Læsetid: 3 min.

Universitetsledelse anklages for magtfuldkommenhed

Københavns Universitet har politianmeldt den tidligere professor Milena Penkowa for dokumentfalsk i forbindelse med sin doktorafhandling i 2002. KU-forskere mener, at ledelsen burde have skredet ind langt tidligere, men i stedet beskyttede sig selv. Rektor Ralf Hemmingsen mener ikke, at sagen giver anledning til selvransagelse
5. februar 2011

I 2002 rejste et bedømmelsesudvalg tvivl om redeligheden i hjerneforsker Milena Penkowas doktorafhandling. Først her ni år efter har Københavns Universitet taget initiativ til at undersøge, hvor de mange hundrede rotteforsøg, der var tvivl om, egentlig er foregået henne.

Baggrunden er, at Weekendavisen fredag kunne dokumentere, at den private virksomhed, som rotteforsøgene angiveligt skulle være foregået hos, aldrig havde haft adresse i Spanien eller har hørt tale om Milena Penkowa.

Det afgørende bevis for rotteforsøgene ser ud til at være fabrikeret af Penkowa selv, og derfor har Københavns Universitet nu anmeldt hende til politiet for dokumentfalsk.

Lene Koch, der er professor i videnskabsstudier på Københavns Universitet mener, det er kritisk, at der skulle gå så lang tid, før universitetets ledelse for alvor gik ind i Penkowa-sagen.

»At rektor har afvist en stor gruppe forskeres ønske om at lave en uvildig undersøgelse for at rense KU's navn, er uheldigt, fordi det kommer til at virke som om, at rektor vil beskytte sig selv og sine tidligere handlinger som dekan. Det er beskæmmende, at der skal gå så lang tid, og at det er en journalist, der skal afsløre, hvad der er foregået, men det er måske et godt eksempel på magtfuldkommenhed: Når man har stor magt og oven i købet lukker sig om sig selv, så går det galt,« siger Lene Koch.

Elisabeth Bock, der er en af de 58 forskere bag ønsket om en ekstern undersøgelse, mener, stadig der er brug for, at KU får undersøgt til bunds, hvad der er foregået.

»Det er mærkeligt, at en journalist har fundet frem til det, som ledelsen burde have fundet frem til for syv år siden,« siger Elisabeth Bock.

KU vil sammen med forskningsrådene tilrettelægge en gennemgang af Penkowas forskning.

»Det er ganske klart, at vi skal have lagt en plan, så både universitetet og forskersamfundet kan sige, at nu er den sag afsluttet,« siger rektor ved Københavns Universitet Ralf Hemmingsen.

En undersøgelse af Penkowas forskningsproduktion formilder imidlertid ikke Elisabeth Bock, der mener, det er ledelsens håndtering af sagen, der er under al kritik.

»Intet universitet kan undgå, at folk laver numre, men når man støder på fusk med forskningen, så laver man en ordentlig undersøgelse med uvildige eksperter, og man gør der hurtigt. Men KU's ledelse har været meget lukkede i den her sag, og de har ikke håndteret den ordentligt, når de i årevis har vidst, at der var problemer med dokumentationen for forskningen, så har de enten lavet et fejlskøn af rang eller troet de kunne gå på vandet,« siger Elisabeth Bock, der gerne så KU's bestyrelse træde i karakter.

Rektor Ralf Hemmingsen mener dog ikke, at han kunne håndteret situationen anderledes i sin tid.

»Folk vil måske spørge, hvorfor vi ikke selv fandt ud af det her, men det har ikke været i nogens tanker, at selve dokumentationen var forfalsket, så derfor har der ikke været grundlag for at sende jurister til Barcelona for at undersøge sagen før nu,« siger Ralf Hemmingsen.

I 2002 ringede han selv i sin egenskab som dekan til det private firma, hvor Penkowas rotteforsøg angiveligt skulle være foregået.

»Vi er ved at rekonstruere sagen, men det er tænkeligt, at vi også i forhold til de personkontakter med tilknytning til det firma, som vi har fået oplyst, er blevet ledt på vildspor,« siger Ralf Hemmingsen.

- Men du har siden 2003 vidst, at Penkowa ikke kunne dokumentere alle sine rotteforsøg, hvorfor har du ikke forsøgt at komme til bunds i den sag?

»Det, der sandsynliggjorde, at forsøgene havde fundet sted, var den skriftlige dokumentation, så vi har sådan set foretaget vurderingen på et forfalsket grundlag,« siger Ralf Hemmingsen, der erkender, at det har været »et usædvanligt langvarigt forløb«

»På det personlige plan, så forvalter man ud fra, hvad man ved på det tidspunkt og skønner er rigtigt, og der er ikke steder, hvor jeg tænker, at det skulle jeg have gjort anderledes,« siger Ralf Hemmingsen.

-Også i 2008 blev der rettet mistanke mod Milena Penkowas forskning. Sagen blev taget op af KU's eget udvalg for god videnskabelig praksis, der frikendte Penkowa. Giver det her anledning til at opruste KU's interne kontrol med forskningen?

»Vi kan ikke på grund af en enkeltsag opfinde et helt nyt system til kontrol med forskningsresultater,« siger Ralf Hemmingsen, der dog overvejer et øget fokus på undervisningen i etiske spørgsmål på forskeruddannelsen.

Side 6: Rotter på loftet, mediekommentar ved Lone Kühlmann

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristina Jensen

Utroligt at Ralf Hemmingsen stadig bestrider den post, når han ikke kunne have ringet til Spanien, til den ikke-eksisterende private klinik i 2003, som han påstår. Denne tydelige løgn skriger til himlen, at KU's ledelse er inhabil til at sørge for en undersøgelse af Penkowas sag selv.

KU' ledelse frygter en berettiget inddragelse i en undersøgelse, har forløbet vist. DF har efterhånden mange forhold på samvittigheden, der alle drejer sig om at lukke øjnene for ministerforhold, som traditionelt har kostet ministerposter. Og demonstrerer nu igen, at viljen til at sætte den demokratiske proces ud af kraft på blokvilkår, tæller højere end hensynet til statsforvaltningens og Folketingets muligheder for at ansvarliggøre for uregelmæssighederne.

Et kommende alternativt flertal bør i den sammenhæng se alvorligt på, om det åbne og aktive demokrati her til lands faktuelt hár sine kontrolinstanser fornuftigt på plads. Vamberg-udvalget er simpelthen ikke tilstrækkeligt, har det med al tydelighed vist sig allerede. Og minister-skandalerne står i kø med den siddende Regering.

Universitetsledelsernes politiske bindinger til højrefløjen og erhvervslivet bærer samme problamatik. Der mangles en fornuftig instans, som kan træde til, når politik på vidensområdet, træder i stedet for offentlighedens indsigt og især indsigelse. Når man ikke engang kan få den stigende række af sager fornuftigt belyst, men er afhængig af medierne, ja så skrider tilliden til, at uafhængigheden forvaltes ordentligt i elfenbenstårnet...

Med venlig hilsen