Læsetid: 2 min.

I hele 2010 erindrer Rigspolitiet 'ingen løsladelser'

Retten i Hillerøds forlængelser af fængslinger i det hemmelige fængsel Ellebæk ligner en systematisk behandling, lyder kritikken. Rigspolitiet oplyser, at de »ikke erindrer nogle løsladelser i hele 2010«
22. marts 2011

Retten i Hillerød løsladte ikke én eneste frihedsberøvet udlænding i forbindelse med de såkaldte fristforlængelser i hele 2010. Det fremgår af et skriftligt svar i går fra Integrationsminister Søren Pind (V) til Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen.

Søren Pind har forhørt sig hos Justitsministeriet og Rigspolitiet, der angiveligt ikke fører statistik med løsladelserne, men som ikke »erindrer løsladelser i forbindelse med fristforlængelser i Retten i Hillerød i 2010.«

Fristforlængelser er en instans, der skal sikre retssikkerhed for den enkelte borger, oplyser jurist Claus Juul fra Amnesty, der har fulgt sagerne fra Ellebæk-fængslet tæt. Tanken bag det månedlige møde er, at dommeren skal tage stilling til, om man kan overveje mindre indgribende foranstaltninger end frihedsberøvelse.

»Sådan som det ser ud nu, er der en stor risiko for, at det bliver en rutinepræget behandling, hvor man fortsætter fængslingen, fordi det plejer man at gøre. Når vi overværer sager, og når vi spørger politiet, kan vi hverken høre eller se, at de prøver at bruge mindre indgribende foranstaltninger. Det er blevet ren rutine, at man frihedsberøver,« siger Claus Juul.

Sidste udvej

De fleste møder mellem dommeren, politiet og udlændingen tager ikke mere end et kvarter, og i alle de tilfælde Amnesty har overvåget, har dommeren fulgt politiets anbefalinger om en forlængelse af fængslingen.

»Vi savner, at man kan se i retsbogen, at det i det mindste har været diskuteret, hvorvidt en mindre indgribende foranstaltning kunne gøre det,« siger han.

Loven foreskriver, at man kun må frihedsberøve, såfremt mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkeligt. I forbindelse med en artikelserie om Ellebæk-fængslet overværede en journalist fra bladet AMNESTY 50 sager i Hillerød i efteråret 2010, men Claus Juul og Amnesty har ikke kunnet finde bevis for, at myndighederne har overvejet eksempelvis meldepligt som en mulighed.

Det var integrationsordfører fra Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen, der bad integrationsministeren redegøre for, hvor mange løsladelser der fandt sted i 2010:

»Med det svar, vi får fra Søren Pind og Rigspolitiet, peger alting desværre på, at behandlingen foregår på samlebånd, og at der ikke foreligger en individuel vurdering, for at se om man kan undgå en frihedsberøvelse, der som bekendt er et meget vidtgående indgreb i et menneskes liv,« siger hun.

Også Radikale Venstre er bekymrede over situationen.

»Det virker ikke betryggende. Behandlingen af sagerne, som de bliver fremstillet her, virker utroligt mangelfuld. Det er meget foruroligende at få tegnet et billede af en samlebåndsmentalitet, når man taler om frihedsberøvelse af uskyldige mennesker.« siger Marianne Jelved, integrationsordfører for Radikale Venstre.

Overholdes loven?

Overordnet set er det problematisk, når politiet ikke registrerer, hvorvidt de fængslede i Ellebæk bliver løsladt eller forlænget til fristforlængelserne, påpeger Claus Juul:

»Det er meget problematisk, at politiet ikke erindrer det. Det vidner om, at de ikke fører nogen form for statistik. Og vi ved, at hvis ikke der findes et registreringssystem, så bliver det utroligt svært at holde styr på, om det foregår retmæssigt. Det vil generelt være svært at vide, om man overhovedet overholder loven, når man ikke registrerer den slags,« siger Claus Juul.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu