Nyhed
Læsetid: 4 min.

Enlig mor til fem straffes for ustabil eksmand

Mange kommuner lægger ofte stor vægt på mandens boligforhold i sociale sager, hvilket er dybt problematisk for kvindernes retssikkerhed, mener flere eksperter. Holbæk kommune fratager nu en 34-årig mor til fem en lang række ydelser, næsten udelukkende på baggrund af farens ustabile boligforhold
Fra denne måned skal Istahil Mohamed Hussein og hendes fem børn leve for en udbetalt kontanthjælp på 9.800 kroner, hvoraf 7.000 kroner går til huslejen, fordi faren til hendes børn, Hassan, ifølge Holbæk Kommune indgår i husstanden

Fra denne måned skal Istahil Mohamed Hussein og hendes fem børn leve for en udbetalt kontanthjælp på 9.800 kroner, hvoraf 7.000 kroner går til huslejen, fordi faren til hendes børn, Hassan, ifølge Holbæk Kommune indgår i husstanden

Indland
24. marts 2011

34-årige Istahil Mohamed Hussein vil ikke have, at faren til hendes fem børn skal bo hos hende. For han laver ikke andet end at sove og tygge khat, forklarer hun, da Information besøger hende i en Lejerbo-bebyggelse i udkanten af Holbæk.

»Det skal mine børn ikke være i nærheden af. Og det skal jeg heller ikke,« siger hun.

Men Holbæk Kommune tror ikke på, at faren ikke bor hos hende, og fra denne måned fratages Istahil en lang række ydelser, som hidtil har gjort det muligt for hende at forsørge sine fem børn. Kommunen bygger næsten udelukkende deres afgørelse på farens ustabile boligforhold. For når hendes eksmand Hassan ikke kan holde på en lejlighed, kan det kun betyde én ting, mener kommunen – nemlig at han bor hos hende.

De såkaldte 'fædrehoteller' er et begreb, mange kommuner ofte bruger om mindre lejligheder, hvor flere mænd har folkeregisteradresse. Fædrehotellerne bliver brugt som skalkeskjul, mens mændene i virkeligheden bor hos deres ekskoner, mener kommunerne. Fra denne måned vil Istahil Mohamed Hussein og hendes fem børn derfor leve for en udbetalt kontanthjælp på 9.800 kroner, hvoraf 7.000 kroner går til huslejen, fordi faren til hendes børn, Hassan, nu indgår i husstanden.

Kommunen fratager de almindelige og ekstraordinære børnetilskud, børnebidrag, økonomiske fripladser i børnenes institutioner og boligsikringen. Desuden skal hun tilbagebetale ydelser fra de sidste fem år, fordi hun ifølge kommunen har modtaget dem på et forkert grundlag.

Fædrehoteller

Men man kan ikke bygge en hel sag op omkring mandens boligforhold, mener projektseniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Nauja Kleist, som bl.a. har forsket i somaliske familie- og kønsforhold i Danmark. For det er generelt et problem, at mange somaliske mænd kæmper med hjemløshed efter skilsmisser, forklarer hun. Man ser eksempelvis ofte somaliske mænd på herberger, og derfor er det dybt problematisk når kommunerne antager, at de nødvendigvis bor hos kvinderne.

»Det er bestemt ikke sjældent, at mændene ikke kan finde fodfæste efter en skilsmisse. Mange flytter rundt og bor forskellige steder, men det betyder jo langtfra nødvendigvis, at de bor hos kvinderne,« siger Nauja Kleist.

Information har bedt jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone, læse Istahils sagsakter. Hun kalder sagen problematisk, men ikke spor usædvanlig. Fædrenes boligforhold bliver brugt i næsten samtlige af de kontrolgruppesager, hun ser, og ofte uden andre nævneværdige beviser.

»Denne sag rejser et generelt problem, som jeg ser meget ofte. Kontrolgruppen bygger hele deres argument omkring farens boligforhold, men det beviser på ingen måde, at hun ikke reelt er enlig,« siger Nina von Hielmcrone, som ud over sin stilling på universitetet også arbejder i retshjælpen i Gellerupparken i Aarhus.

Khat og boligrod

»Jeg aner ikke, hvad Hassan render og laver,« siger Istahil om faren til hendes børn.

»Når børnene spørger mig, hvor deres far er, siger jeg, at han er på arbejde. For jeg kan ikke lide at fortælle dem, at deres far ikke er én, man kan regne med« siger Istahil. Ifølge Istahil har parret været separeret siden 2006, hvor de også flyttede fra hinanden. Det var især Hassans afhængighed af de euforiserende khatblade, der fik bægeret til at flyde over, forklarer Istahil. Hassan har i mange år tygget khat med jævne mellemrum, men det er først inden for de seneste få år, at det for alvor tog til. I slutningen af deres forhold tyggede han hver eneste dag, forklarer hun.

I kommunens afgørelse, som Information har fået indsigt i, opremser kontrolgruppen en lang række adresser, som Hassan har været tilknyttet i løbet af de sidste fem år.

»Hassan kan ikke redegøre for hans tidligere bopæls-og adresseforhold,« skriver kommunen. Hans navn står heller ikke på den postkasse, hvor han nu har folkeregisteradresse, skriver kommunen i deres afgørelse mod Istahil. Hun kan ikke forklare, hvorfor Hassans navn ikke står på hans postkasse.

»Han har slet ikke styr på sit liv. Han sover hele dagen. Så det undrer mig ikke, hvis han ikke kan betale sin husleje. Men jeg synes ikke, det kommer mig ved. Jeg vil bare gerne være i fred,« siger hun.

Ikke skilt

Kommunen nævner også det faktum, at Istahil og Hassan ikke er officielt skilt, men blot separeret. Da kommunen indkaldte Hassan til samtale, forklarede han selv hvorfor.

»Hassan vil ikke skilles, fordi han ikke vil have en anden mand, som kan bestemme over hans børn,« skriver kontrolgruppen i deres afgørelse. Istahil har længe forsøgt at få ham til at skrive under på skilsmissen, men uden held. Nu har hun taget kontakt til Statsforvaltningen for at få hjælp til at kræve en officiel skilsmisse.

Nina von Hielmcrone mener ikke, at kontrolgruppens sag mod Istahil er tilstrækkelig begrundet. For farens boligforhold og manglende samarbejde er ikke nødvendigvis det samme som, at de er samlevende, mener hun. Og sagen er karakteristisk for, hvordan kontrolgrupperne arbejder generelt:

»Der er intet i denne sag, der tyder på fælles husførelse. Der er mange forhold i denne sag, kontrolgruppen ikke har efterprøvet. Ting, som måske kunne tælle den anden vej. Og det er det samme problem jeg ser igen og igen. Kommunen samler ting, som kan pege i én retning, men forhold, der kunne pege i den anden retning, er de mindre interesserede i,« siger Nina von Hielmcrone.

Chef for jobcenteret i Holbæk, Kasper Kyed, som også er ansvarlig for kontrolgruppen, vil ikke forholde sig til, hvorvidt det er proportionelt eller ej at lægge så stor vægt på farens boligforhold.

»Når vi laver en afgørelse, er det en helhedsvurdering, hvor vi inddrager alle nødvendige aspekter. Sidste år blev 12 sager fremlagt for det sociale nævn, og vi fik medhold i ti. Én blev omgjort, én blev underkendt. Ud fra det, synes vi vores sagsbehandling ligger inden for rammerne af, hvad vi må inden for lovgivningen,« siger han.

Serie

Jagten på de sociale bedragere

Information sætter fokus på kontrolgruppernes metoder til at fange sociale bedragere ude i kommunerne. Hvad må de, hvad gør de, og hvilke konsekvenser har det for de anklagede borgere?

Seneste artikler

  • Falske facebook-profiler bruges til at fange bedragere

    30. marts 2011
    I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast
  • Kommuner bruger ulovligt indsamlede beviser

    30. marts 2011
    Når kontrolgrupperne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser mod borgere i sociale sager, har det ingen konsekvenser overhovedet. For ulovligt indhentede oplysninger kan alligevel bruges mod borgeren. Et direkte incitament til at bryde loven, mener eksperter
  • Holbæks borgmester benægter brug af sharialov

    22. marts 2011
    Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard fastholder, at kommunen ikke henviser til sharialoven i sager om socialt snyd. For det at henvise til en imams udtalelser om sharialoven, er ikke det samme som at henvise til sharialoven, mener han
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Sørensen

Michael

Det jeg henviser til, når jeg referer til "den adfærd" så er det sådan set alt adfærd, der direkte har den konsekvens, at holde personen, der udviser adfærden, i en afhængighedsspiral i forhold til de offentlige ydelser. I og med debatten udfolder sig på baggrund af et konkret eksempel med en kvinde, der har fået 5 børn på trods af hun ikke engang er i en position, hvor hun kan forsørge 1 barn... ja så er det jo oplagt, at tage udgangspunkt i det eksempel. Men der er naturligvis andre eksempler, nu valgte jeg som sagt bare eksemplet med at sætte børn i verdenen, for ligesom at holde mig inden for den allerede etablerede kontekst.

Vi er i øvrigt fuldstændigt enige i at 11 ud af 12 er langt bedre end 10 ud af 12. Jeg skrev sådan set også, i mit seneste svar til dig, at de sager, hvor kommunen tog fejl, er uacceptable. Dermed burde det da være fuldstændigt klart, at jeg ikke sidder og taler for holdningen, at hvor der handles, der spildes. Grunden til jeg forsøger at henlede folks opmærksomhed på lige præcist det tal er sådan set bare, at jeg ønsker proportionerne bliver holdt i debatten. At fremstille Holbæk Kommune som en kommune, der rutinemæssigt krænker borgernes rettigheder og komme med kommentarer a'la "Holbæk Kommune er “the wild wild west” har du været i klæerne på kommunen så er du klædt af til skindet!" virker da ærligt talt en anelse overdrevent, når man tænker på de tilsyneladende fik medhold i over 80% af klagesagerne fra sidste år - vil du ikke medgive mig det?

Jeg har i øvrigt hverken selv udtalt mig om hvorvidt kvinden er skyldig eller ej, eller påstået du skulle have udtalt dig om det. Så det afsnit, i dit indlæg, forstår jeg ærligt talt ikke. Du gentager sådan set bare et synspunkt jeg allerede har udtrykt i et svar til dig.
Men så kan vi da i det mindste konkludere, at vi er 100% enige i at vi læsere ikke har noget som helst belæg for at konstatere hverken det ene eller det andet, mht. til skyldspørgsmålet - at vi er 100% enige om ihvertfald én ting er jo en glædelig ting i sig selv :)

Ang. min tone kan jeg ikke rigtigt sige andet end: Tough titty, said the kitty... Jeg indrømmer gerne, at jeg går til stålet og at jeg bestemt ikke holder mig tilbage. Sådan er mit temperament altså og det medfører, at jeg ikke lægger fingre imellem. Den karakteregenskab kan man så synes om hvad man vil. Men det står jo heldigvis både dig og Jonas frit for om I vil læse og endda besvare mine indlæg eller ej.
Det eneste jeg i den forbindelse vil sige til mit "forsvar" er at jeg helt bevidst forsøger at gå efter bolden istedet for manden. Men som sagt lægger jeg ikke fingre imellem og hvis man henvender sig flabet eller på anden måde provokerende til mig, så kan man altså også forvente at få et knap så kærligt svar tilbage - dog stadigvæk et svar, hvor jeg forsøger at holde øjet på bolden. Så hvis Jonas synes min tone er barsk, ja så burde han måske skænke sig selv et glas varm mælk og overveje om ikke han skulle have indledt "ballet" på en lidt mere imødekommende måde. Jonas henvendte sig til mig med følgende kommentar "Jeg kan anbefale dig at forstå den simpel matematik bag ved procenttal før du gør brug af dem." og fulgte i øvrigt op med en opfordring til mig om at gå mig en tur i den lokale park - der kan det godt være jeg bare er en udannet arbejderdreng, men når man henvender sig til mig på den måde, så får man altså ikke serveret søde ord og den højeste respekt som svar.
Så jeg synes lige du skulle gå tilbage og kigge på de forskellige indlæg. Jeg har, så vidt jeg husker, gået efter bolden hele tiden. Nej, jeg har ikke lagt fingre imellem, men hvis du nu læser bagud, så har jeg vist opført mig ganske pænt alligevel :)

Og igen, god weekend til dig også.... Nu må jeg også snart komme videre i programmet - den faglige produktivitet er alligevel ikke-eksisterende for mit vedkommende i dag, så jeg kan lige så godt bare komme ud og drikke nogle øl istedet :)

Anne Andersen

Med risiko for at blive stemplet som .. ja, jeg ved snart ikke hvad - synes jeg, at det forekommer berettiget at kondolere Danmark med indvandrere af denne karakter, som bestemt ikke bidrager til endsige synes at interessere sig for at fremme konjunkturerne. Jeg ved ikke, hvorfor mange bliver ved med at synes, at det er en gevinst for eller godt for Danmark. Enhver kan jo se, at der ikke er noget i det for os.
I de udenlandske medier har vinden vendt. Nu er det mere og mere politisk korrekt at fremme sit eget lands - og samfunds - interesser. For hvis "hjemmefronten" (eller det sunde samfund) ikke fungerer, ja, dermed forsvinder evnen til at assistere dem, der er mindrebemidlede. Medmindre vil skal dele fattigdommen. Hvis det er dette sidste, der er hensigten, er vi allerede godt igang i lille Danmark, der altid, til de fleste veludviklede landes hovedrysten, har brystet sig af at tage imod de svageste. Dvs. dem, der har mindst integrationspotentiale. Derfor er det da kun naturligt, at vi nu er i den situation, at alt for mange indvandrere er et problem for det danske samfund. I stedet for et gode eller en gevinst. Det er en meget trist konstatering, for intentionerne var jo gode i begyndelsen. Dengang man ikke kunne se noget negativt i at "nogle" af dem, der kom og slog sig ned i Danmark, ikke havde en jordisk chance for at kunne klare sig her p.g.a. manglende ressourcer. Nu betaler vi prisen.

Anne Andersen

PS: Jeg synes ikke, at denne dame skal have speciel behandling. Hun skal behandles som enhver anden dansker. Dvs. hendes etniske baggrund er uvedkommende.

Niels Christensen

Informations artikel er blot en af en tradition hos Information. Man får et tip fra en socialrådgiver om forhold rådgiverne ikke kan lide.
1) Man interviewer 'ofret' og fremstiller kvindens referat af situationen fuldstændig ukritisk. Tænk hvis man var mikrofonholder på samme måde overfor politikerne.
Ofret's motiv for at fremstille sin historie overvejes aldrig.
2) Formodentlig fordi man opfatter den indvandrede som den 'svage' person.
Men i denne som i de forgående historier, så er de ikke mere svage end at de har placeret sig i en utrolig fordelagtig økonomisk situation.
3) Af frygt for at blande sig i 'ofrets' kultur og væremåde stiller man aldrig kontrafaktiske spørgsmål; som f.eks. om hvad kvinderne mener om det forhold at Holbæks borgere skal betale for kvinden og børnene; og hvorfor kvinden ikke selv forsøger at klare sig selv.
4) Man kunne f.eks. fortælle hvormange folkeskolelære som Holbæk er nødt til at fyre for at
betale for at betale for Istafil og Lyela måde at leve på.

Hanne Christensen

Sikke en omgang ammestuesnak blandt mænd. Kim Sørensen fører an med al sin påstand og mistanke til enlige mødre, som sociale bedragere, der den ene dag hopper i seng med manden og næste dag figurere som enlig mor.

Er det virkelig interessant at koge en lang suppe på den slags holdninger?

Michael Borregaard prøver at holde et anstændigt debatniveau med mange gode saglige indlæg, men desværre bliver det uinteressant i forsøget på at få Kim Sørensen ind i et sagligt debatniveau.

Desværre sker det, at Kim Sørensen suppleret af Erik Mørk Thomsen får overtaget og hiver debatniveauet mere ned, end det lykkes Michael Borregaard, Jonas Nielsen m.fl. at øge niveauet. Der sker det, at man ikke orker at læse indlæggene så snart det indledes med "Kim" eller "Erik".

For så er der tale om ammestueniveau. Hvem går i seng med dit og dat. Vor Herre Bevares.

Kim Sørensen

Min opfordring til at du skulle forstå den simpel matematik bag procentregning og statistik var skam ikke "flabet" ment, og har heller intet med uddannelsesbaggrund at gøre(dannelse kommer fra hjertet og ikke et stykke papir), men var derimod ment som en hjælp til dig, hvis du i fremtiden ville gøre brug af procenttal i din argumentation(bevares hvis min viden ikke er ønsket er det intet problem). Desuden får du ikke nogle undskyldning for at jeg påpeger tallets betydning og foslår dig at lære dette værktøj til fremtidig brug da mit indlæg var venligt ment(det skrev jeg også). At jeg forslår en tur i parken var heller ikke et personligt angreb, men et forslag til hvordan man også kan se på verden/nationen(mindre vrede, mere glæde). Det virker som om at du mener at jeg angriber dig personligt med mine indlæg(kære Kim det gør jeg altså ikke). Mit mål med mine indlæg var at vi holdte os til artiklens substans(opfordring), hvilket var at en kommune havde truffet en lidt tvivlsom afgørelse og dermed nok krænket en borgers rettigheder og intet andet(gå efter bolden og ikke kvinden(etnisk oprindelse osv.)).

Jeg kan forsikre dig om at mine indlæg omkring matematik er særdeles saglige og kan absolut ikke klassificeres som "flabet" eller "barnlige", omend måske kan de opfattes som en smule belærende, hvilket til tider kan opfattes forkert(mit mål var at give et værktøj videre til en ivrig og velformuleret debattør ved navn Kim Sørensen, altså dig ). Hvis du opfatter min venlighed omkring en tur i parken som "barnlige" så tager du fejl, da det også var venligt ment(man skal da have lidt frisk luft fra tid til anden).

Desuden er det altså god dansk skik at man lægger tal og faktum frem når man deltager i en debat og at man holder sig til emnet(igen indrømmer jeg at dette kan være en smule belærende, men ingen onde intentioner her).

Generelt behøver man ikke at inddrage adfærd, etnisk oprindelse og antal børn i denne debat(om artiklen), da artiklens hovedproblem er Socialjuraen og vores medborgeres rettigheder set i lyset af jagten på socialbedragere.

Du er i din ret til at drage andre emner ind og jeg er i min ret til at give udtryk for at jeg ikke mener at de emner du ønsker at inddrage er relevante for debatten(debat kan jo foregå uden at være enige).

Det er jo trods alt emnet omkring artiklen som debatten omhandlede og tidligere havde jeg og et par andre vist nok også påpeget hvor lidt relevans kvindens etnisk oprindelse rent faktisk havde i dette tilfælde.

En argumentation bygges jo op ved at kunne dokumentere det der skrives ved hjælp af underbygget tal og helst også kildehenvisninger(det sidste kan tage lidt tid og passer måske ikke ind i en debat her, omend hvis man tilføjer det er det altid rart og forøvrigt også lærerigt for os andre). Og her skal man jo så også analysere de tal som man har tænkt sig at bruge(blandt andet med procenttal og størrelser på de absolute tal). Når tal så bliver brugt i debatten vil de jo stadigvæk blive udsat for kritik(den frie debats vilkår). Så alt i alt har jeg kun ønsket at give dig et værktøj som du kan bruge i fremtiden(belærende... Ja... Ondt ment? Nej. Personligt angreb? Nej, da jeg jo ikke mener noget ondt om dig personligt og forøvrigt har rost dine velskrevet indlæg, der dog mangler noget dokumentation omkring det med indvandrere og etniske somalier... Hvilket forøvrigt er særdeles uvedkommende for artiklen og debatten, da emnet er jagten på socialbedragere og ikke omhandler indvandrepolitik eller integration osv.).

At jeg skriver at dine synspunkter kan forekomme en smule usympatisk er da heller ikke et personlig angreb på dig som person, men en kommentar til en holdning du ytrer. Den blide kritik burde du altså kunne tage når du nu deltager i debatten, som du nu kalder en "ballet"... Ballet??? Du burde også kunne håndtere at jeg påpeger at vi politisk nok er uenige uden at tage det personligt(det er vi jo :o) ).

Jeg tror at hvis du gennemlæser det jeg har skrevet tidligere efter at have læst dette indlæg vil du nok finde ud af at jeg har rent mel i posen og ikke angriber dig personligt og at mine intentioner er en debat der holder sig til artiklens substans, en debat om artiklen, der er fri fra stigmatisering af etniske minoriteter og gøre korrekt brug af tal og intet andet.

Til trods for den lidt harske(omend velskrevet) tone i dine indlæg har jeg faktisk lært en del af debatten og har dermed også fundet den lærerig og takker for en god debat. Dog vil jeg nok vælge kaffe/The frem for varm mælk og ser frem til flere gode tider med "ballet" i fremtiden(såfremt tiden er dertil).

Indtil da kære landsmand, lev vel!

PS: et lille citat(advarsel: kan virke belærende, men er egentlig bare et værktøj som du kan bruge i fremtiden)

"Speak when you are angry--and you will make the best speech you'll ever regret."

Til
Niels Christensen

Jeg forstår ikke dit indlæg og dets relevans for artiklen her. Du skriver

"ofrets’ kultur og væremåde stiller man aldrig kontrafaktiske spørgsmål; som f.eks. om hvad kvinderne mener om det forhold at Holbæks borgere skal betale for kvinden og børnene; og hvorfor kvinden ikke selv forsøger at klare sig selv."

Stiller vi de andre "hvide" danskere som er meget unge og får børn disse spørgsmål, når samfundet forsørger dem?

Men nu når du har taget emnet op så....
Hvorfor kunne du ikke skrive dette her i stedet:

Kunne du ikke tænke dem at arbejde med noget? Er der ikke noget der interessere dig?

De spørgsmål få unge "af dansk etnisk oprindelse" stillet i stedet for det du skriver.

Bare lige en tanke.

Sider