Læsetid: 1 min.

Uopdragne børn hindrer syge børns behandling

Mere end hvert tredje barn, der sendes til psykiater, er dårligt opdraget eller fejlhenvist og har slet ikke har brug for psykiatrisk hjælp. Samtidig bliver ventelisterne længere og længere for de børn og unge, der reelt har behov for psykiatrisk behandling
Mere end hvert tredje barn, der sendes til psykiater, er dårligt opdraget eller fejlhenvist og har slet ikke har brug for psykiatrisk hjælp. Samtidig bliver ventelisterne længere og længere for de børn og unge, der reelt har behov for psykiatrisk behandling
9. februar 2011

Psykisk syge børn får ikke den psykiatriske behandling, de har brug for, fordi et voksende antal uopdragne børn henvises til psykiater. Mellem hvert andet og tredje barn af de omkring 15.500 børn og unge, der hvert år henvises til psykiatrisk behandling, afvises af psykiatrien, fordi de har problemer, der burde være taget hånd om i hjemmet eller i kommunalt regi - og ikke i psykiatrien. De mange uopdragne børn på ventelisterne får ventetiden på behandling til at vokse for de børn, der reelt har behov for behandling, påpeger en af landets førende forskere i børne- og unge- psykiatri, overlæge og professor Niels Bilenberg fra børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark.

»De børn, der virkelig har brug for behandling, kan ende med at blive endnu mere forstyrrede, som ventetiden bliver længere. Men det går også ud over de uopdragne børn, der fejlagtigt venter på behandling i psykiatrien. De står på venteliste forgæves,« siger Niels Bilenberg, der også er klinisk ansvarlig for den landsdækkende database for børne- og ungdomspsykiatrien, Bupbasen, som har lavet undersøgelsen.

Typisk fejlhenvises børnene, hvis der er mistanke om, at de har enten ADHD eller Aspergers syndrom.

Mere styring

De psykisk syge børn, der reelt har behov for behandling, er i en voldsom følelsesmæssig udvikling. Derfor er lange ventetider dårligt for både børnene og deres omgivelser, understreger Jens Buchhave, der er ledende centeroverlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov i Region Midtjylland.

»Det er åbenlyst, at jo længere tid de venter med behandling, desto dårligere for dem selv, men også for omgivelserne. Det får både indflydelse på skolen, børnehaven og familien,« siger han.

Konsekvenser, der måske kunne undgås, hvis forældrene tog mere ansvar.

»Man kunne godt kunne ønske sig, at forældrene tog lidt mere styring. Vi har en generation af forældre, som lægger ansvaret over til det offentlige. Det offentlige skal i forældrenes øjne være de primære opdragere,« siger Niels Bilenberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olivier:

ADHD er en fupdiagnose.

Faldet er eksponentielt

Mine betragtninger er fuldstændigt objektive

Det kausale led i kæden

Nyreligiøs kulturist med hang til Platon og germansk swung. Hertil, et notorisk vrøvlehoved

Fedt mand. Jeg er ret enig med dig og Liliane :O)

Nogle forældre tror at grænsen er et sted imellem Danmark og Tyskland! Respekt er noget man har for Kongehuset og moral er en vits. Ikke noget at sige til at mange børn lever et "underligt" og fattigt liv.
Information synes at være på korstog mod uegnede forældre men jeg tvivler på at de læser disse artikler.
Samfundet er os alle- så vi kan ikke gi de andre skylden da vi så vil pege på osselv.
jeg vil fortælle en lille kort historie fra det virkelige liv som lissom står i lidt modsætning til artiklen:
Min søn fik som lidt rodløs 13årige påhæftet 3 diagnoser af "systemet"- altså plejeforældre, pædagoger, læger, lærer, ppr, sagsbehandlere, specialister OG psykiatere. Asperges, Tourette og OCD. Jeg kunne ikke få det til at stemme og mente bestemt ikke det passede. Han kom ud af plejefamilien og hen på en døgn skole hvor de tog sig kærligt af ham og vi fik ham til familiepsykolog i Bredgade som omstødte alle hans diagnoser.
Idag fungerer han som enhver anden "normal" 19 årige med at passe skole og job og bor for sig selv. Han er selvstændig, kærlige, omsorgsfuld-har overhovedet ikke tegn på nogen af lidelserne.
Ja han optog en plads i systemet for et andet alvorligt sygt barn.
Så kan man spørge hvad lægerne egentlig mener om deres egne diagnoser? Kan de virkelig blive enig om noget?

Liliane Morriello

Man kunne jo tage det et stykke videre og ligeledes konkludere at vi i dag har et samfund, hvor humanisme og empati betragtes som lig med blødsødenhed og netop disse ord af store dele af befolkningen bruges som skældsord.

Pil, fejldiagnoserne gør mig ondt, og jeg bestrider ikke at det forholder sig sådan, og loven er muligvis forkert. Men det er meget ukorrekt, for ikke at sige ulovligt at en psykolog omstøder en læges diagnose, endsige stopper den af en læge ordinerede behandling.

Jeg har set eksemplet den anden vej rundt, hvor en skolepsykolog, gav min nevø en diagnose, fordi han ikke ret gerne ville tale, og havde meget svært ved at udtale ordene. Han blev stemplet som dum og med en underudviklet intelligens, sendt i specialklasse, osv. Dette ville min søster ikke acceptere, og hun mente at hendes søns intelligens var fuldt ud normalt udviklet. Og da knægten kommer til speciallæge (øre, næse hals) viser det sig at hans tungebånd er for kort, og han af en fysisk årsag simpelthen ikke kan forme ordene. En lille operation, snip, snip, og han havde så snart han vågnede af narkosen et fuldt udviklet og normalt sprog, og i guder hvor kunne han snakke, men han havde da også sparet sammen igennem 8-9 år. Så der var meget der skulle siges.

jens peter hansen

Min søn fik som lidt rodløs 13årige påhæftet 3 diagnoser af “systemet”- altså plejeforældre, pædagoger, læger, lærer, ppr, sagsbehandlere, specialister OG psykiatere. Asperges, Tourette og OCD. Jeg kunne ikke få det til at stemme og mente bestemt ikke det passede. Han kom ud af plejefamilien og hen på en døgn skole hvor de tog sig kærligt af ham og vi fik ham til familiepsykolog i Bredgade som omstødte alle hans diagnoser.

Skrives der.

Jamen så fungerer systemet jo.

Hanne Jørgensen

Re; Olivier Goulins kommentar, den 9. februar 2011 kl. 08:34;

Jeg vil tillade mig at spørge dig Olivier Goulin; Hvordan vil du så kategorisere alle vi voksne med ADHD – også som nogle med fupdiagnoser? Og hvad ligger så til grund for vores adfærd? Da jeg blev født i '63 fandtes der kun tv i få timer om dagen, ingen computerspil, og der fandtes heller ikke ret mange medicinalfirmaer, der producerede diverse ADHD-medicin...

Jeg ville ha' ønsket mig, at der var nogen, der havde taget hånd om min sygdom, da jeg var barn, hvor jeg ikke forstod, hvad der var galt med mig set i forhold til andre ”normale” børn. Så jeg ser det som et kæmpe, (og forebyggende) gode, at man i dag er meget opmærksom på afvigende adfærd hos børn – og dermed undgår at den pågældende skal vente til man eksempelvis bliver 47, (som jeg var), før man får en opklaring på alle ens utallige problemer!

Jeg har DESVÆRRE levet i et kontinuerligt ”helvede”, hvor jeg ikke har forstået, hvorfor jeg ikke kunne gøre som andre. Det har været ekstremt smertefuldt med mange nedture (depressioner, selvmordsforsøg), fordi jeg ikke fik den rigtige hjælp og den rigtige medicin.

Men i din optik (qua det du skriver her) vil det så sige, at jeg bare bliver symptombehandlet og dermed ikke burde have fået en bedre livskvalitet – eller hvad?!?

Jeg mener, at det H......, du hentyder til først er ved at blive opløst nu, hvor vi i det danske samfund er begyndt at gøre noget - allerede fra barndommen af - ved eksempelvis ADHD og andre førhen ikke-accepterede psykiske sygdomme.

Jo tidligere man opfanger symptomer på psykisk sygdom, des bedre kan man forebygge og behandle! Jeg vil da mene, at jeg er et godt eksempel på, at man ikke kan/skal opdrage/negligere sig ud af psykiske handicaps hos børn eller unge.

Tænk dig, hvis jeg var blevet diagnosticeret i en tidlig alder! Det kunne ha' sparet samfundet for mange, mange penge - og mig for mange tårer!

Med venlig hilsen

Hanne Jørgensen
Galdbjergvej 22
5884 Gudme

Sider