Læsetid: 2 min.

Falske facebook-profiler bruges til at fange bedragere

I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast
I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fast
30. marts 2011

Er din facebookcivilstatus 'single' eller 'i et forhold'? Lægger din tidligere ægtefælle sjove links op på din facebookvæg eller kommenterer på dine billeder? I så fald kan det bruges imod dig, hvis kommunen skulle beskylde dig for socialt bedrageri.

Flere kommuner har nemlig oprettet falske facebookprofiler, som de bruger til at få adgang til borgernes lukkede profiler, hvor kontrolgrupperne så kan indsamle private oplysninger og bruge dem mod borgerne i sociale sager.

'Dummy-profiler' kalder man de falske facebookprofiler, men metoden er ulovlig. I hvert fald for medarbejdere fra SKAT, som indtil den 31 . januar også har benyttet sig af metoden. Der slog tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen nemlig fast i et svar til skatteudvalget, at metoden er i strid med god forvaltningsskik.

Men det er stadig uklart, om det samme gælder for kommunerne. Derfor er der endnu ikke noget til hinder for, at kontrolgrupperne ude i kommunerne fortsætter praksis. Datatilsynet undersøger i disse dage metoden, men der ligger først en eventuel konklusion klar om flere måneder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

Umiddelbart er jeg enig med Charlotte Bagger Tranberg i, at der er tale om en gråzone, dog kan jeg kun se den som værende ulovlig. Fokuserer man blandt andet på bestemmelserne i CPR-lovgivningen navnlig § 10, som siger at, der er ikke i CPR-loven hjemmel til, at en kommune kan kræve at komme ind på en borgers bopæl for at vurdere, hvem der bor på adressen. Endvidere skal kommunerne være yderst tilbageholdende med at tage ud på bopælen og opsøge borgeren.

Ud over ovenstående fremgår det ligeledes, at såfremt en borger uopfordret anmoder kommunen om at komme hjem og bese bopælen, kan kommunen tage imod en sådan invitation. Dette forudsætter imidlertid, at borgeren udtrykkeligt er vejledt om, hvad der er formålet med besøget, og er orienteret om, at kommunen ikke har hjemmel til at foretage kontrolbesøg i bopælssager og derfor ikke har krav herpå.

Ved at åbne adgangen til eksempelvis en privat Facebook-profil og acceptere dette som et redskab som kan anvendes af kommunen, er der tale om, at man kan føre systematiseret overvågning af en persons gøren og laden, derudover opnår man mulighed for, at inddrage tredjemandsoplysninger, hvilket man også ellers skulle have accept for - med andre ord, er det ud fra mit synspunkt i strid med, at det er tilfældige samt enkeltstående observationer som kan anvendes i en boligsag.

Noget andet som gør sig gældende er, at der står udtrykkeligt i CPR-lovens § 10, stk. 2s` positivliste, at kommunen må ikke kontakte andre private end de direkte i § 10, stk. 2, nr. 1-3, nævnte for at få oplysninger om en borgers adresseforhold. Som eksempel kan nævnes, at kommunen således ikke må kontakte borgerens arbejdsgiver eller nabo, uanset om det oplyses, at denne ikke har pligt til at svare. Baggrunden herfor er, at det er beskyttelseshensynet til borgeren, der ligger bag udformningen som en positivliste. En forespørgsel fra en kommune til eksempelvis en arbejdsgiver om en ansats adresseforhold vil afsløre, at kommunen undersøger borgerens bopælsforhold, også selvom arbejdsgiveren ikke kan pålægges at meddele de ønskede oplysninger.

Hvorfor skulle ovenstående være anderledes når man fortolker det set i et personretligt perspektiv med henblik på fortolkningen af Persondataloven. For det første, er en henvendelse om venskab på facebook udtrykt ved at være uopfordret grundet den er taget op på egen hånd, dermed overskrider det umiddelbart grænsen for det tilfældige henholdsvis det systematiske beskrevet i CPR-lovens § 10, stk. 2. For det andet, har datatilsynet tidligere slået fast, at når man opgiver sine oplysninger til et bestemt formål, så må man ikke senere bruge disse oplysninger til, at fremme f.eks. ens egne interesser. Det første som det andet indebærer, at ved, at anmode om venskab på Facebook, er der tale om forfølgelsen af et specifikt formål, og dermed ophæver man funktionen og betydningen af, at henvendelser inden for sfæren af privatretten skal være uopfordret.

Det er en klar overtrædelse af Facebooks regler, og den aftale man indgår med Facebook når man opretter en konto.
Staten begår bedrageri og dokumentfalsk mod Facebook.

Rachel Henderson

Ligesom kommunerne selv optræder under falske profiler, kan kommunerne heller ikke forvente at alt hvad der står i folks profiler er sandt.

Det er f.eks. almindeligt blandt yngre Facebook-brugere at tage groft pis på hele systemet. Således har min søn oprettet sin jævnaldrende ven som "far", hvilket vennen har anerkendt! Jeg blev først noget overrasket og spurgte ham hvad det skulle betyde, eftersom nogen jo kunne tro at jeg så var involveret i omtalte forhold. Det har dog lært mig, at man bliver præsenteret for lidt af hvert på Facebook, både løgn, latin og rokokoposten - og der er vist ikke noget dér,der kan bruges som dokumentation i en retssag.

Hele Facebooks inddeling af folk i køn er jo også fuldstændig gak-gak. At tro at der kun findes to køn, og at folk skal henregne sig til ét af dem er lige så tåbeligt som CPR-systemet og navngivningspraksis. Vi er hvad vi selv føler os som og gør os til.

Kim Sørensen

Søren

Bare fordi Facebook sætter sig ned og skriver nogle brugerbetingelser, så betyder det altså ikke de er juridisk gældende.
Faktisk er langt det meste af den slags juridisk "hokus pokus", du møder på nettet, overhovedet ikke juridisk bindende. Har du f.eks. nogensinde modtaget en email, hvor der står du ikke må vidersende den eller på anden måde formidle indholdet, hvis du har modtaget den ved en fejl? Det er overhovedet ikke juridisk gældende i noget land på kloden - hvis folk sender en mail til dig og du ikke eksplicit har accepteret en aftale om at du ikke må viderformidle indholdet af mailen, så må du vidersende oplysningerne alt det du ønsker - man satser bare på folk ikke har styr nok på deres jura, til at betvivle det der står :)
Det betyder naturligvis ikke, at det derfor er "okay", at kommunerne laver falske profiler. Men det betyder, at det altså ikke er ulovligt, at oprette en falsk profil på Facebook.... og der er da SLET IKKE tale om hverken bedrageri eller dokumentfalsk.

Et bonuseksempel er i øvrigt punkt 6, i Informations debatregler. Her står der, at Information ikke er ansvarlige for indholdet af indlæg fra trediepart. Det er lodret forkert og punktet er derfor på ingen måde juridisk gyldigt.
Den ansvarshavende redaktør er ansvarlig for ALT indhold, også indhold fra trediepart, i avisen og på nettet. Hvis redaktionen er bekendt med ulovligt indhold og ikke fjerner det, så kan den ansvarshavende redaktør faktisk risikere bødestraf eller i yderste konsekvens fængsel.

@Kim

nu er der bare den hage ved det, at Facebook er et US firma, og serverne befinder sig i US. Derfor er aftalen indgået under US-lov, og dér er den slag aftaleforhold gyldige.

Kim Sørensen

Søren

Den amerikanske lovgivning gælder, af helt indlysende årsager, altså ikke i Danmark. At Facebooks brugerbetingelser bliver brudt er der naturligvis ingen tvivl om. Der du bare går galt i byen er ved at påstå der ligefrem skulle være noget ulovligt, som sådan, i det. Danske brugere er på ingen måde juridisk bundet af Facebooks brugerbetingelser. Hvis man bryder dem er Facebook naturligvis i deres fulde ret til at lukke din konto. Men rent juridisk kan de ikke gøre indsigelser mod dig - på noget som helst plan.
Men tro det eller lad være. Jeg er sådan set ligeglad. Det var et venligt FYI, hvis du rendte rundt og troede du var juridisk bundet af alle mulige og umulige brugeraftaler på nettet :)

Peter Dalsgaard

STASI ville have været grønne af misundelse, hvis de havde vist hvilke metoder, de danske myndigheder bruger for at kontrollere borgerne i dag.

Gad vide hvor lang tid der vil gå før kommunen eller din nabo for den sags skyld, går skridtet videre?

Hvorfor nøjes med at sende en venneanmodning? Hvorfor ikke bare oprette en falsk profil på den person man prøver at sparke til? Udover socialt bedrageri ville man også kunne bevise "skattesnyd", "dyremishandling", eller hvad man nu ellers kan finde på. Og hvis det endelig skulle komme til en retssag, har kommunen nok råd til en IT-konsulent, der kan "rette" IP-adressen, så det kan bruges som bevis.

DDR = Danmark 2011