Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danskere opfordres til at teste udlændingeloven

Ekspert i EU-ret Peter Vesterdorf vil nu genansøge om familiesammenføring for sin udenlandske ægtefælle efter endnu en afgørelse fra EU-domstolen, der underkender nogle af regeringens stramninger på området. Titusindvis af danskere kan ansøge på ny, påpeger Ægteskab uden Grænser. I sidste instans kan det ende med klager ved EU-domstolen
Muslimer til en Eid fest, som er afslutningen på Ramadanen i Club Danmark Hallen i Valby. EU-dom fastslår, at det er i strid med EU-retten, hvis et medlemsland afviser opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske borgere, der er forsørgere af børn med statsborgerskab i et EU-land.

Muslimer til en Eid fest, som er afslutningen på Ramadanen i Club Danmark Hallen i Valby. EU-dom fastslår, at det er i strid med EU-retten, hvis et medlemsland afviser opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske borgere, der er forsørgere af børn med statsborgerskab i et EU-land.

Linda Henriksen

Indland
16. marts 2011

Flere forskere og foreningen Ægteskab uden Grænser opfordrer nu danskere med udenlandske ægtefæller til på ny at søge om opholdstilladelse til deres mand eller kone. Ansøgerne skal, ifølge eksperterne i EU-ret, se bort fra tidligere afvisninger i henhold til den danske udlændingelov og i stedet konfrontere det danske retssystem med en EU-dom fra sidste uge.

Den 8. marts vandt Gerardo Ruiz Zambrano nemlig 12 års kamp om opholdstilladelse, da EU-domstolen fastslog hans ret til at arbejde og opholde sig i EU. Dommen, der nu går under navnet Zambrano-dommen har vakt stor opsigt, fordi den kan få store konsekvenser for den danske udlændingepolitik.

Fordi dommen fastslår, at det er i strid med EU-retten, hvis et medlemsland afviser opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske borgere, der er forsørgere af børn med statsborgerskab i et EU-land. Og det er vel at mærke, hvis dommen fortolkes i den mindst vidtrækkende fortolkning. Men der er belæg for at fortolke Zambrano-dommen så bredt, at den kan spænde ben for en række af regeringens stramninger igennem de sidste 10 år, mener flere eksperter.

En af Danmarks førende EU-eksperter Peter Vesterdorf har blandt andet spekuleret i at indbringe en sag om traktatkrænkelse for EU-kommissionen, ligesom han har tænkt sig at genansøge om familiesammenføring med sin russiske kone.

»Zambrano-sagen betyder, at unionsborgere har ret til at opholde sig overalt i EU med familien, uanset hvor familien kommer fra. Det giver ikke mening at læse unionstraktatens artikel forskelligt og gøre forskel på, om det drejer sig om børn eller voksne. De er alle sammen borgere i unionen,« lyder det fra Peter Vesterdorf, der fortsætter:

»Hvis man får bragt flere af de her sager for EU-domstolen og får medhold, så ville det ikke bare knage under de danske stramninger - så må man antage, at det er helt slut. Regeringen ville i så fald kun kunne opretholde regler som 24-års reglen og pointsystemet over for herboende tredjelandsborgere. Men altså være ude af stand til at opretholde lovene over for danske statsborgere, om de så er nye danske statsborgere eller gamle,« siger Peter Vesterdorf, der ikke har tillid til, at regeringen af sig selv retter ind efter den nye dom. Han mener derfor, det er op til de enkelte borgere at bombardere Udlændingeservice med sager.

Muligheder for tusindvis

Lars Kyhnau Hansen, der er talsmand for Ægteskab Uden Grænser, ser også den nylige dom som en mulighed for tusindvis af danskere. Han anslår antallet af danskere, der siden 2002 har fået afslag på familiesammenføring, til at ligge på mindst 10.000.

»Vi kunne sagtens finde på at indgive en klage til EU-kommissionen, hvis det ender med, at Danmark fortolker dommen sådan, at den kun gælder for en situation, der er præcis magen til den, de to børn i Zambrano-sagen befandt sig i,« siger Lars Kyhnau Hansen og sætter spørgsmålstegn ved hele argumentet for de danske familiesammenføringsregler.

»Argumentet for at det overhovedet er lovligt at nægte familiesammenføring til danske statsborgere, har hidtil været, at den danske statsborger bare kunne pakke sine sydfrugter og flytte til sin ægtefælles hjemland for at leve sit familieliv der. Nu siger EF-domstolen imidlertid, at medlemslandene ikke må lave lovgivning, som tvinger unionsborgere til at forlade unionens område, og så falder det oprindelige argument efter vores opfattelse til jorden med et brag,« siger han. Og netop derfor mener Lars Kyhnau Hansen, at massesøgsmål er en oplagt mulighed, fordi så mange borgere befinder sig i helt identiske situationer.

»En hurtigere mulighed for at udnytte momentum i forhold til dommen er at få nogle sager anlagt ved domstolene. Og alle danske statsborgere, der har fået afslag på familiesammenføring, kan nu gå til domstolene og sige: Vi mener Zambrano-dommen skal tolkes således,« siger Lars Kyhnau Hansen.

Gylden mulighed

EU-domstolen har med tidligere domme ved flere lejligheder skabt huller i det danske 'panser' mod uønsket indvandring og bl.a. muliggjort den såkaldte Sverige-model, hvor danskere efter et kort ophold i et andet EU-land kan tage sin ægtefælle med sig til Danmark, selvom de ikke lever op til de særlige, danske regler, men regeringen har med en række stramninger og krav med et vist held forsøgt at dæmme op for konsekvenserne.

Men denne dom er en »gylden mulighed,« mener Peter Starup, der er lektor i EU- og udlændingeret ved Syddansk Universitet.

»Folk skal søge Udlændingeservice direkte på baggrund af EU-reglerne og glemme udlændingelovens betingelser. Så skal man tage kampen i alle instanser og få forelagt nogle prøvesager for EU-domstolen. Indtil videre har der ikke været en eneste dansk forelæggelse - det skal der ændres på. Det sker ikke af sig selv, og det kræver at folk tager kampen op,« siger Peter Starup, der dog understreger, at myndighederne formentlig vil fortolke dommen indskrænkende og give afslag, hvis der ikke direkte er belæg for et andet resultat. Udenlandske forskere har også italesat muligheden for, at dommen kan få mere vidtrækkende konsekvenser end blot for forældre til små børn. Heriblandt Anja Wiesbrok fra Maastricht Universitet, der har skrevet et indlæg på European University Institute's hjemmeside:

»Dommen vil få store konsekvenser for medlemsstaterne, idet den udvider EU-rettens rækkevidde til også at omfatte, hvad der blev anset for at være det sidste domæne, som skulle overlades til nationale skøn.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til at starte med ønsker jeg også et oprør mod de danske familiesammenføringsregler, der har gjort at danskere i titusindvis har, måtte fraflytte Danmark, hvilke på langt sigt betyder, at mange af de ægteskabers børn, der fra fødsel er danske statsborger, administrativt for frataget deres statsborgerskab ved 22 års alderen, da de mister tilknytningen til Danmark.

Angående Zambrano-dommen, så tror jeg desværre, at der er visse jurister der ikke har gjort deres håndarbejde godt nok, sagen handler om 2 børn, der kun har belgisk statsborgerskab, og dermed ikke har et fælles statsborgerskab med deres forældre.

Dette vil i Danmark ikke værre muligt, et barn der fødes i Danmark af en eller flere danske forældre, vil altid havde mulighed for at få fælles statsborgerskab med sin danske forældre, ligesom palæstinenser sagen jo netop understreger, at man i Danmark ikke uddeler statsborgerskaber ved fødsel til børn, der ikke har en dansk forældre, hvilke man gjorde i sagen fra Belgien.

At den grund har jeg meget svært ved at se hvordan Zambrano-dommen skal kunne danne nogen form for præcedens i Danmark, for det tænkte eksempel det bygger på, kan ikke overføres til Danmark.

Der må altså en meget mere konkret sag til, for at vi får væltet regerings familiesammenføringsregler.

Det vigtige i Zambranodommen er ikke selve dens konklusion men de præmisser, som den bygger på. Nemlig at unionsborgerskabet i sig selv giver en unionsborger ret til at opholde sig på unionens område, også selvom man ikke har krydset en landegrænse. Og medlemslandene må ikke forhindre den ”effektive udnyttelse” af denne grundlæggende ret.

Hvis en ægtefælle til en dansk statsborger ikke kan få opholdstilladelse i Danmark, tvinger det ikke den danske statsborger til at forlade unionen på samme direkte måde, som det er tilfældet for de to Zambrano-børn. Det er ubestrideligt korrekt.

Men sagen er den, at det er en grundlæggende menneskeret at leve sammen med sin ægtefælle og med begge sine forældre, hvis man er et mindreårigt barn. Og man kan vel ikke sige, at man ”effektivt kan udnytte en grundlæggende rettighed”, hvis man for at gøre dette skal give afkald på noget ANDET, som OGSÅ er en grundlæggende (menneske)rettighed.

Og her er det vigtigt at forstå, at ikke kun en doms konklusioner men også dens præmisser er retsskabende. Man kan derfor ikke sige, at bare fordi en situation ikke er HELT magen til den, der blev taget stilling til i en dom, så har dommen ingen relevans for den pågældende situation.

Det epokegørende og helt nye i denne dom er, at EU-domstolen anvender unionsborgerskabet og ikke direktivet om fri bevægelighed til at give ophold til en 3. lands borger. Det fjerner nemlig det krav om et grænseoverskridende element, som der har været i alle de tidligere sager om familiesammenføring, som har været ført ved domstolen, herunder den i Danmark meget omtalte Metock.

Men enig i, at regeringen givetvis ikke vil give sig frivilligt på dette område. Det siger de to EU-eksperter jo også, og anbefalingen går jo netop på at se at få anlagt nogle sager ved de danske domstole så hurtigt som muligt.

Så for så vidt er der ingen modstrid mellem, hvad du skriver, og hvad de to jurister udtaler i artiklen.

Dommen i sin helhed kan læses her:

http://curia.europa.eu/jurisp/cgi-bin/form.pl?

lang=da&alljur=alljur&jurcdj=jurcdj&jurtpi=jurtpi&jurtfp=jurtfp&numaff=c-34/09&nomusuel=&docnodecision=docnodecision&allcommjo=allcommjo&affint=affint&affclose=affclose&alldocrec=alldocrec&docor=docor&docav=docav&docsom=docsom&docinf=docinf&alldocnorec=alldocnorec&docnoor=docnoor&radtypeord=on&newform=newform&docj=docj&docop=docop&docnoj=docnoj&typeord=ALL&domaine=&mots=&resmax=100&Submit=Rechercher

Den konkluderende del er usædvanlig kort og består af præmisserne 36-45, hvor præmis 42 lyder som følger:

"På denne baggrund er artikel 20 TEUF til hinder for nationale foranstaltninger, der har den virkning, at unionsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere (jf. i denne retning Rottmann-dommen, præmis 42)."

For at forstå EU-domstolens kendelser bedst muligt bør man sætte sig ind i den linie, som den har lagt i andre lignende sager. Og her forholder det sig sådan, at der endnu ikke har været en eneste sag om familiesammenføring, hvor domstolen har ment, at en stats mulighed for at regulere indvandring var vigtigere end en almindelig lovlydig unionsborgers ret til både ophold og familieliv.

I en enkelt sag Akrich fra 2003 mente domstolen ikke, at den omhandlede situation faldt ind under reglerne om fri bevægelighed. En vurdering, som i øvrigt blev ændret med Metock. Men selv i Akrich skrev domstolen lige ud, at selvom Akrich ikke havde ret til ophold efter EU-regler, så burde Storbritannien give ham det alligevel, fordi familieliv er en grundlæggende menneskerettighed. Det er vist så tydeligt et vink med en vognstang, som en domstol overhovedet kan give.

Jeg mener derfor, at der ikke kan herske nogen som helst tvivl om, at det er EU-domstolens grundlæggende holdning, at alle almindelige unionsborgere bør have et retskrav på sammenføring med ægtefælle og børn/forældre på hele unionens område.

Problemet for domstolen har dels været den politiske modstand, som det støder på, når den udfordrer medlemslandenes suverænitet på dette politisk følsomme område, dels at finde nogle juridiske knager at hænge sin argumentation på.

Det er selvfølgelig gætværk, men efter Zambrano vil jeg bestemt tro, at domstolen ville sige, at det også forhindrer en voksen unionsborger i at nyde godt af kerneindholdet i sine unionsborgerrettigheder, såfremt hun er nødt til at forlade unionen for at kunne leve sammen med sin ægtefælle.

Her skal man bemærke den bløde og generelle formulering, der ligger i ord som ”reelt fratages”, ”effektive nydelse” og ”kerneindholdet i de rettigheder”. Sådanne bløde formuleringer lægger op til, at tolkningen senere kan udvides til mange andre situationer end netop den meget specielle og sjældne situation, som foreligger i Zambranosagen, uden at domstolen på forhånd vil forpligte sig til præcist hvilke.

Martin Hansen

Den konsensus, der er ved at formes blandt eksperter i EU-ret rundt om i andre europæiske lande peger i samme retning som Vesterdorf's konklusioner:

Altså, at en unionsborger ikke kan tvinges til at opgive sine grundlæggende rettigheder indenfor Unionen af sin egen nationalstat.

Retten til familieliv er nedfældet i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder i artikel 7, så Danmark vil uden tvivl efter Zambrano-dommens afgørelse være på direkte kollisionskurs med EU-retten, hvis man ikke indrømmer sine egne statsborgere ret til familiesammenføring med deres nærmeste familie. Herunder hører selvklart også ægtefæller.

Det er værd at bemærke i denne sammenhæng, at mange andre af EU's medlemsstater har implementeret EU's Opholdsdirektiv OGSÅ FOR DERES EGNE STATSBORGERE, uden at de først skal krydse en grænse, så det er slyngelstater som bla. Danmark der selv har nedkaldt denne seneste dom fra EU-Domstolen over deres egne hoveder.

Hvis Danmark blot overholdt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention havde Zambrano-dommen jo slet ikke haft nogen praktisk betydning herhjemme.

Nu venter vi alle så bare på, om vi skal i gennem endnu en Metock-farce som i 2008, eller en 'palæstinenser-sag' med danske statsborgere som hovedpersoner før VKO-regeringen bringer deres endeløse krænkelser af de mest basale menneskerettigheder til ophør.