Kommentar
Læsetid: 3 min.

Den dårlige økonomi skyldes forfejlet politik

Regeringen har fortsat industrisamfundets økonomiske politik med gode rammebetingelser og en tro på, at markedet klarer resten. Men sådan spiller klaveret ikke i den globale vidensøkonomi
Indland
11. marts 2011

Klumme: Højt at flyve, dybt at falde har kendetegnet dansk økonomi. Skattestop, afdragsfrie lån, flekslån og en alt for lempelig finanspolitik førte til den største boligboble i mands minde. Papirformuerne steg, forbruget steg og arbejdsløsheden blev rekordlav. Da boblen brast, og finanskrisen brød ud, faldt økonomien sammen, og vi fik rekord i negativ vækst. At den gamle finansminister frikender sig selv er i helt i tråd med Thor Petersens udtalelser, da han var finansminister. Han og chefen var altid klogere end eksperterne.

At det var en ekstrem periode med store udsving, ville nok hurtigt blive glemt, hvis ikke dansk økonomi i samme periode var blevet misrøgtet.

I mange år har de nordiske lande været duks og vist, at lande med høje skatter og ret små indkomstforskelle kan have samme vækst som USA. Det kan de på grund af velfungerende offentlige institutioner, kloge investeringer og en kvalificeret arbejdsstyrke.

Det gælder stadig for Sverige, der for første gang har en produktivitet på niveau med USA. For 10 år siden havde Danmark en højere produktivitet end Sverige, men nu ligger vi 30 pct. under.

Det har været svært for mange lande at klare overgangen fra industrisamfund til videnssamfund og konkurrence på innovation. Men USA og Sverige har været særskilt gode, mens Danmark og Italien har været særskilt dårlige. De multinationale virksomheder har klaret det flot, men det har ikke ført til flere gode job i Danmark, snarere færre. Hovedparten af de små og mellemstore danske virksomheder har ikke klaret overgangen til konkurrence på viden og innovation.

Årsagen er ikke slendrian i danske virksomheder, men en forfejlet politik. Virksomhederne kan ikke skaffe sig den viden og de medarbejdere, der gør det muligt at konkurrere på viden og innovation. Regeringen har fortsat industrisamfundets økonomiske politik med gode rammebetingelser og en tro på, at markedet klarer resten. Men sådan spiller klaveret ikke i den globale vidensøkonomi.

For at dansk økonomi kan genvinde sin styrke, er det ikke nok med gode rammebetingelser og en tilstrækkelig stor arbejdsstyrke. Der er brug for grundlæggende forandringer på især tre områder.

Danske universiteter skal spille en langt mere central rolle i udviklingen af viden og kompetencer til dansk erhvervsliv. Det kræver en mentalitetsændring på danske universiteter, friere vilkår og mere konkurrence mellem universiteterne.

Innovationspolitikken skal omlægges. Det skal være slut med små puljer og fonde, hvor mange projekter får støtte.

I stedet skal der skabes partnerskaber mellem det offentlige og private virksomheder om at overvinde globale udfordringer som klimaændringer og behov for rent vand samt partnerskaber om udvikling af nye velfærdsløsninger.

Der er brug økosystemer, hvor iværksættervirksomheder kan vokse sig store. Danmark har vist, at vi kan bygge et stærkt økosystem for biotek-virksomheder. Den danske biotekklynge er i dag storleverandør af nye løsninger til den globale medicinal- og medikoindustri.

Der er brug for tilsvarende stærke økosystemer for nye miljøvirksomheder, nye velfærdsvirksomheder og nye virksomheder til den kreative industri.

Økosystemer for iværk-sættervirksomheder skabes ikke af markedet, men kræver offentlige investeringer og incitamenter.

Nogle områder i USA som f.eks. Silicon Valley har stærke økosystemer, der ikke blev skabt af markedet.

Mange andre steder i USA er økosystemet svagt, selvom alle har en skatteprocent på 40.

Det Hvide Hus har fornylig fremlagt en innovationspolitik, der bl.a. har en delstrategi for Startup America, hvor et erklæret mål er at skabe partnerskaber mellem private aktører og myndigheder om at bygge flere stærke økosystemer i USA. Aktiviteterne finansieres af private erhvervsfonde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lena Smirnova

Tak for artikel. Dog kan jeg ikke slutte mig til J. Rosteds vurderinger, hvad angår hans anbefalinger til dansk økonomi i forhold til universiteterne. (Jeg på ingen mode er en ekspert i økonomi, men har haft min daglige gang på et af de gode danske universiteter i over 15 år.)
Ja! De danske universiteterne skal spille en større rolle i videns udvikling.
Ja! Universiteterne skal have friere vilkår.
Nej - til mere konkurrence mellem universiteterne. Det er konkurrence nok i forvejen, når universiteterne slås om forskningsmidler og studerende.
Nej - til Rosteds forslag om at lukke ”små puljer og fonde, hvor mange projekter får støtte”. Det er direkte vejen til en ”kunstig” politisk profilering af bestemte innovationsretninger, lobby-jungle-lov, klikedannelser og muligvis nepotisme. Jobs her i landet kan skabes af små opstartvirksomheder, derfor flere ansøgningsmuligheder i de omtalte ” små puljer og fonde” er meget vigtige for nysgerrige videnskabsmand. Det skal ikke være et stort politisk drevet statsmaskineri til stede for at opdage tyngdekraft. Newton har formuleret det alene.

Ved man det, at for 15 år siden, man skulle skrive 3 ansøgninger, så fik man garanteret midler til sit ene forskningsprojekt. Nu om dage er det 12-14 ansøgninger skal man skrive, for at opfylde sin drøm (og sin arbejdspligt) om at få økonomiske midler til forskningsarbejdet. Det eneste de danske universiteter har brug for er PENGE.

Mvh
Lena Smirnova
www.indvandrehistorier.dk

Dorte Sørensen

Jeg vil også sige tak for den Refleksion Men er ikke enig i ,at de danske universiteter skal konkurrer indbyrdes. I mine øjne bør de samarbejde mere og der med stå stærkere i det store globale spil.

De danske universiteter er ikke stedet for at servicere erhvervslivet, det er der andre, gode institutioner, der skal tage sig af. Det kræver imidlertid, at vi udskiller dem fra universiteterne igen - så universiteterne kan få den troværdige og værdifri forskning tilbage, og de andre, mere teknisk orienterede institutioner kan målrette deres anvendte forskning på baggrund af universiteternes grundforskning.

Kære Peter Hansen.

Universiteterne koster en hel del, og vi betaler gladeligt, forudsat at de er til for samfundets skyld.

Erhvervslivet er også en del af vores samfund, og det er der arbejdspladserne og lønindtægterne og dermed skatte og afgiftsindtægterne "grundlægges"
.

Universiteter og skoler leverer bl a veluddannet arbejdskraft til de mange jobs , så på en eller anden måde, så er vi alle afhængige af hinanden - og det betyder, at ingen kan undslå sig , ej heller universiteterne.

Udover at styrke uddannelserne (vi skal mindst ekspandere med samme hast som Kina/Indien på det område, ikke stagnere som nu), så skal omkostningerne ved at have en arbejdsplads i DK ned! Langt ned!

Vi er IKKE bedre arbejdskraft end andre mennesker i verden (eller forskellen er hastigt ved at forsvinde fuldstændigt), og der er INGEN grund til at betale Danskere en høj løn når man kan få nøjagtig den samme arbejdskraft andre steder til (langt) billigere penge.

Det er den basale konsekvens af globaliseringen. Før kunne arbejdspladser ikke flyde frit fordi de fattige lande ikke havde folk og infrastruktur der kunne klare det.
Det har de nu! Derfor sker der nøjagtig det der skete med industri-jobbene... Dem der KUNNE flytte til udlandet BLEV flyttet til udlandet! Videnarbejde er langt lettere at flytte...

De 'fattige' lande bruger for øvrigt en LANGT større del af deres midler på uddannelse og vækst end noget vestligt land, og stormer frem pga. det. Vi stagnerer fordi vi bruger pengene på efterløn og lignende...
Deres vækstpolitik er simpel: Bliv dygtigere end de vestlige lande, og tag deres arbejdspladser... og de gør det! Den eneste måde vi kan kæmpe imod er at bruge vores midler som de gør, nemlig på fremtiden (ikke fortiden).

Danskere forestiller sig generelt at vi er et eller anden 'herre-folk' der i kraft af hvem vi er har 'ret' til at blive betalt langt mere end vores arbejdsindsats kan godtgøre. Det kommer til at ramme hårdt når globaliseringen kommer og viser os at det er vi ikke.

Svenskerne har såmænd bare ført borgerlig økonomisk politik, og ikke som AFR&LLR socialdemokratisk økonomiske politik de seneste 10 år.
Men det kan selvfølgelig en gang for alle dokumentere hvad der virker bedst.

Jens Carstensen

Til @Morten Lynge.
Løn og leveomkostninger hænger jo sammen. En reallønsnedgang skulle så gerne fordrer billigere boliger,bedre fødevarer etc. til en endnu billigere penge for husholdningerne.Hænger det overhovedet sammen,kan det lade sig gøre i DK?
Der bliver jo akkumuleret uhyrlige summer i de store danske industrilokomotiver lige nu,men vi kan jo ikke alle flytte med derud hvor de ekspanderer.Det jobløse opsving virker temmelig absurd på mig. Ja,og bankerne herhjemme,især dem med store aktiver globalt er også i fuldt vigør igen.
Det her handler for mig, i høj grad om, hvordan markedet muligvis kan reguleres til alles bedste på sigt,det lange seje træk.Vi trænger til et nyt vækstparadigme uden økonomisk & social slagside.Risici for nedsmeltning af økonomier varetages nu bedst af opmærksomme og smidige kontrolinstanser.Det tror jeg faktisk slet ikke de fleste danske banker er så dårlige til alligevel,selvom der gives udtryk for dette i dele af pressen,men nuvel, der sker for lidt i forhold til investeringer i hjemmemarkedet.Der er virkelig gået politik i økonomien : http://link.brightcove.com/services/player/bcpid607698505?bctid=28217116001

@Jens Carstensen

Jeg snakker ikke om hvad jeg ØNSKER kommer til at ske, men hvad der KOMMER til at ske...
Personligt er jeg ikke specielt glad for det! Godt nok har jeg en uddannelse der er efterspørgsel efter både her og i udlandet, men det kommer til at gå hårdt ud over de Danskere (langt hovedparten) der ikke har den mulighed.

Kig på hvordan det er gået med alle typer industri, og du ser hvordan det også kommer til at gå med videnarbejde, uanset hvor meget vi i Danmark snakker om at vi skal prioritere det. Det er for øvrigt ALT der gøres i DK... at snakke om det!

Danskerne generelt sover stadig tornerosesøvn (godt hjulpet af politikerne der enten ikke har forstået situationens alvor, eller ikke tør sige noget om det), og det kommer til at ramme hårdt når effekterne af globaliseringen for alvor slår igennem (de er først ved at starte nu). Når det er slut, så ligger vi på samme niveau (formentlig under pga. inerti) som Kina og måske Indien når vi snakker omkostninger ved at have ansatte. Først når det stade er nået kan vi igen begynde at trække arbejdspladser tilbage til DK. Der vil være nogen små opture undervejs, men det bliver det generelle billede over de næste 20+ år.

"Det jobløse opsving virker temmelig absurd på mig."

Det var fuldstændigt forudsigeligt at det ville ske! DK har verdens højeste omkostninger ved at have ansatte (endda med et ret stort margin), så hvorfor pokker skulle man lægge arbejdspladser der?
Vi har set NØJAGTIG det samme ske med let-industri, svær-industri, hitech-industri før i tiden, men dengang var der altid et niveau over til at erstatte dem. Nu er det videnarbejde der forsvinder, og der er IKKE noget til at erstatte det!
Hvad gør vi så? Vi mister arbejdspladser indtil vi prissætter vores arbejde så det igen er attraktivt at ansætte os. Det kommer ikke til at ske uden gråd og tænders gnislen!

"Vi trænger til et nyt vækstparadigme uden økonomisk & social slagside."

Det er utopi at forestille sig... DK har 0.1% af verdens befolkning, og resten kører benhård afsted på den kapitalistiske sti. Vi vil selvfølgelig gerne foreslå løsninger der beholder velstanden i vores land, men det er resten altså ikke interesserede i. Specielt i den 'fattige' verden vil de op på vores niveau hellere i dag end i morgen, og de er (mange) flere end os.

@ Morten Lynge

Det er noget af en spåkugle, du har dig. Skal vi ikke bare lave Danmark om til et frilandsmuseum for kineserne? Når du nu argumenterer med din angstretorik, forsimplinger og lineære fremskrivninger af noget der er alt andet.

Du skulle vel ikke være arbejdsgiver med din ensidige fokusering på lønnen?

@Rasmus Knus

Jeg fokuserer primært på OMKOSTNINGER, ikke løn.... Omkostningerne er det der bestemmer hvor en arbejdsplads lægges, og DK er alt (ALT) for dyr...

Du siger spåkugle... Jeg siger evne til at analysere hvordan tingene rent faktisk fungerer i verden efter globaliseringen er slået igennem. Den fungerer ikke anderledes end før, men det der er ændret er at vi nu ikke længere har 'monopol' på videnarbejde.
Da det monopol blev brudt for let-, svær- og hitech-industri mistede vi arbejdspladserne fordi vi var for dyre. Prøv lige at give ét eneste sandsynligt argument for at det ikke også skulle ske her!

Nej, jeg er ikke arbejdsgiver, men har været det. Jeg kan se tingene fra begge sider, og hvad mere er, jeg lukker ikke øjnene for ubehagelige kendsgerninger bare fordi jeg ikke kan lide dem...

@ Morten Lynge

Så er det bare mærkeligt, at du kan få drejet en artikel der handler om tre måder at skabe postindustriel vækst på, til at handle om den høje løn og "fanden er løs i laksegade" i stedet for at forholde dig til skribentens budskab. Hvem er det så, i virkeligheden, der lukker øjenene og lader munden stå på auto?

Kristian Rikard

For en gangs skyld synes jeg, at Rosted rammer ved siden af selve målet.
Morten Lynge har til gengæld en række pointer, der nok ville være gode for end del utopister at skrive sig bag øret.
I mine øjne har vi i Europa gennem snart 25 år opført en slags da capo forestilling, af Romerrigets nedgang og fald (eller andre lignende historier). Vi har i årtier skreget "det globale marked", "den globale landsby", "internationalisering", medens vi har drukket rødvin og taget på charteferier, samtidgt med at vi har krævet højere lønninger, flere fridage, flere velfærdsydelser etc.
Derfor er jeg heller ikke særlig overrasket over resultatet. Jeg er til gengæld noget chokeret over, at vi i 2011 her i Danmark ævler om perifære (i denne sammenhæng) ting, som efterløn og ligestilling mellem kønnene, medens sidste års nobelpristager i økonomi taler om et grundlæggende anderledes arbejdsmarked i fremtidens Europa.

@ Kristian Rikard

Du kan vel ikke nedlade dig til, at argumentere for dine holdninger? Specielt når du mener "at Rosted rammer ved siden af selve målet".

Det er måske nok at det værker lidt i din venstre lilletå, når du læser artiklen?

Benjamin Bach

@Robert Kroll: Erhvervslivet er også en del af vores samfund, og det er der arbejdspladserne og lønindtægterne og dermed skatte og afgiftsindtægterne “grundlægges”

En del af globaliseringens problemer er bl.a. at virksomhederne ophører med at tjene en hjem-nations interesser. Virksomhederne bliver transnationale og illoyale overfor det nationale fællesskab. En del af lektien i globalisering er som nationalstat at undgå at røvslikke virksomhederne til man ikke har mere tunge... tag f.eks. Irland.

Danisco er på vej over på amerikanske hænder ... for matadordollars

Michael Borregaard

Danmark står midt i en økonomisk krise, der naturligt igen har indtaget førsteprioriteten på den politiske dagsorden - og i medierne. Tak for det. Og Tak til Anton Geist og Ulrik Dahlin, for deres fremragende arbejde, med at afsløre integrationsministeriets årelange lovbrud - en sag, som alt andet lige, har skadet det danske ry ude i den store globale verden, som eksisterer uden for de mure som man mursten for mursten, er ved at bygge op omkring Danmark. En sag som desværre understøtter det beklagelige faktum, at indvandredebatten handler om, at fraskrive sig det politiske ansvar for sociale og økonomiske problemer ved at konstruere dem som funktioner af indvandringen. Indvandring koster 15 milliarder - ja, hvis man regner alt inklusiv, og ser bort fra, at integrationen rent faktisk bevæger sig i en positiv retning snarere end omvendt. Blandt andet blev antallet af udlændinge i danske job i perioden fra 2004 til 2008 firdoblet. Færre indvandre er på støtten, der er således sket et fald, på 20 % fra 2004 til 2010 viser tal udarbejdet af arbejdsmarkedsstyrelsen.

Nu er det atter tid til, at debattere den økonomiske platform, og hvordan vi får slukket de brande, der er blevet tændt, og påvise, at den økonomiske krise, skyldtes ikke den store farlige globale verden, men ene og alene, at OVK ikke har været oppe på tangenterne, og ikke har forstået hvordan klaveret spiller i den globale økonomi.

Man kan have lidt medlidenhed med Ellen Trane Nørby som nu skal være politisk ordfører, for hvordan forsvarer man en dårlig økonomi som skyldtes forfejlet politik.

Hvordan kan man forsvare, Claus Hjorts` talmagi og Lars Løkkes` udenomspadleri, hvis man realistisk skal se faktum i øjnene?

I min verden handler politik om, at kunne besvare to spørgsmål.

1) er det retfærdigt?
2) er det nyttigt?

Til det første spørgsmål, er svaret for den førte politik fra efter systemskiftet, et stort nej. Det er ikke retfærdigt, at have en notorisk mangel på respekt for menneskerettigheder, og gøre det til sin mærkesag, at være ringe sandhedsvidner og fordreje det sandfærdiges billedes` gyldne snit, som det gang, på gang, på gang, på gang, er blevet tryllet frem, og har skabt et misvisende billede af de faktuelle realiteter. Rettidig omhu, er desværre ikke det der har præget politikken - snarere tværtimod er dette ellers elskværdige princip blevet skamredet på det groveste.

Til det andet spørgsmål, er svaret, også et stort nej, for en gennemgang af de økonomiske tilstande, og opståen til samme, skyldtes den førte økonomiske politik, og de orgier af foragt, og den magtarrogance, der tegner OVKs` kompleks som værende klogere end alle andre.

Konklusionen er, har det været retfærdigt, nej, omstændighederne og drejebogen til “Filmen” Systemskiftet beskriver, at man ikke har udvist rettidig omhu, men gennem orgier af foragt, har man udvist en hidtil uset magtarrogance, og latterliggørelse af landets svageste, de mange sociale klienter, som i dag møder en fjende snarere end en allieret, når det handler om vejen hen mod selvforsørgelse og personlig frihed.

Hvordan kan man forsvare, Claus Hjorts` talmagi og Lars Løkkes` udenomspadleri, hvis man realistisk skal se faktum i øjnene? Hvordan kan man forsvare, Claus Hjorts` talmagi og Lars Løkkes` udenomspadleri, hvis man realistisk skal se faktum i øjnene? Hvordan kan man forsvare, Claus Hjorts` talmagi og Lars Løkkes` udenomspadleri, hvis man realistisk skal se faktum i øjnene?

Har det været retfærdig, nej. Har det været nyttigt, nej, nej, nej. Man har opført sig, som var man Danmarks svar på Mozart - problemet er dog, i modsætning til Mozart, er Hverken Claus Hjort eller Lars Løkke naturtalenter fra naturens side, når det handler om, at slå til tangenterne, og netop af denne grund, er undervisning og lytten til eksperts råd nødvendige, hvis man vil være med på beatet.

Den økonomiske krise, er ikke en del af en naturlov, og indtil OVK, indrømmer deres rolle i forstærkelsen af finanskrisen, udvander man desværre det faktum, at Danmarks vækst er på niveau med Zimbabwes`.

Det er den store farlige verdens skyld, hører man, gang på gang, regeringen postulere.

Det er sgu på godt gammelt dansk ærgeligt, at man ikke i regeringen har en praktisk gris, som kunne have holdt den store stygge ulv ude af Staten VelfærdsDanmarks hus, og sørget for en tidsvarende beskyttelse, og holdt kulden og den store slyngel, som den globale økonomi er, stangen.

@Rasmus Knus

Når artiklen nu engang totalt ignorerer hvad de vigtigste faktorer der afgør hvor arbejdspladser lægges (og hvor der derfor kommer vækst), hvorfor må jeg så ikke nævne det?

Omkostninger! Hvis et arbejde kan udføres i ét land for 50 kr, og i et andet land for 500 kr, så tager det altså ikke en ingeniørgrad for at kunne regne ud hvilket land der får arbejdet!

Du missede også fuldstændig pointen i at godt nok er der noget rigtigt i hvad Rostrup siger, men at de lande der rent faktisk gør det i praksis, og det i stor stil, er Kina, Indien osv.!
I DK (og andre vestlige lande) SNAKKER vi lidt om at gøre det, men når man så endelig kommer til at skulle bruge kroner, så bliver de brugt på 'velfærd', som f.eks. efterløn.
Med andre ord... De 'nye' lande investerer i fremtiden, mens vi SNAKKER om at investere i fremtiden men i stedet bruge vores midler på fortiden!

Uanset dine benægtelser af at der er nogen ubehageligheder der kommer til os i de kommende år, så kommer de altså alligevel. Det er ikke noget nyt, for det samme der er sket de sidste 50 år på andre områder! Forskellen er bare at det her område er det SIDSTE hvor vi havde et 'monopol'.

Jeg ved da godt at det er ubehageligt at indse at vi ikke mere kan vedblive med at vedligeholde vores høje velstand, mne det bliver ENDNU mere ubehageligt for os hvis vi bare lukke øjnene og lader som om den store stygge verden ikke eksisterer!

Velkommen til en globaliserert verden.... på godt og ondt... :-p

Kristian Rikard

Kære Rasmus Knus,
Jo, jeg vil da meget gerne "nedlade" mig til at argumentere. F.eks. synes jeg, at det er på høje tid, at vi gør op med den traditionelle opfattelse af "Viden". Normalt synes jeg, at, det Rosted som økonomon skriver og siger, rammer godt,
men her synes jeg, at han opfatter begreberne lidt for traditionelt.
Vi råber og skriger Videnssamfund, men der kommer ikke ret meget ud af det. Vi hyldede også videnseksport og offentligt serviceydelser som det, der skulle redde os i 90'erne - jeg kan ikke finde det på betalingsbalancen anno 2010, hverken
på de løbende eller de usynlige poster. Min opfattelse er, at lokomotivet/verden allerede er ved at være kørt forbi. Nu må vi samle stumperne, men vi kan dog i det mindste se realistisk på vor egen situation. Bare være en smule selvkritiske.
Jeg giver ikke så frygteligt meget for Peter Strårup, som messer om de nedrigheder, der kommer med vestenvinden fra USA, eller Claus Hjort Frederiksen som den ene dag skyder al skyld på EU, og den næste dag tilråder en nærmere tilknytning.
Og på samme måde tror jeg ikke så meget på, at Viden er et produkt udelukkende af skoleuddannelse, videregående studier
etc.,
Der mangler en helt fjerde faktor, som er en slags nysgerrighed eller innovationslyst. Jeg har en ret kættersk tese om, at det måske kan hænge sammen med befolkningsstrukturen. I 2 befolkninger den ene med en gennemsnitlig alder i
arbejdejdsstyrken på 29 år og den anden på omkring 50 år, kunne man helt platfodet godt forestille sig, at befolkning 1 ville løbe fra befolkning 2. Men jeg indrømmer, at det er en noget mindre filosofisk måde at se tingene på, end den undervismingsministeriet anlægger.
På samme måde har jeg svært ved at se, hvorfor der skal nedsætttes en "værdikommission" og en "finanskrisekommission", med gammelkendte ansigter. Man ser lignende kommissioner også i England, Norge og andre lande vi kender USA f.eks. Men hvad andet end papir og "debatten" med Kærsgård kommer der ud af det? Viden - klogskab - indsigt, jeg tvivler! Måske lidt forældet viden og et par prügelknaber. Og en imponerende ophobning af ord!

@ Morten Lynge
Du må selvfølgelig skrive hvad fanden der passer dig, jeg prøvede bare at se dine argumenter i relation til det som Rosted skriver om.

Så dit hovedargument er omkostningsniveauet i danmark er for højt. Det er bare pokkers svært, at få folk til at acceptere en reallønsnedgang og den seneste overenskomst med en nulløsning, vil selv med en stigende inflation, løse det problem relativt langsomt.

Og jeg tror det er derfor de fleste, ikke anser en reallønsnedgang som svaret på de økonomiske problemer, dog er det lykkedes for nogle virksomheder, at få medarbejderne til at acceptere en frivillig lønnedgang - netop for at skære i omkostningerne.

Men - igen - nu snakker vi altså ikke makroøkonomi mere.

@ Kristian Rikard

Hvis jeg forstår dig ret, så er toget kørt for landets vedkommende?

@Rasmus Knus

"Og jeg tror det er derfor de fleste, ikke anser en reallønsnedgang som svaret på de økonomiske problemer..."

Det er som sådan ligegyldigt hvad de mener, for det er hvad der kommer til at ske, enten på den ene eller den anden måde.
Jeg er da godt klar over at Danskerne anser sig for at være 'berettiget' til at have høj velstand, men når det ikke er underbygget af de ændrede økonomiske realiteter der er ved at komme i verden, så er den 'herrefolks' holdning (vi mener at vi er 'bedre' end andre uden egentlig at have nogen begrundelser for det) selv-destruktiv for den forhindrer os i at prøve at tilpasse os de nye realiteter.
Holdningen underbygges af politikere der ikke vil snakke om problemerne (R og LA undtaget), samt masser af debatører som nægter at se realiteter i øjnene.

Åbn øjnene og se hvad der skete med lav-, svær- og hitech-industri da de 'billige' lande blev i stand til at tage de arbejdspladser fra os, og prøv så at komme med en grund til at det ikke skulle ske igen med videnarbejde!
Den her situation er ikke ny, men er prøvet flere gange op gennem de sidste 50 år. Forskellen er bare at DENNE gang er der ikke noget der kan tage over!

Når politikerne (og andre) bliver presset, så hiver de 'vækst-programmer' op af hatten, og håber at Danskerne luller sig i søvn igen, men det der ikke tales om er at de lande vi konkurrerer med nu om dage OGSÅ har vækst som målsætning, og de satser LANGT flere resourcer end os på det!

Så ja, 'toget er formentlig kørt', men det er primært fordi Danskerne, som dig, ikke VIL se realiteter i øjnene, uanset at de ikke har nogen argumenter imod dem. De argumenter der kommer er altid i samme stil som dine: "Vi vil/kan ikke gå ned i løn", "Vi vil/kan ikke skære i velfærd", osv... Hele tiden "Vi VIL/KAN ikke...", men uden at komme med nogen reelle løsninger på problemerne.
Det er specielt latterligt fordi det der 'KAN' ikke er sandt! Vi KAN komme med på vognen, men det kræver at vi gør os klart at vi ikke er automatisk berettiget til velstand, men skal arbejde for det... Med andre ord lægger herrefolks-mentaliten fra os!

Vi snakker... De 'fattige' lande GØR!
Derfor er toget, som du siger, formentlig kørt! Vi kom ikke med fordi vi hellere ville sove derhjemme end gå til stationen...

Lena Smirnova

@ Morten Lynge

TAK!

Martin Kaarup

Så så. Toget er ikke kørt, fordi vi skal nemlig ikke samme vej som de fattige lande. Den absurde ide hjælper alene aktionærerne, fordi de så kan spille landene ud mod hinanden - hvem mon kan forringe befolkningens hårdt tilkæmpede levevilkår mest muligt uden alt for store optøjer.

I det spil bliver den danske befolkning uværgerligt taberen. Her er ingen som vil have horrible levevilkår som i den 4. verden; USA, Sydkorea, Israel, Ægypten, ...

Desværre er det den slags politik som samtlige de regeringsduelige grupperinger forfølger - de er blot lidt uenige om rækkefølgen af forringelser. De mindst værste er nok S-SF fordi de har mindre erfaring med at sparke familier ud i elende og hjemløshed uden at gi en skærv. Lidt anderledes står det til med VKO som i hele dette årtusinde har danset til den liberale brudevals.Her er ingen ufrivilige håndsrækninger til de hjemløse, de svage, de handicappede og muslimerne - nutidens ekvivalens til 30'ernes jøder.
Folketrugets nye fanatikere LA tror de kan stjæle stemmer fra deres søsterpartier ved at danse endnu hurtigere. Og erhvervslivet elsker dem for det. Udsigten til endnu mere planstyret afkast fra statskassen og ned i ruskindsforet på deres herre, den mytiske aktionær, er forudsigeligt.

Sagen er ganske rigtigt, som Morten Lynge fremhæver, at globaliseringens tog såklart passerer Danmark, men danskerne vil tabe alt mer hvis de tror toget bringer dem andet end pure elende. Ingen politiker fortæller om globaliseringens anden fare. Dens storebror så at sige og af god årsag - deres politiske ideologi er nemlig ikke en del af løsningsfladen.

Så hvilke tog er det så jeg taler om?

Jo, IEA har proklameret at verden har nået peak oil i 2005. Og formentligt løber verden tør for olie lidt før 2050, men med al sikkerhed i vores børns generation.
Egentligt burde jeg ikke behøve berette mere, for alle - i et veloplyst samfund - burde vide hvad det indebar. Og hvor mange ved det. Samtlige de regeringsduelige partier, fra de borgerlige-socialistiske kapitalister til de fascist-liberale kapitalister, ved at det danske samfund er oliebaseret.
Alt vi foretager os er beroende på olie. Det danske moderne landbrug - omdannelsen af olie til mad v.hj.a. jorden - kollapser fuldstændigt efter en årrække med stigende oliepriser vis a vis madpriser.
Maden bliver ikke transportere så langt, idet benzin koster 50-100 kroner literen, så befolknignen begynder at søge ud af byerne. Novo Nordisk lukker fordi moderne medicin behøver tilgang til billig olie. Grundfos, Danfos, Lego, Mærsk og samtlige af de gamle mastodonter lukker og slukker - for deres virksomheder behøver også billig olie.

Og så kan man jo sidde her foran sine 500Wh skærm og tænke tanken....hvilke chancer har jeg og min familie for at overleve der vi bor uden mad, opvarmning, transport? Ubehageligt, ikke sandt.

Det giver ingen mening at tale om at den dårlige økonomi skyldes forfejlet politik. Udover at det jo nærmest er definitionen på forfejlet politik, så har den liberale politik som venstre- og højrefløjen har ført i en menneskealder, altid haft den velkendte, veldokumenterede forudsigelige effekt som vi ser nu. Øget fattigdom, flere sygdomme, stigende selviskhed. Det er de mange folkerørelser og menneskers underliggende sammenhold, under selvsamme periode, som har forhindret den helt store nedsmeltning af det danske (svenske, norske) samfund. I kapitalistiske lande, hvor propagandaen er/har været langt værre er nedsmeltningen synlig total, f.eks. i Sovjetunionen, USA, Israel.

Det som til gengæld giver mening er at tale om de enorme sociale, politiske, og økonomiske forandringer vi står overfor. Danmark skal - med eller uden forlov ændre sit nuværende oliebaserede samfund til et samfund uden olie; et samfund med vedvarende energi fra fornybar kilder, så vi kan få opvarmet vores huse, med et masseproducerende økologisk landbrug så vi kan få mad, med nye lokalsamfund så vi kan arbejde, købe, handle og leve uden unødvendig transport. Og af samme årsag distribuerede læreanstalter (for at knytte samtalen til ovenstående universiteter og deres rolle i samfundet).

Der findes gode nyheder: 1) flere lande har allerede påbegyndt overgangen til post-olie samfund, skønt ingen i Europa. 2) der findes enorme penge at tjene på post-olie-samfundet - særligt som det fremmeste land undervejs i udviklingen.

Tænk blot, hvis hovedparten af danskerne fik deres energi fra lokalt produceret energikilder, såsom sol-til-strømpaneler, sol-til-varmt-vandsystemer, vindmøller m.videre o kunne anvendes den eksisterende infrastruktur til at udlede overskkudstrømmen. Så kunne Danmark tiltrække virksomheder ved at tilbyde dem fordelagtige energitakster (sågar gratis) og resten af den efterløbende verden - som ikke har vedvarende energi - vil hungre efter den billige energi. Eftersom den er vedvarende kan Danmark altid underbyde konkurrenten.

For at nå dertil skal Danmark i gang med Danmarkshistoriens største projekt nogensinde og det kan da også kun gennemføres med staten som projektleder. En fælles indsats og målrettede investeringer som bringer os did og skaber vækst i nye post-olie-virksomheder undervejs.

Se der er et tog jeg gerne vil med... Nu skal vi bare have råbt de magtsyge liberale politkerne op eller udskiftet dem med moderne post-olie-modeller.

kommer I?

@Martin Kaarup

Der er meget rigtigt i det du siger, men Danskerne vil ikke være med!

Basalt set er det samme mekanisme som reaktionen til det jeg siger: "Uh, det er ubehageligt. Det vil jeg ikke høre!"

Vi KUNNE omstille vores energiforbrug (og burde gøre det snarest muligt), men det vil kræve massive offentlige investeringer og omlægninger. Pengene til det kan kun komme fra besparelser på andre områder, og det er der Danskerne ikke vil være med. 2/3 af befolkningen lever af penge fra det offentlige, og ingen partier tør lægge sig ud med den gruppe.

Vi KUNNE fyre 1/4 af de offentligt ansatte for at skaffe midler til investeringer i vedvarende energi uden nævneværdige forringelser af den offentlige service, hvis vi afskaffede an masse af de bureaukratiske regler de administrerer, men det vil for det første de offentligt ansatte være imod, og for det andet dem der udnytter reglerne. Venstrefløjen vil formentlig være den første til at råbe op om 'ulighed'...

Vi KUNNE hæve benzin-afgifterne med 2 kr/år, og afgifterne på benzin-bilerne løbende, men så vil bilejerne blive sure, og vi ville (hvis det rent faktisk virker) få et endnu større hul i statskassen.

Vi KUNNE tvinge folk til at arbejde længere, f.eks. ved at hæve arbejdstiden til 40 timer (ved lov) uden lønkompensation, men så vil lønmodtagerne skrige op, og fagforeningerne vil skrige endnu højere.

Vi KUNNE omstille vores el/varme-produktion hvis vi tvang folk til at investere i energi-rigtige apparater, indførte regler for hvordan huse skulle efterisoleres og ændres af miljømæssige grunde, indførte 'smart' el-prissætning, og satte elafgifter betragteligt op generelt for at finansiere flere vindmøller osv. Men igen, folk ville råbe og skrige.

Politikerne har låst sig fast på to fløje, og INGEN af dem er villige til at indse at der må gøres noget, og heller ikke i at indgå kompromiser med den anden fløj, for så ville de måske gå glip af deres hellige ministerpension! Hellere love folk at alt er vel!

Kort sagt; der er så godt som ingen i landet (slet ikke politikerne) der er villig til på nogen måde at ændre på noget (mindst af alt deres egen livsstil) for at tilpasse sig til fremtiden! Vi er i de sidste 50 års velfærds-'paradis' blevet så indoktrinerede til at tro at 'vores' model er den eneste rigtige at vi ikke længere er i stand til at se objektivt på tingene, selv ikke når tegnene er skrevet i flammeskrift lige foran os...
Goebbels kunne have lært noget der :-p

Derfor jo, BEGGE tog er formentlig kørt!

PS: To (små) korrektioner.... Peak oil er formentlig perioden 2008-2012, og vi vil aldrig løbe TØR for olie, kun tør for olie vi har RÅD til... :-)

Slettet Profil

Får mig til at tænke på:

"Wisconsin Gov. Scott Walker prepares to sign legislation that will strip away the collective bargaining rights of most public employees. On Thursday, more than 1,000 Madison students walked out of classes; firefighters called for a boycott of a bank with ties to Walker; etc" - Tror nok det er vedtaget.

http://www.democracynow.org/2011/3/11/walkouts_bank_boycotts_and_recalls...

Robert Kroll, universiteterne er ikke til for samfundets, men for menneskehedens skyld.

Morten Lynge, skal vi tage dem én for én:
"Vi KUNNE omstille vores energiforbrug (og burde gøre det snarest muligt), men det vil kræve massive offentlige investeringer og omlægninger. Pengene til det kan kun komme fra besparelser på andre områder, og det er der Danskerne ikke vil være med. 2/3 af befolkningen lever af penge fra det offentlige, og ingen partier tør lægge sig ud med den gruppe."
For det første er det en fejlagtig opgørelse at påstå, at 2/3 af befolkningen lever af penge fra det offentlige. Det offentlige omfordeler værdierne i samfundet, det er noget ganske andet. En del af 2/3 får deres arbejde dårligere betalt i aktivering ("jobtræning", hvilket er en hånlig omskrivning af gratis arbejde). En anden del frigør arbejdskraft til erhvervslivet igennem mere rationel børnepasning og ældrepleje. Endnu en del uddanner og modner befolkningen til at kunne fungere som voksne, ansvarlige individer i samfundet. Endnu en del varetager sundheden, så erhvervslivet ikke behøver at tage hånd om arbejdskraftens sundhedstilstand. Pengene til energiomlægning er en investering i noget, der er mere langsigtet og med et andet evighedsperspektiv end fossile brænstoffer. Derfor kan man med sindsro låne til området. Det gør alle andre, der fremtidssikrer.

"Vi KUNNE fyre 1/4 af de offentligt ansatte for at skaffe midler til investeringer i vedvarende energi uden nævneværdige forringelser af den offentlige service, hvis vi afskaffede an masse af de bureaukratiske regler de administrerer, men det vil for det første de offentligt ansatte være imod, og for det andet dem der udnytter reglerne. Venstrefløjen vil formentlig være den første til at råbe op om ‘ulighed’…"
Problemet er primært, at disse mennesker enten skal offentligt forsørges eller finde arbejde andetsteds - og desværre har overproduktionen indenfor akademiske generalistuddannelser givet et gevaldigt overskud af folk med den slags kompetencer. Da det typisk også er dem, der skal tage stilling til deres egen gruppes ansættelse, er der vel ret beset ingen anden vej, hvis det skal lykkes, end at spille dem ud imod hinanden. Her er problemet, at politikerne også i højere grad rekrutteres fra denne gruppe og derfor udviser stor klassesolidaritet. Problemet er imidlertid klart, at der ikke bliver et mindre forsørgelsesbehov i samfundet af at fyre folk.

"Vi KUNNE hæve benzin-afgifterne med 2 kr/år, og afgifterne på benzin-bilerne løbende, men så vil bilejerne blive sure, og vi ville (hvis det rent faktisk virker) få et endnu større hul i statskassen."
Ikke, hvis der findes et alternativ i form af kollektiv trafik og biler på andre drivmidler.

"Vi KUNNE tvinge folk til at arbejde længere, f.eks. ved at hæve arbejdstiden til 40 timer (ved lov) uden lønkompensation, men så vil lønmodtagerne skrige op, og fagforeningerne vil skrige endnu højere."
At det skulle ske uden lønkompensation er en besynderlig tanke. Folk forventes at give valuta for pengene, så mere arbejde uden lønkompensation vil blot proppe flere penge i de rigestes lommer, hvilket er det sidste, vi har brug for. Vi har brug for mere indtjening på et fremadrettet arbejdsmarked, men også en udbredelse af disse værdier til den almindelige befolkning, så gælden kan blive afbetalt og opsparing igen blive en dyd. Det sidste kræver dog, at folk kan være sikre på, at pengeinstitutter ikke drives som kasinoer med deres indestående som satsning.

"Vi KUNNE omstille vores el/varme-produktion hvis vi tvang folk til at investere i energi-rigtige apparater, indførte regler for hvordan huse skulle efterisoleres og ændres af miljømæssige grunde, indførte ‘smart’ el-prissætning, og satte elafgifter betragteligt op generelt for at finansiere flere vindmøller osv. Men igen, folk ville råbe og skrige."
Folk ville råbe og skrige, hvis finansieringen blev læsset over på dem i det omfang, der foreslås. En langt bedre idé vil det være at stille fabrikatonskrav, der holdt ikke-økonomisk forbrugende el-apparater ude af markedet. Det ville også give danske virksomheder et incitament til at producere sådanne apparater. Frit valg kan være en god idé, men der er vel ingen grund til at tillade produkter, der er dårligere for os allesammen, end de behøvede at være? Med investeringer i bæredygtig el vil der imidlertid ikke være nogen grund til at rationere dette muligvis væsentligste af alle forbrugsgoder.
Vi har tidligere med stor succces haft programmer for isolering af private boliger, så hvorfor ikke igen?

"Politikerne har låst sig fast på to fløje, og INGEN af dem er villige til at indse at der må gøres noget, og heller ikke i at indgå kompromiser med den anden fløj, for så ville de måske gå glip af deres hellige ministerpension! Hellere love folk at alt er vel!" Man kan frygte, at politikerne har fjernet sig så langt fra befolkningen, at de mener sig i deres gode ret til at tage den slags private hensyn. Ligesom det antydes med boligbeskatning o.a., hvor også politikerne har en personlig fordel i deres privatøkonomi. Et opgør med dette kræver imidlertid en befolkning, der igen tager samfundsansvaret på sig - ikke indenfor 'frivilligt arbejde', men i demokratiets basis: partiforeningerne og interesseorganisationerne.

Kristian Rikard

Rasmus Knus,
"Hvis jeg forstår dig ret, så er toget kørt for landets vedkommende?". Da du ikke selv synes at have noget på hjerte eller at kunne formulere det, interesserer det mig faktisk ikke ret meget, om du forstår mig ret elle ej. Det bliver let en diskussion for diskussionens skyld.
med venlig hilsen

Det handler jo ikke om ubehageligt eller ej, det handler om at løse nogle specifikke vanskeligheder, der måske betyder, at vi må lade være med at leve helt så meget på 1. klasse, som vi plejer - det vil vi måske have meget godt af.
Mindre foie gras, danske østers fremfor franske, og ikke ligegyldige balsalskøkkener. Personligt undgik jeg dét vanvid og fremstiller dagligt en mindre gourmetanretning i mit 70ernekokken på 10m2. Når jeg kan, kan I også.

Der er et vældig godt argument for at holde det offentlige ude af produktionen: staten skal være hin enkeltes garant mod misbrug og økonomisk udbytning. Det kræver en regering, der i højere grad har borgerens end erhvervslivets tarv for øje.

@Peter Hansen

63% af den stemmeberettigede befolkning lever af enten overførselsindkomster eller af løn som offentligt ansatte (tallet inkluderer ikke arbejdsløse og folk på aktivering). Med andre ord, de lever af penge fra det offentlige!
Det er som sådan ligegyldigt HVAD de laver, for samlet set er det så stor en gruppe at det ikke er muligt at lave politik uden om dem, og som gruppe vil de ikke acceptere de nødvendige reformer og stramninger der er nødvendige (her tænkes ikke på småtterier som efterløn).

"Problemet er primært, at disse mennesker enten skal offentligt forsørges eller finde arbejde andetsteds."

Og? Det er vel billigere at have en kontorius på bistandshjælp end have ham til 500.000 kr/år. Han kan også opkvalificeres til at lave vindmøller, installere solceller, eller skovle biomasse...
Hvis du tog mit svar i den sammenhæng som det var fremsat, så var det ikke et forslag. Det var en evaluering af hvad der var nødvendigt for at omlægge DK til et ikke-fossilt samfund.

"Ikke, hvis der findes et alternativ i form af kollektiv trafik og biler på andre drivmidler."

Kollektiv trafik koster ENDNU flere penge? Hvor skal de komme fra? Ikke at det ikke er en god ide, men fremsæt venligst forslag til finansiering samtidig. Det indlæg du kommenterer på var om finansieringen af Martin Kaarup's forslag til at omstille DK til et ikke-fossilt samfund. Du vil ikke være med til de fleste, så foreslå nogen andre i stedet. Flere skatter vil bare drive endnu flere arbejdspladser ud af landet, så vælg venligst finansieringer der beholder arbejdspladser her, eller endnu bedre, tiltrækker dem...

"At det skulle ske uden lønkompensation er en besynderlig tanke."

Hvorfor det? Når nu det største problem for DK er at Danskere er for dyre at ansætte. Så dyre at vi ikke kan tiltrække arbejdspladser... Der skal altså arbejdspladser til for at kunne finansiere forslaget.
Vi er for dyre, vi holder for meget ferie, og vi arbejder for lidt. De fleste kan ikke lide at høre det, men det er kendsgerninger, og det er den primære grund til at vi ikke kan tiltrække arbejdspladser (som det dyreste land i verden at lægge dem i).
Læs mit kommentar ovenfor fra 12. marts 2011 kl. 13:50, og dem over det. Jeg vil sige at du er et typisk eksempel fra den store gruppe der ikke vil/kan se ubehagelige realiteter i øjnene...

Verden har ændret sig, og enten ændrer vi os med den, eller også vil vi blive tvunget til det alligevel. Det sidste vil gøre MEST ondt!

"Folk ville råbe og skrige, hvis finansieringen blev læsset over på dem i det omfang, der foreslås."

Der ER ikke andre til at betale! Men du tydeliggør helt nøjagtigt HVORFOR DK aldrig vil kunne komme igennem med noget som helst i retning af at gøre noget ekstraordinært (i det her tilfælde på miljøområdet). Det store flertal (som dig) vil have nogen andre til at betale, også selv om der ikke ER andre!
Man er ikke villig til selv at ændre sig eller bidrage.
De sidste 50 års velfærds-'paradis' har opdraget en befolkning der er ude af stand til at ændre sig eller håndtere modgang. Hvis der er problemer skal staten tage sig af det (læs: nogen andre betale)!

Martin Kaarup

@Lynge

Sagen om motivation gribes helt forferk an. I et repræsentativt demokrati som Danmarks er det naturligvis ikke befolkningen som skal overtales, men erhvervslivet. Befolkningen vælger alene hvilke forretningsstrategi som Danmark skal forfølge i næste regeringsperiode, men ikke indholdets grundsubstans. Sandheden er måske ilde hørt, men ikke desto mere sandt.

Lad mig give dig et eksempel som måske ikke er helt egnet idet landet er langt mere totalitært end vestlige. Jeg tror dog pointen træder frem alligevel.

Omtrent 70% af Israels BNP kontrolleres af 18 familier plus minus 2 eller 3. De ejer eller kontrollerer også den privatejede presse. Den nuværende regering og så langt tilbage jeg kan huske har haft tætte forbindelser til disse 18 familier. Flere har rent faktisk været i familiernes lønningspose allerede inden de blev folkevalgte.

Og nu kommer så spørgsmålet: Hvem vil du påvirke for at få Israels indeværende forretningsstrategi (apartheid) udskkiftet med et mere befolkningsvenligt forretningsstrategi?

Apropro apartheid-regimer; Nelson Mandela var godt klar over at han skulle give de sydafrikanske jord- & kapitalejere en ny og bedre forretningsstrategi som ville opveje fordelene ved den gamle, hvis han skulle lykkedes at afskaffe deres undertrykkelse af befolkningen. Noget af det første han gjorde var da også at berolige jord- og kapitalejerne ved at garantere deres formuer, sælge store dele af de statsejede institutioner/naturressourcer samt den berømte salgsturne til USA.

Lidt anderledes gik det for Robert Mugabe som konfiskerede jord- & kapitalejernes værdier i den veldokumenterede landreform. I begyndelsen gik det godt, sålænge han lovede englænderne at deres virksomheder forblev uberørte, men den del af aftalen holdt han ikke. Der findes interessante filmklip af Robert Mugabe i London, hvor han taler om Zimbabwes oprindelige jordreform - altså under forudsætning af virksomhedernes uberøres) Resten er vist historie...

Herhjemme er det da heller ikke anderledes omend vi ikke opfatter os selv som ofre for samme totalitære mekanismer. Den illusion sørger den statsstyrede og private presse for. Se blot på hele forbrugsfester i Afghanistan; Flere danske nøglevirksomheder har tjent styrtende, såsom Mærsk som allerede i starten blev level-5 godkendelse af Pentagon, dvs. de er en af de få som må sejle rundt med Pentagons isenkram. Dette monopollignende forhold er selvfølgelig at stor værdi for Mærsk og giver dem konkurrencefordele.
Liberal Alliances er et andet godt eksempel på, hvordan befolkningen kommer i anden række, fremfor virksomhedernes interesser. Skønt deres politik beviseligt vil forringe befolkningens levevilkår og sende hundrevis af familier ud i fattigdom, så er de ikke synderligt bekymret. De varetager deres vigtigste kunde, erhvervslivet vis a vis Saxobank og Mærsk samt de mange andre virksomheder som de har andele i, heriblandt pressen.

Så..... jeg vil gætte på at det er muligt at få Danmark med på energivognen, men det kræver at vi får formuleret en forretningsstrategi som de styrende jord- og kapitalejere vil købe. Og det bliver ikke let fordi en af hovedaktørerne, Mærsk, bygger hele sit forretningsimperium på tilgangen til billig olie ( ikke energi).

Lars Jorgensen

Mon ikke den angiveligt rent analytiske Lynge kan forklare, hvordan det danske velfærdssamfund med relativt høje (real-) lønninger har kunnet lade sig gøre - og hvorfor det nu pludseligt ikke kan lade sig gøre mere?

Lad venligst være med at komme med myten om globalisering... Enhver veluddannet ved da, at globalisering ikke er noget nyt, men nyliberalisternes ideologiske ønsketænkning om, at det er (strengt økonomisk) nødvendigt at sætte alle lønmodtagere på den samme enkle lønformel.

Og lad venligst være med at komme med den tilsvarende myte om, at danskerne betaler mere i skat end fx tyskerne og hollænderne. Enhver veluddannet ved da, at danskerne ikke betaler mere i skat end fx de to omtalte lande, når man vel at mærke går lidt analytisk til sammenligningen.

Lad i det hele taget venligst være med at komme med myter som argumenter.

Det er efterhånden noget trættende at høre 'skarpe' økonomiske analytikere forklare, at vi som samfund er nødt til at gøre, hvad arbejdsgiverforeningerne ønsker...

Hvor ukritisk, opportunistisk og normativt! Det har intet med analyse at gøre - det er værdibaserede valg, som i udgangspunktet udelukker enhver form for (objektiv) analyse...

Lakajer...

Gorm Petersen

LJ:

"Det er efterhånden noget trættende at høre ‘skarpe’ økonomiske analytikere forklare, at vi som samfund er nødt til at gøre, hvad arbejdsgiverforeningerne ønsker…"

GP:

Går den så går den. Når man kan narre de ubemidlede til at acceptere en halvering af dagpengeperioden, hvor hver en krone allerede er gået til bankdirektørernes gyldne håndtryk (bankpakken), kan man vel også narre dem til at afskaffe efterlønnen, og lade hver en krone gå til lettelser i topskatten.

Bortset fra dette, burde hovedartiklen også have henvist til Japans succes med blandingsøkonomi, hvor staten påtog sig det strategiske overopsyn med bilindustrien. Fra 1970 til 1980 jordede Japans bilindustri simpelthen den amerikanske. Mindre end en 4-de del overlevede.

Kineserne bruger også blandingsøkonomi. Planøkonomi i toppen - privatkapitalisme nede i kæden af underleverandører.

Den med at lægge sig til at sove, og håbe at markedet nok har klaret ærterne inden man vågner igen, er et helt specielt fænomen kun kendt fra borgerlige regeringer i dette latterligt lille land.

Martin Kaarup

Jeg har noteret mig at du igen og igen bruger olieskrækhistorien, hvilket formentlig er sand.

I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at tænke på anekdoten om to byplanlæggere i København, som omkring år 1900 konstaterede, at med den stigning der var i brugen af hestevogne, så var du kun et spørgsmål om tid, inden København var dækket af hestelort.

@ Kristian Rikard

Fint, din og Morten Lynges måde, at "argumentere" på, glimrende dissekeret af Lars Jørgensen, lyder kun som et ondt dub af regerings defaitistiske besværgelser og det er vel meningen?

Og hver gang en velmenende person forfatter nogle originale tanker omkring fremtiden eller økonomien er i der straks og skyder ethvert forsøg på konstruktiv debat i smadder med jeres borgerlige myter og antikverede bedrevidenhed.

Det drejer sig jo i den nuværende situation om, at knalde hovedet i væggen og få tankerne udenfor den famøse boks, men det forhindrer jeres reaktionære holdninger til alt. Og fred være med det, hvis I ikke, med jeres ukonstruktive medvirken, rent faktisk blokerer for en nødvendig og spændende proces.