Læsetid: 5 min.

CBS-rektors fallerede prestigeprojekt

Rektor Johan Roos ville sende CBS op i superligaen blandt Europas handelshøjskoler. Problemet var bare, at planen viste sig at være ulovlig. Information har fået aktindsigt i sagen og beskriver her et forløb, der er præget af rektors drøm om en tæt alliance med erhvervslivet og af mangel på rettidig omhu
Rektor Johan Roos ville sende CBS op i superligaen blandt Europas handelshøjskoler. Problemet var bare, at planen viste sig at være ulovlig. Information har fået aktindsigt i sagen og beskriver her et forløb, der er præget af rektors drøm om en tæt alliance med erhvervslivet og af mangel på rettidig omhu
21. marts 2011

»Det er et ambitiøst projekt med stor vækst, vi lægger op til.«

CBS' nytiltrådte rektor, Johan Roos, træder den 7. december 2009 frem i Børsen med præsentationen af planer, der skal sende handelshøjskolen i København helt til tops på ranglisterne i Europa.

Projektet er en fusion mellem masteruddannelser hos henholdsvis universitetet og den private kursusudbyder SIMI.

Erhvervslivet er henrykt. Dansk Industris direktør, Lars Goldschmidt, og daværende koncerndirektør i TrygVesta, Stine Bosse, har rosende ord til projektet, der skal højne niveauet for efteruddannelse af ledere.

Børsen beretter endvidere, at de sidste underskrifter på aftalen er sat et par dage forinden. Der er bare et problem med Johan Roos' vision: Den er ulovlig. Det kommer dog først for en dag et lille år senere, da Videnskabsministeriet vender tommelen ned til det nye projekt.

Informations aktindsigt i sagen afdækker et forløb præget af en rektor med store visioner, men uden blik for de afgræsninger mellem offentlig og privat, der følger af den danske lovgivning.

Første skridt: Fusionen

I sin tiltrædelsestale den 1. august 2009 gør Johan Roos det klart, at CBS skal være et international forbillede. Han sætter gang i en omstrukturering og en lancerer en ny strategi under overskriften 'Business in Society'.

Lanceringen af de nye masteruddannelser, bliver et af Johan Roos' første store konkrete bud på vejen til et CBS i verdensklasse.

Første skridt på vejen er en fusion mellem CBS's egen fond, HHE, der sælger efteruddannelseskurser til erhvervslivet og konkurrenten, SIMI, som udover almindelige efteruddannelseskurser tilbyder masteruddannelser til erhvervsfolk. CBS-SIMI Executive er som erhvervsdrivende fond undtaget offentlige regler for løn og ansættelsesvilkår. Tanken er, at fonden med lønninger, der er langt mere lukrative end dem, CBS kan tilbyde, skal tiltrække de bedste undervisere.

Samtidig har fonden en tæt relation til erhvervslivet, der kan sikre kunder i biksen. Omvendt kan CBS bidrage med sin status af universitet og en statslig godkendelse af uddannelserne.

»Når fusionen er godkendt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, vil der kunne indgås en aftale mellem den nye fond og CBS om bl.a. overførsel af uddannelserne,« refereres det fra bestyrelsesmøde 15. marts 2010. Men her forregner CBS-ledelsen sig.

Den 13. juli – altså mere end et halvt år efter, at offentligheden er blevet præsenteret for den nye CBS-satsning – henvender Handelshøjskolens økonomichef sig på vegne af stedets rektor til Videnskabsministeriet.

Ministeriet siger nej

I en mail betones det, at CBS har været dialog med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, institutionsrevisor og Kammeradvokaten omkring fusionen og etableringen af den nye samarbejdsmodel mellem CBS-SIMI Executive og CBS.

»Ved siden af dette ønsker vi også ministeriets opbakning til dette – i vores øjne – meget spændende initiativ,« lyder det i mailen til departementschef Uffe Toudal. Sagen hører under Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST), som senere på året beder om flere oplysninger i sagen. Blandt andet vil UBST vide, om CBS-SIMI Executive følger statens regler for løn- og ansættelsesvilkår.

I en mail til UBST den 27. oktober skriver CBS-rektor Johan Roos, at fonden er en privat virksomhed, som laver individuelle aftaler med medarbejderne om løn og ansættelsesforhold.

To dage senere svarer UBST, at styrelsen »ikke umiddelbart kan konstatere, at samarbejdsaftalen er fastsat inden for rammerne af den gældende ret,« og at »samarbejdsaftalen kan derfor ikke træde i kraft på det grundliggende forlag.«

Direktør for UBST, Jens Peter Jacobsen, tilføjer i sin mail:

»Til CBS's orientering kan det oplyses, at styrelsen bl.a. overvejer af forelægge aftalen for Rigsrevisionen.«

Senere samme dag svarer CBS's økonomichef tilbage, at der alene er tale om et forslag til en samarbejdsmodel og et aftaleudkast, hvorfor det forekommer »lidt præmaturt« at involvere Rigsrevisionen.

Til trods for at parterne i de følgende måneder afholder en række møder, når man ikke til en løsning, der lever op til lovgivningen.

Til trods for, at der alene har været tale om udkast og forslag, har CBS handlet konkret.

Skadelig detailregulering

Blandt andet har CBS-SIMI Executive lejet sig ind i CBS' mest prominente bygninger på en Frederiksberg-adresse til en årlig husleje på ca. 4,5 mio. kr.

Man har også udpeget manden, der skulle stå i spidsen for udviklingen af de nye uddannelser: Robert D. Austin, der får orlov fra sit professorat på CBS, og den 1. september 2010 udnævnes han til administrerende direktør for CBS-SIMI Executive. CBS' interne nyhedsbrev, CBS Observer kan beskrive, hvordan staben af medarbejdere er samlet i bygningen i Porcelænshaven, ligesom de forskellige uddannelser også er flyttet til samme sted.

Og det til trods for, at samarbejdet slet ikke lader sig gøre. Fonden kan ikke længere kalkulere med indtægter fra de masteruddannelser, som erhvervsfolk ellers skulle lægge en pæn sum for.

I dag udbyder CBS-SIMI Executive alene kortere kurser for erhvervslivet – CBS' egen executive masteruddannelse er udsat to måneder.

Johan Roos har ifølge pressechefen på CBS ikke haft tid til at give et mundtligt interview til Information om sagen. Over for Børsen kalder han den paragraf i Universitetsloven, der bremser for en fusion med fonde, som ikke overholder statens løn og ansættelsesvilkår, for »et godt eksempel på den type detailregulering, der forhindrer innovation i Danmark.«

Bestræbelserne på at presse på politisk for at lempe reglerne har heller ikke givet afkast. Som sidste bilag i Informations aktindsigt i sagen ligger et notat fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvoraf det fremgår, at den paragraf 35 i Universitetsloven, der kun i begrænset omfang giver ret til, at private fonde kan levere uddannelsesaktiviteter, udover en fornuftig konkurrence skal sikre de studerendes retsgarantier.

For lukkede døre

Ifølge UBST-direktør, Jens Peter Jacobsen, kunne CBS have tilrettelagt forløbet bedre:

»Det kunne have været hensigtsmæssigt, hvis CBS havde henvendt sig til os langt tidligere i forløbet,« >siger han og understreger, at handelshøjskolen ikke har pligt til at inddrage styrelsen, eftersom ansvaret for at love og regler overholdes alene hviler på CBS.

»Jeg kan godt forstå, at det er ærgerligt for CBS, at vi så sent i forløbet kommer ind og siger, at måden, fusionen var tænkt organiseret på, ikke er forenelig med universitetsloven. Men vi har siddet i Bredgade hele tiden. Selv om vi havde hørt om fusionen, så gik vi ud fra, at de involverede parter ved, at universitetsloven også gælder på CBS,« siger Jens Peter Jacobsen.

Viljen til at informere på CBS om det fallerede projekt har været til at overse.

Ifølge Informations oplysninger har bestyrelsen ikke fået besked om myndighedernes afvisning af planerne før i fredags, hvor det fallerede prestigeprojekt var på dagsordenen. Drøftelserne fandt sted for lukkede døre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu et luftkastel fra Helge Sanders ministerium, og et forsøg på at oprette et privat universitet med snablen i statskassen.
Hele ideen med at kaste akademisk glans over nogle korte kurser er rent fup. En akademisk uddannelse er forskningsbaseret, ikke et brevkursus.

Det skal nu nok blive bøffet igennem. 

Nico Hirrt, en belgisk fysiklærer, udgav i 2001 "L'Ecole prostituée"/Den prostituerede skole": Siden 80'erne har industrilandene forladt demokratiske ambitioner på undervisningsområdet.

Bag tiltag som "renovering", "behovstilpasning" og "modernisering" gemmer sig, at Skolen underlægges markedskræfterne. "Beskæftigelsesegnethed","fleksibilitet","lære at lære" og "livslang læring" er det neoliberale newspeak dikteret af OECD eller Europa Kommissionen og videreformidlet af undervisningsansvarlige.

Hirtt ridser op, hvad der er sket siden 1989:

  1. ERT European Round Table of Industrialists (bl.a. Fiat, Nestlé, Petrofina og 10 andre) lagde sidste hånd på en rapport om Uddannelse og kompetence i Europa
  2. 1994, Kredietbank: Undervisningens effektivitet og kvalitet bliver bedre, hvis den ikke er halv-offentlig, men anses og drives som en virksomhed
  3. 1995, Generaldirektoratet for uddannelse i Europa Kommissionen udgir sin hvidbog om uddannelse : undervise og lære, mod det kognitive samfund. Man er fortaler for "autonomi" og "tilnræmelse mellem skoler og virksomheder"
  4. 1996, Det franske fællesskab i Belgien. Videregående uddannelser bliver nødt til at fusionnere og blive "autonome" enheder
  5. 1998 Verdenskollokvium "Global Alliance for Transantional Education" sponsor: IBM og Coca-Cola. Undervisning er et af de største markeder
  6. 1998 OECD Analyse af uddannelsespoltikker. Tema: Livslang læring
  7. 1997, Washington Verdensbanken, "Investeringsmuligheder i udviklingslandenes privaundervisning
  8. Verdensbanken laver et site for at fremme privat undervisning
  9. Lissabon 2000 De europæiske undervisningsministrere lancerer e-learning
  10. Vancouver 2000 World Education Market.

Meningen, siger Hirtt, med at samle mellemlange uddannelser i centre er, at på længere sigt er, vil det være lettere at sige: Nu kan I klare jer selv via sponsorater.

.....

Uddannelse er ikke en vare, men et fælles gode. Den italienske politolog Riccardo Petrella siger:

"Økonomien skal funderes på den fælles ejendomsret og det fælles ansvar for alle materielle og ikke - materielle goder. De fælles goder er : luft, vand, sol, energi, jorden, sundhed, viden og uddannelse. Det er fælles goder og tjenester, der ikke kan underlægges en markedslogik og handelsmæssige transaktioner."

Hvordan bærer de sig ad: de polytekniske læreanstalter, handels- og lærerhøjskolerne, når de får uberettiget universitetsstatus. Nogle må have glemt, hvad universitetet er for en størrelse.