Det er et argument, som både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti helt sikkert vil føre i marken, når regeringen i de kommende måneder vil indkalde til de allerede dødsdømte forhandlinger om at afskaffe efterlønnen:
Hvis bare ufaglærte indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet blev bedre, ville der være milliarder at hente for statskassen i de kommende år. Efter et kortvarigt løft under højkonjunkturen er indvandrernes erhvervsfrekvens igen nede på små 55 procent, viser nye tal fra Eurostat.
Kunne man løfte dén erhvervsfrekvens til de små 75 procent, der gælder for de 'indfødte' danskere, ville statskassen i 2020 kunne indkassere 16 mia. mere om året - nogenlunde svarende til provenuet af at afskaffe efterlønnen, konkluderer AE-rådet i en ny analyse.
»Dét er selvfølgelig urealistisk. Men kunne man nå bare en tiendedel af vejen, så ville det svare til en forbedring af de offentlige finanser på halvanden milliard,« siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE-rådet.
En sejere vej
Hos Dansk Folkeparti tror udlændingeordfører, Peter Skaarup, på, at man kan komme endnu videre:
»Regeringen vil gerne fjerne efterlønnen - men vi har vores egne forslag til, hvordan vi fremtidssikrer vores velfærdssamfund. En bedre integration klart være en af dem,« siger Peter Skaarup.
Noget lignende siger Henrik Dam Kristensen (S).
»Regeringen går af ideologiske grunde efter det nemme, når den vil afskaffe efterlønnen. Det vil vi ikke. Tværtimod burde man tage den lidt sejere vej og sørge for at opkvalificere og aktivere den arbejdskraftreserve, der aldrig har fået lov til at blive en del af det danske arbejdsmarked,« siger han.
At gabet i erhvervstilknytning mellem indvandrere og danskere er så højt, skyldes ifølge tidligere medlem af regeringens integrationstænketank, professor Niels Kærgård, at mindstelønnen er meget høj i Danmark, og mængden af ufaglærte job er lavere.
»Det gør, at det nødvendigvis er en større opgave at få ufaglærte indvandrere i beskæftigelse her i landet end i mange andre lande,« siger han.
Og dét er netop, hvad integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) griber fat i.
»Sådan noget som indslusningsløn siger Socialdemokraterne og fagbevægelsen blankt nej til. Hvis arbejdsmarkedets parter ville være med til at se på dét, så ville man nok hurtigt være i mål,« siger han.
Under alle omstændigheder kan der går mange år, før politikerne kan begynde at indkassere den store integrationsgevinst.
Det siger vicedirektør Hans Humlegaard, mangeårig integrationsforsker for Avendt KommunalForskning (AKF).
»Fra det tidspunkt, hvor man finder den rette metode i f.eks. skolen, vil der gå en del år, før det slår igennem på erhvervsfrekvensen,« siger han med henvisning til et af de helt store problemer: At 50 procent af indvandrerbørnene ikke har de nødvendige færdigheder til at færdiggøre en ungdomsuddannelse.
Ingen fremgang
»Vi har stadig ikke identificeret en effektiv løsning på problemet. Tager vi folkeskolen, så viser PISA-undersøgelserne, at der ikke har været nogen markant fremgang,« siger han.
Også Niels Kærgård peger på, at opgaven mildest talt er overvældende.
»Det er bestemt ikke en nem opgave at få ufaglærte indvandrere i beskæftigelse. Vi har jo prøvet de sidste 15-20 år. Det kræver så langsigtet en indsats, at jeg i meget høj grad vil betegne det som fugle på taget mere end fugle i hånden,« siger han.
Samtidig peger han på, at indvandrerdebatten i Danmark er »kammet over« i de senere år.
»Hvis man laver en meget aggressiv retorik og bliver ved med at sondre mellem 'dem' og 'os', så er det direkte skadeligt for integrationen,« siger Niels Kærgård.
