav på,«

Ja, det er tankevækkende!

Søren Mikkelsen

I et retssamfund ville dette omgaaende medfoere store og dyre retssager med enorme erstatningskrav.

Da disse ikke findes, er konklusionen klar.

Bananmonarki.

Nu venter vi så bare på Jesper Langballes udmelding om, at denne kvinde også er latterlig og kriminel og at artiklen er led i en hetz.

En klar og korrekt vejledning, hvad svært kan det være?

En jur. stud. ville kunne lave en vejledning der følger lovgivningen, ja, enda jeg der "kun" har en jura grundkursus ville kunne ...

Hvorfor vildleder Regeringen? grundet DF's Støtte til Finanslov?

Ja, jeg undrer, er der en anden forklaring?

Er det Venstre der ønsker at vildlede? og herved ikke Dansk Folkeparti ... eller Venstre og også Dansk Folkeparti?

Hvad siger De Konservative?
og hvad siger den engang "Nok er nok" Naser Khader?

Vil de Konservative også vildlede?
Vil " Nok er nok" Naser Khader også vildlede?

ELLER

vil "nok er nok" Naser Khader stemme for en undersøgelse af HVAD der foregår i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, aka Integrationsministeriet?

Nu er det kort og godt på tide at kræve den stædige og egensindige ministers afgang. Den arrogante brh's henholden sig til, at ministeriet har været offer for en 'forglemmelse', samt hendes nægtelser med hensyn til at oplyse Folketinget (og lad os så for en god sags skyld kalde det en mere end dubiøs ministerbetjening), har nu nået et omfang, hvor hun er blevet en fatal belastning for Regeringen og ikke mindst offentligheden. Ministre er gået af for mindre. Og man må undre sig over, hvorvidt folkestyret har nået grænsen for, hvad man som individ kan akceptere med hensyn til, hvad den siddende Regering (med støttepartei) kan tillade med det åbne og altive demokrati. Skandalen er åbenlys i sine dimensioner og forstærkes, når ministeren nægter at dele oplysninger med Folketinget. Hvad bilder man sig egentlig ind?...

Med venlig hilsen

Regeringen er blevet belastningsdøv. Den kan ikke længere høre kritikken. Den tåler ikke mere modsigelse. Ellers går den i stykker.

Løkke skal ganske enkelt afkræves svar og stilles til regnskab, indtil der er ordnede forhold i Rønns og DF personlige ministerium.

Tirsdagens møde med pressen kunne være en god anledning for statsministeren i at træde i karakter.

Løkke kan heldigvis være sikker på at en hel journalister vil støtte ham i den vanskelige proces...

Henning Ristinge

Anmeld og indled tjenestemandssag mod de ansvarlige i ansatte i denne styrelsen/service - der er ingen anden måde end at få sagen opklaret på. Hvis de snasatte er blevet pålagt af ministeen at handle på en bestemt måde vil det så komme frem og også hvem der har pålagt dem det.

Chris David Bonde Henriksen

Det er totalt uantageligt at behandle mennesker sådan i et 'retssamfund'. Som et minimum bør alle, som ikke har fået deres rettigheder tilgodeset, eller er blevet vildledt eller på anden måde gået glip af muligheden for at få opholdstilladelse eller statsborgerskab omgående få taget deres sager op igen og gjort skadesløse. Vi kan simpelthen ikke leve med de tilstande. Det er skammeligt.

Stop hykleriet: Danmark er ikke længere et retssamfund. Birthe Rønn Hornbechs ministerium er et eksempel: administration efter fremmedhadernes vision, men et stykke fra Folketingets regler og beslutninger.
Det ligner koldt overlæg på bekostning af uheldige mennesker, som gerne vil være i landet. Føj

Henning Ristinge

Nu er det jo altså stadig retten der i sidste ende afgør den slags Møller - ikke politikerne - det er netop det5 der er pointen - politikere kan stadig rammes hvis de foretager sig noget der er retsstridigt.

Jeg kan bekræfte Informations historie, og at mange misforstår den pågældende tekst på hjemmesiden Nyidanmark.

Som følge heraf spurgte foreningen Ægteskab Uden Grænser sidste år Udlændingeservice, om det forholder sig sådan, at man kun kan søge tidsubegrænset opholdstilladelse 2 måneder før, ens tidsbegrænsede opholdstilladelse udløber. Eller om man kan søge når som helst, man mener at opfylde betingelserne.

Og vi fik det helt klare svar, at man kan søge når som helst. Jeg vil ikke gå så langt som til at påstå, at teksten med vilje er lavet for at vildlede folk. Men jeg er enig i, at den i praksis har den effekt, hvilket Informations historie bekræfter til fulde.

Og jeg er også enig i det overordnede synspunkt, som er udtrykt af flere skribenter, nemlig at teksterne på Nyidanmark "sjovt nok" altid fejler i den retning, at de får udlændingelovgivningen til at se mere restriktiv ud, end den faktisk er.

Der er også flere tilfælde, end dem Information nævner, hvor Integrationsministeriet har været mere end et år om at oplyse om lempelser af lovgivningen på hjemmesiden eller om muligheder for dispensation.

Det er også Ægteskab Uden Grænsers opfattelse, at flertallet af de personer, som henvender sig til vores rådgivning, tror at lovgivningen er endnu mere restriktiv, end den faktisk er.

De stramme regler og ikke mindst hele retorikken fra politisk hold omkring udlændingepolitik resulterer således i en form for psykisk terror imod de danskere, som har fundet deres partner i udlandet, og får en del til nærmest at opgive ævret på forhånd, blandt fordi de slet ikke kan overskue de mere og mere komplicerede regler, der løbende indføres.

Torben Pedersen

Forfatningsdomstol i Danmark! Det er sørgeligt at skulle kræve dette, men når man er nået et punkt, hvor man retsligt kun kan grine af formuleringen "ingen over eller ved siden af folketinget", så er det nødvendigt med en ændring. En radikal ændring. Hvad skal man mene om et organ - folketinget - som i kraft af 90 mandater tillader sig lovbrud på lovbrud, vildleder hvor det passer dem og når borgerne protesterer, bliver de afvist med et "der er ikke noget at komme efter". Den nuværende regering har forvandlet Danmark til en bananstat, hvor ovenstående "slogan" om folkettingets ophøjede position, er reduceret til at betyde "vi gør, hvad fanden vi har lyst til!". Nærmeste pendent er efterhånden Italien - og det er så'gu ikke ment som en kompliment! Som borger i dette land ønsker jeg LANGT bedre muligheder for at indbringe unsvarlige politikere for en retslig instans, der kan vurdere om deres laden og gøren er i strid med loven - og lovens ånd!

Det er da utroligt, hvor loyale embedsfolkene under Integrationsministeriet går med til at bryde den ene konvention / lov efter den anden. Det får en til at tænke på situationen i Tyskland efter 1933, hvor embedsfolkene blev en vigtig del af nazisternes rædselsregime.

Henning Pedersen

Nu er Søren Pind godt nok på ferie, men ferier har det med at slutte og så skal Claus Haagen Jensen nok få talt og påskrevet, selv om Pinden nok troede, at have sat professoren på plads en gang for alle.

Marianne Mandoe

Jeg ville gerne se overskriften ændret fra "Udlændingeservice anklages for at vildlede om ophold" til "Udlændingeservice sagsøges for at vildlede om ophold".

Isabella Stokkebro

Er der noget nyt i at det er en flok klaphatte der sidder og administrerer folk liv i "det offentlige"...

Er sikker på at der kunne berettes om tilsvarende historier om almindelige danskere der er kommet i klemme hos en amatørsagsbehandler/jurist/etc i et af de kommunale servicecentre, jobcentre eller bare i en samværssag i Statsforvaltningen...

Måske en udmærket ide hvis det var muligt at sagsøge disse instanser... Men hvem ville komme til at betale de uhyrlige erstatningssummer, i den sidste ende?

Kritikken i denne sag er jo mere rettet imod hjemmesiden Nyidanmark end mod den politibetjent, som måske ikke har optrådt 100% korrekt ved at nægte at tage imod ansøgningen.

Men jeg er da helt enig i, at sagsbehandleres manglende kendskab til reglerne og resulterende fejlbehandling af borgere er et generelt problem også på andre områder end udlændingeområdet.

Det skyldes nok bl.a. at lovgivningen bliver mere og mere kompliceret og omfattende for hvert år, der går.

Hvis ikke dette fører til en kommisionsdomstol hvor regeringen og udlændingeservice bliver kulegravet, så må jeg sige at min retsfølelse er overtrådt i extrem høj grad.

Rigsretten må komme derefter.

Gode dansk kundskaber eller ej, så har ingen stat ret til at fratage en medborger dens ægtefælle. Hele denne farce omkring VKO med DF ved roret er jo dybt tragisk. VKO og alle der i folketinget har stemt for DF's dybt nationalsocialistiske udlændingepolitik burde alle stilles for retten med anklage om brud på den Europæiske Medborgers fundamentale rettigheder. Straffen burde være enten fængsel på op til 16 år eller samfundstjeneste i 10 år(læs feje gaden, vaske kummer osv.).

Hvorfor er det en politibetjent, der skal tage imod ens ansøgning om opholdstilladelse, statsborgerskab mm? Hvorfor er der ikke i hver større by et kontor, hvor man kan indlevere denne ansøgning?

Søren Kristensen

Det er lidt ligesom med dosseringsvejledingen på vaskepulver, som ofte er utroligt indviklet. Selv om der medfølger en måleske, angiver man et antal deciliter og ikke antal skemål. Formålet er selvfølgelig at få brugerne til at opgive at forstå vejledningen og derefter hælde alt for meget vaskepulver i skuffen, for at være på den sikre side.Til gavn for omsætningen og dermed indtjeningen. Der findes utroligt mange af den slags tricks, når først man har fået øje for dem.

@Henning Ristinge: nu ligger det jo sådan, at det er Folketinget, som beslutter, hvordan ministre skal retsforfølges. Og på præcis omhandlede område må man forvente at DF holder hånden over BRH, konsekvens: ingen.
Men du har ret: man kan retsforfølge medarbejderne, altså de udførende - det virker bare helt utilstrækkeligt

Søren Mikkelsen

J Nielsen: "VKO og alle der i folketinget har stemt for DF’s dybt nationalsocialistiske udlændingepolitik burde alle stilles for retten med anklage om brud på den Europæiske Medborgers fundamentale rettigheder."

Bingo, lige akkurat, enig.

Karsten Olesen

Straffelovsbestemmelser:

"§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder..

§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse. "

Tjenestemandsloven:

"§ 19. En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har
pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af
stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige
arbejde.
.........

Stk. 2. Når disciplinær undersøgelse indledes mod en tjenestemand for tjenstlig forseelse, udpeger
vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, en forhørsleder. Såfremt det efter sagens
karakter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen."

mere på:
http://www.spdsb.org/aftaler/tjenestemandslov.pdf

I kommentarerne ser jeg at regeringen og ikke mindst dens ministre er gennemskuet. Men, venner, vi er for få, og hvis vi ser på valgprognoserne er det skuffende usikkert om tiderne vil ændre sig.
Ikke middelmådigheden men lavmålet har bredt sig over vores land, der ikke længere kendes på tolerance, men det modsatte. Der ikke længere kendes som foregangsland, men det modsatte. Der ikke længere kendes på en sund økonomi, men det modsatte. Der ikke længere kendes som miljøbevidst, men det modsatte. Der ikke længere kendes som FN-understøttende, men det modsatte. Der ikke længere kendes som en støtte for internationale aftaler, men det modsatte. Hvis borgere på rejser i udlandet ikke længere mødes med smil og glæde, men det modsatte. Hvis.....
Vi kan ikke takke VKO - de har simpelthen haft held til at ødelægge for meget.

@Carolina Aviña Ortega

Vi har plads, hvis sikkerhedspolitiet kommer efter dig. Du si'r bare til.

(utroligt vi skal igennem den trædemølle igen med at gemme flygtninge fra besættelsesmagten)