Baggrund
Læsetid: 4 min.

Kønsskifteoperationer kan være på vej ud af landet

Politikere overvejer at afskaffe kønsskifte-operationer i Danmark og i stedet finansiere transpersoners behandling i udlandet, hvor erfaringen på området er markant større
Indland
19. marts 2011

Det gik helt galt, da Erwin Maria Jøhnk lagde sig under kniven for at blive en mand. På grund af komplikationer måtte hans nye kønsorgan spændes fast til hofteknoglen, så han knap nok kunne røre sig i tre uger. Blodforsyningen til skridtområdet var mangelfuld, så en stor del af den konstruerede penis gik efterfølgende tabt på grund af vævsdød.

Det hele blev, med Jøhnks egne ord, »fjernet nogle år senere, fordi en anden læge forsøgte at gøre det færdigt og så ødelagde det helt«.

Den nu 53-årige sexologistuderende fra Djursland tog sidste år til universitetshospitalet i Gent i Belgien for at få rettet op på skaderne. Her, blandt nogle af de førende eksperter på området, var der anderledes styr på sagerne:

»Jeg var chokeret over, hvor god en behandling, jeg fik. De har ikke bare dygtige kirurger, men også et plejepersonale, der vejleder folk i, hvordan man skal vedligeholde det bagefter,« siger Erwin Maria Jøhnk, der stadig er påvirket af sine oplevelser på Rigshospitalet:

»Jeg tør simpelthen ikke få lavet flere operationer herhjemme i Danmark.«

Og det kan meget vel vise sig, at Danmark inden længe har lagt hospital til sin sidste kønsskifteoperation. I hvert fald overvejer politikere fra flere oppositionspartier, om danske læger har den nødvendige ekspertise.

Læger mangler rutine

SFs ligestillingsordfører Kamal Qureshi, bragte emnet på banen under en høring på Christiansborg tidligere på ugen om transkønnedes vilkår i Danmark:

»Spørgsmålet er, om der skal laves flere behandlinger herhjemme. Der bliver lavet for få, og det, der bliver lavet, er ikke godt nok. I stedet kan man give folk pengene med til behandling i f.eks. Tyskland,« sagde han.

Rigshospitalet i København er det eneste sted i Danmark, hvor der foretages kønsskifteoperationer. Det sker et sted mellem to og fem gange årligt. Hospitalets sex-ologiske klinik har ikke forsket inden for området i over 20 år.

Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen er bekymret over situationen.

»Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at kvaliteten ikke er i orden, når en transperson får tilbudt en operation. I forbindelse med al anden operationsaktivitet skal kirurgerne og det samlede team have erfaringer med mange patienter om året for at sikre en høj grad af faglig kompetence,« siger Flemming Møller Mortensen, der også var til stede ved høring-en, hvor flere transkønnede fortalte om deres dårlige erfaringer med at blive opereret i Danmark.

»Jeg hørte en del utilfredshed med selve indgrebet, men det er selvfølgelig en smule von hørensagen og ikke noget, man kan drive politik på, så jeg vil sørge for, at sundhedsministeren undersøger det her nærmere,« siger han.

I landsforeningen for transkønnede, Trans-Danmark, hører sekretær Irene Haffner fra medlemmer med dårlige operationserfaringer.

»De fortæller om uventede bivirkninger, betændelser og småting, der ikke er lavet ordentligt,« siger Haffner.

»Det er derfor, folk tager til Thailand, hvor de ikke laver andet. Jeg mener, hvem ville sende sin bil til en mekaniker, der kun laver fem biler om året? Lægerne har ikke rutinen i forhold til f.eks. Tyskland, hvor de laver 1.500 operationer om året,« siger hun.

En af grundene til det relativt lave antal operationer i Danmark kan være det omfattende forløb, som transpersoner skal gennemføre og bestå for at få lov til at blive opereret. Det foregår på Sexologisk Klinik, varer i minimum to år og indebærer månedlige psykologsamtaler og diverse test, der skal vurdere, om man er egnet til at skifte køn.

Tilbagesættende proces

Under høringen på Christiansborg udtrykte en række transpersoner stor frustration over forløbet. En af dem, Maria Rosé, havde taget hormoner og levet som pige i flere år, da hun henvendte sig på Rigshospitalet for at høre nærmere om mulighederne for at blive kønsskifteopereret. Hendes familie og venner kendte hende som Maria, men den gik ikke på Sexologisk Klinik.

»Der blev jeg stadig omtalt som han og ved mit gamle navn. Det er meget tilbagesættende. Det modarbejder alt, hvad man har arbejdet for igennem de sidste to år i forhold til at få respekt og accept blandt ens familie og venner, så det er meget ubehageligt,« sagde nu 23-årige Maria Rosé, der som 18-årig tog konsekvensen og fløj til Miami for at blive opereret.

35-årige Alexander Söderlind, bibliotekar fra Gilleleje, har heller ikke meget tilovers for processen.

»Jeg er ikke deprimeret, jeg er ikke psykisk syg. Jeg skulle alligevel gå der i tre år, fordi jeg skulle stå og forklare dem, hvordan jeg skulle leve som mand,« rejste han sig og sagde under høringen, hvor også projektleder i Stop AIDS Ole Møller Markussen tog ordet og sammenlignede forholdene i Danmark og USA:

»I USA laver man et forløb, hvor man prøver at finde ud af, hvad folk efterspørger. Her i Danmark ser det ud til, at man går efter at få folk til at passe til den enkelte vare, man har på hylden. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt,« siger han.

Ifølge Socialdemokraternes Flemming Møller Mortensen er der brug for at evaluere de nuværende metoder.

»Sexologisk Klinik bør lave en brugertilfredshedsundersøgelse, og deres praksis skal ses efter i sømmene,« siger han og pointerer, at nemmere adgang til kønsskifteoperationer kan være med til at øge kvaliteten.

»Hvis det viser sig, at praksis skal ændres, og at flere transkønnede på den måde får mulighed for at blive opereret, så kan den større volumen være med til at give os større kompetence på området,« siger han.

»Hvis ikke det sker, bør vi flytte de her komplekse operationer til udlandet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her