Nyhed
Læsetid: 8 min.

Fremtiden tilhører kvinderne

For første gang i verdenshistorien synes den økonomiske udvikling at favorisere kvindekønnet. Kvaliteter som størrelse og styrke er i stigende grad blevet erstattet af efterspørgsel efter følelsesmæssig intelligens, åben kommunikation og evnen til at sidde stille og fokusere
Den indiske kvinde Sonali Mistri har sit eget motorcykelmekanikerværksted i Kolkata. Både kvinder i den rige del af verden og den fattige bryder normer for, hvad kvinder  hidtil har kunnet.

Den indiske kvinde Sonali Mistri har sit eget motorcykelmekanikerværksted i Kolkata. Både kvinder i den rige del af verden og den fattige bryder normer for, hvad kvinder hidtil har kunnet.

Deshakalyan CHOWDHURY

Indland
8. marts 2011

LONDON - Den moderne verden er i stigende grad blevet én, hvor vordende forældre ikke længere bekymrer sig om, hvilket køn deres barn har. Mange steder i verden har der de seneste år kunnet registreres et historisk opgør med forældres præference for drengebørn.

En præference, der har eksisteret siden begyndelsen af menneskeheden, og som er blevet udtrykt i alt fra formelle arvelove til udskrevne love, der har kostet kvinder, der ikke har formået at levere en mandlig arving, livet.

»Eksisterede der mandsdominans? Selvfølgelig gjorde der det! Men den ser ud til at være forsvundet nu. Og æraen, hvor magten tilhørte den førstefødte søn, er fuldstændig overstået,« siger biologen Ronald til det amerikanske magasin The Atlantic.

taler om det amerikanske samfund. I 1970'erne fremstillede han, hvad han kaldte for den første videnskabelige metode til at vælge barnets køn i forbindelse med kunstig befrugtning.

Men selv om han markedsførte produktet som værende mere effektiv i forhold til at producere drengebørn, opdagede han ved en gennemgang i 1990'erne, at et flertal af parrene i stedet havde efterspurgt pigebørn. I nogle klinikker er forholdet nu to til en, fortæller den 74-årige biolog.

Ved de medicinske test af en nyere metode for spermselektion kaldet MicroSort efterspurgte 75 procent af de involverede pigebørn.

Lignende tal findes, når man kigger på de amerikanske adoptionspræferencer.

»En pige har en højere - med lidt mere end en tredjedel - chance for at tiltrække opmærksomheden af potentielle adoptivforældre end en dreng,« forklarer Leonard Felli, professor i økonomi ved London School of Economics, til CalTech, California Institute for Tecnology-magasinet.

Præferencen viser sig bl.a. ved, at forældre er villige til at betale 16.000 dollar (85.000 kr.) mere for at få en pige end for en dreng ifølge data fra adoptionsselskaberne.

I Europa viser studier fra 2000 af tyske Karten Hank og Hans-Peter Kohler, at der er en »stærk præference for en blandet kønskomposition (hvis der overhovedet er en præference)«.

»Dog finder vi nogle uventede indikationer for en pige-præference i Tjekkiet, Litauen og Portugal,« skriver de i Demographic Research.

En dansk undersøgelse af Rune Jacobsen, Henrik Møller og Gerda Engholm fra 1999 viser, at danskerne ligger på linje med hovedtendensen i Europa ved, at der ingen »kønspræference er i et-barnsfamilier i den danske befolkning, men at en moderat kønspræference for piger blev indikeret ved en højere fertilitetsrate i familier med to drenge end i to-pige-familier«.

Ikke kun vestligt

Selv om der fortsat eksisterer talrige alarmerende historier om illegale aborter af pigefostre i Indien og sågar drab af pigebørn i visse samfund, er tendensen ikke begrænset til den vestlige verden. Japan har allerede bevæget sig langt væk fra tiden, hvor mænd kunne forlange skilsmisse, hvis deres kone ikke producerede en søn, og arvelovene favoriserede sønner over døtre.

National Institute of Population and Social Security i Tokyo har systematisk dokumenteret en voksende præference for pigebørn, skriver sociolog Kana Fuse fra Ohio State University i USA i en rapport. »Undersøgelsen (...) afslører, at præferencen for piger over sønner i stigende grad er blevet almindelig siden 1980'erne,« skriver Fuse.

Den seneste rapport »illustrerer et dramatisk skifte fra en tendens til søn-præference i 1980'erne til datter-præference i dag blandt par. Mens kun 48,5 procent af gifte par, hvis ideelle familiestørrelse var et barn, foretrak en datter i 1982, er denne præference steget til 75 procent i 2002-undersøgelsen«.

I Sydkorea, der har haft et af verdens mest patriarkalske samfund, er der ligeledes noteret en overraskende ændring i kønspræferencen over de seneste 30-40 år. I 1985 svarede omkring halvdelen af alle kvinder, at de »må have en søn«. I 2003 var tallet faldet til lidt over 15 procent, reel en afslutning af præferencen for drengebørn i Sydkorea, fortæller Monica Das Gupa, demograf ved Verdensbanken og Asien-ekspert, The Atlantic.

»Det skete så hurtigt. Det er svært at tro på det - men det sker,« siger hun og henviser til, at det samme skifte er på vej i lande som Indien og Kina.

Hvorfor ønskes piger?

Det vil være for tidligt at konkludere, at der globalt set er en præference for pigebørn. Men samtidig er der ingen tvivl om, at den århundreder gamle præference for drengebørn er på tilbagetur. Spørgsmålet er hvorfor?

Biologen Ronald peger på, at samfundet i dag ganske enkelt er blevet et godt sted at være kvinde:

»Disse mødre ser på deres liv og tænker, at deres døtre har en lys fremtid foran sig, som de og deres mødre og bedstemødre ikke havde, lysere end selv deres sønner, så hvorfor ikke vælge en pige,« spørger han.

»Kvinder lever længere end mænd. De klarer sig bedre i denne økonomi. Flere af dem får en videregående uddannelse. De rejser ud i rummet og gør alt det, mænd gør, og nogle gange gør de det en hel del bedre. Jeg mener - flyt jer. Disse kvinder vil efterlade os mænd i støvet.«

Ser man på den seneste økonomiske krise, er der ingen tvivl om, at det især er mændene, der er blevet ramt hårdt. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at ledighedsprocenten for mænd ligger på 6,8 procent mod 5,4 procent for kvinder.

I USA står mændene for trefjerdedele af de otte millioner tabte job i kølvandet på finanskrisen. De værst ramte industrier er traditionelle mandejob: job i byggebranchen, på fabrikker og i finansverdenen.

I Storbritannien viser en undersøgelse, at den økonomiske nedtur resulterede i en stigning i arbejdsløsheden for nyuddannede med en videregående uddannede fra 11,1 procent i 2008 til 14 procent i slutningen af 2009. Da tallene blev 'knust' efter køn, viste det sig imidlertid, at de dækkede over 17,2 procent mænd mod 11,2 procent kvinder.

Nogle mandejob vil opstå igen, når krisen er ovre og folk igen bygger huse og bruger penge, men zoomer man ud, og ser jobmarkedets udvikling i et bredere tidsperspektiv, bliver det tydeligt, at et økonomisk skifte har fundet sted de seneste 30 år, og at krisen blot har accelereret og blottet en tendens.

Sidste år tippede balancen for første gang i USA's historie, så kvinder i dag for første gang sidder på flertallet af landets job. Det seneste tiår er antallet af job, der anses for primært at tiltrække kvinder, gået op med en million, mens de traditionelle mandejob er blevet tre millioner færre.

I USA - som i Danmark, Storbritannien og mange andre lande - dominerer kvinderne universitetskurserne. Det betyder, at de job, der giver adgangsbillet til middelklassen, i fremtiden vil blive domineret af kvinder.

Faktisk er de allerede godt på vej. Især i USA, hvor den den amerikanske arbejdsmarkedsstyrelse allerede i oktober 2009 kunne meddele, at 51,5 procent af alle stillinger i gruppen af højtlønnede, professionelle mellemledere nu var besat af kvinder - sammenlignet med 26,1 procent i 1980. Kvinderne tæller 54 procent af alle revisorer og omkring halvdelen af alle bank- og forsikringsjob, ligesom 45 procent af partnerne i advokatfirmaerne er kvinder. Alt i alt sidder kvinderne i dag på 51,3 procent af den samlede velstand i USA - og de stopper ikke her.

Af de 15 jobkategorier, som forventes at vokse mest i det næste tiår i USA, er alle på nær to domineret af kvinder. Fremtidens job synes ganske enkelt at passe kvinder bedre end mænd. Det er job som sygeplejersker, hjemmehjælpere, pædagoger og medarbejdere i fødevareproduktionen. Konsekvensen vil blive, at kvinder - medmindre mændene fremviser den samme omstillingsparathed, som kvinder gennem tiderne har vist, og kaster sig ud i disse erhverv - vil dominere også arbejderklassen i USA.

Vendepunktet

Når vi om nogle år ser tilbage på den finansielle krise og perioden før og efter, vil vi se den »som et vendepunkt for kvinder på arbejdsmarkedet,« siger professor Jamie Ladge fra Northeastern University til The Atlantic.

Den postindustrielle, globale økonomi ser ganske enkelt ud til at passe kvinder bedre end mænd. Det er en økonomi, der i stigende grad er ligeglad med mænds styrke og størrelse.

»Det afhænger af hvilken sektor, vi taler om, men 'følelsesmæssig intelligens' er ifølge managementkonsulenter vigtig i den nuværende økonomi,« siger Lorna Ryan, ekspert i Centre for Comparative Social Surveys ved City University i London.

Hun peger dog på, at arbejdsmarkedet fortsat er stærkt kønsopdelt både hierarkisk set og horisontalt. Kvinderne glimrer fortsat ved deres fraværd i samfundets øverste lag - i virksomhedernes ledelser, i politik og i chefstillinger. Imidlertid er der også her lidt lys forude. I både Tyskland og USA er kun godt tre procent af lederne for de største virksomheder kvinder. Men det ser ud til, at ejerne har opdaget, at det bogstavelig talt kan betale sig at have en kvinde i spidsen. Data fra 1.500 amerikanske virksomheder analyseret af forskere på Columbia Business School og University of Maryland viser, at virksomheder med kvinder i ledelsen klarede sig bedre. Det er måske forklaringen på, at de få kvindelige ledere, der har nået toppen i USA, i gennemsnit bliver betalt 43 procent mere end deres mandlige kolleger.

Især i de seneste år - i lys af finanskrisen - synes der at have fundet et holdningsskred sted. Eksperterne er begyndt at interessere sig for sammenhængen mellem testosteron og overdreven risiko-tagning og spekulerer på, om grupper af mænd på en eller anden måde opildner hinanden til at tage dumdristige beslutninger. HarvardBusiness citerer studier fra Cambridge University for at sammenkæde testosteron og overdreven risikotagning, og rapporten Global Financial Crisis: Are Women the Antidote? fra CERAM, The French Business School, viser, at kvinder har en beherskende effekt på mænd. Studiet viser, at virksomheder med en høj andel af kvinder i ledelsen har vist sig mere modstandsdygtighed i den finansielle krise.

Med andre ord - de traditionelle kønsstereotyper er blevet vendt på hovedet: Mænd og markeder på den ene side, beskrives som irrationelle, overfølsomme og drevet af hormoner, og kvinder på den anden side, som de kølige og fornuftige.

Kan dette være det skub, der skal til for at få flere kvinder til toppen i erhvervslivet?

Agi Csonka, direktør for Evalueringsinstituttet, tvivler.

»Jeg tror ikke på, at den slags ændringer sker af sig selv. Der er komplekse årsager til, at der er så få kvinder i bestyrelserne og topledelserne. Det har at gøre med den måde, vi indretter vores familieliv på, kulturen i virksomhederne, om forestillingen om hvad mænd og kvinder kan. Det vil kræve en bevidst håndtering af den kompleksitet,« siger Agi Csonka.

Hun mindes imidlertid et firma, som hun arbejdede med i sit tidligere job som afdelingschef for medarbejderforhold og analyse i TDC, som besluttede sig for, at det ville have flere kvinder i ledelsen.

»Efter to år var halvdelen af ledelsen kvinder. Så hvis man vil, så kan det lade sig gøre,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er glimrende, så kan fjolserne snart få øje på hvordan de bliver kørt rundt. Når den økonomiske vinding er opnået, så kæntrer båden.

Island har lurede den forlængst - omend for sent - da de valgte Jóhanna Sigurðardóttir efter at Geir Haarde blev afsat

Klaus Brusgaard

Lad os lige inden vi går i selvsving over mandekønnets derute og kvindernes dominans slå fast at kvinder i ledelsespositioner ikke opfører sig anderledes end mænd altid har gjort.

I nogle ting er det meget godt med forsigtighed og kold kalkyle osv. Men man kommer til at savne Mozart, Einstein og de andre drenge. Total arrangement er der jo ikke plads til hvis du både skal passe familie projektet, netværket og selvrealiseringen.

havde den opfattelse at det vi gik efter var ligeret, og ikke blot et skifte i retten til dominans - så bliver det jo netop en kønskamp.

Brug dog de gode egenskaber fra begge køn.

Michael Møller

"følelsesmæssig intelligens, åben kommunikation og evnen til at sidde stille og fokusere"..og det kan mænd jo ikke..fordi?..

Mikkel Nohr Jensen

Artiklen hiver nogle interessante data frem, men jeg er tvivlende overfor både dens præmisser og konklusion.

Udgangspunktet for artiklen er, at kvinder er bedre stillet i fremtiden end mænd, fordi de er beskæftiget dels i vidensjob og dels i offentlige serviceerhverv, som der vil være større efterspørgsel efter i fremtiden.

Angående det første så sår den nuværende krise netop tvivl om værdien af uddannelse som bolværk mod arbejdsløshed. Sagen er jo, at arbejdsløsheden har ramt det private erhvervsliv over en bred kam. Ufaglærte og faglærte har fået sværere ved at finde jobs, men det har akademikere også. Der er på den baggrund blevet stillet spørgsmålstegn ved den forestilling, at vi kan have en ren videns- eller serviceøkonomi. Det ser ud som om, at når produktionssektoren forsvinder, så forsvinder vidensjobbene med.

Dette er i og for sig ganske logisk. Arkitekter behøver håndværkere, til at bygge de huse de tegner, politologer og MBAer behøver underordnede til at administrere, kommunikatører behøver produkter at kommunikere om osv.

Ikke alle erhverv der skaber hård kapital beskæftiger sig direkte med produktion, men alle er indirekte forbundet med produktionssektoren.

Så kan man måske forestille sig en situation, hvor produktionen er overtaget af maskiner, og der derfor ikke er brug for ufaglært og faglært arbejdskraft. Det virker imidlertid ikke til at det er det som sker. Hvis ufaglært og lavtuddannet arbejdskraft var ligegyldigt ville man jo ikke se virksomheder rykke til asien, hvor de netop kan få de ting billigt. Det ser altså ud til at produktion stadig er vigtigt for et samfund og at produktionen stadig er afhængig af manuel og teknisk arbejdskraft (altså traditionelle mandedomæner).

Så er der det andet punkt omkring de offentlige serviceerhverv. Det er helt korrekt, at kvinder foreløbig har klaret krisen bedre i kraft af deres tilknytning til disse. Sagen er imidlertid at disse ikke skaber nogen kapital, men bliver betalt for af kapital hentet fra andre sektorer. Så selvom det er givet, at der vil blive brug for sygeplejersker i fremtiden, så er dette alene ikke nok til at skabe sygeplejerske jobs. Der skal også være penge til at betale sygeplejerskerne løn, og de penge kommer fra det private erhvervsliv samt offentlige produktionsselskaber (eksempelvis DONG).

Det vil sige at selvom den offentlige servicesektor er mindre konjunkturfølsomt end det private og de offentlige produktionsselskaber, så kan de heller ikke i længden køre, hvis de to sidstnævnte ligger underdrejet. Ergo må det forventes, at hvis krisen i det private erhvervsliv fortsætter, vil den også begynde at sprede sig til det offentlige.

Så det er svært at se belægget for artiklens optimisme.

Ydermere kan det nævnes, at jeg ikke er overbevist om artiklens billede af kvinder der overtager uddannelserne, mens mændene står tilbage. For nylig så jeg en graf over, hvor mange mænd og kvinder, der tager en ungdomsuddannelse (jeg tror det var på politikens eller berlingskes netavis), Den viste at der de sidste år har været et fald hos begge køn i antallet. Så mens man hører en masse hoverende eller bekymrede røster om tabermænd, så er der i stilhed også en grupper kvinder der bliver tabt på gulvet.

Man kunne mistænke, at det at kvinder klarer sig bedre end mænd, ikke er den mest fremtrædende tendens. At en dybtgående analyse vil afsløre, at den væsentligste udvikling faktisk er, at der sker en voksende social polarisering både mænd og mænd imellem og kvinder og kvinder imellem.

Nu lyder det måske som om jeg bare er en sur, kontrær mand, men det er tilfældet. Jeg er simpelthen bare ikke sikker på artiklen har ret.

Det lyder måske også som om jeg er meget sikker i min sag. Det er ikke helt rigtigt. Det er sket før, at mere uddannelse var påkrævet for at klare sig i samfundet. Et godt eksempel er hvordan læsefærdigheder blev udbredt i bronzealder, og man helt sikkert blev sat af, hvis man ikke fulgte med. Så måske tilhører fremtiden dem, der kan sidde stille og koncentrere sig. Jeg føler bare at når denne her ide om et videnssamfund bliver præsenteret er den alt for vag og for uunderbygget. Hvad menes der egentlig? Er det et samfund hvor alle har en akademisk uddannelse? Eller et samfund hvor man indenfor alle fag har et højt fagligt niveau? Måske et samfund hvor selv de lavtuddannede har en stor almen viden?

Og hvordan hænger det sammen med den nuværende situation, hvor en mikroskopisk elite synes at tjene godt, uden at dette udmønter sig i jobs hverken til højt- eller lavtuddannede?

(et af de interessante fænomener af krisen har været at de store selskaber ret hurtigt er kommet på ret køl, uden at det tilsyneladende har forplantet sig til det bredere samfund)

Kvinder opfinder ikke ret meget, hvor intelligente de end måtte være, men de 'multitasker' bedre det der er.

Derfor er det så ofte hemmeligheen bag velfungerende firma-ægteskaber, at konen styrer kistebunden, ligegyldigt hvor patriarkalsk en prangerpung Store-Klaus promenerer til marked.

I en sådan demokratisk, liberalitets-og- interesseorganisationelt betinget vækstkrise, som ikke interesserer sig for teoretisk nytænkning, men derimod praktisk bæredygtighed, investeringsvillighed og simpelt provenu, er det meget naturligt at evolutionen prioriterer kvindelige kvaliteter lige pt.

Alternativet er endløsninger. Det er ikke sådan at vi ikke er mange mænd der ligger inde med sådanne :-D
Den slags forstår kvinder ikke...