Læsetid: 3 min.

Enhedslistens 12 dage i krig

Nu har de fortrudt igen. Men selv landets mest venstreorienterede parti, Enhedslisten, lod sig i 12 dage influere af snart 10 års dansk krigsdeltagelse, da partiet besluttede at støtte en intervention i Libyen, mener kritikere internt i partiet
Nu har de fortrudt igen. Men selv landets mest venstreorienterede parti, Enhedslisten, lod sig i 12 dage influere af snart 10 års dansk krigsdeltagelse, da partiet besluttede at støtte en intervention i Libyen, mener kritikere internt i partiet
1. april 2011

En kovending. Det er, hvad Enhedslisten har foretaget, efter at partiet onsdag aften meddelte, at det ikke længere bakker op om den danske krigsdeltagelse i Libyen. Hermed er Enhedslisten vendt tilbage til et velkendt standpunkt, efter at partiets antimilitaristiske kritiske røster begyndte at råbe højere.

Selv om folketingsgruppen afviser, at det var den interne kritik, der førte til holdningsskiftet — men derimod den opfattelse, at koalitionen og den danske regering har overskredet FN's mandatet.

Alligevel mener en række røster i partiet, at beslutningen om at bakke op om den internationale intervention var uovervejet og forhastet.

Hastig beslutning

Nogle mener ligefrem, at folketingsgruppen og partiledelsen har ladet sig rive med af en stigende dansk forkærlighed for militær indgriben i verdens konflikter.

Beslutningen skulle træffes i en fart fredag den 18. marts, og med partiets fælles årsmødebeslutning fra 2009 om, under særlige omstændigheder at bakke op om international militær indgriben i baghovedet vedtog en næsten enig hovedbestyrelse og forretningsudvalget at bakke op om den danske deltagelse.

Men som de små to uger passerede, begyndte det at knirke i baglandet. Ikke alene var diskussionen højlydt på interne debatfora og på hjemmesiden Modkraft.dk, situationen i Libyen udviklede sig desuden. Hvad der startede som en indgriben for at beskytte civilbefolkningen i Benghazi, endte som en international indblanding i en uigennemsigtig borgerkrig. Og med den begrundelse trak Enhedslisten sit mandat fra forliget.

Men med lidt mere refleksion kunne man have forudset den udvikling, lyder det fra Michael Hertoft, der sidder i Enhedslistens hovedbestyrelse og var én af to, der stemte imod forslaget.

»En krig starter altid med, at nogen ytrer et meget smukt motiv, men så udvikler det sig meget anderledes, for krigen har sin egen dynamik, og derfor finder jeg det mærkeligt, at hovedbestyrelsen var så enig, som den var. Man følte sig desperat for at gøre noget,« siger han.

En reel frygt

Beslutningen om at bakke op om en krigsdeltagelse blev slet og ret truffet for hurtigt, mener hovedbestyrelsesmedlem og tidligere medlem af folketinget, Jørgen Arbo-Bæhr: »Det var problematisk, at man skulle tage beslutningen på så kort tid. Skal man sige noget om krig, så skal man tænke sig grundigt om. Men det gælder for alle partierne.«

Hovedbestyrelsens beslutning var påvirket af de truende meldinger, medierne bragte fra Libyen. Muammar Gaddafi var på vej til Benghazi, og her skulle oprøret slås ned, sandsynligvis med omfattende massakrer på civile. Den bekymring anerkender tidligere folketingsmedlem og medlem af hovedbestyrelsen for Enhedslisten Rune Lund — men den var også uunderbygget, mener han.

»Bekymringen var reel. Men jeg ser også, at vi selv helt ind i Enhedslisten er blevet ramt af, at Danmark har været i krig i 10 år. Det er blevet en normaltilstand — og det giver en anden debat med et overdrevent fokus på såkaldt militære løsninger,« siger Lund, der stemte blankt til forslaget og medvirkede til at mobilisere noget af den modstand mod beslutningen, som ulmede i baglandet.

Uenighed

Den danske deltagelse i Irak og Afghanistan har domineret udenrigspolitikken og igennem de seneste 10 år har Danmark har forladt den passive rolle, og står nu i frontlinjen, når der skal kæmpes internationale kampe i demokratiets navn. Det kan heller ikke undgå at smitte af på Enhedslistens overvejelser, pointerer Anna Rytter, der er folketingskandidat for Enhedslisten.

»Alle lader sig influere af krigsdiskursen — også Enhedslisten. Det spiller en rolle, hvem der sidder i toppen af Danmark, og det smitter selvfølgelig i særdeleshed af på folketingsmedlemmerne i partiet, der har deres daglige gang på Christiansborg,« siger hun.

En af de rutinerede og velkendte stemmer i Enhedslisten, tidligere medlem af folketinget Keld Albrechtsen, mener dog, at folketingsgruppen rystede på hånden for tidligt i stedet for at sikre sig, at risikoen for en Gaddafi-massakre ikke længere var til stede:

»Jeg ville nok have foretrukket, at man havde ventet til, man reelt havde fået sikret befolkningen. Det er jeg ikke helt overbevist om, at man har endnu,« siger han og afviser det argument om, at FN's mandat var overskredet.

»Partiets fortolkning hedder, at krigsførelsen går længere end FN's mandat. Det er efter min mening en overordentlig vanskelig diskussion. Mandatet er ikke krystalklart formuleret, og det vidste man jo allerede, da man traf beslutningen,« siger Keld Albrechtsen.

Men Anna Rytter mener, at partiet nu har gjort det rigtige og lyttet til vælgernes ønsker:

»Nu skal vi ikke længere lade vores beslutninger afgøre af Christiansborgs dagsorden, nu skal vi lytte til de antimilitaristiske mennesker, der igennem de sidste 14 dage har manglet en repræsentation i Folketinget.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

(..) nu skal vi lytte til de antimilitaristiske mennesker, der igennem de sidste 14 dage har manglet en repræsentation i Folketinget.«

Og hvis de boede i Libyen, havde Gadaffis milits og lejesoldater slagtet dem som nogle af de første.

Hvor er det dog nemt, at sidde i Danmark og være fredhellig, uden at ville løfte andet end sin pegefinger mod verdens mange tyraner.

Og Enhedslisten påstår ovenikøbet at de kæmper for de svage, uden at turde indse, at det kan være nødvendigt at slås, også med livet som indsats.

Formentlig er det også derfor, at ingen tager partiet alvorligt. Når de siger at de vil dø for de svage, mener de i virkeligheden bare, at de svage må dø.

Måske skulle de kalde sig Darwin Partiet, og lade naturen gå sin skæve gang...

Hvis andre mennesker ikke hver dag, med livet som indsats, forsvarede vores frihedsrettigheder, bl.a. dem vores artfæller fra Enhedslisten dagligt nyder godt af, ja, så var de, som en i forvejen sjælden art, uddød for længe siden.

Der må være mange i Helvede og dens forgård, som i disse dage får sig et godt grin over Enhedslisten ufatteligt naive verdenssyn, men heldigvis er der andre som tør se verden som den er og handle derefter.

Et par af vores avancerede F16 fly har f.eks vist sig at være ganske effektive, når det drejer sig om civiliseret kommunikation med et vanvittig og blodtørstig regime.

Verden vil altid være er ond, og det kan gode hensigter og rituelle besværgelser fra Enhedslisten aldrig kunne lave om på, og var det ikke lige fordi at de revolutionære og deres familier der har levet med en pistol for panden de sidste 42 år, og nu koldblodigt myrdes en efter en, så var tankegangen ellers ganske sød og eventyrlig...

Søren Kristensen

Måske skulle man samtidig med kontrol af luftrummet over en del af Libyen have oprettet en "safezone", som oprørene kunne søge tilflugt i, altså et større landområde som Gaddafi med sikkerhed ikke har eller får kontrol over. Hvad oprørerne så finder på uden for den zone er på eget ansvar. En sådan strategi vil tvinge Gaddafi tilbage i rollen som enten aggressor (hvorefter det er helt legitimt at "tage ham ud") eller ind i rollen som forhandler. Så længe koalitionens intervention har karakter af angrebskrig gives der alt for mange billige points til Gaddafi, mens koalitionen får sværere og sværere ved at putte sig under sit oprindelige mandat. Fint nok at beskytte nogen, hvis det bare er det man gør.

Erik Jensen, hvor ere det dog en plat 'argumentations-form' du benytter .
Du påstår at Enhedslisten tilhører en anden art og at denne art skulle gå ind for 'nedslagtning af civile' .

Du bedes venligst dokumentere at der er nogen som helst civile der er blevet 'nedslagtet' i Libyen .

Ja, der er nok røget nogle 'oprører', men som alle billeder fra Libyen tydeligt viser er disse bevæbnet til tænderne og kan vel næppe kaldes civile ?

Jeg synes, det er noget af en udmelding at hævde, der er tale om en kovending. Enhedslisten stillede lige fra starten nogle meget skrappe betingelser for at ville støtte krigen. Det ville da først være en kovending, hvis Enhedslisten valgte at støtte krigen på trods af, at betingelserne ikke var opfyldt.

Jens Thorning

Det er forbilledligt logisk - eller for at tale VKO-sprog "rent faktisk helt efter bogen og sådan set ikke noget at komme efter", at Enhedslisten først støtter indsatsen for at standse en massakre på civile oprørere og derefter trækker støtten tilbage igen - der er ikke tale om at fortryde - når USA som ventet viser sig ude af stand til at forstå FN-mandatets begrænsninger. Godt gået og respekt!

Henning Ristinge

man har 'lyttet til vælgernes ønsker' fortæller :Anna Rytter os glædetrålende.

Så langt er man nu kommet at man ikke længere mener man har en forplitigelse til at lede, men derimod skal ledes af vælgernes luner.

Man kan måske argumentere at beslutning var forkert i første omgang,

Men med en kovending på bare 12 dage og uden reel grundlag eller nogen ny udvikling at læne siig op af demonstrerer man også i den grad sin manglende modenhed og evne til polisk ansvar.

Anne Marie Jensen

Det er vist en tolkning, Ristinge.

Det er journalisterne, der taler om vælgere. Det Anna Rytter siger er:

»Nu skal vi ikke længere lade vores beslutninger afgøre af Christiansborgs dagsorden, nu skal vi lytte til de antimilitaristiske mennesker, der igennem de sidste 14 dage har manglet en repræsentation i Folketinget

Dvs medlemmer og sådan nogle som mig og en del af mine venner og familie. Det er det man med andre ord kalder et bagland. Hatten af for det.

Stem på Anna Rytter!

Henning Ristinge

Næ - det er ikke en tolkning - det var et citat. Hun mener sikkert hun er leninist :) - en antimilitaristisk leninist der mener at partier skal lade sig lede af stemningsskift, hysterisk pressedækning og lunefulde vælgere - en joke!

I netop dette øjeblik skyder snigskytter på alt hvad der bevæger sig i rundt i gaderne i havnebyen Misrata, der om bekendt er er omringet fra 3 sider af Gadaffis militser og hvor civile mænd, kvinder, børn, ja selv hunde nedskydes koldblodigt.

Tjek nyhedsstrømmen på nettet fra CNN og Al-Jazera til dels Al-Arabia, der dog er på arabisk sprog og prøv også at læse andre aviser end Arbejderen og Modkraft

Så sent som i går stod der feks i Politiken med Ritzau som kilde; http://politiken.dk/udland/ECE1241405/noedhjaelp-naar-frem-til-belejret-...

»Vi mangler både personale, medicin og udstyr«, fortæller lægen Ali El Misrati, mens han forbinder benet på en patient.

»I dag er der foreløbig kommet 40 patienter ind. Det er en stille dag«, siger Misrati, der selv har mistet tre fætre i krigen.

Lægerne på hospitalet (i Masrata) vurderer, at der kommer mellem 50 og 70 patienter på en gennemsnitlig dag. Tre fjerdedele af dem er civile, og hver dag dør mellem fem og 15 af patienterne.

En talsmand for oprørerne siger, at 20 personer blev dræbt af Gaddafis snigskytter i byen onsdag.

»Kun tre af de døde var oprørere, resten var civile«, siger talsmanden.

Plat ‘argumentations-form’ siger du.

Tjaa - sandheden om konsekvensen af Enhedslisten virkelighedsopfattelse kan være svære at acceptere - også for os andre...

Jens Andersen

Det er nemt at være imod. Og Enhedslisten og dens medlemmer har altid været gode til at sige nej.
Det har været umådelig svært for partiets 'topfolk' at stemme ja til et beslutningsforslag, der omhandler anvendelse af militære midler, men i den konkrete akutte situation vejede ønsket om at redde oprørernes liv tungere end automatreaktionen om at sige nej og holde sig udenfor. Dog var det vigtigt for EL, at der var nogle ekstra betingelser, der skulle overholdes, og disse betingelser fik man positive svar på fra Udenrigsministeren og Forsvarsministeren. De fleste fra ELs Hovedbestyrelse har redegjort for, at det ikke var en forhastet beslutning, der blev truffet. Alt blev vendt og drejet, og der er ingen tvivl om, at der var mange negative konsekvenser ved at stemme for. Men oprørernes liv var vigtigere. Og deres liv kunne reddes ved at indføre flyforbud.
Det har hele tiden været klart, at de øvrige danske partier havde andre og mere vidtgående årsager til, at de ville i krig, men det er for så vidt ikke noget, man kan bebrejde Enhedslisten. De er kun ansvarlige for deres egen holdning. Derfor var det også en helt logisk konsekvens, at man måtte trække sig igen, da Udenrigsministeren i Udenrigspolitisk Nævn i tirsdags ikke længere ville leve op til ELs betingelser. Så kan EL selvfølgelig ikke længere være med.
At der er kritikere i baglandet, er soleklart. Enhedslisten er et parti med mange aktive og politiske medlemmer, der mener mange forskellige ting - og der er ikke som i de andre partier en topstyrende ledelse, der kan kvæle debatten - og især i en sag som denne vil bølgerne gå højt. Det kan ikke være overraskende for nogen.
Men kritikerne har sagt det samme hele tiden og gør det stadig. De kritiserer den oprindelige beslutning ved at kalde den 'panikagtig' og 'uovervejet', selvom dem, der traf den, gang på gang fortæller en anden historie. Og de kommer ikke med alternativer. Når der ikke er alternativer er den eneste anden løsning at lukke øjnene for, hvad der sker, og det er en utrolig kynisk måde at tænke på. Man kan mene, at 10.000 dræbte ud af en befolkning på 6,5 million ikke er alvorligt nok til at gøre noget, men det er heldigvis ikke alle, der tænker sådan. Og man kan mene, at der skal være beviser - 'lig på bordet' - før man kan vide, om der ville have været en massakre. Men når først beviserne er der, så er det altså for sent!
Enhedslisten er det eneste parti i DK, der insisterer 100% på, at FN-resolutionen skal holdes, som den var tænkt (flyveforbudszone uden regimeskifte). Og tak for det!
Der er ikke tale om, at EL har foretaget en 'kovending'. Det er Udenrigsministeren, der har det. Hun er gået fra at støtte ELs betingelser til at afvise dem på 12 dage. ELs holdning til aktionen er den samme.
Kritikernes holdning er også den samme, og fred være med det. Men der findes også mere nuancerede holdninger blandt ELs medlemmer. De nuancerede holdninger sælger dog ikke ret mange aviser...

Emil Edelgart

@Ole Wolf

Det var åbenlyst for enhver med mere end to hjerneceller at gnubbe sammen, at resolutionen ikke ville blive overholdt af hverken regeringen eller USA—om Enhedslisten har været naive eller haft bagtanker med støtten, så er ingen af delene klædeligt.

Henning Ristinge

Sige nej patiet :)
De ville også på det bestemteste have modsat sig et indgreb i Rwanda - heller massemord end risikere et medansvar for noget-som-helst

Karen von Sydow

12 dage, 12 minutter...

...må bare håbe, at Helle & Villy ikke bliver afhængige af Ø's mandater efter et valg.

Please.

En perlerække af fejl: "kovending" i overskriften, hvor står det i teksten?
Og så er der spørgsmålet om hvem der viser vejen: "vælgerne" eller folketingsmedlemmerne: i EL's terminologi hedder det baglandet og for at understrege baglandets betydning er der vist et rotationsprincip i partiet, så partiets repræsentanter præcis ikke bliver forført af talen i Folketinget.
Og hvordan behandler artiklen egentlig grundlaget? FN 1973 er uklar og åbner for forskellige fortolkninger: på militært niveau, på politisk niveau og formentlig andre niveauer. Derfor kan man da godt sætte sig ind i at udfaldet af tolkningerne kan forandres af den aktuelle situation.
Men for at komme derhen må man opgive sin krigs-entusiasme (for nu at bruge et pænt ord for krigsliderlighed) og ikke falde i samme faldgrubber som Erik Jensen ("Og hvis de boede i Libyen, havde Gadaffis milits og lejesoldater slagtet dem som nogle af de første.
Hvor er det dog nemt, at sidde i Danmark og være fredhellig, uden at ville løfte andet end sin pegefinger mod verdens mange tyraner.") 1. Men nu bor de jo lige præcis ikke i Libien? og er derfor ikke direkte part i opstanden. 2. hvor mange af verdens tyranner er det vi "løfter pegefingeren" overfor? Allesammen, de fleste, dem der truer vores økonomiske interesser, eller bare en som visse partier tror, de kan score stemmer på at angribe?
Jeg er bange for at pressekampagner har gjort det absolut lettest at sidde på Christiansborg og sende soldater i døden. Det letteste valg er vist ikke at sige nej til krig

Henning Ristinge

12 dage!!! og en situation der i det store hele er uændret!

Ja tillidsvækkende modenhed er ikke det der præger billedet - populisme er tættere på!

Man kunne i det mindste have knebet røvballerne sammen og set tiden lidt an - det er højest tænkeligt at der opstår en situation hvor man med værdighed kunne have trukket følehornene til sig. Det her - derimod - ligner bare i den grad manglende rygrad.

Tillidsvækkende er det sandt for dyden ikke.

Curt Sørensen

Så er von Sydow der igen med sin indoktrinerede krigsliderlighed og forudfattede fordomme om et lille venstrefløjsparti der søger -noget famlende- at manøvrere op mod strømmen.
Og så kan man iøvrigt rejse spørgsmålet: Hvornår har noget som helst andet dansk parti gennem de sidste mange år indrømmet, at man tog fejl? Standardreplikken har jo været og er at "der er ikke noget at komme efter".
Det største problem i dag er de danske politikeres og den danske befolknings enorme krigsbegejstring ( i ly af stormagterne, kan vi sandelig også være med! ) og den oppustede selvglæde og fordomsfuldhed. Det er 1864 om igen, men i en ny international konjunktur. Nej, "hvor vi dog gungrer" sagde musen til elefanten da de løb over broen.

Jens Andersen

@ Henning Ristinge:
Situationen er ændret ved, at Udenrigsministeren har ændret betingelserne. D. 18. marts ville hun gerne leve op til ELs betingelser - d. 29. marts ville hun ikke længere.
Og da betingelser er betingelser, så er valget ikke svært.
Det er muligt, at det er svært at forstå for nogen...

Karsten Olesen

Oprøret i Libyen statede i januar med besættelser af tomme lejligheder og protester mod korruption:

(ligner det ikke noget vi kender?)

"Protests in several cities in Libya continued for a third day over the late completion of government subsided housing.
Last night hundreds of people broke into vacant houses and took over about 800 vacant units in Bani Walid city (180 kilometres south east from the capital, Tripoli).

Several activists on social network sites reported that over 600 units in similar projects in Benghazi were taken over yesterday by protesters that have been waiting for years to move in to their homes.

The Libyan government has run subsided housing projects for poor families in several cities for years. However local authorities in some projects postponed the delivery of hundreds of housing units to the owners who have already signed contracts and paid most of the installments.

“Bani Walid has no basic services; thousands of people are without houses and the local authority is corrupted, it only delivers services with bribes. Nothing will make Bani Walid calm but freedom, justice and transparency.”

http://english.ahram.org.eg/News/4032.aspx

"Gaddafi privatized 306 major industries, signed a declaration with Condoleezza Rice in joining the World Trade Organization (WTO) and imposing the criteria and requirements of the International Monetary Fund (IMF)

... the uprising in Libya, which in its initial phase had the same character and quality, particularly amongst the working class given 30 percent unemployment and an 85 percent increase in food stuffs over a space of just months - a crisis for the population.

http://www.presstv.ir/detail/172011.html

Det er altså de nyliberale levevilkår der er årsag til opstanden.

- Men en alliance mellem BZere, islamister og CIA-agenter vil næppe holde længe.
De fattige libyere har ikke fælles interesser med udenlandske koncerner, gamle regimetopfolk, NATO og CIA.

Henning Ristinge

Det mest præsise i den der er ordet "famlende" Curt - proletariates spydspids famler. Det er da i øvrigt flintrende ligegyldigt om der er 'krigsbegejstring' eller ej - det kan der ikke være et kriterie dfor at sige enten je eller nej hvis man altså er et seriøst politisk parti.

Så hvis folket var blevet begejstret over et militært indgreb i Rawanda i 1996 - så ville dui have sagt nej - er det det Curt. Hvor blir din marxistiske analyse af?

Så meget for effekten af den militære indsats: "12 dage!!! og en situation der i det store hele er uændret!"
Og hvor stammer informationen fra? Hver gang man ser billeder fra Libien, ser man (mindst) en sønderskudt kampvogn, som udlægges som Gadaffi-udstyr.
FN s sikkerhedsråds beslutning 1973 var svar på libiske oprøreres bøn om "no-fly-zone", så det er forhåbentlig opnået eller på vej til at blive det. Efterfølgende har diskussionerne bevæget sig om spørgsmålet: hvad så? men jeg har ikke set internationale beslutninger, som fører videre (landtropper, målrettet nedkæmpning af Gadaffi eller lignende). Derfor er situationen forandret.

Karen von Sydow

Curt Sørensen,
krigsliderlig? Hvad ved du egentlig om mit påståede intime forhold til tanks, kampfly og geværer? Intet. At du opfatter mig som indoktrinerende må opfattes som et kompliment - der må jo være noget i dig, der føler sig draget.

PS forudfattede fordomme er en pleonasme - vælg én og slet den anden.

Tak til Karsen Olesen for det informative indlæg - det ser ud til at være et fællestræk for oprørerne i Mellemøsten og Nordafrika: hvad pressen og politikerne i Vesten udlægger som trang til diplomati rummer et element af social utilfredshed.
Det bliver interessant at se resultaterne; indtil videre har f.eks. militæret beholdt magten i Egypten og stoppet protesterne.
Men vi får se
(jeg håber mit danske er på et niveau, som kan tilfredsstille selv Karen von Sydow, for dette debat-forum er vist ikke specielt velegnet til at instruere i dansk - kør bare på Curt..)

Bjarne Hansen

Erik Jensen, pensioneret tjenestemand:

Vi må også heller se at få kridtet skoene og komme afsted til Syrien inden at Regeringen slagter Civilbefolkningen.

Vi må vist også se at komme i gang med en flyveforbudszone over Gaza og Vestbredden,

Og i Elfenbenskysten er vi nødt til at invadere, for der har ingen af parterne fly som vi kan forbyde.

Og Bahrain, og Yemen og Burma og Kina og Pakistan og og og osv.

Mikkel Bang Jørgensen

@Henning Ristinge grundlaget for at stemme FOR en NFZ i Libyen er at finde i en belslutning på Årsmødet i 99 der handlede om at undgå folkemord i fremtiden. Argumentet var at undgå situationer netop i Rawanda, hvor der ikke var interesse overhovedet fra resten af verdenssamfundet.
Altså er truffet en demokratisk beslutning om at EL ikke for en hver pris er passifister.
Selv er jeg medlem af EL, og jeg støttede op om beslutningen om at støtte NFZ, og jeg havde gerne set at partiet havde fortsat støtten. Men sådan er det. EL er et parti med højt til loftet, og uden topstyring. Og tak for det - vi tager gerne debatten internt.

@Bjarne Hansen: så du er altså tilfreds med regimerne i Sydamerika (Columbia, Venezuela f.eks.), og Mellemamerika og du finder Mugabe helt acceptabel? Jeg spøger bare for at udbygge din pointe: militær indgriben med det påskud at man vil støtte udbredelse af demokrati er så falsk som noget

Bjarne Hansen

@Bjarne Hansen: så du er altså tilfreds med regimerne i Sydamerika.

øhh, hvor har jeg da skrevet det?

Nej jeg synes bare ikke at jeg gad at liste alle de lande hvor man groft krænker menneskerettighederne.
For det er vel alligevel utopisk at tro at vi ville indføre en NFZ over USA, på trods af at landet begår krigsforbrydelser og krænker menneskerettigheder i det meste af Syd og Mellemamerika. Og iøvrigt undertrykker en stor del af sin egen befolkning.

Mugabe er jo det sædvanlige eksempel på at Vesten er bedøvende ligeglade med Afrika´s folk, med mindre at de bor oven på store naturressourcer vi kan bruge i vores industri. Og så plejer vi jo dog at korrumpere dem så de slår hinanden ihjel. Del og Hersk princippet.

Jeg kan jo også nævne Emiraterne og Saudi-Arabien som vi også glad og gerne holder hånden over, selvom de er de værste af alle svin i verden.

Khadaffi er blevet de industrialiserede landes Had-Ikon nr. 1. blot fordi han sidder oven på en af verdens største Olierforkomster.
Havde han være Diktator i et forarmet luset land uden nævneværdige ressourcer, så var der ingen der ville tage notits, af hverken ham eller det folk han mishandlede.
Så vi kan konkludere at Vestens vilje til at befrie undertrykte folk, er afhængig af om de har noget vi kan bruge.

Bjarne Hansen

Uanset hvor grusomt slagteriet i Rwanda må forkomme.

Så er det et resultat af at Belgierne ophøjede Tutsierne til Elite i forhold til Hutuerne, som så gik amok. Hverken Frankrig eller Belgien var uvidende om at det måtte komme, men det var nok voldsomheden der kom bag på dem.

Århundredes ydmygelse og undertrykkelse udløste et fuldstændigt vanvittigt blodbad, som Koloniherrerne lagde kimen til.
Næsten ingen hvide kom noget til.

Havde der været store Olie eller Guld/diamantforkomster, så kan vi være sikre på at Oprøret var blevet kvalt på stedet, i hvert fald, for i det mindste at bevare infrastrukturen intakt.

og mange af de grusomme metoder, som bruges af lokale i etniske opgør, har de lært af de europæiske kolonisatorer. Vi har en grum og grim arv.
Og ja, det er svært at lave enkomplet liste, præcis min pointe

Slettet Bruger

Når der bruges så meget tid på diskussioner af denne slags og alle tilsyneladende går ind for menneskerettigheder, demokrati, fred mv, så kan det til tider undre hvor lidt energi, der i øvrigt bliver lagt i at fremme en sådan udvikling og på tidspunkter hvor lokummet ikke brænder med tv billeder, da der her burde være særlig god mulighed for at gøre en forskel uden bomber.

Det er jo ikke fordi man ikke ved, hvor i verden det kan eksplodere næste gang, men den manglende egentlige interesse kan også ses ved midlerne afsat til krudt og kugler i forhold til budgettet vedr. dialog, samarbejde og demokratisk udvikling eller ved politikernes egen adfærd, deres almindelige retorik og attituder. De emmer jo sjældent selv af imødekommenhed over for personer af anden observans eller folk uden for egen interessesfære og forretningsområde, men snarere virker det som de konstant ligger i krig med hinanden på ord med stejlhed og gensidig tilsværten, automatreaktioner om sanktioner over for andre organisationer, appeller egnet til at vække vrede og misundelse i befolkningen, om steder man ikke må rejse til eller personer, man ikke må samarbejde med, da dette er at blåstemple alt hvad disse står for. I så fald burde man vel boykotte næste folketingsvalg.

Henning Ristinge

Mikkel – jeg er fuldkommen på det rene med at netop denne her beslutning var klart en der krævede hår på brystet og is i maven hos ELs ledelse. Jeg havde forventet at man også ville tage den lette rute dennegang. Jeg var derfor voldsomt imponeret da man sagde ja. Uanset at man i dennesituation pludselig ville skulle finde sig selv på samme side som NATO og USA. Jeg tænkte at det var fandeme flot, her er et parti der tør stå fast på en principiel holdning. Det ser sgu ud til at der er en reel mulighed for et fremtidigt venstrefløjsparti. Virkeligheden er jo at du lige som jeg ved at der er folk på fløjen som er så forbenede at de ville have sagt nej selv til et militært indgreb i Rwanda. Jeg er fuldt på det rene med at der ville kunne komme en situation hvor også jeg ville sige – EL – ja intet venstrefløjsparti med respekt for sig selv bør være med længere. Men virkeligheden er at man sprang fra meget meget før vi havde en sådan situatiion og det er sgu næsten værre end noget andet. Hellere have mod til at begå en fejl end at sidde med hænderne i skødet eller stikke halen mellem benenen når det virkeligt gælder. Det her er sgu for ringe – og hvor er der en sammenhængende politisk analyse og strategisk overvejlese, sandgheden er at der ingen er, man blev bare bange for sin egen skygge. Marx sande arvtagere?

@ Henrik Wagner: Fremragende kommentar!

For de penge man har brugt på Afghanistan og Irak kunne man let have skabt grundlaget for demokrati og en kritisk offentlighed i en række afrikanske lande.

Problemet imidlertid nok mestendels, at demokratisering ikke er særlig tungtvejende i planlægningen af disse interventioner på højeste niveau, hvilket andelen af penge man bruger til civil genopbygning alene synes at indikere.

Såvel Irak som Afghanistan og Libyen giver klart mere mening når de anskues i et dominanspolitisk perspektiv.

Interventionen i Libyen, tror jeg først og og fremmest handler om kontrollere Kina og Ruslands virke på kontinentet. Olien har man for længst fået fingrene i og påskuddet om, at det hele handler om at beskytte civilbefolkningen kan man jo nærmest kun grine af i lys af hvad og hvem men ellers støtter og profiterer på i regionen.

Interventionen bør ses som en del af et mønster hvor især skabelsen af AFRICOM er et væsentligt element.

Bjarne Hansen

- Vores operation slutter den dag, der ikke længere er en trussel mod civilbefolkningen, men det er ikke til at vide, hvornår vi kan erklære, at de civile er uden for fare, siger Natos generalsekretær.

Denne udtalelse er jo fuldkommen absurd.

Hvornår kan man erklære Civile uden for fare i en Borgerkrig?
En borgerkrig er jo som navnet antyder, at Civile griber til våben.
Konklusion: NATO bliver ved, til det ikke længere er en Borgerkrig.

Anne Marie Jensen

Thomas Bonde

"Interventionen i Libyen, tror jeg først og og fremmest handler om kontrollere Kina og Ruslands virke på kontinentet. Olien har man for længst fået fingrene i og påskuddet om, at det hele handler om at beskytte civilbefolkningen kan man jo nærmest kun grine af i lys af hvad og hvem men ellers støtter og profiterer på i regionen. "

Enig i det meste, men i forhold til det citerede: Både og!

For et par af stormagterne, måske i særdeleshed Frankrig, synes det i høj grad at handle om indflydelse. Men olien er ikke "for længst sikret". Noget af olien - men langt fra hovedparten - er på udenlandske selskabers hænder. Og her har vi med olie af meget høj kvalitet at gøre. For EU-landene handler det ligeså meget om at sikre en stabil partner i "energisamarbejde" hvadenten dette "samarbejde" bliver ved at lade BP pumpe olien op eller om det skal ske ved at sikre en vesten-venlig stat under det kommende regime. Der er ikke een men flere årsager her - men olie er så sandelig en af dem.

@ Anne Marie.

Olien er fortsat på statslige hænder, men man samarbejdede indtil for nylig med en række udenlandske selskaber om udvindingen som denne grafiske fremstilling illustrerer. Olien er altså de facto i hænderne på de udenlandske firmaer, da libyerne næppe ville kunne overtage udvindingen uden deres hjælp og derudover vil det sandsynligvis være et krav fra interventionsmagternes side, at man liberaliserer når Gaddafi er væltet.

Dette er i øvrigt ganske interessant!

Anne Marie Jensen

@ Thomas Bonde

Du poster mange links. Det er svært at nå at læse dem alle. Men jeg skal prøve at finde tid i løbet af weekenden.

God weekend.

Ps. @ alle krigsmodstandere:

Der er som mange sikkert ved arrangeret en bred folkelig protest imod den borgerlige regerings rædselsregime imorgen i København under parolen "Vi tager Danmark tilbage - afskaf VKO". Der vil være diverse såkaldte fordemoer, der senere vil mødes med den store fælles demonstration. En af disse fordemoer er denne http://www.modkraft.dk/kalender/article/nej-til-krig-vi-tager-danmark

@Henrik Wagner: glimrende kommentar og helt rigtig konklusion.
Ang. deltagelse ved folketingsvalg: helt at blive væk: svært at skelne fra ren dovenskab. stemme blankt: har politikerne besluttet ikke at tælle op

Thomas Bonde

Dit link til Libyan rebel commander..

Hvis opstanden mod Gadaffi er ledet af al-Qaeda er farcen total.

Ellers linker siden til flere related articles der bestemt antyder at dødens købmænd er på spil. f.eks. denne http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/africaandindianocean/libya/840...

Der er jo nok en grund til at det "neutrale" Sverige gerne vil med. Saab mangler den reklame "Eurofighter" henter .

Endeligt har det fra begyndelsen stået mig klart at oprørerne ikke kan vinde selv. Steffen Jensen dokumenterer dette fortræffeligt på tv2.
Det er gammel viden at bønder med våben ikke er en hær. Noget enhver revolutionsromantiker bør skrive sig bag øret.

Selvfølgelig har der været og er der al kaida tilhængere i alle opstandene - det ville være mere overraskende hvis der var afsløret direkte italiensk indblanding på Gadaffis side..
Så en følgekonklusion er, at vi bistår forskellige folkelige grupperinger med at bekæmpe udemokratiske undertrykkere, som styrer stater med sociale problemer og at vi har sammenfaldende interesser m al kaida - for tiden. Sådan er demokratiet
Hvis Tunesien, Egypten og Libyen skal tage afstand fra terrorrisme og islamisk fundamentalisme må det blive kommende regeringers opgave

Kurt Svennevig Christensen

@Erik Jensen: Jeg synes du er kommet langt ud af kurs i det første indlæg. Det er i orden at forsvare det militære angreb på Libyen, men at kalde modstanderne af angrebet for alt det du gør, i dette indlæg er utilstedeligt og det er svært at forstå at du vil lægge navn til det.

Jeg føler mig ramt når du påstår, at jeg i dette tilfælde, er et udskud som lader hånt om andre mennesker, for at lade dem sejle deres egen sø. Det er langt under lavmålet fra din side.

Men jeg frygter det bliver være og være, efter som tingene udvikler sig i Libyen. Du sagde altså ja til dette militære angreb, ligesom op mod 80 % af den danske befolkning. I sagde A og lur mig om denne massive opbagning, ikke også tvinger Jer til at sige B?

Jeg ved ikke om Enhedslisten er kommet til fornuft, det finder man ud af internt, men jeg frygter for al den ufornuft der kommer til udtryk hos de alt for mange der lod sig narre i denne krig. Hverken du eller andre ved alt det i påstår er sandt.

I ved det samme som vi andre har fået at vide. Og for mit vedkommende, har det intet med pacifisme eller andre ismer at gøre, når alt i mig var og er imod dette militære eventyr, som ingen ved hvor ender.

Og derfor forudser jeg også, at vi, der siger nej vil bliver udsat for mere og mere hadefulde angreb. Derfor skal jeg opfordre alle tvivlerne til nu at komme på banen og få meldt ud, hvor de står i dag. Vi skal simpelthen have stoppet den krig inden det går helt galt.

"Verden er altid ond" skriver du, hvor du så ellers har det fra. Jeg oplever verden som urolig og til tider får ondskaben også fat, men heldigvis kun til tider.

Peter Nygaard

Flot gjort af EL.

Der bliver stillet krav fra EL's side, disse krav bliver ikke længere imødekommet, ergo så falder støtten.

Hvor svært kan det være?

Så kan folk komme med alle mulige grunde til motivet og bla. bla. bla.
Fakta er at EL er det eneste parti der holder hvad de lover - respekt for det!

Forstår ikke hvorfor der står kovending i overskriften, det er jo løgn!

Henning Ristinge:

»Hvor blir din marxistiske analyse af? «

Henning Ristinge er venstreorient på præcis samme måde som Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.

Sidstnævnte har imidlertid haft så meget selvindsigt, at de selv har indset, at de har flyttet sig markant politisk, og er blevet stærkt højreorienterede.

De har taget konsekvensen af dette, hvor Pittelkow som bekendt arbejder som ideolog for den borgerlige presse og Jespersen har meldt sig ind i et liberalt parti.

En tilsvarende selvindsigt besidder Henning Ristinge desværre ikke, og derfor kan man dagligt være vidne til, at han udtrykker sin store forundring og frustration over, at de venstreorienterede mener noget andet, end han selv gør.

Hvis Ristinge indså, at han med alderen lige så stille er blevet stærkt højreorienteret, ville han dels spare sig selv for mange frustrationer over hvad der sker på venstrefløjen, (da det i så fald ikke længere ville vær hans problem), og dels ville kommentarerne på Information blive langt mere læservenlige, når vi andre ikke længere skulle udvise overbærenhed og tålmodighed overfor de mange kommentarer, hvor Ristinge igen og igen skriver, at venstrefløjen efter hans mening ikke er venstreorienteret.

Jeg har ikke noget større kendskab til "Henning Ristinge", men den form for argumentation han tidligere i denne debat har lagt for dagen er "helt henne egnet": "Næ - det er ikke en tolkning - det var et citat. Hun mener sikkert hun er leninist :) - en antimilitaristisk leninist der mener at partier skal lade sig lede af stemningsskift, hysterisk pressedækning og lunefulde vælgere - en joke!" Men gør en antagelse, tillægger resultatet til en anden person og latterliggør vedkommende på det grundlag - værre end Erasmus Montanus

Anne Marie Jensen

@ Per Møller

Jeg har efterhånden læst med og deltaget i debatten (i perioder) et par år, og dét er stilen. Det er rent ud sagt noget trættende. Ikke at der er det fjerneste i vejen for at være uenig med - meget bredt formuleret i mangel af bedre begreb - venstrefløjen. Det er mere det, at manden gang på gang påstår han er marxist og claimer gud hjælpe mig også Rosa Luxemburg. Jamen er det ikke dejligt? Det minder mig om en leg, vi unger legede i bilen på lange ture ned igennem Europa i sommerferierne: omvendtdag. Reglerne er simple: På omvendtdag må man kun erklære sine meninger omvendt!

Som jeg også skrev tidligere i en anden debattråd om EL og Libyen til kommisær Ristinge:

"Hvis det kun er leninisme, du “har problemer med”, så er du tilsyneladende en mand med stor forkærlighed for ironi. En troll, tror jeg man kalder sådan en, der skriver stolpe op og stolpe ned blot for at “røre gryden lidt op”.

Mere sandsynligt er at du er fuld af varm luft, fordi du ikke vil se i øjnene, at det er dig, der bevæger dig - og ikke perronen der er begyndt at køre…"

Ikke at den slags reality checks formodentlig rammer.

Sider