Det ny pointsystem for udenlandske ægtefæller, der vil familiesammenføres i Danmark, er blevet kritiseret hårdt for sortere mennesker efter nytteværdi, men selv for tilhængere af regeringens udlændingepolitik er der grund til at genoverveje reglerne, mener Kommunernes Landsforening.
I et høringssvar til Integrationsministeriet, som offentliggøres i dag, skriver KL, at stramningen blot vil have betydning i et par hundrede sager om året, hvor udlændinge forsøger at opnå ægtefællesammenføring.
Til gengæld vil det blive en disproportionalt stor, bureaukratisk byrde for myndighederne og ramme tusinder af danskere, der vil sammenføres med ægtefæller – ofte fra lande som Thailand, Kina og USA.
»Vores forståelse er, at regeringen ønsker at begrænse antallet af udlændinge, der henter ægtefæller hertil, men det drejede sig i 2009 om 327 indvandrere, der fik en ægtefælle hertil, svarende til 0,6 pct. af alle sager om opholdstilladelse. Tallet vil ende på nogenlunde samme niveau i 2010. Til gengæld vil det ramme omkring 3.000 danskere, der vil have en ægtefælle hertil, og samtidig skal det sættes op imod det bøvl, som det vil skabe,« siger chefkonsulent i KL Birger Mortensen:
»Reglerne er meget komplicerede, og det vil blive meget svært for borgerne at finde ud af, hvad der egentlig skal til for at leve op til de her krav,« siger Birger Mortensen, der påpeger, at reglerne desuden bliver meget svære at rådgive om, og at det vil skabe et pres på kommunerne og Udlændingeservice.
Helt ubrugeligt
»Men mest af alt, så bliver reglerne meget vanskelige at håndtere. Man skal i hver sag ind og vurdere ’integrationspotentialet’ ud fra erhvervserfaring, uddannelse, sprogligt niveau osv., og det er bestemt ikke bare at krydse af i en liste. Det vil i høj grad være et skøn, der vil kræve rigtig meget i den konkrete sagsbehandling, og det bureaukrati vil givet have betydning for ventetiderne og presset på ikke mindst Udlændingeservice generelt,« mener han.
Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen er den mand, der har lagt det afgørende mandat til VKO’s pointsystem, og han mener, at KL’s høringssvar viser, at systemet er helt ubrugeligt.
»For det første mener vi, at det politiske tankesæt er helt forkert, men at det desuden rent praktisk rammer så skævt og skaber et bureaukrati, der er helt ude af proportioner, hvilket jo viser, hvor dårlig en aftale det er, VKO har strikket sammen,« siger han, men vil paradoksalt nok stadig stille sit mandat til rådighed for regeringen: »Vi accepterede det jo i forbindelse med finanslovsaftalen, hvor vi til gengæld fik en række indrømmelser på det sociale område og reddede en række projekter, væresteder, varmestuer osv., og man skal huske, at alternativet havde været den samme udlændingepolitik, men desuden tre milliarder i skattelettelser, hvis de i stedet havde lavet finansloven med Liberal Alliance,« siger han.
Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra Konservative, der som bekendt har gjort en pointe ud af at ville rydde op i bureaukratiet i det offentlige, men selv hvis man kan leve med den administrative byrde, bør man særligt genoverveje de skrappe krav til danskkundskaber en ekstra gang, mener KL, der ellers ikke har for vane at være politisk.
»Kravene til forudgående dansk-kundskaber er så høje, at man vil ’miste’ mange af de kvalificerede ægtefæller, man egentlig gerne vil have hertil,« siger Birger Mortensen.
phef@information.dk
