Fra den 1. april bliver livet svært for 34-årige somaliske Laily Abdeli Shired. Holbæk Kommune tror nemlig ikke på, at hun reelt er enlig forsørger og fratager hende derfor en lang række ydelser, som hidtil har gjort det muligt for hende at forsørge sine fire hjemmeboende børn, Yusra, Isra, Mahad og Abdirahman.
I begrundelsen henviser kommunen bl.a. til udtalelser fra en imam Abu Bashar, som »oplyser, at det er ulovligt at få barn uden for et ægteskab,« som kommunen skriver i deres afgørelse. Kommunen har ikke selv talt med Abu Bashar, men refererer til et møde mellem imamen og repræsentanter fra Odense Kommune fra 2008, hvor hans udtalelser stammer fra.
»Hvad er det for noget sludder at henvise til en imam,« spørger jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone. Information har bedt hende læse Lailys sagsakter igennem, og hun kritiserer ikke kun kommunens henvisning til en imam, men hele afgørelsens grundlag.
»Det er jo bare indicier. En imams udtalelser hører ingen steder hjemme i en sådan sag,« siger Nina von Hielmcrone.
Ifølge Holbæk Kommune indgår faderen til Lailys børn, Osman Ibrahim, i husstanden, og fra næste måned fjerner kommunen de almindelige og ekstraordinære børnetilskud, børnebidrag, økonomiske fripladser i børnenes institutioner og en del af boligsikringen. Laily skal også tilbagebetale de ydelser, hun ifølge kommunen har modtaget på et forkert grundlag i fire år.
»Hvad kommer det kommunen ved, om jeg er muslim,« spørger Laily på sit modersmål, da Information besøger hende i en Lejerbo-bebyggelse i Holbæk. Mens Laily fortæller, mader hun sit yngste barn, Mahad, og en somalisk veninde hjælper med at oversætte til dansk.
»Jeg kan ikke forstå, hvorfor de bliver ved med at spørge til min religion? Hvem er overhovedet den imam, der udtaler sig på mine vegne, og hvor i den danske lov står der, at det er forbudt at få børn uden for ægteskabet?« siger Laily.
Intet navn på døren
Holbæk Kommune har, ligesom de fleste andre kommuner, en særlig kontrolgruppe, der skal jagte sociale bedragere. I Lailys kvarter er der mange sager som hendes - kvinder med mange børn, som kommunen ikke tror på er reelt enlige. Myndighederne skal »ikke føre egentlig bevis for, at der er tale om ægteskabslignende forhold,« som det lyder i tidligere afgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse. Kommunen skal »alene kunne sandsynliggøre,« at der indgår en mand i husstanden.
I november sidste år begyndte kontrolgruppen i Holbæk at holde øje med Laily og hendes eks-kæreste, Osman. Gennem tre måneder indsamlede gruppen informationer, som de mente var relevante for sagen. Udover imamens udtalelser om ugifte muslimske kvinder, lagde kontrolgruppen vægt på faderens boligforhold.
For hvis ikke faderen har selvstændig bolig, kan det udløse særlig mistanke. Da kontrolgruppen opsøgte Osmans lejlighed, observerede sagsbehandleren, at Osmans navn ikke stod på døren ind til den lejlighed, hvor han har folkeregister. Det »indikerer, at han sandsynligvis ikke bor på adressen,« skriver kommunen i en partshøring til Laily. Imidlertid fremgår det af kontrolgruppens interne journaler, som Information har fået aktindsigt i, at hans navn stod på postkassen til lejligheden. En oplysning som ikke indgik i kommunens endelige afgørelse.
Drengebørn
Den Sociale Ankestyrelse har i tidligere sager slået fast, at det »taler imod, at man er enlig forsørger, hvis man får børn sammen.« Men det gjorde Laily og hendes ekskæreste.
»Jeg blev ved med at få børn med Osman, fordi jeg troede, han ville give efter og være min mand. Da jeg fik min yngste søn, Mahad, var jeg helt sikker på, at han ville flytte ind. Mænd kan jo godt lide drengebørn,« som Laily forklarer. Men det gjorde han ikke. Og nu ser Laily kun Osman, hvis de har aftalt, han skal hente børnene, siger hun. Et faktum, som også viste sig at være udslagsgivende i kontrolgruppens vurdering. I institutionen, hvor Lailys børn går, må Osman kun komme og hente børnene, hvis han har fået tilladelse af Laily. Det tolker kontrolgruppen som, »at der ikke er fast aftale om hans samvær med børnene,« skriver kommunen som endnu en begrundelse for, at Laily ikke reelt er enlig. I forbindelse med kontrolgruppens efterforskning bad kommunen Laily om samtlige kontoudtog for årene 2007-2010. Ud af flere tusinde kontooplysninger fandt kontrolgruppen kun fire overførsler fra børnenes far - et beløb på i alt 2.171 kroner over tre år. Kontrolgruppen fremhæver de fire overførsler i deres afgørelse. De konkluderer ikke, hvad beløbene indikerer i forhold til Lailys civilstatus. Beløbet står blot som et af punkterne i deres afgørelse.
Kontrolgruppen nævner også, at børnene deler Osmans mellem- og efternavn.
Nægtet hjælp til at forstå
Da Laily fik tilsendt partshøringen, havde hun svært ved at forstå, hvad der stod. Hun taler dårligt dansk og kan næsten ikke læse eller skrive - hverken på dansk eller somalisk. To gange kontaktede Laily kommunen for at få hjælp, fremgår det af kontrolgruppens interne journal. Første gang var telefonisk. Anden gang henvendte Laily sig personligt på borgerservicekontoret og forklarede, at hun ikke kunne forstå brevet, og derfor heller ikke kunne skrive en klage. Hun bad om at få forlænget klagefristen, så hun kunne få hjælp til at skrive. Begge gange fastholdt kontrolgruppen, at der ikke skulle gives forlængelse, »da det er vores opfattelse, at Laily godt kan forstå partshøringens indhold,« som der står i journalen. Holbæk Kommune afviser at udtale sig om Lailys sag, selv om hun har givet Information fuldmagt. Kommunen vil ikke forklare, hvorfor imamens udtalelser er relevante for Lailys sag, eller om kontrolgruppen under nogle af deres observationer har set Osman komme eller gå fra hendes hjem.
Laily er meget nervøs for den kommende tid. Hun tager Mahad op af hans stol og over på sit skød, da han begynder at græde: »Hvis der er en mand i mit hjem, så vis mig, hvor han er? For han er her i hvert fald ikke.«
Jagten på de sociale bedragere
Information sætter fokus på kontrolgruppernes metoder til at fange sociale bedragere ude i kommunerne. Hvad må de, hvad gør de, og hvilke konsekvenser har det for de anklagede borgere?
Seneste artikler
Falske facebook-profiler bruges til at fange bedragere
30. marts 2011I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fastKommuner bruger ulovligt indsamlede beviser
30. marts 2011Når kontrolgrupperne bruger ulovlige metoder til at indsamle beviser mod borgere i sociale sager, har det ingen konsekvenser overhovedet. For ulovligt indhentede oplysninger kan alligevel bruges mod borgeren. Et direkte incitament til at bryde loven, mener eksperterEnlig mor til fem straffes for ustabil eksmand
24. marts 2011Mange kommuner lægger ofte stor vægt på mandens boligforhold i sociale sager, hvilket er dybt problematisk for kvindernes retssikkerhed, mener flere eksperter. Holbæk kommune fratager nu en 34-årig mor til fem en lang række ydelser, næsten udelukkende på baggrund af farens ustabile boligforhold
Forrygende læsning. Hvis imamen har sagt "at det er ulovligt at få barn uden for et ægteskab", kan kommunen da også kun konkludere, at damen må være gift. Mon ikke de har en liste med tilsvarende fundamentalistiske præster, der kan bruges som sandhedsvidner mod titulært kristne enlige.
Godt nok hader vi de muslimske fundier, men hvis deres udsagn kan spare os penge, sååå....
Det er også skræmmende, at Laily (og andre i sammen situation) tilsyndeladende ikke har en eneste dansker i netværket, som de synes de kan gå til med sådan et brev og få hjælp.
Det kunne være en pædagog, en lærer, en nabo, børnenes klassekammeraters forældre, en sundhedsplejerske m.v. - en eller anden, som kunne foretage et telefonopkald eller skrive et brev, eller i det mindste få brevet oversat.
Det siger også noget om integrationen på det hverdagsnære niveau.
Måske vil man snart benytte inkvisitionens metoder.
A la hvis konen drukner er hun skyldig.
Tænk på festlige onsdage hvor de anklagede flyvetestes fra rådhustårnet..
Anne Marie. Du skulle bare vide om integration på det hverdagsnære niveau....rædsomt. Ren racisme.
Absurd at imamens udtalelser er inddraget, så langt kan jeg være enig.
Men hvordan kan denne artikel ignorere at spørge ind til hvorfor Laily er så hjælpeløs i Danmark. Det tages som forudsætning at hun skal leve af offentlig forsørgelse, selv om det vel må være undtagelsen, som kun gælder når man ikke har andre muligheder. Vi får ikke forklaret hvorfor Laily ikke har andre muligheder.
Hun har fire børn og er 34 år. Hun forstår ikke dansk, men hvis de 4 børn er født her, har hun vel minimum været her i 6 år. På 6 år kan de fleste godt lære et fremmedsprog. Er hun traumatiseret og ude af stand til at indlære? Artiklen giver intet clue. Har hun ingen ansvarsfølelse omkring selv at være i stand til at forsørge sine børn? Hvis hun ikke formår at gøre sig anvendelig på det danske arbejdsmarked så hun kan tjene til sig selv og barn nummer 1, hvorfor får hun så barn nummer 2, 3 og 4. Synes hun at hun har ret til at andre slider for de penge der skal udbetales til at forsørge hendes børn?
Artiklen er tendetiøs og efterlader alle de kritiske spørgsmål, som en journalist bør stille, for at ikke læseren sidder tilbage og undrer sig.
Det er naturligvis latterligt, at henvise til en eller anden tredieparts udtalelser. Generelt lyder sagen da også mystisk - med Holbæks track record på området tyder meget på, at man strammer skruerne for meget og de ivrige sagsbehandlere har lidt for travlt med at tage støtten fra folk.
Men nu hvor vi taler om at tage ting fra folk og det forkerte i det. Så kan jeg altså ikke lade være med at tænke Information er dem der er skyldige i den værste fratagelse, man kan udsætte et menneske for. De fratager jo kvinden ethvert ansvar for sit eget liv. Jeg mener, hun indrømmer blankt, at hun fik de 4 børn for at lokke en eller anden stodder til at gifte sig med hende. Den handling synes jeg er lige så tåbelig og forkastelig, som Holbæk kommunes handlinger.
Forskellen er bare, at det åbenbart ikke er politisk korrekt, at kritisere enlige somaliske mødre, når de handler åndssvagt.
Men jo, kommunens beslutning er dybt forkastelig og man kan kun håbe vi ikke skal trækkes med den regering, der har den direkte skyld for den slags beslutninger, meget længere.
Men come on... Det ville altså være rart, hvis Information bare en enkelt gang turde tage bladet fra munden og også forholde sig til de sociale problemer og den mishandling af børn, kvinder som hende fra artiklen her forårsager.
Den type sager vil altid være problematiske, det er nu som sådan heller ikke lovgivningen der skal anfægtes. Det er måden man griber tingene an på. man systematisk undergraver folks udbetalinger. Når det handler om børn bør man nok kunne forlange lidt mere.
Jesper
Lovgivningen er da lige netop det man bør kritisere. Jeg tror ikke folkene i Holbæk ligefrem er onde mennesker eller fratager hende støtten fordi de bare lige har lyst til at gøre en eller anden tilfældig person skade.
Der er jo regeringens lovgivning, der bestemmer den overordnede fordeling af værdierne i samfundet. I den forbindelse står det jo soleklart, at den fordeling i den grad sætter de fattige kommuner under pres... Der skal kort sagt findes en masse penge, for man kan ikke bare sætte skatten op.
Jeg kan give visse her på tråden ret i at man kan stille spørgsmål ved kvindens velvilje til at klare sig selv, det er en diskution der måske er berettiget, men er jo ikke umiddelbart emnet her.
Derimod kan man under sig, vil Holbæk kommune så automatisk fratage ydelser fra skilte katolske kvinder, de har jo ikke ret til skilsmisse, rent religiøst. Hvilket jo åbenbart er et væsentligt argument i Holbæks beslutnings grundlag.
Der kan sikkert findes en del andre religiøse regler der kan bruges.
Problemet med hele lovgivningen på dette område, er at sansynlighedsgørelse er nok. Dermed udløses en "dom" om at man er svindler, noget som følger en fremover. Hvis man overføre dette til kriminal ret, tænk på hvor hvorledes dette ville have haft indflydelse på politikernes kriminelle status bare de sidste par år,
Det ligner indførelse af sharia ad bagveje.
Kommunerne har rundt omkring ansat medarbejdere i kontrolgrupper for at afsløre social svindel. Disse medarbejdere skal tjene deres egen løn hjem og gerne endnu mere ved hjælp af deres afsløringer.
Kan de ikke det bliver de fyret. Kommunernes økonomi er så dårlig, at der skal resultater på bordet.
Set i det lys kæmper disse medarbejdere for deres egen eksistens og derfor er det meget let at se på sagerne med farvede briller. Det handler ikke om retfærdighed men om at få knaldet flest mulige bedragere.- Om de så er det eller ej er en anden sag. De aller svageste er de nemmeste at trygle.
Nå så blev danskernes forståelsesramme igen udfordret.
Hvor svært kan det være at,....
Ja, men hvis man ikke kan læse og skrive - heller ikke på sit eget sprog, er man jo analfabet.
Dermed er der meget få forudsætninger for at lære et fremmed sprog som dansk.
Og selv om man er analfabet, kan man jo sagtens være flygtning og opfylde flygtningekonventionens krav.
Måske man i Holbæk Kommune skulle udvise lidt mindre nidkærhed, og lave et noget grundigere forarbejde, idet man jo handler på nogle
m e g e t løse formodninger.
Der skulle åbenbart være tale om en bestemt mand der boede i lejligheden, og det må man jo sige at kommunen på ingen måde har dokumenteret.
At han ikke har sit navn på døren til den lejlighed han selv bebor, siger jo intet om hans bopælsforhold, men alene noget om at man i den kultur han kommer fra ikke bruger at sætte navn på sin dør.
Og at børnene har hans mellemnavn er et "must" for somaliere - ellers ved ingen hvorfra de kommer, hvilket en tidligere artikel om navngivning her i Information har påpeget.
Men at man ikke kan få børn uden at være gift, er alene et religiøst dogme - naturen kender vist ikke til sådanne regler, så hvad en tilfældig imam i Odense har ytret om dette, kan næppe tjene som bevis i sagen, endsige være af en sådan karakter at den kan understøtte en formodning om socialt bedrageri.
Og lige pludseligt er det forkasteligt at få børn, og hvordan passer det så lige med at man tilbyder behandling mod barnløshed i Danmark?
Det er så også forkasteligt, eller hvad...
Danmark er så sandelig blevet de små skos land.
Niels Mosbak, du har ret i din konklusion, men det gik i vasken for længe siden, hvor umodige politikere trak udviklingen mod langt større frihed og lighed tilbage og lod velfærdssamfundet degenerere til en rent økonomisk affære. Forøget med det latterlige 'konkurrencesamfund' (med hvem? om hvad?) er det en meget giftig cocktail, der ikke er for hverken 'hvide mennesker' eller andre. Resten af verden ser Europa som et forbillede (ja, de revolterer for at efterligne os), men selv lader europæerne sig forlokke af folk, der åbenblyst bekender sig til de laveste og mest dyriske sider af mennesket.
paragraf-tyranniet kvæler det gode humør.
Laily Shired er mor til fire og ikke gift med børnenes far. Nu vil Holbæk Kommune fratage hende børnetilskud, fripladser og boligsikring bl.a. med henvisning til en imams udtalelser om, at muslimer ikke får børn uden for ægteskab.
Fortolkningen og ovenstående udtalelse om, at kommunen anvender en imams` udtalelse kvæler det dårlige humør - og gør det endnu dårligere.
Samme kommune har lige modtaget en lignende omstødelse af deres afgørelse vedrørende Salado Hassan - i denne redegør Det Sociale Nævn blandt andet for, at farens betaling af ca. 1.000 kr. månedligt ikke giver anledning til et andet udfald i sagen - i denne sag, er der tale om hele 2.171 kroner over tre år, fremhævet ved kommunens redegørelse af hele f i r e overførelser.
Salado Hassan søger nu atter om at begynde til danskundervisning, og selv om hun før har søgt uden at få det godkendt som en del af aktiveringen, er hun optimistisk med hensyn til, at det går i orden.
Måske grunden til, at Laily Shired, ikke taler dansk, er fordi, kommunen ligesom i ovenstående tilfælde, ikke vil godkende dette som en del af aktiveringen.
Man kan ikke sige det nok gange, men: paragraf-tyranniet kvæler det gode humør. Fortolkninger som ovenstående kvæler det dårlige humør - og gør det dårligere.
I den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der noget der hedder ”retten til ikke at blive fornærmet”, dette omhandler, som oftest religiøse artefakters placering i offentlige rum, spørgsmålet er dog om, at eftersom kommunen lægger meget vægt på Laily Shireds` religion, om spørgsmålet ikke også kan trækkes ned på niveau for fysiske personer - ellers også er det klare, at højst sandsynligt vente på, at Det Sociale Nævn omstøder kommunens afgørelse, vurderet ud fra ovenstående oplysninger.
Som jeg skrev i den anden tråd om det her - hvor er DF, hvor er alle dem, som mener, at sharia ikke skal være en del af det danske samfund. Hvor er Ralf Pittelkow, JP, m.fl. Ingen steder. Hyklere er de nemlig -
alle til hobe.
Mht. somaliske kvinder, så ja de fleste af dem er altså traumatiserede, og flere af de somaliske kvinder er analfabeter. Og en af deres højeste drømme er såmænd at komme i sprogskole, så de kan klare sig selv i Danmark, hjælpe deres børn med lektierne og købe ind mm. Og analfabeter kan altså godt lære dansk, i hvert fald dansk nok til at klare sig i det danske samfund.
Det mest tragi-komiske, eller tragiske i denne her sag er såmænd at Holbæk Kommune (mis)bruger en imams ord om at 'det er ulovligt at få børn uden at være gift.' Det er det da vist ikke i Danmark; måske er det ulovligt i Somalia, eller i flere arabiske lande, men imamen må forstå, at han nu lever i Danmark, hvor det aldeles ikke er ulovligt at få børn udenfor ægteskab. Ellers skulle en stor del af danske kvinder da anholdes, da flere børn i Danmark i dag jo er født udenfor ægteskab. Og flere enlige danske kvinder skulle vist også have deres forhold undersøgt så.
Mht. hendes mange børn, så skal vi her i Danmark bestemt være glade for somalierne mm. får mange børn; det er nemlig somaliernes børn, som skal tørre os andre i røven, når vi bliver gamle. Forstået på den måde, at danske kvinders fertilitet nu ligger på cirka 1.5-1,8 barn pr. kvinde.
Og til sidst: Hvem siger ikke at Holbæk Kommune går direkte efter udenlandske (læs: muslimske) kvinder, da man jo sikkert har en fordom, om at alle muslimske kvinder snyder og bedrager. Men fordi faren deltager aktivt i en del af børne-opdragelsen, henter dem, måske er sammen med moren til skole-hjem samtaler, mm. - ja så er den somaliske kvinde altså lige pludselig ikke længere reelt enlig.
Og hvad med alle de enlige danske kvinder, hvor forældrene fejrer jul eller påske sammen...
Problemet er vel det her, at Holbæk Kommune ikke kan forestille sig, at faren kan hente børnene, uden der er fastsat samvær i Statsforvaltningen. Embedsmændene beviser jo igen og igen, at de jo ikke evner 'to think outside the box' - de har simpelthen ikke fantasi til at forestille sig, at kvinder og mænd, som er skilt, kan finde ud af det sammen - uden om statsforvaltningerne...
Det er 'Osman' der udnytter en kvinde sexuelt rutinemæssigt og uden kondom. Slut.
Niels Mosbak
Dit afsluttende argument hænger overhovedet ikke sammen. Der er så vidt jeg kan se INGEN, der siger det er forkasteligt at få børn. Det nogle få formaster sig til at sige er sådan set bare, at det er forkasteligt at få børn for at lokke en mand til at gifte sig med sig, ikke mindst når man overhovedet ikke er i stand til at varetage disse børns tarv uden at få massiv offentlig støtte.
Den holdning står jo overhovedet ikke i strid at give tilskud til fertilitetsbehandling. Der er jo ingen der siger, at tilskuddene til fertilitetsbehandling bare skal uddeles til højre og venstre - f.eks. kunne man jo nemt forestille sig, at de blev uddelt under den præmis, at modtageren af behandlingen rent faktisk er i stand til at forsøge det potentielle afkom.
Jamen det er dejligt at det er imamen der bestemmer.."at det er ulovligt at få barn uden for et ægteskab"..så er det måske lov?..hvad er sanktionerne så mod dem der får børn uden for ægteskabet?..kan Imamen ikke fortælle lidt om det også
Karsten Aaen ønsker du virkelig sharialov i Danmark eller udtrykker du dig bare ikke klart nok. Folk som dig er glade for at du kan blive tørret i røven af en somalier når du bliver gammel, men det kunne jo godt være at somalierne havde ret til et bedre liv. Hvad med at ofre din egen position i samfundet til en indvandrer, så kan det være du ikke lyder ligeså hyklerisk som df og andre.
Peter Guldmann
Er det i dette tilfælde ikke Holbæk kommune der ønsker at indføre sharia. De har jo i det givene tilfælde fulgt reglerne fra en muslimsk imam, der ikke mener at det er lovligt at få børn uden for ægteskab, noget der passer meget godt ind med Sharias foreskrifter.
Det må betyde at det her netop er kommunen der indføre sharia. Her uden tvivl fordi de kan se en økonomisk fordel.
Kim Sørensen
Man skal ikke opkaste sig til dommer over hvilke årsager der er til at mennesker får børn, de er nemlig alle i deres udgangspunkt fuldstændigt egoistiske.
@ Abdullah Jensen:
Det er det jo de facto. Når det passer kommunen, gælder der sharia for visse mennesker, og når det ikke gør, så gælder den ikke.
Hvad der betyder, at borgerne i Holbæk kommune ikke længere er lige for loven.
Hvad med at afskaffe tilskudende til enlige forsørgere? Så vidt jeg har forstået er vi for mange mennesker i verden - ikke for få.
Felix:
Det kunne være en god ide, hvis man så samtidig vil åbne lidt for omrokering at befolkningen, problemet er jo at der er visse steder der er for mange mennesker og andre steder der er for få.
For få? Tænker du på Libyen? Måske vi kan sende Gadaffi de forhenværende kommunale dyneløftere - som en slags bistandshjælp.
Niels
Der er vi så lodret uenige. Efter min mening, så bør børnenes tarv altid være det vigtigste. I den forbindelse ser jeg ikke noget problem med at forholde sig kritisk til folks bevæggrunde for at få børn.
I denne sag melder kvinden jo direkte ud, at hun har fået de fire børn, fordi hun ville lokke en mand til at gifte sig med sig. Derudover kan hun ikke engang selv forsøge de børn. Så hvis jeg skal være helt ærlig forstår jeg ikke at kommunen ikke for længst har taget børnene fra hende.
Det er ganske enkelt for nemt, at fyre sådan en liberalistisk reflekskommentar af. Jeg mener, det kommer ikke os ved hvorfor folk får børn? Come on, ser du overhovedet intet kritisabelt i at kvinden helt bevidst spekulerede i at sætte børn i verden, som hun ikke kan forsørge, for at få en mand til at gifte sig med hende?
Abdullah Jensen.
Der er da ikke en kæft på rådhuset i Holbæk ,der ved noget som helst om sharia. De ved måske heller ikke noget om fru Shireds liv, men det er da en fejlbedømmelse, at tro kommunen vil indføre sharialov. Det kan du da ikke påstå du selv tror på.
Ifølge muslimsk skik er hjemmet kvindes, så at manden bor et andet sted er helt i orden. At blive skilt i det danske system og blive muslimsk skilt er 2 helt forskellige ting, man ikke må blande sammen.
For nogle år siden kom det frem, at stort set samtlige somalier der levede i Odense var skilt, det viste sig dog hurtigt at det var kalkuleret kassetænkning, der lå bag, og det kun var på papiret.
Alt i denne sag hælder til det er plat og svindel, som alle vi andre kommer til at betale for, at sådanne personer der tydeligvis ikke kan eller vil klare sig selv, kommer herop via familiesammenføring, pga. nogen konventioner som kun de indforstået jurister forstå grunden til, betyder at dansker der er gift med ikke-EU-borgere i titusindvis er blevet nød til at fraflytte Danmark, fordi stramninger har ramt danske statsborger i stedet for de mennesker der kan bruge konventionerne til at komme hertil.
Peter Guldmann:
Du har åbenbart ikke læst artiklen, eller ikke forstået den.
Kommunen ikke kvinden har brugt en Imams udtalelse som ´referance. Det er kommunen der i deres sagsbehandling indrager at man som muslim ikke får børn uden for ægteskabet. (en følge af at man ikke dyrker sex uden for ægteskabet, og såfremt man vil have skilsmisse, skal sikre sig at kvinden ikke er gravid).
Som følge af det, må det naturligvis være kommunen der indføre sharia i sin sagsbehandling, ikke kvinden. Så det er sådan jeg ser det.
Hvorfor jeg som naturlig følge, mener at næste skridt må være, at alle fraskilte katoliker i holbæk, hvor den ene part modtager støtte som enlig fra kommunen, herefter får trukket denne støtte, og sættes til at tilbagebetale tidliger udbetalt støtte, idet katoliker ikke anderkender skilsmisse.
Naturligt må følgen så også være, at gifte muslimske kvinder, der abejder, ikke kan sættes i forsørgelse af deres evt. arbejdsløse muslimske mænd. Kvindens evt. indkomst i Islam er kvindes og ingen kan gøre krav på den, ej heller en evt. formue fra arv eller medgift.
En betænkelig og meget indviklet vej, som Holbæk kommune har valgt at betræde. Jeg kender ikke så meget til andre religioners skik, men der ligger nok nogle overraskelser der og venter.
Mon Holbæk kommune går til en Spåkone, når det er en Roma-familie det handler om?
Alle kneb gælder når det handler om at kradse penge ind hos de fattige og forsvarsløse.
Det er jo en helt anden historie når det er velhavende mennesker det drejer sig om, de har jo Advokater.
Kommunerne har en moral som rovdyr i den Afrikanske Bush, de går altid efter det letteste bytte.
Det er noget helt nyt at myndighederne benytter eksterne konsulenter i form af Shamaner, Imamer, Spåkoner og Præster i deres Incassovirksomhed.
Vi er ved at udvikle os til en lille led stikkernation, føj for satan!
Vi har godt nok anmeldepligt, men at anmelde på løse rygter og sladder det er faktisk strafbart og kan udløse en dom for bagvaskelse. Det synes jeg man skulle fortælle den pågældende Imam.
Kim Sørensen
Børn bliver født af forældrenes fuldstændigt egoistiske grunde - og nogle gange på grund af "uheld".
Du tager fuldstændig fejl i din overbevisning om barnets tarv.
Det er noget "moderne", en dansk overklasse-middelklasseskik at planlægge i mindste detalje hvornår man vil have børn, så det passer med karriere osv.
Det er derfor danske kvinder kun føder 1,8 barn i gennemsnit.
Hos proletariatet har man altid fået flest børn - begge mine forældre er ud af store børneflokke, min Farmor var endog enlig mor.
Man kan næppe beskylde Layli for at tilhøre middel- eller overklassen.
Og hun giver jo selv begrundelsen for at hun blev ved med at få børn: for at få en dreng.
Rigtige mænd får drenge - (jeg har selv fire) ;-)
Hun forventede at Osman blev glad for at få en søn, og ville giftes,da de 3 førstefødte tilsyneladende er piger.
Men det har såmænd altid været et ankepunkt overklassen har brugt overfor de fattige, at de fik mange børn.
Men hvorfor skulle børnene tvangsfjernes - der er intet der tyder på at Layli ikke har en forældreevne, eller magter at passe sine børn.
Det eneste hun mangler er såmænd penge, og det er ikke et kriterium for at tvangsfjerne børn, endnu da.
Det ville i øvrigt også belast den kommunale kasse noget voldsommere at tvangsfjerne børnene, i det sådanne ophold koster væsentligt mere, end det Holbæk kommune i dag betaler til Layli.
Så jeg tror ikke at du har gennemtænkt dit synspunkt - der findes ikke "rigtige måder" at få børn på - med mindre man selvfølgelig bor i Kina.
Nu er Holbæk Kommune også en af de kommuner der får flest klager i ankenævnet og de fleste går imod kommunen. Hvorfor mon?
Ifølge muslimsk skik er hjemmet kvindes, så at manden bor et andet sted er helt i orden. At blive skilt i det danske system og blive muslimsk skilt er 2 helt forskellige ting, man ikke må blande sammen. (Jonas H.)
Korrekt Jonas, man må ikke blande tingene sammen, derfor er er der kun to retsgyldige former for ægteskab i DK, Folkekirken eller Rådhuset.
I mine øjne burde man afskaffe Retsgyldigheden for Folkekirkebrylupper, netop for ikke at blande tingene sammen.
Danske myndigheder kan og må, kun agere ud fra Dansk Jura.
Er hun skilt efter Dansk lov, så ER hun skilt uanset hvor mange Muslimske ægteskaber der er blevet indgået.
Et Muslimsk ægteskab eller anden form for importeret ritual er ikke retsgyldigt i vort samfund.
Det er jo ikke Las Vegas det her.
@Bjarne Hansen.
Bare lige en faktuel rettelse. Imamer med autorisation kan også vie folk på lovlig vis i Danmark. Det samme kan f.eks. rabbinere.
Det er rigtigt, men ægteskabet er ikke lovformeligt før det er registreret hos myndighederne.
Og der er den grundlæggende forskel på Fokekirken og de andre, Folkekirken er en myndighed i sig selv, derved sker registreringen automatisk, ved andre trosretninger skal de alle under alle omstændigheder have registreret deres ægteskab på Rådhuset, for at det kan få en juridisk gyldighed.
Hvis den pågældende Somaliske dame er blevet Muslimsk gift uden registrering på Rådhuset, så er hun i lovens forstand ikke gift, og kan derfor heller ikke være skilt.
Så Holbæk Kommune er på flere måder temmelig langt ude.
@Bjarne Hansen.
Det sidste kan vi hurtigt blive enige om.
Der er intet i artiklen, der indikerer, at Laily Shired har været eller er gift, på hverken den ene eller den anden måde.
En imam eller en rabbiner, der er autoriseret til at foretage vielser, varetager et offentligt embede og skal derfor, ligesom præsten i Folkekirken registrere ægteskabet overfor myndighederne.
Du kan eventuelt gå ind på Københavns Kommune eller Familiestyrelsen og checke op :-)
Men hverken folkekirkepræster, imamer eller andre forkyndere bemyndigelse til at omgøre dansk lov, hvor enhver voksen person, der er ved sine fulde 5, har lov til at få børn, både indenfor og udenfor ægteskab, præcis som det passer ham eller hende.
Og hvad andres begrundelse er for at få børn, kommer ikke nogen som helst andre, end de involverede forældre ved. Det er sjældent, at ønsket om børn alene handler om kærlighed og kildevand, hvis vi graver dybt nok i os selv.
Det sidste var ikke henvendt til dig Bjarne, men til alle moralisterne ovenfor.
@Kim Sørnsen
Ja hvilken gru, hun får børn for at lokke ham til ægteskab.
Hmm ja nu er danmark ikke et uland. Så hvis den mand ikke ville have børn. Så kan han købe kondommer for at beskytte sig mod det. Men han har sikkert været ligeglad.
Eller har den agenda at de er gift lovligt i muslimske øjne. Men skilt i lovens. For at få nemme penge.
Hvad der er rigtg eller ej. Skal jeg ikke kunne sige.
Men den med at en kvinde lokker en mand til ægteskab med at blive gravid. Den holder så ikke i DK så meget i DK.
Og husk, i mænd har også lov til at bruge prævention. Og den med at "Hun sagde selv hun var på pillen". Æh?''
jeg kan garanter dig en ting. Jeg har Aldrig nogensinde overladt prævention til min kæreste. Det var ganske enkelt alt for vigtigt for mig ikke at blive gravid uden jeg har bestemt det.
Og den ret har mænd også. IKK?
Niels
Det er da fuldstændigt underordnet hvad man "altid" har gjort eller hvad de gør i Kina. Vi diskutere det etiske i det her. Og i den forbindelse synes jeg det er forkasteligt, at blive ved med at sætte børn i verden, som man ikke kan forsørge, for at få en mand til at gifte sig med sig.
Du synes så åbenbart det er helt okay, at få børn man ikke kan forsørge. Du synes åbenbart også det er okay, at værdisætte drengebørn højere end kvindebørn. Og det er du i din fulde ret til at synes. Men lad da i det mindste være med at forsvare dine synspunkter med hvad alle mulige andre mennesker render rundt og gør. Fakta er at hun har sat 4 børn i verden for at lokke en mand til at gifte sig med hende. Fakta er at hun ikke kan forsørge disse børn... Forhold dig dog til det istedet for at ævle løs om Kina og proletariatet :)
Majbritt
Jeg er en voksen mand, så du behøver ikke undervise mig i prævention - så gem hellere dit ellers udmærkede foredrag til du selv får børn... De vil sikkert kunne få glæde af det :)
Jeg skal jo heller ikke kunne sige hvad de reelle intentioner er - at blive officielt skilt eller leve officielt som enlig forsørger, samtidig med man er gift under muslimsk lov og ikke reelt er enlig forsørger, er bestemt en udbredt taktik, i forhold til at svindle med de offentlige ydelser. Men om det er sandheden i denne historie eller ej er ikke noget vi reelt kan udtale os om. Vi kan bare konstatere at kvinden forklarer sin situation med at hun ville lokke en eller anden stodder til at gifte sig med hende, ved at lade ham gøre hende gravid gentagne gange. I den forbindelse er jeg fløjtende ligeglad med at manden også har et ansvar. Ja naturligvis har han det - men nu er det ikke ham, der sidder og hælder vand ud af ørene i en artikel i Information.
Kvinden i artiklen har handlet dybt åndssvagt og man burde tage børnene fra hende. Ikke mindst for hendes egen skyld.
For så kunne hun jo også få overskud og tid til at blive bedre integreret, hvis man fjernede ihvertfald et par af børnene fra hjemmet.
Hvis den mand ikke ville have de børn. Så kunne han sku da holdt en vis legmesdel i bukserne.
Eller hvad?
Han(faren til de 4 børn) har også et ansvar for at sætte 4 børn i verden han IKKE forsørger.
Der skal to til tango.
Og i øvrigt det kan være hun hælder vand ud af øret. Men han undslår sig sørme, på samme vilkår at forsørge sin egen børn.
Så måske skulle de være lige ansvarlige for de 4 børn og ikke kun hende???
NB jeg har skam mødt en del voksne mænd, der ikke kender ret meget til prævention. Andet end den her "magiske" Pille de ved kvinder tager. Men de aner ikke en klap mere om den end det.
Så jeg må jo så gå ud fra laveste fællesnævner. Når voksne mænd i ramme alvor plabre løs om at kvinder "lokker" mænd til ægteskab. Ved at være så formastelige at blive gravide.
Ja, så kan man jo forledes til at tro at voksne mænd som dig ikke kender til prævention. ;)
Bliv dog voksen nok til ikke at sætte de børn i verden så brug dog den prævention. Længere er den ikke...
Majbritt
Jamen naturligvis har børnenes far også et ansvar i alt det her. Men hvor vil du hen med det? Er det okay for kvinden at opføre sig snotdumt, fordi manden også gør det?
Det sidste var ikke henvendt til dig Bjarne, men til alle moralisterne ovenfor.(Ellen)
Det er jeg da glad for Ellen.
For jeg mener ikke at dette handler om Konens interne forhold, men om Kommunernes ageren overfor samfundets svageste. Jeg vil lige gentage:
Kommunerne har en moral som rovdyr i den Afrikanske Bush, de går altid efter det letteste bytte.
Kommunen har i dette tilfælde benyttet en Imam i deres Sagsbehandling, og det er dette problem jeg hæfter mig ved.
Hvad ville vi Hvide sige til at Kommunen gik til den lokale Præst, for at forhøre sig om Klienterne i Menigheden.
Den går bare ikke, og det er faktisk ulovligt.
Både for Præsten og Sagsbehandleren.
Men nogen her mener åbenbart at det er iorden fordi hun er Somalier, det er igen den lille indre svinehund der er på spil.
Det kan meget vel være at Laily og Osman har krav på mine skattepenge, men min respekt får de ikke.
Til Kim S.
Hvis Faren havde befundet sig i Somalia så var han blevet tvunget til at gifte sig med hende. Ellers var han blevet slået ihjel.
Du skal vist lige sætte dig lidt ind i Somaliske forhold før du kæfter op.
Konen kan sansynligvis ikke læse, og er sansynligvis hentet herop af mænd der ikke fortæller hende en skid om forholdene i Danmark.
Så der er en fin forklaring på at hun har handlet "dybt åndsvagt" som du så smukt udtrykker det.
Hun har handlet på baggrund af dyb uvidenhed om Danske forhold, og blot gjort som man gør i Somalia.
Men det kan jo være at du Kim, er lige så undskyldt som den uvidende Somaliske mor.
Eller er det bare den lille Racist der ligger og lurer?
Inge:
Du skal prøve at forestille dig at du, fra du var helt lille, var blevet opdraget til aldrig nogensinde at stille spørgsmålstegn ved hvad din mand går og gør.
Er han dig f.eks. utro, så er det fordi du ikke er en god kone. Og det kan manden nemt få Imamens opbakning til.
Mange af disse mænd er nogle svin overfor deres koner, det er hende der er den svage part her.
I den kultur er kvinder stadig blot en handelsvare.
I den kultur er kvinder stadig blot en handelsvare.
Og det er ikke kun i det Muslimske Afrika, men også i den Kristne del.
Sider