Veteranpolitikken er ikke nået ud i kommunerne

Fire måneder efter regeringens veteranpolitik er der stadig psykisk sårede krigsveteraner, der bliver kastet rundt mellem kommunale sagsbehandlere. De nye tiltag for kommunerne har endnu ikke forladt tegnebrættet
Fire måneder efter regeringens veteranpolitik er der stadig psykisk sårede krigsveteraner, der bliver kastet rundt mellem kommunale sagsbehandlere. De nye tiltag for kommunerne har endnu ikke forladt tegnebrættet
28. februar 2011

I næsten et år har der været stor fokus på kommunernes håndtering af psykisk sårede krigsveteraner, og i oktober måned sidste år præsenterede regeringen sin længe ventede veteranpolitik, der blandt andet skulle rette op på de kommunale sagsbehandleres viden om krigstraumer.

Men den hjælp, som veteranerne kan få, er stadig helt afhængig af, hvilken kommune de bor i, fortæller Yvonne Tønnesen fra Livlinen ved Hærens Konstabel- og Korporalforening, som har kontakt til mere end 400 af de værst traumatiserede veteraner.

»Der er nogle kommuner, som ikke var gode fra starten, men som har lært det og lagt øre til ekspertisen. Og andre er stadig hverken til at hugge eller stikke i,« siger Yvonne Tønnesen.

Regeringens nye veterantiltag for kommunerne har slet ikke forladt tegnebrættet. Ifølge Forsvarsministeriet forventer man først at undervise de kommunale sagsbehandlere om veteraners forhold i starten af oktober. Det er også først her, at det lovede veterancenter vil være på plads til at rådgive kommuner og støtte veteraner med sociale problemer. I første omgang må veteraner og pårørende nøjes med en døgnåben telefonlinje til støtte og rådgivning. Den kommer til maj.

Fuldt klædt på

Derfor er veteranerne indtil videre overladt til, hvad den enkelte kommunerne har sat i værk for at forbedre sagsbehandlingen. I Roskilde Kommune, hvor den 31-årige Afghanistan-veteran Morten Pedersen netop nu slås for hjælp til sin PTSD-lidelse, mener man ikke, der er behov for særlige veteran-initiativer.

»Jeg mener ikke, at kommunerne kan forventes at skulle oparbejde en ekspertise specifikt til sagsbehandling omkring de danske krigsveteraner, som jo heldigvis er en forholdsvis lille målgruppe,« skriver administrationschef Maria Tvarnø i et mailsvar og henviser til det kommende veterancenter som det sted, hvor ekspertisen skal findes.

Alligevel mener hun, at kommunen og jobcentret allerede i dag er fuldt klædt på til at håndtere psykisk sårede krigsveteraner.

»Roskilde Kommune har årelang erfaring med sagsbehandling af borgere, der har levet i krigslande, og som har krigstraumer eller for eksempel været udsat for frihedsberøvelse og tortur fra deres hjemland. I Roskilde Jobcenter er der oprettet en specialiseret enhed, der varetager sagsbehandlingen for denne målgruppe, og de samarbejder også med andre specialiserede professionelle i disse sager,« skriver hun.

Ingen særbehandling

Samme melding kommer fra Kommunernes Landsforening (KL), hvor kontorchef Peter Kjærsgaard Pedersen også henviser til erfaringerne med traumatiserede flygtninge med eksempelvis PTSD.

»Jeg kan ikke genkende billedet af, at kommunerne ikke kan håndtere veteranerne. Men jeg er enig i, at det er en gruppe, hvor man skal have blik for deres særlige baggrund og særlige vilkår, og der er viden vigtig,« siger han.

KL har spurgt kommuner med mange veteraner, som eksempelvis kasernebyen Slagelse, hvilke særlige erfaringer og initiativer, man har her. Men derudover mener man ikke i KL, at veteranerne skal have særstatus frem for andre traumatiserede borgere.

Men uanset om veteranerne skal have særbehandling eller ej, sker det i udbredt grad, at kommunerne ikke giver den hjælp, der er behov for. Blandt andet fordi kommunens egen lægekonsulent modsiger veteran-eksperterne, siger Yvonne Tønnesen.

»Nogle kommuner er rigtig lydhøre og samarbejdsvillige. Andre vil hellere høre på, hvad deres egen lægekonsulent siger. Men deres lægekonsulent skal ikke sige en skid, han skal bare oversætte det sprog, som sagsbehandleren ikke forstår,« siger Yvonne Tønnesen.

Det samme siger tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der som formand for foreningen Det Sociale Netværk ikke kun beskæftiger sig med syge krigsveteraner.

»Vi får mange henvendelser fra psykisk sårbare, som i stedet for at få den hjælp, de har brug for til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, er blevet presset på psyken og pengepungen,« siger han.

Han mener, der skal en klimaforandring til i jobcentrene og ikke mindst I lovgivningen.

»I stedet for at fjerne folks eksistensgrundlag, så skal trygheden i højsædet. For er du i trygge rammer, så tør du. Så tør du tage et nyt valg. Mit ønske er, at tilgangen til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet bliver, at fordi du én gang har tabt, så er du ikke fortabt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Informations historie om svigt af krigsveteraner ’Det er ligesom en dobbelt straf’, der blev bragt 1. juni 2010, fik sidste år tidligere beskæftigelsesborgmester i København, Klaus Bondam, til at erkende svigt i behandlingen af krigsveteraner: ’Bondam: Vi kan ikke være det bekendt over for veteranerne’ (bragt 2. juni 2010).

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Uffe Tommerup

Det er naturligvis ganske kedeligt for veteranerne.

Men denne artikel er ikke udtryk for en enkeltstående gruppe af borgere, som kommunerne sylter og lader rende spidsrod mellem afdelinger og forvaltninger.

Det er - i sit de facto udtryk - kommunernes strategi, at udmatte borgeren totalt, så den (borgeren) ikke længere magter at kræve sin ret.
Dette være sig i sociale tiltag såvel som jobcentrets.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mona Blenstrup

Kommunerne bør have folkus på alle sine betrængte borgere. Ingen har forrang.

Der skal sørges for alle, der er kommet til skade i deres job. Og på det område er ingen mere trængende end andre.

Jeg afskyr det ord: veteraner. Det får mig til at tænke på historiebørgernes beskrivelser fra den amerikansk borgerkrig, hvor de menige blev rekrutteret fra befolkningen.

Og jeg finder det helt malplaceret i dangens Danmark, hvor dem der drager i andres krige kun gør det for penge, altså er lønnede ansatte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom Paamand

Enten er man i gang med at genopfinde fortiden, eller også har man (sandsynligt nok) skyllet en masse ekspertise ud med badevandet. Fx har organisationer som Røde Kors i årevis hjulpet flygtninge med krigstraumer, og denne nye gruppe af skadede skal vel blot have samme behandling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

Udgifterne til krig er langt større, end man tror. Det viser Joseph Stiglitz og Linda Bilmes i "The Three Trillion Dollar War", 2008, der handler om de sande udgifter ved Irakkrigen. På bogens hjemmeside kan man lytte til vidneudsagn i en høring 3.10.2010 om de sande udgifter ved krigene i Irak og Afghanistan i House Veterans Affairs Committee, hvor der bl.a. tales om PTSD. Udgifterne til veteraner er 30% højere end de oprindelige beregninger. Folk skal oplyses om de sande udgifter, siger høringsformanden. De soldater, der sendes i krig i dag ved ikke, om deres land vil støtte dem i morgen, siger han. Der er ikke noget budget i USA for veteraner. Veteraner fra anden verdenskrig får ikke kompensation for kræft. Ofre for Agent Orange fra Vietnamkrigen får heller ikke kompensation.

"USA regeringen har ikke forudset de budgetmæssige konsekvenser ved at gå i krig. Alle veteraner ligegyldig hvilke former for skader, de har, er berettiget til invalidepension eller andre ydelser (medicinsk behandling, langvarig health care, pensioner, uddannelsesstøtte, hjemmehjælp, reintegration, assistance og rådgivning). Der er store udgifter forbundet med både at skaffe sådanne ydelser  og administrere programmerne". (s.63-64)

Nobelpristager Joseph Stiglitz (Columbia) og Harvard-professor Linda Bilmes bog og hjemmeside bør være obligatorisk læsning for alle, der  har med krigsveteraner at gøre i Danmark, Inger Støjberg inklusiv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Albinus

korrektion:
Her kommer det rigtige citat fra Stiglitz og Bilmes bog: et "eller" skal være "og":

"USA regeringen har ikke forudset de budgetmæssige konsekvenser ved at gå i krig. Alle veteraner ligegyldig hvilke former for skader, de har, er berettiget til invalidepension OG andre ydelser (medicinsk behandling, langvarig health care, pensioner, uddannelsesstøtte, hjemmehjælp, reintegration, assistance og rådgivning). Der er store udgifter forbundet med både at skaffe sådanne ydelser og administrere programmerne". (s.63-64)

anbefalede denne kommentar