Nyhed
Læsetid: 4 min.

Arbejdsløse indvandrere er den største velfærdsudfordring

DF-leder Pia Kjærsgaard afviser store ændringer af vores velfærdssystem for at finde penge til velfærd i fremtiden. Hvis indvandrere kom i arbejde i lige så høj grad som danskerne, ville en stor del af udfordringen være løst, siger hun
DF-leder Pia Kjærsgaard afviser store ændringer af vores velfærdssystem for at finde penge til velfærd i fremtiden. Hvis indvandrere kom i arbejde i lige så høj grad som danskerne, ville en stor del af udfordringen være løst, siger hun
Indland
7. marts 2011

Det kan godt være, at vores økonomi er udfordret. Men det er ikke det samme, som at hele det universelle danske velfærdssystem grundlæggende skal laves om – uanset, hvad de økonomiske vismænd og andre eksperter siger.

Det siger Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard, der er den første politiker i Informations serie om fremtiden for den danske velfærdsstat.

»Det fra vismændene, det er noget, jeg har hørt på i 30 år. Men hvis nogen prøver at tegne et billede af, at vi og regeringen har siddet på hænderne de sidste 10 år, så er det altså forkert. Vi har gennemført ganske drastiske ting – senest en dagpengereform og en genopretningsplan, der leverer hele 24 mia. kroner,« siger Pia Kjærsgaard.

Hun fastholder de principper, som kendetegner velfærdssystemet i dag.

»Hvis der er nogen, der snakker om brugerbetaling, så mener jeg, at det er forfejlet. Vi betaler i forvejen rigtig mange penge i skat. Det er fint, at vi er solidariske og betaler vores skattepenge, for at vi kan have glæde af dem, når det går mindre godt. Jeg vil stadig holde på, at de basale velfærdsydelser – skoler, sygehuse, ældrepleje og børneinstitutioner skal være skatteyderfinansierede og være for alle.«

En god bid af kagen

Heller ikke en afskaffelse af efterlønnen ser Pia Kjærs­gaard og Dansk Folkeparti som den helt store løsning på problemerne med at finde penge til velfærden i fremtiden. Først og fremmest handler det om at få indvandrere til at arbejde lige så meget som danskerne: »Indvandringen koster jo ved at lade folk gå på passiv forsørgelse. Derfor er det så vigtigt, at kommuner, erhvervsliv, jobcentre og a-kasser arbejder sammen om at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der er også danskere imellem – men langt de fleste af dem er indvandrere.«

- Vil det løse vores langsigtede finansieringsproblemer?

»Ja. Jeg tror, at det vil være en god bid af kagen, hvis man fik flere fra passiv forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet og det er i mange tilfælde folk med etnisk baggrund,« siger Pia Kjærsgaard.

Ifølge beregninger, som den borgerlige tænketank CEPOS offentliggjorde i februar, »koster« indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere staten godt 15 milliarder kroner om året. Og et lignende resultat ventes regeringen at komme frem til, når den senere på måneden forventes at offentliggøre netop sådanne beregninger, som Dansk Folkeparti fik presset igennem som led i finanslovsforhandlingerne i efteråret.

- Hvorfor er det så vigtigt at få sat tal på, hvad de ikke-vestlige indvandrere har kostet?

»Fordi det er vigtigt at få sat tal på alt. Vi ved godt, hvad folkepensionister og skolesøgende børn koster. Men det har i mange år været uskønt at sætte tal på, hvad indvandringen koster. Det er ikke uvæsentligt.«

- Men hvad kan vi bruge de tal til i dag?

»Det kan bruges som fakta til at sige, at det her duer ikke. Vi er nødt til at gøre noget for at få dem, der vil integreres, til at bidrage positivt til det danske samfund i stedet for bare at slide på det.«

Penge brugt forkert

Når det så kommer til indholdet af velfærdsydelserne ser Pia Kjærsgaard også problemer – men mest i måden, pengene bliver brugt på.

»Jeg synes, at vores velfærdssamfund på lange stræk fungerer godt. Men der er bestemt også ting, der ikke gør det. Hvorfor skal folk ligge i en hospitalsseng på en gang på sygehuset? Hvorfor skal de opleve nullermænd under deres senge? Hvorfor skal fru Hansen ikke have to timers rengøring om ugen, men må nøjes med 10 min hver 14. dag?«

- Der ville de fleste vel svare, at der ikke er råd til mere?

»Det passer simpelthen ikke. Der må være nogle strukturer, der skal laves om. Der er blevet givet masser af penge. Masser af penge. Og det spørgsmål, vi alle sammen stiller os, er, hvordan det kan være. Der må være noget galt ude i systemerne?«

Unødvendige regioner

- Kunne det ikke være fordi vores krav til velfærden er steget så meget, som de er, for eksempel med stadigt flere dyre behandlinger på sygehusene?

»Det kan ikke være hele forklaringen. Det er regionernes dårlige håndtering af deres økonomiske midler. Det er det altså. Jeg bryder mig ikke om regionerne. Når vi alligevel står til ansvar herinde omkring sundhedsvæsenet, synes jeg, at det er fuldstændig unødigt, at vi har de regioner,« siger Pia Kjærsgaard og peger på et anden forklaring:

»Der er blevet flere akademikere i kommuner og regioner end nogensinde før og det er et skråplan. Vi er nødt til at tage velfærd ret alvorligt og sige, at det handler om de mennesker, der er derude, der også er velfærdspersonale. Det er fortærsket at tale om varme hænder, men det er det, vi kan bruge mere af.«

- Hvad betyder alt det her konkret i forhold til, hvordan vores velfærdssamfund skal strikkes sammen fremover, hvis det skal overleve?

»Vi er nødt til at have noget mere vækst. Hvis vi tager det små, så har vi i finansloven for i år satset noget mere på yderområderne. På turismen. Jeg ved godt, at det lyder som småting – men hjælper vi de små erhverv med at få mere gang i innovation og vækst, så tror jeg, at det vil være en kæmpefordel. Først og fremmest skal vi skabe flere arbejdspladser, så der er plads til dem, der kan og vil. Men så må folk også tage det arbejde, der er,« siger Pia Kjærsgaard.

Serie

Solidaritet 2011?

Velfærdsstaten forandrer sig og spørgsmålet er, om vi har råd til velfærdsrettigheder som eksempelvis efterløn for den brede middelklasse i fremtiden. Dermed er et af valgkampens hovedtemaer også slået an.

Men hvad vil solidaritet i år 2011 egentlig sige? Er solidaritet det samme som velfærd til alle? Eller er det mere solidarisk at sikre velfærd til de svageste og lade de velbjergede betale mere selv?

Seneste artikler

  • Universel velfærd er den mindst ringe model

    21. februar 2011
    Langt de fleste danskere er glade for velfærdsstaten, som vi kender den i dag. Når vi bliver bedt om at tage stilling til konkrete forslag om forandringer, er vi lodrette modstandere, siger professor Jørgen Goul Andersen. Samtidig kan antallet af uforudsete sociale og økonomiske skadevirkninger hurtigt overskygge fordelene, hvis vi går bort fra den universelle velfærds vej
  • 'Det var et tabu at tale om økonomi allerede i 70'erne'

    12. februar 2011
    At velfærdsstaten var i økonomiske problemer, vidste man allerede i 70'erne. Men modstanden mod reformer af velfærdsstaten fandtes på begge sider af dansk politik, siger den tidligere radikale socialminister Aase Olesen
  • Velfærdsstaten er demonteret – men ingen vil diskutere hvorfor

    8. februar 2011
    Lige siden 70'erne er velfærdsstaten og især de værdier, der bar den, langsomt blevet demonteret. Vi er gået fra at være borgere til at være kunder - men ingen politikere vil diskutere, hvad det indebærer, mener professor Jørn Henrik Petersen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jaja,.. det var indvandrenes skyld at finanskrisen ramte Danmark ikke?

He he - Pia Kjærsgaard er desperat og lyder efterhånden helt borgerlig, når hun siger, at alt er de andres skyld.

"Men hvis nogen prøver at tegne et billede af, at vi og regeringen har siddet på hænderne de sidste 10 år, så er det altså forkert. Vi har gennemført ganske drastiske ting – senest en dagpengereform og en genopretningsplan, der leverer hele 24 mia. kroner,« siger Pia Kjærsgaard."

Man kan da sagtens sidde på hænderne og skære ned samtidigt. Bare spørg Anders og Lars.

Jette Abildgaard

Saa lang tid om at sige absolut ingenting!!

Hvornaar var sidste gang (om nogensinde)hjemmehjaelperen havde et reelt forslag....altsaa et der giver nogle resultater? Dette her er jo blot hendes personlige droemmesnak, som i bund og grund munder ud i, hvor meget hun selv oensker alt og alle, som ikke er "korrekt" (vi har stadig ikke faaet at vide, hvordan en saadan skal vaere) Danske hen hvor peberet gror....!??

Torben Pedersen

DF har som sædvanligt intet at tilbyde. Kritik, hån, spot og latterliggørelse af alle som ikke er født og opvokset i mindst 3 generationer, og rundet af den danske muld - mindst! Jeg kan ikke lade være med at finde en interessant parrallel i en anden artikel som påpegede at al-Qaedas største skræk, at befolkningen i mellemøsten kunne finde på at gøre oprør, etablere noget der ligner folkestyre og ved samme lejlighed bede AQ om at rende og hoppe. Hvis hende gimpen fik alle sine ønsker opfyldt, hvad ville hun så gøre? Hvad ville hun hidse sig op over, når fakta viste at gruppen af 3. generation arbejdsløse danskere udgør en meget større gruppe/udgift end de indvandrere hun har fået smidt ud. Når den nye type snyltere nu ikke kan bebrejdes at de er udlændinge hvad skal man så skælde dem ud for? Pias politiske overlevelse afhænger af at hun ikke få sine ønsker opfyldt. Blev de opfyldt ville der kun være varm luft tilbage.

Lennart Kampmann

Der må da være en økonomikyndig journalist derude, der kan tage til genmæle overfor Pia Kjærsgaards påstand om at der er penge nok. Ingen af de andre partier har fundet dem, så hvorfor skulle det være lykkes for hende?

Desuden er det tankevækkende at hun, hvis parti netop har rollen som barriere overfor fremmede (primært af mørkere hudfarve for svenskere og tasmaniere er helt fine...), giver de fremmede skylden for at de ikke er blevet lukket ind på arbejdsmarkedet. Det jeg hører hende sige er: Du er blevet diskrimineret og det er din egen skyld.......

Det lader til at DF ikke er færdige med at give mørklødede medborgere skylden for alskens ulyksalighed endnu. De får vel også snart skylden for nordenvind og høje bølger?

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

...være lykkedes....

(før I når at rette det ;) )

Esben Maaløe

Man ku' overveje en drastisk genforhandling med Mærsk omkring de mange mia. der efter sigende pumpes op fra dansk havbund?

Det måtte da ku' give lidt?

@Lennart

Du glemmer, at hvis ”fremmede” ikke arbejder, så er det jo ikke fordi, de ikke kan finde et job i Danmark eller fordi de f.eks. er syge. Det er alene fordi, at de er dovne og ikke gider at arbejde men foretrækker at leve af de rundhåndede sociale ydelser i Danmark. Og i øvrigt burde de jo slet ikke være her, så hvorfor rejser de ikke bare hjem?

(PS: Ironi kan være anvendt)

Michael Borregaard

Her gik jeg og troede, at ungdomsarbejdsløsheden og den manglende solidaritet i den sociale sektor, var den største velfærdsudfordring - Dumme mig.

Martin Kaarup

hun har igen sovet i timerne.

Den største trussel mod den danske velfærdstats er den nuværende regering og dens skødehund LA og DF, skarpt forfulgt af oppositionen.

Ifølge IEA har vi ramt hubberts peak i 2004. Vi er altså så småt ved at løbe tør for olie. Det sker med garanti indefor vores børns generation, mens hovedparten mener det sker i vores levetid.

Den største trussel mod det danske velfærdssystem er altså ikke arbejdsløse kvinder, men oliepriser der stiger og stiger og stiger op over 500 kr literen indefor en overskuelig årrække.

Hendes fascination af østerlandske kvindekroppe må hun dyrke i sin fritid. Tag et kursus i mavedans.

Indvandrerne er jo i arbejde; det erjo flygtningene og deres børn som ikke er i arbejde - af forskellige årsager. Flygtninge fra Somalia, Bosnien, Mellemøsten (palæstinensere) er ofte dybt traumatiserede. Dette gør, at de ikke kan arbejde - også selvom de gerne ville.

Beregninger fra den borgerlige tænketank CEPOS glemmer lige at fortælle at mange af de 15-16 mia. indvandrerne koster altså er fordi mange af dem er - børn. Eller rettere børn af indvandrere, som går i skole, tager en ungdomsuddannelse eller studerer.

Og det som de økonomiske vismænd siger, har de jo faktisk sagt i 30-40 år. I min bardom i 1970erne sagde det akkurat det sammen, i min ungdom i 1980erne sagde de akkurat det samme mm. som de siger i dag.

Og så går jeg altså sådan og hygger mig med, at Israel, Kina, Brasilien, Indien og Rusland er tredje-verdenslande...

morsomt at denne artikel skubbede artiklen om somalisk enlig mor til 5 bort fra samme plads på Informations forside.
http://www.information.dk/261540

Og jo det er et problem hun påpeger, men et uløseligt problem.
Selv i de historisk gode tider med mangel på arbejdskraft kom den tunge gruppe ikke i arbejde.
Vesten er fælles om at sociale forpligtelser tynger økonomien.
Se UK pt hvordan de er nødt til at skære ned for at undgå Grækenlands skæbne.

Henning Pedersen

Martin Kaarup, jeg tror at Pia var i gang med noget mavedanserhalløj hos Louise Frevert, men der kom vist et eller andet i vejen, som gjorde at Pia måtte finde på noget andet. Havde hun dog bare koncentreret sig om mavedansen.

Christian Olesen

Ondskabsfuldheder i højeste potens, er hvad hun kan, hvor er det dog ynkeligt at nasse og leve på andres ulykke, ingen udlændinge, ingen DF

Ærligt talt, damen lukker en del lort ud, men angrebet på regionerne er ikke helt i skoven. Nuvel, man glemmer man selv har været med til at sætte rammerne. Men, det var lige før det hele gav mening.

Den største velfærdsudfordring er at bestemte befolkningsgrupper bevidst bliver holdt ude fra arbejdsmarked.

Ole Brockdorff

Uanset hvad læserne hos dagbladet Information mener om Pia Kjærsgaards udtalelser om udfordringen med velfærdsydelser i de kommende år, kan ingen som helst pragmatisk sjæl løbe fra den ubestridelige historiske kendsgerning, at forbruget i den offentlige sektor er steget med 67 milliarder kroner (faste priser) siden VK-regeringen kom til magten i november 2001 med Dansk Folkeparti som parlamentarisk støtte.

For kalenderåret 2010 udgjorde det offentlige forbrug 29,4 pct. af bruttonationalproduktet, og det er Danmarks-historiens største nogensinde med over 1000 milliarder kroner. Altså èn billion kroner. SR-regeringen brugte kun 25,4 pct. af BNP i deres regeringsperiode fra januar 1993 til november 2001, og gennem de sidste 10 år er der kommet 44.000 flere offentligt ansatte medarbejdere, så der er i hvert fald ikke sparet på den økonomiske velfærdspolitik gennem de sidste 10 år.

Rigtig mange af disse milliarder af kroner fra statens opkrævede skatter og afgifter bliver administreret ude i landets fem regioner – hvoraf fire ud af fem er styret af ”rød blok” – og ”rød blok” sidder også på magten i langt de fleste af landets 98 kommuner, hvor de gennem Kommunernes Landsforening modtager årlige bloktilskud fra staten i kraft af forhandlingerne med den siddende finansminister.

DK har i dag 1.000.000 million offentligt ansatte.

Imidlertid er det trods alt en ubestridelig historisk kendsgerning anno 2011, at over 90.000 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i aldersgruppen 16-64 år står uden for arbejdsmarkedet, og derfor skal livsforsørges gennem den førte velfærdspolitik fra Christiansborg med overførselsindkomster, indtjent af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke af lønmodtagere og arbejdsgivere i det private erhvervsliv.

Ud af 105.000 kvinder fra ikke-vestlige lande i aldersgruppen 16-64 år står mere end 48.000 uden for arbejdsmarkedet – ifølge følge Danmarks Statistik om indvandring i 2009 – skønt nationen har opbygget en arbejdsmarkedsmodel i de sidste 40 år gående ud på, at samtlige arbejdsduelige mænd og kvinder skal bidrage til samfundsøkonomien gennem et fuldtidsarbejde.

Er det social lighed og retfærdighed?

Danmarks Statistik har også for et par år siden regnet ud, at for hver gang en indvandrer eller flygtning betaler 100,00 kroner i skat, modtager de 200,00 kroner i sociale ydelser fra statskassen, og det må da siges at være en god ”forretning”, når man kun bidrager til statskassen med skatteindbetaling fra de modtagne overførselsindkomster … der indtil 1993 hed bistandshjælp … og før 1975 slet og ret socialhjælp.

Joh, fru Pia Kjærsgaard har desværre ret i, at de arbejdsløse indvandrere og flygtninge er den største udfordring på velfærden. Også når man tænker på den realitet, at deres fødselsrate er større end de 1,7 barn pr. familie, som langt de fleste arbejdende etniske danskere sætter i verden. Derudover sender mange udlændinge penge hjem til fædrelandet hver måned, så de udbetalte overførselsindkomster ikke engang kommer statskassen og forretningslivet herhjemme til gode igennem køb af forbrugsvarer.

Ikke desto mindre gælder den økonomiske udfordring på velfærden også for de hundredtusinder af borgere i den erhvervsaktive alder, der står uden for arbejdsmarkedet, og som bare stifter familie og sætter børn i verden, selvom de hverken har uddannelse eller arbejde. Mange af dem er helt overbeviste om, at hvis de bare stemmer på Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal ved det næste valg, ja, så kan de fortsætte med at leve en arbejdsfri tilværelse.

De får et kæmpechok!

Blandt andet har vi i dag over 210.000 enlige mødre herhjemme, hvoraf 40 pct. lever af kontanthjælp samt alle mulige andre sociale ydelser, og så har vi ikke engang talt alle dem med, der lever af førtidspension, fleksjob, revalideringsydelser, tvangsaktivering, virksomhedspraktik og alle mulige andre ordninger i systemet med overførselsindkomster, der holder dem ude af statistikkerne med arbejdsløshed.

Måske er det også lige værd at nævne den kendsgerning omkring privatiseringer, at under SR-regeringen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen, solgte hans regering ”arvesølvet” i Danmark ud for 36 milliarder kroner til internationale firmaer og kapitalfonde, som i dag kunne have været årlige overskudsforretninger i milliardklassen for statskassen.

Her tænker jeg på salget af Tele Danmark i 1997 for sølle 23 milliarder kroner til det amerikanske firma CSC, og siden er TDC som bekendt blevet handlet flere gange af ejerne, så nogle ganske få mennesker har kunnet tjene milliarder af kroner i profit på statslige virksomheder, som vores forfædre har bygget op igennem adskillige generationer.

Nøjagtig det samme gør sig gældende for salget af Giro Bank, Københavns Lufthavne og Datacentralen med flere, mens vi kan takke det brede flertal i Folketinget med hensyn til fusionen mellem Post Danmark og Post Sverige. Alt sammen på grund af reglerne om fri bevægelighed og arbejdskraft i det uhyggelige monster ved navn Europas Forenede Stater, der systematisk udraderer os som en selvstændig nation.

Den økonomiske velfærdspolitik truer Danmarks eksistens, hvis vi ikke får skabt en langt større vækst i det private erhvervsliv i de kommende år, så nationen kan tjene penge på eksport af varer. Men hvordan skal vi nogensinde komme til det i et tilfredsstillende omfang, når vi på grund af EU-medlemskabet samtidig opfordrer private firmaer til at flytte deres produktion til lande med billig arbejdskraft, og så oven i købet giver dem statsstøtte i hånden til at gøre det?

Og dèt faktum ændrer en ny regering ikke på.

Ole, du overser nok det faktum, at de sociale grupper du nævner, stort set ikke er repræsentereret i vælger skaren. Så du skal nok ikke forvente en reaktion, den typiske holdning er det ingen forskel gør, og de har vel som sådan ret.

Henning Pedersen

Jeg tror ikke at Ole Brockdorff bryder sig om sociale ydelser!

Michael Borregaard

At solen ikke skinner på Danmark, er der ingen tvivl om. Fremtidsudfordringerne er mange, og ikke få, men lad os håbe, at den nuværende udlændingedebat, ikke får regnfulde ben at gå på.

Det vil være tåbeligt, at sige, at alt er dårligt i Danmark. Det rosenrøde. De gode historier er der som perler på en snor, der eksisterer dog også dårlige episoder i ethvert eventyr.

Hvad skal vi bruge eventyret til? Ethvert eventyr er en fortælling om den menneskelige sjæl.

Den 1. oktober 2010 befandt der sig, 560.000 indvandre og efterkommere i kongeriget Danmark, fordelt på 188.000 fra vestlige og resten fra ikke vestlige lande. De største udenlandske befolkningsgrupper i Danmark er tyrkerne ca. 60.000, efterfulgt af tyskerne, godt 31.000, og irakerne, 29.600.

Ældre indvandrer er i dag ny underklasse. Det har dog altid været kendt, at kort tid = lille pension. En anden kold historie er, at hver anden nydansker i HK føler sig diskrimineret. Andre historier fortæller, at indvandre er længere sygemeldte end danskere. Endvidere er historien om, den 58-årige dansk-irakiske førtidspensionist i Irak, som bestrider et erhverv, som viceanklager ved en byret i Irak, for hvilket han oppebærer en skattefri løn, på ca. 23.000 kroner, ikke heldig.

Det vækker ligeledes opsigt, når man kan læse, at nogle personer bosiddende i Danmark, er rejst ud for at få terrortræning.

Blandt de varme historier er, at nye tal fra DI afliver myten om, at indvandre og efterkommere ikke bidrager til det danske samfund. Faktisk tjener de mere end danskerne. Mens 26-30 årlige, med ikke vestlig baggrund - med en mellemlang, videregående uddannelse - tjener 355.000 kroner om året, tjener etniske danskere i snit 335.000 kroner om året. Sammenligner man lønforskellen mellem unge med en lang videregående uddannelse er lønnen endnu større - her tjener de unge efterkommere 40.000 kroner mere om året.

Indvandre tjener dog i sin helhed gennemsnitligt mindre. Mens danskere tjente 281.000 kroner i gennemsnit måtte indvandre fra ikke vestlige lande nøjedes med en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kroner. Det positive er dog stadigvæk, at nye årgange har succes.

At nye årgange har succes skal være med til at aflive myten om, at indvandre og efterkommere ikke bidrager til det danske samfund. En anden positiv historie er, at nydanske kvinder i dag er bedre uddannet end danske kvinder.

Kvindelige efterkommere af indvandre skriver i øjeblikket Danmarks historie. For første gang nogensinde er andelen af kvindelige anden -og tredjegenerations indvandre på en videregående uddannelse, nemlig højere end andelen af danske kvinder - Udlændinge fra ikke vestlige lande, som eksempelvis Pakistanere og Iranere, er hurtigere gennem uddannelsessystemet end danskere, og sparer derved staten for SU-udbetalinger.

i øvrigt tak til Karsten Aaen, for at fortælle, om endnu et talmagis luftkastel: Beregninger fra den borgerlige tænketank CEPOS glemmer lige at fortælle at mange af de 15-16 mia. indvandrerne koster altså er fordi mange af dem er - børn. Eller rettere børn af indvandrere, som går i skole, tager en ungdomsuddannelse eller studerer.

I øjeblikket sker der i det hele taget nogle gennemgribende forandringer med integrationen i Danmark. Det går meget bedre, end kritikerne råber op om.

De unge køber oftere ejerboliger. En helt ny analyse, lavet for DR viser, at 56 % flere indvandre er blevet boligejere siden 1997. Eksempelvis er andelen af tyrkiske indvandre med eget hus tredoblet, og blandt tamilerne er hele 54 % i dag husejere.

Den positive udvikling har også den virkning, at 90 % af alle børn født i Danmark med ikke vestlig baggrund går i dag i børnehave. Det tilsvarende tal for danskerne er 94 %. Denne årsag er med til, at unge med anden herkomst har bedre muligheder for, at lære rød grød med fløde.

Flere nydanskere vælger efterskole. Fremgangen skyldtes hovedsagligt to årsager: for det første har efterskolerne fået SATS-midler til at støtte børn fra økonomisk svage familier. Dette samt, at efterskolerne generelt har fået et bedre image hos nydanskerne

Noget andet der vækker opsigt er, at mange kvinder blandt indvandre gerne vil arbejde, problemet er dog, at de føler ikke at de har kvalifikationer hertil - er det dem Pia Kjærsgaard, ønsker på arbejdsmarkedet, så burde man måske fokusere på, at man pt. poster mindre penge i efteruddannelse til folk uden for arbejdsmarkeder generelt.

Pia, hverken historien om, at indvandre er skyld i, at der ikke længere serveres saft og kage på hospitalerne samt ovenstående 15 milliarder misvisende grunde, er decideret pinagtigt - dog kommer det ikke som den store overraskelse, med Claus Hjort i spidsen, er man ved at blive immun, over for den anvendte talmagi, som ved et trylleslag, tegner et mindre sandfærdigt billede.

Det er stereotyperingen, der har en blivende negativ effekt. Manglende viden, baseret på de gode historier om, er formentlig skyld i, at nogle udlændinge generelt begår mere kriminalitet end danskere. Kriminaliteten fra blandt andet herboende udlændinge kunne begrænses ved, at de unge hører om nogle af ovenstående succeser, frem for jeres stats -og mediestøttede propaganda.

Fortællinger skal være med til at ændre på fordomme og myter. For skærer man alle over en kam, har det en negativ effekt, og kan gøre folk uvirksomme af, at blive sat i bås. De gode historier skal brede sig, og trække flere med - Sådan er det dog ikke med DFs` lemfældige omgang med sandheden, ordene ringe sandhedsvidner, er vist ikke helt malplaceret i denne debat.

På mange områder, er det en skam, at begrebet “retten til ikke at blive fornærmet” som blev introduceret som ny kategori i menneskerettighederne ikke kan anvendes, da denne artikel ikke har noget med religiøsitet at gøre - en dummebøde er dog på sin plads, og er hermed givet.

Johannes Lennar

¿Por que no te callas?

Den pt. største velfærdsudfordring er, hvor længe vores tålmodighed med utålelige Pia K kan strækkes.
Næste udfordring bliver at få kineserne til at forstå, at de skal forberede sig på at give os ulandshjælp når vi når omkring 2050.

"Derfor er det så vigtigt, at kommuner, erhvervsliv, jobcentre og a-kasser arbejder sammen om at få folk ud på arbejdsmarkedet. Der er også danskere imellem – men langt de fleste af dem er indvandrere."

Kan vi så få noget tal på det?