Læsetid: 1 min.

CBS-formand tjekkede ikke fyret rektors blakkede fortid

Den nu fyrede CBS-rektor Johan Roos blev fjernet fra en stilling på Stockholm School of Economics, efter en sag som minder om den på Copenhagen Business School. Bestyrelsesformand Anders Knutsen undlod at forhøre sig om Johan Roos' fortid i Sverige, inden han blev ansat på CBS
29. marts 2011

»Hvordan kunne de overhovedet ansætte han?«

Fra flere kanter undrer kilder sig over bestyrelsesformand på Copenhagen Business School, Anders Knutsens, beslutning om i 2008 at ansætte Johan Roos, der i weekenden blev fyret som følge af en ulovlig uddannelsesfusion. Havde Anders Knutsen forhørt sig på Stockholm School of Economics (SSE), ville han have erfaret en bred kritik af Johan Roos' ledelsesstil. Han ville bl.a. have fundet ud af, at Roos i 2007 stod bag en forhastet beslutning om at nedlægge en lederuddannelse. Det førte til et sagsanlæg fra en række studerende, som krævede tilbagebetaling af det gebyr på 300.000 svenske kroner, uddannelsen havde kostet dem.

I den danske sag har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen lovet at række en hjælpende hånd til de studerende, der er kommet i klemme ved den ulovlige fusion på CBS. De studerende har betalt op mod 500.000 kr. af egen lomme for at få det prestigefyldte kvalitetsstempel.

Lektor på Department of Management and Organization ved SSE, Magnus Mähring, fulgte forløbet i Sverige og tøver ikke med sin kritik:

»Jeg tror, at de fleste er enige om, at beslutningsprocessen blev forceret, og at kommunikationen til de studerende blev håndteret dårligt. Mange af de studerende var meget oprørte,« siger han.

Ifølge professor på CBS Tor Hernes vidste man i det skandinaviske business school-miljø, at der havde været problemer for Johan Roos i Stockholm: »Det virker besynderligt, at man ikke tager referencer af noget, der kun lå få måneder tilbage i tiden,« siger han om bestyrelsens håndtering af sagen.

Også i Sverige undrede man sig, da Roos med Anders Knutsen som primus motor blev hentet til Danmark:

»Man må spørge sig selv, på hvilket grundlag bestyrelsen traf den beslutning,« siger en kilde fra Stockholm School of Economics.

I et interview med Information afviser Anders Knutsen at have handlet forkert. Han henviser til, at Johan Ross havde et godt ry fra en tidligere ansættelse i Schweiz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke snarere det er konstruktionen med bestyrelsesvalgte rektorer, der underminerer den akademiske fornuft? Og disse 'herrer' er jo omgivet af en sværm af jurister. Jojo, blå blok har sandelig genindført "overmennesket" på universiteterne med universitetsloven af 2003.

Men hvor i alverden er demokratiet så blevet af i universitets-sammenhæng? Måske et alternativt flertal bør lancere en ny lovgivning på området i stil med traditionerne, så man kan få luget ud i den form for liberal-ideologisk beslaglæggelse, som har skabt problemmassen. Og så vi igen kan slippe for, at universiteterne fylder unødigt op i skandalerne i pressen. Erhvervslivets kompetencer rækker kun så langt, at skandalerne følger med, har det vist sig. Og det er i sig selv interessant for opfattelsen af, hvad erhvervslivet slipper ind generel dårligdom på universiteterne.

Beslaglæggelses-forholdet hár vist sig at være en noget ringe idé, når det drejer sig om at indhente afgørende ny viden ind over de talenter, som melder ind med forskning. Det svarer til, at man særudnævner uden revision - og værst af alt i liberal-ideologiske termer: uden åben konkurrence. Og ligner dermed, hvad pressen ellers kan rapporterer fra erhvervslivet. Og den symbiose kan universiteterne sagtens klare sig foruden.

Må vi på området få et fornuftigt udspil fra oppositionen? Jeg er sikker på, at Information gerne dækker initiativer for at få sat en prop i den form for skæv kultur, som entydigt har vist sig...

Med venlig hilsen

Laver I sjov? "Stod bag en forhastet beslutning om at nedlægge en uddannelse" var det I kunne finde for at begrunde titlens "blakket fortid"? I må blive lidt dygtigere til karaktermord, så.

Allan Kofoed-Enevoldsen

Enig med CD: ikke meget gabestoks-faktor over det synderegister. Det må være en om'er eller ud af sagen.