Læsetid: 3 min.

Danskerne kræver opgør med forbudspolitik

Et flertal af danskerne er trætte af love og regler. Det gælder især venstrefløjsvælgerne, viser ny undersøgelse fra Cevea, der kalder til opgør med forbudstendensen. En ny regering må reducere antallet af regler og forbud, lyder kravet fra Enhedslisten
14. marts 2011

Danskerne har fået nok af love og regler, lyder konklusionen i en meningsmåling foretaget for tænketanken Cevea. Her erklærer 69,3 pct. sig enige i, at der er for mange love og regler, som bestemmer, hvordan vi skal leve vores liv. Forbudsreglerne er blevet moraliserende og forhindrer os i at leve, som vi selv ønsker, angiver 63,5 pct. af de adspurgte.

Kravet kommer efter et årti, hvor der er foretaget markant flere ændringer af straffeloven, end tilfældet var i 90'erne og 80'erne. Derfor skal folkestemningen betragtes som en modreaktion, mener Jens Jonathan Steen, der er formand for Cevea.

»Når udfordringer skal løses, er det som om, at både venstre- og højrefløjen tror, at det kan gøres med mere indgriben og lovgivning. Men det står meget klart i vores undersøgelse, at danskerne har fået nok af den endeløse lovgivningsskrue,« siger han.

Selv om det historisk set er venstrefløjen, der er berygtet for forbudsiver og detaillovgivning, så er det venstrefløjens egne vælgere, som tager skarpest afstand fra forbudspolitikken, viser undersøgelsen.

Mere end 90 pct. af Enhedslisten og SF's vælgere mener, at det er bedre med mere debat end flere forbud. På den måde er vælgerne mere tro mod socialismens oprindelige frigørelses- og demokratiprojekt end politikerne er, mener Jens Jonathan Steen.

Ø håber

Enhedslistens Per Clausen ligger på linje med flertallet i meningsmålingerne, men er ikke sikker på, at en ny regering kan honorere folkekravet.

»Der er brug for et opgør med forbudstendensen. Desværre kan man ikke sige, at den måde, som SF og Socialdemokraterne har opført sig på de seneste år, tyder på, at vi får det. Men jeg håber. For der er ingen tvivl om, at der er for meget kontrol i Danmark, og det må vi gøre op med,« siger han og fremhæver beskæftigelsesreglerne som et område, der måske kan samles opbakning til at deregulere.

»På arbejdsmarkedsområdet har vi en forhåbning om, at S og SF også vil være med til at sætte kommunerne fri, så de får lov til at prioritere, som de vil, fordi det er bedre end millimeterdemokrati,« siger han og tilføjer: »Der er også den vanvittige hundelov, hvor man har indført forbud mod racer, uden at der er en eneste saglig begrundelse for det. Det kan en ny regering passende kan tage fat på.«

Information har tidligere dokumenteret, at SF hører til de partier i Folketinget, som oftest kommer med forbudsforslag. Men ifølge retsordfører Karina Lorentzen er SF i dag meget opmærksom på ikke altid at ty til forbud, selv om det kan virke fristende.

»Man kan dele verden op i kloge forbud og dumme forbud, men afbureaukratisering står øverst på vores ønskeliste,« siger hun og påpeger, at forbud mod kemikalier og købesex kan være godt, mens nytteløse forbud naturligvis ikke er vejen.

»Når vi kommer til, får vi travlt med at indføre vores politik, og det kommer til at betyde mange ændringer. Om det lige resulterer i flere eller færre regler, kan jeg ikke gennemskue,« siger hun.

Men det er næppe heller antallet, der er det centrale i debatten, påpeger professor og ekspert i retsfilosofi Jesper Ryberg fra RUC, der advarer imod at forsimple forbudsdebatten.

»Mange af den her type debatter kører på et niveau, der gør det uklart, hvem der har ret, og hvilke synspunkter man forfægter. Ingen vil vel sige, at de er imod forbud af enhver art. Så skal der generelt reduceres i antallet af forbud, eller mener man inden for et bestemt område? Debatten savner simpelthen afklaring, hvis det skal lade sig gøre at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert,« siger han.

Serie

Hva' gør vi nu, lille venstrefløj?

De borgerlige løsninger på samfundets problemer er kollapset. Befolkningen bliver mere og mere venstreorienteret. Venstrefløjen har alle muligheder, men hvad kan, tør og vil den?

Information går på jagt efter venstrefløjens bud på en ny politik. Pædagogik. Kunst. Seksualmoral. Krop. Økonomi. Og et ideal for det gode liv.

Vi spørger: Hvad betyder frigørelse, lighed og solidaritet i dag?

Seneste artikler

  • De borgerlige plageånder lover at revse rød blok

    23. april 2011
    De kritikere, der i 10 år har været i haserne på de borgerlige, skal måske snart til at sadle om til en ny kritik af en rød regering. Vil et regerings-skifte betyde, at Georg Metz, Rune Engelbrecht og Carsten Jensen får mere tid til haven og børnebørnene? Næppe, lyder det samstemmende
  • Oppositionen skal forblive opposition

    11. april 2011
    Mens de lyserøde partier helst vil glemme deres egne historiske rødder og engagement, består udfordringen for Enhedslisten i at udvikle og bevare principper, der hører hjemme i den socialistiske tradition
  • Kan fællesskab få en større plads i boligpolitikken?

    9. april 2011
    Kollektiver og bofællesskaber har trange kår, selv om fællesskab kan være en kur mod mange af vort samfunds problemer. Venstrefløjspartierne lover at arbejde for, at vi rykker tættere sammen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg læste først overskriften som: "Danskerne kræver opgør med forbrugspolitik", og tænkte at den havde jeg ikke lige set komme.

Michael Skaarup

Jeg mener at regel nr. 1 ift. lovgivning bør være: - Politikere burde ikke lovgive for område de ikke forstår.

regel nr2.
alle informationer der er baggrund for lovgivningen skal offentliggøres og regel nr.3. lovgivninger skal kunne omstødes af befolkningen, når de er i modstrid med almen viden og/eller taget på grundlag af pres for lobbyisme. og regel nr. 4. politikere skal være PERSONLIG ansvarlig for de love de laver.

derfor skal en ny regering arbejde på at få en forfatningsdomstol, der kan kontrollere, omstøde og dømme politikere.

En nye regering skal arbejde og materiale på at alt lovgivningsarbejde offentliggøres på ministeriershjemmesider når de modtages. Så sikres befolkninge bedre imod lovsjusk, ministerielle og personlige intressekonflikter osv.

mao. den er helt gal, som det er nu. POltikerne er blevet små paver, som er urørlige. og deres ansvar overfor grundloven og befolkningen er ikke eksisternede.

Mads Kjærgård

Syntes jeg læste et sted at der er tale om en egentlig "Sovjetificering" af de Vestlige samfund, det vælter ud med forbud og regulering. Hvis man kunne slæbe venstrefolk fra 70erne med til Danmark år 2010, så ville de fandme nægte at tro på, at deres eget parti sad i regering.

Marianne Mandoe

VI har ikke bare regler for alt. Der er også regler for reglerne.

Personligt hænger det mig langt ud af halsen.

En del af miseren er at politikere ikke leder, men reagerer på spørgsmål og kombinerer med deres grundholdning: regler, straf. Straffelovens satser har vist fungeret fint i mange år og lægdommere har vist tendens til at straffe mildere. Men DF vil baglæns i tid, fylde fængslerne og kræver hårdere straffe.
Resultatet bliver uigennemtænkte love med alvorlige bivirkninger. Det er vist længe siden vi havde reglen "hellere en skyldig der går fri, en en uskyldig der dømmes". Nu er det vel nærmest omvendt
En domstol, som kan checke og bedømme om love er i overensstemmelse med gældende regler er helt sikkert påkrævet. Hvis de også kan få lov at dømme efter love og reglers grundlag og forarbejde: fint

Antallet af reguleringer hænger også sammen med et ønske om at beskytte os selv.

Jo mere viden vi får om f eks skadelige stoffer og stofkombinatiioner , jo flere og bedre regler kan vi lave for at sikre sunde fødevarer, godt arbejdsmiljø o s v.

( For 50 år siden var f eks tilsætningsstoffer til fødevarer og arbejdsmiljøregler en lille beskeden regelsamling i forhold til idag !)

Vi har også en stribe forbrugerbeskyttende regler , og vi har regler, der skal sikre borgerne en minimumsstandard på en række områder.

Der er f eks regler om rejsegarantiordninger, indskydergaranti i banker, tilstandsrapporter ved hussalg, energi-synsrapporter , periodiske syn af biler og andre trarfiksikkerhedsskabende ting o s v.

Alle siger , at der er alt for mange forbud/reguleringer og at der er alt for meget bureaukrati og at der er alt for meget millimeterretfærdighed.

Såden sagde man også for henholdsvis 10 år siden, for 20 år siden, for 50 år siden o s v o s v. - og sådan siger man også om 25 år og om 50 år o s v o s v.

Det er en oldgammel grammofonplade der spilles, når man en gang imellem råber op om bureaukrati, forbud og regler .

Det er ønskeligt med færre regler, men det bliver erfaringsmæssigt aldrig anderledes.

Bo Jørgensen

Vi kan åbenbart forvente dristige og gennemgribende reformer af retspolitikken af den nye regering. Enhedslistens Per Clausen vil således indlede et opgør med Danmarks hundelov og udtaler: ”Det kan en ny regering passende tage fat på”.

Per Clausen´s komiske, retspolitiske ambitioner overtrumfes dog af SF´s retsordfører Karina Lorentzen, der udtaler: ”Når vi kommer til, får vi travlt med at indføre vores politik, og det kommer til at betyde mange ændringer. Om det lige resulterer i flere eller færre regler, kan jeg ikke gennemskue”.

Hvad i alverden bestiller hun som retsordfører, når hun ikke kan gennemskue virkningerne af hendes partis retspolitik?

Michael Borregaard

For der er ingen tvivl om, at der er for meget kontrol i Danmark, og det må vi gøre op med,« siger han og fremhæver beskæftigelsesreglerne som et område, der måske kan samles opbakning til at deregulere.

- Verdens kedeligste dag er ifølge computerprogrammet True Knowledge søndag d. 11. April 1954 - i hvert fald siden år 1900. Den arbejdsløses kedeligste dag, var den dag de havde arbejdsløshedslovgivningen med hjem fra cirkus.

Når man har siddet på Regeringsmagten i ni år, efterlader man sig nogle spor på indflydelsens og magtens tinde.

De fleste mennesker har ingen problemer med, at respektere en retfærdig lovgivning, ej heller står det nogle svært, at jonglere med tusindvis af informationer fra forskellige artikler. Så forskellige trådene end er, har de alle navne og symboler, og alle består de, når man kigger nærmere på dem, som et utal af tråde i et større fint vævet net. Nogle er parallelle, andre tværgående, nogle binder løkker og sløjfer med hinanden.

Arbejdsløse er udmærket godt klar over, at de ikke er alene, men det kan som arbejdsløs føles ensomt når man står over for nye opgaver og svære valg samt de dobbeltlukkede døre, som samlet udgøres af 2678 dokumenter, 22.500 (22.408) sider, bedre kendt som arbejdsløshedslovgivningen. Tilsvarende skal det siges, at i 1951 fyldte ledighedsreglerne 421 sider. Se, det var en tilbudsavis, man godt gad at læse, når man forlod cirkusset for første gang.

Under overfladen af al arbejdsløshedslovgivning gemmer sig al arbejdsløshedslovgivning. Omtrent sådan kan man sammenfatte moralen i arbejdsløshedslovgivningen. Lige såvel kan man sige, at under al regeltyranni gemmer sig al regeltyranni, et fænomen Anders Fogh ellers lovede at komme til livs i 2001. Faktum: Det er sgu ikke sket!

Det var for den ledige, en god dag, da daværende Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i december 2008 bestemte sig for, at opgive kravet om 4 ansøgninger pr. uge. Han gav lidt uklædeligt A-kasserne skylden for, at reglen skulle ophæves. Selv om tvangen ikke faldt i Claus Hjort Frederiksens smag, er jeg dog sikker på, at mange virksomheder, blev lykkelige over de nye retningslinjer, da det mindskede bunken af ligegyldige ansøgninger, opfordret som uopfordret, sendt af ledige, som var tvunget til det, uden de havde nogen som helst interesse i det pågældende job.

Problemet med kontrol er, at det er med til at dræne kræfterne, og give kreativiteten trange vilkår.

- Kært barn har mange navne. Dette gælder både for dem der har magten, men også for dem der længselsfuldt higer efter accept og forståelse uden for rampelyset, for hvem drømmen om et gangbart identitetsgrundlag stadigvæk lever.

Forestillingen om det enkelte individs kompetence er desværre af sekundær betydning. Bevæggrunden og dermed årsagen til, at den ledige er arbejdsløs, kommer i anden række. Det der primært tæller, er om reglerne er opfyldt, og man som “socialrådgiver” ikke kan drages til ansvar for sit manglende papirarbejde.

Den molekylære kode som danner arbejdsløshedslovgivning, tager sgu ikke højde for forebyggelsens egentlige værdigrundlag, og nogle potentielle arbejdsløshedsstjerner vil undervejs tabe deres glans, og grundet stress og depressioner, får de ikke mulighed for, at funkle på himlen, tilbage er alene et sort hul, en masse som end ikke lyset og glæden undslipper, før solidariteten og tiltroen vender tilbage!

I kulissen står i øjeblikket en større befolkningsgruppe, som alene vurderes ud fra hvad de gennemsnitligt koster - præcis som efterlønneren. Statistikken og lovgivningen sejrede, til skade for den individuelles indre værdi.

Set igennem regeringens prisme, er dette deres opstillede teaterforestilling af hvordan kommunerne og de sociale klienter ved lov velfærds -og fremtidigt vidensamfund skal opføre - der er ikke noget at sige til, at man ikke ønsker at gå i teatret og se denne forestilling - en nymoderne genfortælling af Victor Hugos` Les Miserables , er hvad man slet og ret har skabt.

- Aktuelt står eksemplerne på Regeringens ignorance og magtarrogance over for evalueringer og målinger, der er politisk ubekvemme nærmest i kø for at blive skubbet ned af bjerget. Man kan spørge sig selv om, hvor meget viden der skal hældes i tanken, før flosklen; nu er det tid til at igangsætte evalueringer og resultatmålinger, stopper.

Ethvert samfund skal naturligvis bestå på dens økonomiske platform, det er forståeligt for de fleste, men den økonomiske platform bæres nu engang af dens søjler - nemlig borgerens frihedsgrader.

Grundet blandt andet arbejdsløshedslovgivningen, er såvel dagpenge som sygedagpenges værdi dog blevet forringet. Forringelsen skal findes i den manglende vedligeholdelse af de psykologiske søjlers værdigrundlag i et velfærdssamfund gennem “nødvendige” udvidede forbudsrestriktioner.

Hvorfor kun se overfladen af tingene på toppen af den økonomiske platform, beundrende uden nogen sans for platformens dybere lag? Liberalisme er ikke en statsopfattelse, men et ideologiske menneskesyn. Hvornår synges der en solidarisk ode de la colonne (søjlens ode), som ikke er baseret på tal gymnastisk statistik - med beskæftigelsesreglerne har man øget sandsynligheden for hjemmelivsstress, og gjort det sværere for nogle/mange, at sikre muligheden for på betryggende vis at bidrage til statskassen via arbejde.

Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at forbud har sin eksistensberettigelse, men det har den personlige frihed og den enkeltes kreativitet vel også - forbuddenes eksistensberettigelse har for længst overskredet en magisk grænse for det tilladelige - tilbage, er negligeringen af den personlige frihed, og hvad denne skade har kostet samfundet, kan gøres op i mange milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste ved beregning af sygedage m.v..

Konklusionen er, at under overfladen af alle forbuddene eksisterer forbuddene. “Tvang” er godt, også nødvendigt for at et retssamfund kan bestå, for meget tvang, er dog skadeligt, for foretager man først unødvendige indgreb i den enkeltes ret til personlig frihed, dræber man den sociale kapital - frivillighed er nu engang bedre end tvang når alt kommer til alt - tror man ikke på dette, jamen, så lad os da indføre velfærdsværnepligt baseret på "frivillighedstvang".

Jens Thorning

Det er en herlig vanvittig politk, at de dygtige forbilledborgere i Nordsjælland, Skaade Bakker, Hasseris, ned til Odense Aa og i hovedstadens jyske forældrelejligheder skal have mere frihed, mens de mindre bidragsdækkende borgere skal tvinges til at være mindre syge, komme i arbejde og holde med at ryge og drikke. Ha, ha, ha!

Robert Kroll nævner de mange stoffer og stofforbindelser. Jeg husker, at man havde en positivliste fremfor en forbudsliste. Det ville utvivlsomt hjælpe på ihærdigheden med at tilføre fødevarer mere kemi.
Det er næppe så meget lovgivningens spredning, som dens detaljeringsgrad, der er problemet.

Claus Oreskov

Af en ny regering, budte vi afkræve, en afkriminalisering af samfundet, men ud af artiklen kan jeg forstå at det har lange udsigter. Karina Lorentzen SF, mener selv, at det er uproblematisk, at lovgive om prostitution, men er det nu så uskyldigt og lige til? Jeg vil sige tværtimod, for her er vi ved selve nerven, i den nye ”Kleeneks” kultur og livsstil. Fortalerne for ”Kleeneks” kulturens værdi grundlag deler samfundet op i rent og urent. Det urene skal skille ud, og frasorteres, så kun det rene produkt stå tilbage. Blandings produkter er per automatik urene, og det udelukker selvfølgelig, mere nuancerede synspunkter end det rå: enten eller! Således fritaget for enhver tænkning, væbnede med moral blæser nutidens politiker, til kamp imod diverse vejrmøller!
Korstoget imod købesex er udelukket et moralsk korstog. Forkæmperne for dette samfundseksperiment, har ikke andet end moralske argumenter, at komme med, og som Peter Pan engang sagde ”Hvad har moral med fornuft at gøre”? Omvendt få man kriminaliserede, en masse mennesker, dæmoniserede den maskuline seksualitet, og lagt grunden til nye gangster karteller. Efter et forbud vil livet som prostitueret blive dødsens farligt, og kriminaliseringen, af miljøet stige, fordi man bl.a. behøver flere mellem mænd og kvinder! Som den italienske økonom og borgerrets forkæmpere Loretta Napoleon skriver i sin bog: ”Rogue Economics” (findes ikke på dansk, men på svensk ”Skurkkapitalismen”), at handel med kvinder selvfølgelig forekommer hyppigst, i lande hvor der er forbud imod købesex. Dette burde imidlertid være indlysende for et tænkende menneske. Under moralens dække, er vores politikere på fuld fart, ind i den mørkeste middelalder, hvor kontrol med menneskekroppen, er vejen til den totale sociale kontrol! Man skal ikke læse mange sider i Sigmund Freud bøger for at forstå dette, og da slet ikke i Wilhelm Reichs ”Fascismens massepsykologi”. Her skæres sammenhængen mellem, social kontrol med kroppen, og det totalitære individ, nærmest ud i pap.
PS: Det skær i mit indre, med millioner af skarpslebne barberblade, hver gang en ny gymnasium pige fra Enhedslisten, SF eller Socialdemokratiet, med uendelige naive øjne, toner frem på TV skærmen, og belære os om at sex er noget, man bare kan lade være med – vi er på vej ind i det totale kontrol samfund - kære medborgere.

Sidst højrekræfterne sad ved bordenden eksploderede lovmasse, regelsæt osv også ... ved ikke om Rasmussen (I) gjorde det bedre, men den der tro, på at de borgelige partier ikke bryder sig om love og regler ... det er varm luft i en utæt plasticpose.

Og har vi ikke haft grund til at vide det før, så ved vi nu efter ti år med Rasmussen (II) og (III), at de siger ét og gør noget andet ... de lyver.

inge Christoffersen

Der er langt fra København og Bruxelles til Vestjylland, så reglerne slår aldrig så hårdt igennem ovre hos os:)

'Selv om det historisk set er venstrefløjen, der er berygtet for forbudsiver og detaillovgivning,'

Den påstand forlanger jeg at Neel Gjertsen dokumenterer .. Det er måske 'venstrefløjen' der er skyld i Lov om Euforiserende Stoffer, 1000-kroners bøder for at køre uden ringeklokke eller pisse i en port eller 14-årige i fængsel ? Eller de 500 milliarder registreringer af vores telekommunikation der foretages årligt ?

Som sagt, jeg forlanger at der fremlægges dokumentation for denne latterlige påstand...

Toke Andersen

SF i dag er som Oldermanden i Klods Hans "Han kan ikke forstå"

Som ex. SF'er er det rystende hvor ofte nuværende SF'ere gør sig selv og partiet til grin i debatten.
Karina hvis du ikke ved hvad du taler om, vil du så ikke nok tie stille? Du gør langt mere skade end gavn!!
Det er pinligt!!

Med største naturlighed nævner Karina Lorenzen i flæng kemikalier og prostitution som to områder hvor forbud er positivt.
Det er svært at forestille sig to områder der i forhold til lovarbejdets indhold og effekt ligger længere fra hinanden.

På kemikalieområdet har vi fakta og viden. Udsagn kan efterprøves og kvantificeres. Lovgivning indgår i en cost-benefit-vurdering af skadevirkning og alternativer.
Det er i øvrigt lovgivning der skal beskytte borgerne mod en gigantisk milliard industris rovdrift på profit og rentabilitet.

I forhold til prostitutionsdebatten er de styrende begreber smag og moral. Arbitrære begreber der ikke lader sig efterprøve eller kvantificere.
Lovgivning vil altid være moraliserende og formynderisk, og beskriver som sådan nogle af laveste og mest primitive menneskelige tendenser. At lovgivningen med garanti vil have den modsatte effekt, i forhold til SFs udtalte mål, gør det ikke bedre.
Politiet får et nyt indsatsområde og organiseret kriminalitet får nye indtjeningsmuligheder. Derudover vil alle konsekvenser ramme individer, med svære personlige omkostninger.
Tilværelsen for de prostituerede vil blive endnu mere udsat og utryg, Og fra en dag tilden næste vil en lang række almindelige mænd få deres seksualitet kriminaliseret.
Det er svært at overdrive de negative konsekvenser at et lovindgreb mod prostitution eller sex-køb.
Omend det nok er rigtigt, som vi har set i Sverige, at overfladen bliver lidt pænere.
Så må vi bare håbe der ikke kommer en gavtyv og løfter tæppet - så ryger illusionen.

Jacob Rørdam Holm-Jørgensen

Kemikalielovgivningen er heller styret af fakta. Fx skal man være iført heldækkende beskyttelsesdragt for at arbejde med calciumchlorid (ufarligt). Det skyldes at hvis man er lagerarbejder og skovler det i tonsvis, så kan der komme støvgener. Det ville der også komme hvis man stod i mel hele dagen uden beskyttelsesdragt, men der er ikke forbud mod at arbejde med mel uden beskyttelsesdragt. Mel er endda eksplosivt på støvform, men politikere bruger selv mel, og så skal de ikke forbydes. Konsekvensen er at kemikere INGEN respekt har for lovgivningen om kemiske stoffer, da den ikke tager højde for forskelle i mængder og koncentration.

Til Michael Skaarup:

Hvis regel nr. 1 i dit forslag bliver gennemført, vil der jo ikke blive vedtaget en eneste ny lov! ;-)

Liliane Morriello

Demokrati ad fordøren, diktatur ad bagdøren, en nødvendig konsekvens hvis man mener at millimeterretfærdighed er retfærdig.

Mvh

Per Holm Knudsen

Når retsordfører Karina Lorentzen (SF) udtaler, at forbud mod købesex kan være godt, så er hun dels i modstrid med et flertal i befolkningen, og dels promoverer hun et af de mest retskrænkende forslag i nyere tid. Det skal være tilladt at sælge sex, men forbudt at købe sex. Salg er lovligt, køb er forbudt.

Lad os blot forestille os to andre ydelser:
Bagere riskerer mellunger, når de laver brød, derfor skal det være tilladt at sælge brød, men strafbart at købe brød.
Damefrisører får allergi- og andre skader og kan være nedslidt efter 8-9 år i faget, det skal derfor være tilladt at tilbyde damefrisørydelser, men strafbart for damerne at få farvet og klippet hår - det må de sandelig klare selv.

Sexkøbsforbuddets absurditet burde nu stå helt klart, selv for en forbudssocialist som Karina Lorentzen.

Nu er lige den med købesex-forbuds fantasien vist mere et pan-Nordisk betonfeminist-projekt.
Men ja, Karina Lorentzen er en sand mester i at opsende groteske forbuds-prøveballoner .

I øvrigt er der mere hund i hunde-kiks end der er socialisme i Socialistisk Villyparti ..

Nu er lige den med købesex-forbuds fantasien vist mere et pan-Nordisk betonfeminist-projekt.
Men ja, Karina Lorentzen er en sand mester i at opsende groteske forbuds-prøveballoner .

I øvrigt er der mere hund i hunde-kiks end der er socialisme i Socialistisk Villyparti ..

Karen von Sydow

Jeg kan efterhånden ikke længere identificere mig med Socialistisk Forbudsparti.
'Velmenende' smagsforbud har efter min bedste overbevisning intet med socialisme og det at være venstreorienteret at gøre - tværtimod. Folket har gennem historien kæmpet mod netop forbud, tvang og ulighed.

Men er forbud per definition så altid dårligt? Nej, selvfølgelig ikke, men det forbudsmaskineri SF efterhånden har fået samlet sammen har desværre en fæl lugt af elitær moralisme og akademisk bedrevidenhedsonani.

+ en snært af populisme.

Bjarke Hansen

Det beroliger mig enormt at læse ovenstående kommentarer fra Informationslæsende venstreorienterede.

Kampen mod Big Mother er åbenbart (og heldigvis) ikke en kamp os borgerlige står alene med.

Jeg kunne dog godt tænke mig at smide en ting som rygeloven ind i diskussionen som lakmusprøve af venstrefløjens fornemmelse for unødig forbudsiver. Jeg har i hvert fald stadig til gode at høre en Enhedslistepolitiker tale imod lovgivning rettet mod større folkesundhed - hvilket både er dagens og fremtidens største trussel mod den personlige frihed.

Bjarke Hansen

Jeg tror en god del af vore dages forbudsiver stammer fra en uskøn blanding af ryggeløse og middelmådige politikere, en fjerde statsmagt med storhedsvanvid og en befolkning, der ikke er opdraget i betydningen af personlig frihed og personligt ansvar.

Denne kombination giver sig uhyggeligt ofte tilkende således;

- Den fjerde statsmagt præsenterer ét eller andet som et samfundsproblem for befolkningen.

- Befolkningen reagerer ved at appellere til de 179 middelmådigheder på Tinge, fordi befolkningen ikke kan skelne mellem et samfundsproblem og menneskers personlige ansvar, og fordi befolkningen ikke har de fjerneste skrupler ved at bruge politik som løsning på alt, og dermed indgribe i menneskers personlige frihed,

- Politikerne reagere dernæst på befolkningens spontane ønske om, at politikerne "gør noget" ved netop at "gøre noget". Dette "noget" er i sagens natur altid en ny lov.

Karen von Sydow

Bjarke,
ved ikke om det var henvendt til mig, men jeg tillader mig alligevel at svare.

Jeg er STOR tilhænger af rygeloven og mener den burde udvides til også at omfatte udendørs offentlige transitaraler som fx busstoppested, togstationer osv.

Passiv rygning kan ikke forsvares - slet ikke når vi har så klar dokumentation på området. Men det er ikke det samme som agitere for et forbud mod rygning.

Bjarke Hansen

@ von Sydow

Den var nu mere rettet ud i luften mod Enhedslistepolitikere. De plejer at være ganske ivrige efter forbud og afgifter, når fx det ulækre begreb folkesundhed kommer på banen.

Men også for at lave en afvejning. Kampen mod forbudsiveren plejer ofte at stande ved steder, hvor zeitgeisten er stærk. Fx røg og alkohol i disse dage.

Vi burde også forbyde trafik, hvis vi vil bruge passiv rygning som argument for rygeloven. Så lidt gør passiv rygning faktisk. Du skal sidde i et totalt røgindhyldet lokale i virkelig mange timer, før du har indhaleret, hvad der svarer til en cigaret.

Men den passive rygning er i øvrigt det eneste bare nogenlunde meningsfulde argument, der findes for en rygelov. Men så skulle denne netop handle om offentlige arealer, som du nævner. Den nuværende handler om privat ejendom, og privat ejendom bør folk selv bestemme over.

Som venstre-orienteret mener jeg naturligvis det skal forbydes at kalde sig 'von' ..
Jeg mener også at moraliserende ikke-rygere skal tildeles invalide-pension..

Karen von Sydow

Hr. Ottesen,
så er du klar med ligegyldigheder igen. Fedt.

Men Bjarke Hansen,

som du selv siger >>Du skal sidde i et totalt røgindhyldet lokale i virkelig mange timer, før du har indhaleret, hvad der svarer til en cigaret.<<,

derfor også rygelov i semi-offentlige rum.