Embedsmænd bryder nu tavsheden om Rønn og de statsløse

I Integrationsministeriets lokaler i Holbergsgade i det centrale København har der de seneste dage spredt sig en stadig mere trykket stemning. Sagen om ministeriets ulovlige afslag på statsborgerskab til statsløse unge har siden januar udviklet sig til en retlig skandale, og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kæmper for sit politiske liv.

Ministeren har de seneste uger forsøgt at redde sig selv ved at placere skylden for den ulovlige sagsbehandling hos sine embedsmænd, men for første gang bryder enkelte af dem nu tavsheden, og deres forklaring placerer entydigt skylden hos Birthe Rønn Hornbech.

Information har talt med to kilder i ministeriet, som begge har kendskab til sagsbehandlingen af ansøgningerne fra de unge statsløse.

Og som den ene formulerer det: »Det hele kunne have været undgået, hvis ministeren i 2008 havde fulgt vores indstilling. I stedet valgte hun, at kontoret skulle fortsætte med at give afslag i strid med konventionen.«

Hele tre gange har embedsmændene ifølge Informations oplysninger således forsøgt at få ministeren til at rette op på den ulovlige praksis. Første gang i slutningen af august 2008. Anden gang i januar 2009, og endelig tredje gang i januar 2010.

Først den tredje gang besinder ministeren sig og giver besked på, at sagsbehandlingen skal ske i overensstemmelse med FN-konventionen. Og først på det tidspunkt oversender ministeren en orientering om den ulovlige sagsbehandling til Folketinget, som hendes embedsmænd har formuleret et år forinden.

Otte ulovlige afslag

Beretningen fra Informations kilder står i markant modsætning til, at Birthe Rønn Hornbech gentagne gange har placeret ansvaret for den ulovlige praksis hos embedsmændene. Hun har således talt om »en eller anden form for kortslutning« blandt hendes medarbejdere, og om at hendes jurister i Indfødsretskontoret må have »kørt med skyklapper på.«

Det er formentlig udsagn som disse, der har fået Informations kilder til at bryde tavsheden. Og selv om der fortsat er flere uklare punkter i afdækningen af ministeriets årelange ulovlige sagsbehandling, så bringer beretningen fra Informations kilder efter alt at dømme offentligheden tættere på sandheden om, hvordan skandalen har udviklet sig.

Information har tidligere afdækket, at jurister i Integrationsministeriets Indfødsretskontor i hvert fald siden 2002 har haft kendskab til FN-konventionen om statsløshed, og hvordan den skal fortolkes.

Alligevel forklarer kilderne, at det først er i forsommeren 2008, at det går op for sagsbehandlere i Indfødsretskontoret, at ministeriet i strid med FN-konventionen har givet afslag til unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark.

Det er tidligere dokumenteret, at ministeriet har modtaget én ansøgning fra en ung statsløs i 2002. Derefter går et par år, og i 2005 kommer der endnu en ansøgning. I 2006 og 2007 følger yderligere seks ansøgninger. Alle otte ansøgere får afslag på statsborgerskab.

Hen over sommeren besluttes det, at ministeren bør orienteres om problemet. Det sker i løbet af august 2008 med et såkaldt mavebælte, der er embedsmands-jargon for en skriftlig redegørelse med en indstilling til ministeren. Den ene af Informations kilder oplyser, at vedkommende har set mavebæltet, mens den anden har hørt det omtalt.

Vejen for et sådant mavebælte følger ministeriets pyramidelignende opbygning: Fra kontorchefen i Indfødsretskontoret over afdelingschefen i Udlændingeafdelingen Kim Lunding til departementschef Claes Nilas - og først derefter til ministeren.

I mavebæltet beskrives sagens principielle betydning, og indstillingen fra Indfødsretskontoret er ikke til at misforstå: Unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, skal have statsborgerskab, også selv om de ikke opfylder de almindelige betingelser.

»Det bliver klart og tydeligt indstillet, hvad konventionen indeholder, at konventionen skal overholdes, og at statsløse, der lever op til betingelserne, derfor bør optages på et lovforslag,« som denne kilde siger.

Det eneste rigtige

Birthe Rønn Hornbech er jurist og tidligere vicepolitimester i Rigspolitiet. Da hun læser embedsmændenes første mavebælte i august 2008, har hun kun én mulighed, hvis hun vil respektere loven: Så hurtigt som muligt at få rettet op på fejlen og få ministeriets sagsbehandling gjort lovlig.

Ministeren vælger en anden løsning. Inden for 14 dage kommer mavebæltet tilbage til Indfødsretskontoret. Birthe Rønn Hornbech har ikke tiltrådt kontorets indstilling om at ændre praksis over for de statsløse. Det er et indirekte, men klart signal til embedsmændene i Indfødsretskontoret om, at de skal fortsætte den gældende praksis - altså fortsætte med at give afslag, når unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark, søger om statsborgerskab, såfremt de ikke lever op til de almindelige krav.

Denne gengivelse stemmer overens med, hvad Birthe Rønn Hornbech fredag sagde i et interview i Politiken, hvor hun erkendte personligt at have kendt til den ulovlige sagsbehandling siden sensommeren 2008: »Vi er stadig ikke nået til, hvordan konventionen skal fortolkes, og så siger jeg: Gør I som I plejer, men I skal kunne finde sagerne, så vi kan genoptage dem (...) Vi giver afslag med åbne øjne, fordi jeg stadig ikke kan tro på denne her sag.«

Ingen af Informations kilder deltager i dette møde og har derfor kun oplysninger derfra på anden hånd.

Unødig nordisk høring

I stedet for at tiltræde indstillingen indkalder Birthe Rønn Hornbech til et internt møde om sagen. Her foreslår ministeren, at Indfødsretskontoret indhenter erfaringer fra de andre nordiske lande om, hvordan de fortolker konventionen.

»Det er meget underligt, at vi skal kontakte de nordiske lande. Vi ved jo allerede godt, hvad konventionen betyder for de statsløses ret til statsborgerskab,« som en af Informations kilder udtrykker det.

At ministeriet reelt spørger om noget, man godt kender svaret på, bekræftes af, at ministeriet i forvejen besidder et indgående teoretisk kendskab til konventionen.

Så sent som i begyndelsen af 2007 har jurister i departementet således leveret en udredning om FN-konventionen om statsløshed. Heri findes en korrekt fortolkning af betydningen for de statsløses adgang til statsborgerskab. Og tidligere har to chefer fra Indfødsretskontoret endda i en håndbog om indfødsretsloven gennemgået konventionen nøje.

Efter ministeren sidst i august 2008 har modtaget det første mavebælte med en indstilling om at overholde FN-konventionen om statsløshed, rejser ministeriets embedsmænd sagen om de statsløse på et embedsmandsmøde i Stockholm i oktober 2008, sådan som ministeren har bedt om. Men da flere af landene ikke ønsker denne orientering føjet til referatet, bliver det nødvendig med endnu en spørgerunde.

Derfor skriver ministeriet i december 2008 pr. mail til de nordiske kolleger efter de svar, man kender i forvejen og allerede har modtaget mundtligt: Hvordan fortolkes FN-konventionen om statsløshed? De skriftlige svar fra Sverige og Norge, som ministeriet har i hånden i begyndelsen af januar 2009, efterlader heller ikke tvivl om, hvordan FN-konventionen respekteres.

I løbet af 2008 får Indfødsretskontoret seks ansøgninger fra unge statsløse. De får afslag.

Ifølge den ene kilde udarbejder Indfødsretskontoret noget materiale i januar 2009 med de nordiske fortolkninger og lægger det op i endnu et mavebælte til ministeren. Kilden, som også har set dette andet mavebælte om sagen, forklarer, at kontoret igen gør det klart, hvilken betydning konventionen har for de statsløses adgang til at få statsborgerskab.

Desuden forklarer kilden, at et af dokumenterne til ministeren er identisk med teksten til det brev, som ministeren først et år senere - den 26. januar 2010 - underskriver og oversender til Indfødsretsudvalget i Folketinget.

Ifølge Informations kilde har det brev, hvormed ministeren for første gang orienterer Folketinget om den konventionsstridige sagsbehandling, altså ligget klar i et helt år, før ministeren beslutter sig for at dele oplysningerne med Folketinget.

Instruks: Fortsæt afslag

Ifølge begge Informations kilder giver ministeren sidst i januar 2009 en direkte instruks om, at de statsløses ansøgninger fortsat skal behandles som hidtil - selv om det ifølge oplysningerne fra Indfødsretskontoret er i strid med konventionen. Ministeren vil fortsat have, at spørgsmålet om fortolkning af konventionen skal undersøges yderligere, selv om hendes embedsmænd ikke er i tvivl om, hvordan de skal fortolkes.

Usikkerheden vokser i disse måneder blandt embedsmændene i Indfødsretskontoret. Som den ene kilde fortæller, kommer der i løbet af 2009 konstant nye meldinger om, hvordan ansøgningerne fra de statsløse skal håndteres.

»Det var ikke nogen rar situation,« siger kilden.

Selv om embedsmændene ved, det er konventionsstridigt, underskriver de det ene afslag efter det andet til statsløse unge. I løbet af 2009 bliver det til i hvert fald 14 ulovlige afslag.

I januar 2010 sender Indfødsretskontoret så ifølge den ene kilde endnu et mavebælte til ministeren. Også dette tredje mavebælte har kilden set. Og først nu besinder ministeren sig.

Det sidste ulovlige afslag fra ministeriet sendes den 26. januar 2010 - samme dato, hvor ministeren underskriver det brev, som har ligget klar i 12 måneder, og sender det til Indfødsretsudvalget.

I de følgende måneder venter embedsmændene i Indfødsretskontoret på en reaktion fra politikerne i Indfødsretsudvalget. De er klar over, at de har sendt en tikkende bombe af sted til Christiansborg, og de føler sig overbevist om, at der vil komme en kraftig reaktion ikke mindst fra oppositionen. Men det sker ikke.

Tilsyneladende forstår ingen af udvalgets medlemmer, hvad ministeriet i realiteten forklarer: At ministeriet i årevis har set bort fra FN-konventionen om statsløshed.

Efterspillet

Dagen efter Information den 11. januar 2011 bringer den første afdækning af skandalen, afviser ministeren at tale med avisen. Men til P1 Orientering siger hun:

»Jeg kender ikke noget til, at nogen som helst politiske chefer skulle have givet ordre om noget andet, og jeg har jo i hvert fald, så længe jeg har været minister, været af den opfattelse, at der har været administreret korrekt, fordi alt andet ville være i strid med mine direktiver og min grundopfattelse af tingene, nemlig at konventioner skal holdes.«