Læsetid: 2 min.

Selv gode nyheder er dårlige for Lars Løkke

Sagligt set rokker det ikke noget ved regeringens hoved-angrebsvåben mod S og SF, at underskuddet på statsfinanserne sidste år blev over 40 mia. lavere end forudsat. Alligevel er våbnet med ét slag ikke helt lige så effektivt længere
25. marts 2011

Havde det kommende valg ikke været lige om hjørnet, havde regeringen jublet og brystet sig. Trods krise, lavvækst, afskedigelser i virksomhederne og elendig økonomi over hele Europa, blev underskuddet på statsfinanserne i 2010 kun godt halvdelen af det famøse 94,4 mia. store minus på bundlinjen, Finansministeriet frygtsomt forudså i december 2009. Og ledigheden er hele 25 pct. lavere end de 155.000 arbejdsløse, prognosen lød på dengang.

Var alt dette sket for to år siden, ville en alvorlig, men synligt tilfreds finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) frækt hævde, at regeringens politik var årsag til den positive udvikling — mens oppositionen spagfærdigt ville prøve at trænge igennem med budskabet om, at det hele skyldes ekstraordinære éngangsindtægter, og at det hele stadig ser sort ud.

Men i går var scenen nærmest den modsatte. Det var Hjort, der måtte påpege at den gode udvikling skyldes uforudsete indtægter fra Nordsøen og ekstraordinært høje aktiepriser — og at underskuddet stadig er på hele 51 mia. kr.

Sagligt set ændrer tallene ikke noget ved regeringens erklærede mål om at nedbringe underskuddene i tråd med EU-kommissionens henstillinger frem mod 2013. Selv om underskuddet lige sneg sig ned på 2,9 pct. af BNP sidste år, så forudser man stadig, at det i år og næste år vil stige op over de tre procent, der er EU's grænse.

Men saglighed er ikke alt — og timingen af de gode nyheder var ikke den bedste for regeringen.

I går var nemlig også dagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen i Jyllands-Posten forsøgte sig med et nyt stød mod oppositionens efter hans mening manglende svar på, hvordan man vil leve op til EU's krav.

Stødene og de økonomiske argumenter vil blive de helt store angrebsvåben, når regeringen om kort tid forventes at præsentere sin økonomiske 2020-plan — og kan forventes at blive hørt igen og igen, når valget bliver udskrevet.

Men med den overraskende gode udvikling har oppositionen — der hele tiden har slået på, at offentlige investeringer for at sætte gang i væksten og ikke regeringens genopretningspakke med besparelser er vejen ud af krisen — uden at røre en finger fået et godt kort på hånden. For hvis prognosemagerne i Finansministeriet kan tage fejl om det ene — hvordan skal man så tro på alt det andet, de vil sige? Kortet er grundlæggende usagligt. Men så tæt på et valg vil det stadig kunne spilles med gevinst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu