Interview
Læsetid: 3 min.

Det er for dårligt, at staten har tabt penge på at sikre bankerne

Bankpakkerne kunne have været mere effektive og have givet staten en kæmpe økonomisk gevinst. Alligevel kan vi få brug for en ny bankpakke, mener økonomiprofessor Finn Østrup
Amagerbanken er den seneste fadæse i hjælpeaktionerne til banker fra statens side. Men lige lidt hjalp det, for kontrollen var for ringe og bankens aktiver ugennemsigtige. Prisen for borgerne løb op i milliarder.

Amagerbanken er den seneste fadæse i hjælpeaktionerne til banker fra statens side. Men lige lidt hjalp det, for kontrollen var for ringe og bankens aktiver ugennemsigtige. Prisen for borgerne løb op i milliarder.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Indland
9. marts 2011

De to bankpakker, som regeringen gennemførte i forbindelse med finanskrisen, har været et hasardspil, som ikke har kastet en gevinst til staten af sig.

»Alt i alt giver de samlede bankpakker underskud. Det er kritisabelt, fordi staterne har givet en række fordele til bankerne,« siger Finn Østrup.

Blandt andet har bankpakkerne givet bankerne forsikring mod tab og en større sikkerhed for, at bankerne ikke går helt bankerot.

»Og de fordele får staten ikke noget for.«

I sidste uge kom det frem, via beregninger fra Enhedslisten Frank Aaen, at det overskud til staten, som Erhvervs- og Økonomiministeriet havde regnet sig frem til, var 4,5 milliarder kroner, i stedet er et underskud på op til 2,6 milliarder kroner.

Det er tilfældet, fordi beregningerne fra Erhvervs- og Økonomiministeriet ikke tog højde for, at bankerne kan trække en lang række af de udgifter fra i skat, de har haft i forbindelse med bankpakkernes.

»Det kan man kalde misvisende, og der er ingen tvivl om, at det er Frank Aaens regnestykke, der er det rigtige her. Men jeg må indrømme, at jeg heller ikke selv havde tænkt på det,« siger Finn Østrup.

Staten fik ingen gevinst

Bankpakkerne har været et vovet forsøg på at rede bankernes økonomi. Og det var på daværende tidspunkt særdeles nødvendigt at gribe ind over for finanskrisen. Ifølge Finn Østrup var, »de flest enige om, at det var nødvendigt at lave Bankpakke 1 i oktober 2008.

Udlandet havde stor mistillid til danske pengeinstitutter, som ville have svært ved at få optaget lån. Det var nødvendigt at give en garanti, sådan som bl.a. Irland havde givet i forvejen, der kunne skabe tillid.«

Men problemet har været, at formen på pakkerne, »har været et gamble,« mener Finn Østrup.

»Det har det, fordi eksempelvis Danske Bank har kolossal stor gæld. Var det gået galt der, kunne staten have tabt virkelig mange penge, fordi man skulle samle bankens krak op for statskroner,« forklarer Finn Østrup.

»Og regnestykket over, hvor mange penge vi har tabt, er jo ikke forbi, hvis flere banker går ned,« siger han med henvisning til Frank Aaens udregninger.

Og mens bankaktierne er skudt i vejret gennem den seneste tid, har aktionærerne igen vundet kræfter.

»I forlængelse af, at staten har givet støtte til bankerne uden at få noget igen, kan man sige, at aktionærerne i mange banker har tjent styrtende med penge. Det giver jo ikke megen mening,« siger Finn Østrup.

Aktionærernes drøm

Det kunne have været staten, der havde tjent styrtende, hvis bankpakkerne havde været indrettet til at tjene på, at aktierne på bankerne ville stige: »Et kritikpunkt var, at det var dumt, at staten indskød kapital i bankerne i form af lån til en høj rente, i stedet for at indskyde aktiekapital. På den måde kunne staten have fået del af aktiekursstigningerne. Det viser sig nu, at der har været kanonstore stigninger på aktierne, og det havde man tjent mange penge på, hvis man havde valgt en anden løsning.«

Men selv om udformningen af bankpakkerne kunne have været anderledes, så har de haft sin berettigelse i et samfundsperspektiv, mener Finn Østrup.

»Man kan jo spørge sig selv, om ikke pakkerne ud over tabet af kroner har været gode for samfundet, fordi bankerne trods alt har været opretholdt, så firmaer og privatpersoner har haft muligheder for stadig at låne penge.«

Måske ny bankpakke

Situationen i den danske bankverden i dag betyder, at en helt ny bankpakke kan blive nødvendig, og når den skal udformes, må man trække på de erfaringer, man har gjort sig med de første bankpakker, mener Finn Østrup.

»I Bankpakke 3 har man ikke fuld dækning for de beløb, man har på sin konto, hvis banken går ned. Der må være et sted, man kan overføre penge og være fuldstændigt sikre, det kan ikke være meningen, at små erhvervsdrivende ikke kan have sikkerhed for deres penge. Det er ødelæggende ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, så det bør man tænke ind, hvis vi får brug for en anden bankpakke,« mener økonomiprofessoren.

Har vi stadig brug for bankpakkerne?

»Vi ved ikke, hvor det hele ender endnu. Danske bankers kreditværdighed i udlandet kan sagtens være svækket. Jeg hører rundt omkring, at banker i Danmark har vanskeligt ved at låne i udlandet. Hvis det fortsætter, kan det være, vi vil have brug for en statsgaranti for bankerne. Så det er muligt, at en bankpakke mere bliver aktuelt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

straarup og slæng er en flok finansforbrydere, valutasvindler, insidehandlere, og forbrydere imod menneskeheden, der så vant til at lilla lars og hans (skiftende) flokke af brunnæser, bare gør hvad de bliver fortalt.
Om det er bankpakker, fødevarerfutures eller aktiesalg i eget fallitbo.

Kapitalisme for fattige og socialisme for de rige. Det er vist sådan bankpakkerne bedst beskrives.

Det kunne være interessant, at høre hvad Brian Mikkelsen siger til det, da han hele tiden hårdnakket har hævdet, at bankpakkerne giver overskud for staten.

Et minus på 2,6 mia. - kæmpeskandale!

Michael Skaarup

Nå ja. bankere er jo permanent teknisk insolvente. Dvs at de skylder mere end de ejer.

Sådan er det.

Når jeg låner penge til et hus, så har banken IKKE depot hvorfra de låner mig pengene.

Det gør banken, derimod igennem et system, hvor bankerne låner penge af hindanden, til hindanden for hinanden.
Mao. pengene eksisterer først når jeg bruger min løncheck til at betale renter og afdrag til banken.

dvs. Banken har lånt mig min egen penge, og de tager tilmed ekstra penge på at gør mig "tjenesten"

Vi kan stadig risikere at nogle af erhvervslivets virkelig dårlige investeringer og forretninger, via krakkede banker, ender på skatteydernes bord. Der er brygget en farlig cocktail i form af et elendigt finanstilsyn, svigagtige revisorselskaber, finanskapitalisters forbryderiske tankegang kombineret med følgagtige VKO-politikere.

Et eksempel på tankegange hos de hardcore finansforbrydere er Amagerbankens opkøb af egene storkunders gæld således at andre banker ikke skulle erklære kunderne for insolvente. Det er banketik når en privat bank er på statsstøtte. Regningen til staten er på 6,64 mia. kr og hertil skal åbenbart så tillægges skatteværdien af tabet.

At Amagerbanken sidenhen forsøger at forbedre sin markedsværdi ved at tiltrække nye kunder i ly af Finansiel Stabilitet, får erhvervsminister Brian Mikkelsen til at udtale, at det må banken skam ikke... for den skal sælges!!!

VKO griner af skatteyderne, mens deres finansvenner boltre sig i vores skattekroner.

Når bankpakkerne er så dårlig strikket sammen, skyldes det måske at det var Straarup som bestemte indholdet.