Nyhed
Læsetid: 4 min.

Aktindsigter i statsløse-sagen trækker i langdrag

Nedsættelsen af en undersøgelseskommission betyder, at det kan trække ud med at få aktindsigt i statsløse-sagen — måske i årevis
Indland
28. marts 2011

Siden Information den 11. januar 2011 første gang skrev om Integrationsministeriets ulovlige afslag på statsborgerskab til unge statsløse, har adskillige medier — ud over Information bl.a. Politiken, Jyllands-Posten og DR — søgt aktindsigt om skandalen i ministeriet.

Langt de fleste anmodninger om aktindsigt er endnu ikke besvaret — i hvert fald ikke på anden måde end med et høfligt og enslydende svarbrev: »Integrationsministeriet kan oplyse, at anmodninger om aktindsigt besvares i den rækkefølge de indkommer ...«

Hvis ikke ministeriet får besvaret anmodningerne, inden justitsminister Lars Barfoed (K) får nedsat den bebudede undersøgelseskommission, vil det trække endnu længere ud med at få svar. Måske vil anmodningerne først blive besvaret, når kommissionen er helt færdig med sit arbejde.

Som Information skrev i fredags, suspenderer paragraf 31 i Lov om undersøgelseskommissioner nemlig offentlighedsloven og dermed også muligheden for pressen, der søger aktindsigt: »Der må ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersøgelsen,« bestemmer paragraffen. Det betyder, at kommissionen skal høres, inden en aktindsigt kan besvares af en myndighed. Og hvis kommissionen siger nej, skal myndigheden også sige nej.

Justitsministeriet forventer at være klar med kommissoriet for undersøgelseskommissionen i slutningen af den kommende uge. Derefter skal retspræsidenterne for landsretterne samt Advokatsamfundet indstille hver et medlem. Meldingen derfra er samstemmende, at det højst vil tage et par uger, og derefter kan Lars Barfoed nedsætte kommissionen. Og så træder paragraf 31 i kraft.

Glemsomt ministerium

Groft sagt skal Integrationsministeriet og andre myndigheder, der måtte ligge inde med ubesvarede anmodninger i statsløse-skandalen, blot trække besvarelsen nogle uger endnu. Når kommissionen er nedsat, skal den ifølge paragraf 31 høres, inden ministeriet må give aktindsigt, og derfor er muligheden for, at aktindsigterne trækker yderligere i langdrag, altså til stede.

Som eksempel på, hvor lang tid Integrationsministeriet kan være om at svare på en anmodning om aktindsigt, der kan være ubelejlig, kan nævnes en sag fra Information fra den 14. januar 2011.

Vi søgte bl.a. aktindsigt i de kontakter til de nordiske lande, som Birthe Rønn Hornbech den samme eftermiddag havde fortalt om til P1 Orientering. Ministeren sagde i radioen, at da hun fra sine embedsmænd hørte om FN-konventionerne, troede hun ikke sine egne ører, og derfor kontaktede hun de nordiske lande for at høre, hvordan man her fortolkede sagen.

Det var en vigtig henvendelse at søge aktindsigt om, fordi man derigennem kunne få indblik i, hvor længe Birthe Rønn Hornbech havde kendt til, at ministeriet i strid med to FN-konventioner havde givet afslag på statsborgerskab til unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark.

Knap en måned senere besvarede ministeriet Informations anmodning med en delvis aktindsigt. Men ministeriet 'glemte' at give aktindsigt i de papirer, der kunne kaste lys over, hvor længe ministeren havde været orienteret. Det var først, den 24. februar — efter at Information havde kontaktet de svenske integrationsmyndigheder — at offentligheden blev klar over, at ministeren havde kendt til den konventionsstridige praksis i mere end et år, inden hun i januar 2010 orienterede Folketinget.

Selv om Information både mundtligt og skriftligt flere gange i løbet af februar har rykket ministeriet for svar på denne del af anmodningen og endda har klaget til Ombudsmanden, har ministeriet stadig ikke svaret med andet end følgende besked: »Ministeriet vil vende tilbage til Dem snarest muligt og senest den 6. april 2011.«

Erfaringsmæssigt kan den slags selvpålagte deadlines dog rykke adskillige gange, inden en myndighed udleverer de ønskede dokumenter.

Ingen problemer i Farum

Det vil være de tre medlemmer af undersøgelseskommissionen, der afgør, om en myndighed skal give aktindsigt i det materiale, der indgår i kommissionens undersøgelser. Ifølge lovbemærkningerne kan kommissionen ikke ud fra et frit skøn nægte indsigt. Vurderingen skal være, at en udlevering vil skade kommissionens arbejde — f.eks. hvis man opfatter pressedækning som en forstyrrelse af et nøje planlagt undersøgelsesforløb.

I Farumkommissionen, som endnu arbejder, har det ifølge Informations oplysninger ikke været et problem for journalister at få aktindsigt. Hvad statsløsekommissionen vil svare, er naturligvis ikke til at vide på forhånd.

Hvis man mener, at der ikke kan gives aktindsigt, må offentligheden vente, indtil kommissionen er færdig med sit arbejde — om to, tre eller endnu flere år. Først derefter kan anmodningerne om agtindsigt besvares efter de almindelige regler.

Men til den tid vil en ny offentlighedslov efter al sandsynlighed være vedtaget, og så vil der opstå yderligere problemer. For som mediejurist Oluf Jørgensen fra Journalisthøjskolen bekræfter, så er dokumenter om behandlingen af de statsløse, der f.eks. er udvekslet mellem ministeren og integrationsordførere omfattet af den i dag gældende lov. Netop den slags dokumenter har Information ligeledes søgt aktindsigt i, men endnu ikke fået svar på.

Hvis justitsminister Lars Barfoeds forslag til ny offentlighedslov vedtages, sådan som det er blevet fremlagt i Folketinget, vil netop dokumenter udvekslet mellem ministeren og ordførere for altid være undtaget fra aktindsigt.

Det har ikke været muligt at få oplyst antallet af ubesvarede anmodninger om aktindsigter i sagen om de statsløse fra Integrationsministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her