Når en kommune systematisk overvåger en borger over flere måneder i strid med loven eller opretter falske facebookprofiler for at lokke oplysninger ud af folk på internettet i sociale sager, har det ingen konsekvenser for kommunen. For uanset om kontrolgrupperne indsamler oplysninger på lovlig vis eller ej, kan oplysningen bruges mod borgeren alligevel.
Men når der ikke er nogle konsekvenser for kontrolgrupperne, er det et direkte incitament til at bryde loven, påpeger eksperter.
»Hvis kommunerne ikke kunne bruge de ulovligt indhentede oplysninger i sagerne, så ville det jo fratage kommunerne ethvert incitamentet til at bruge den slags metoder. Men som det er nu, er det jo fuldstændig gratis at gøre det,« siger jurist og lektor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet Nina von Hielmcrone.
»Selvfølgelig vil der være en grænse, hvor man vil få en næse, hvis man går meget for vidt, men det har jo næsten ingen konsekvenser, og så er det jo klart, at kontrolgruppperne bliver ved,« siger Nina von Hielmcrone.
Kommitteret hos folketingets ombudsmand Jon Andersen, som længe har beskæftiget sig med retssikkerhedsloven og socialforvaltningsret, ser også, hvordan det kan betale sig for kontrolgrupperne at indhente ulovlige oplysninger mod borgerne. Simpelthen fordi det er en gratis omgang for dem.
»Den retsbeskyttelse, man prøver at give borgerne med reglerne, er jo overhovedet ikke effektiv, fordi ulovligt indhentede oplysninger godt kan bruges alligevel. Hvis kommunen ikke overholder reglerne, jamen hvad så? Der sker sådan set ikke andet, end at det er en fejl. Men det har ingen konsekvenser,« siger Jon Andersen.
Ud over sin stilling på universitetet har Nina von Hielmcrone løbende vagter i retshjælpen i Gellerupparken i Aarhus.
Her ser hun ofte, hvordan kontrolgrupperne overskrider deres beføjelser i deres jagt på sociale bedragere. Blandt andet med systematisk overvågning og partshøringsmøder, hvor borgeren ikke bliver gjort bekendt med sine rettigheder.
Det er blandt andet i Ankestryelsens praksis, at man kan se, at ulovligt indsamlede informationer ikke bliver frasorteret, selv om de er ulovlige, slår Jon Andersen og Nina von Hielmcrone fast.
Ulovligheder
I den seneste tid har Information kunne afdække, hvordan kommunerne på flere områder efterforsker borgere på kant med loven. Blandt andet med sagen om den 29-årige mor til to Sascha Nyhus, som Holbæk Kommune fratager en række sociale ydelser, fordi kontrolgruppen ikke tror på, at hun reelt er enlig.
I kommunens sag mod Sascha har kontrolgruppen bl.a. ulovligt overvåget hendes bil i alt ni gange — langt over, hvad man kan kalde 'tilfældige observationer', som er det eneste, kontrolgruppen reelt må.
Information har også afdækket, hvordan kommunerne næsten konsekvent glemmer at oplyse kvinderne om deres rettigheder, når kontrolgruppen indkalder til partshøringsmøder. Kommunen er ellers forpligtet til at forklare borgeren, at alt, hvad vedkommende siger, kan blive brugt imod dem.
Men når kommunen ikke gør det, er alle de oplysninger, kontrolgruppen får på møderne, reelt indhentet på ulovlig vis, slår lektor i socialret på Den Sociale Højskole Simon Thorbek fast. Og i januar kunne man i flere lokale medier læse om, hvordan flere kontrolgrupper opretter falske facebookprofiler for at få adgang til borgeres private oplysninger ad den vej.
Alle disse metoder er ulovlige, men oplysningerne kan altså stadig indgå i sagerne.
Flere eksperter har over for Information slået fast, at ovenstående problematikker ikke kun gør sig gældende i Holbæk, men generelt er noget, man kan se i kontrolgrupperne landet over.
Også Den Sociale Retshjælp, som hjælper borgere over hele landet, genkender tendensen til, at kontrolgrupperne indsamler oplysninger med ulovlige metoder.
Nina von Hielmcrone medgiver, at der kan være fordele for kommunerne i, at inddrage ulovligt indhentede oplysninger. For hvis kontrolgrupperne støder på kerneoplysninger uden at måtte bruge dem, ville det naturligvis gøre det sværere for kommunerne at køre en given sag. Men når nu der er regler, der skal beskytte borgernes retssikkerhed, må det have førsteprioritet, mener Nina von Hielmcrone.
»Det er klart, at Ankestyrelsen ønsker, at sagerne skal begrundes på det mest oplyste, faktiske grundlag, og i den forstand kan man godt tale om modstridende hensyn. Men de lægger lige lovlig meget vægt på kontrolgruppernes muligheder for at køre en sag og lidt for lidt vægt på borgerens retssikkerhed,« siger hun.
Ressourcesvage
Når det er en gratis omgang for kommunerne at bruge tvivlsomme metoder, handler det dog ikke kun om, at ulovligt indhentede oplysninger kan indgå på lige fod med alle andre oplysninger, påpeger Camilla Hauge Larsen, der er ansvarlig for retssikkerhedsområdet i Den Sociale Retshjælps innovationsafdeling.
Det handler også om, at det ofte drejer sig om borgere, der langtfra har ressourcerne til at indlede en retssag mod kommunen. Derfor bliver der sjældent eller aldrig kørt deciderede sager mod kommunens ulovlige brug af eksempelvis overvågning eller falske facebookprofiler. Og derfor fortsætter det.
»Det er klart et problem, at så få mennesker overhovedet ved, at de kan gå til sådan nogle som os og få retshjælp. Vi får jo nogle sager, men man må gå ud fra, at vi kun kommer i berøring med toppen af isbjerget. For mange aner slet ikke, hvad deres rettigheder er, eller hvad kommunerne må og ikke må overfor dem som borgere,« siger Camilla Hauge Larsen.
Hun genkender generelt billedet af, at kontrolgrupperne nogle gange arbejder på kant med deres beføjelser. Hvilket især bliver problematisk, fordi kommunerne blot skal 'sandsynliggøre' deres sag.
»Netop fordi kontrolgrupperne ikke skal bevise noget, men blot sandsynliggøre, er borgeren fuldstændig afhængig af, at sagsbehandlingen foregår korrekt, og det er ikke altid tilfældet ud fra vores erfaring,« siger Camilla Hauge Larsen.
Kommunernes Landsforening ønsker ikke at kommentere på sagen.
Jagten på de sociale bedragere
Information sætter fokus på kontrolgruppernes metoder til at fange sociale bedragere ude i kommunerne. Hvad må de, hvad gør de, og hvilke konsekvenser har det for de anklagede borgere?
Seneste artikler
Falske facebook-profiler bruges til at fange bedragere
30. marts 2011I jagten på sociale bedragere har flere kommuner oprettet falske facebookprofiler for at lokke informationer ud af borgerne. Men det er ulovligt, har skatteministeren for nylig slået fastEnlig mor til fem straffes for ustabil eksmand
24. marts 2011Mange kommuner lægger ofte stor vægt på mandens boligforhold i sociale sager, hvilket er dybt problematisk for kvindernes retssikkerhed, mener flere eksperter. Holbæk kommune fratager nu en 34-årig mor til fem en lang række ydelser, næsten udelukkende på baggrund af farens ustabile boligforholdHolbæks borgmester benægter brug af sharialov
22. marts 2011Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard fastholder, at kommunen ikke henviser til sharialoven i sager om socialt snyd. For det at henvise til en imams udtalelser om sharialoven, er ikke det samme som at henvise til sharialoven, mener han
Danmark DDR! Og imens så unddrager de store multinationale selskaber sig skat herhjemme for milliarder! Kunne vi ikke godt snart få Danmark tilbage?
Tænk hvis straffeloven også fungerede på denne måde.
At Politiet blot skulle sandsynliggøre at du ville overtræde loven....nå ja vi har jo præventive anholdelser, men alligevel har jeg endnu ikke hørt om at man er blevet dømt for tyveri som man sandsynligvis har eller har kunnet begå.
Kommunerne har jo faktisk indledt en menneskejagt der ikke lader Politiets jagt på Rockere og Pædofile noget efter, lige med den forskel at Kommunerne ikke behøver at bevise noget.
Et gammelt latinsk udtryk siger: Carmina non dant panem et quindi denarum - man kan ikke tjene penge på at skrive digte.
Nogle herinde har kaldt Informations serie vedrørende jagten på socialt bedrageri for ringe, og skrevet med blåøjet substans - meninger som disse kan jeg ingenlunde nikke genkendende til. Artiklerne er med til, at ´sandsynliggøre´, for nu at anvende dette ord, at kundskaben omkring hvor grænsen for den sociale rettighedssubjektivitet går, og ud fra hvilken den af kommunerne anvendes og fortolkes.
Anvender man eksempelvis ordet rettighedssubjektivitet, får man et retsfilosofisk grundlag - rettighedssubjektivitet er i øvrigt et overbegreb under hvilket ansvars -og erstatningssubjektivitet m.fl. eksisterer. For, at forstå det retsfilosofiske for udviklingen og synet på subjektivitetens område, er det bl.a. i forhold til problemstillingen nødvendigt at fortolke det man traditionelt i obligationsretten opdeler i to underbegreber - retsstiftende og retsfortabende adfærd. Hvad enten subjektiviteten er i forvaltningens favør eller omvendt, er det et faktum, at feedback, altså aftaleforholdets forbundne oplysningsrisiko, indeholder rettigheder samt pligter som parterne kan forholde sig til, når de skal løfte deres primære samt sekundære bevisdatum for, hvorfor netop deres ret omkranses af rettighedssubjektivitetens område.
For kommunerne vedkommende skal de blot kunne ´sandsynliggøre´ at der eksempelvis er tale om fælles husførelse som beskrevet i børnetilskudsloven. Og ordet ´sandsynliggøre´, ligger godt i Jan Trøjborgs mund, hvis man skal fortolke hans seneste udtalelser, så på denne baggrund kan jeg godt forstå, at Kommunernes Landsforening ikke ønsker at udtale sig, for Jan Trøjborg har jo allerede med hovedet under armen udtalt sig for dem: På Kommunernes Landsforenings netop afholdte årsmøde agiterede den socialdemokratiske formand Jan Trøjborg for, at de svageste sociale klienter får frataget retten til at anke en kommunes afgørelse på afgørende områder - der skal gøres op med ankestyrelsernes mulighed for, at anvende et ´individuelt skøn´.
Som tingene er i dag, i jagten på svagt stillet sociale klienter, er de naturligvis, som tingene nu bør være, underlagt en retsstiftende og retsfortabende adfærd - problemet opstår dog ved, at dette bør gå begge veje, desværre er denne metodik ikke eksisterende over for kommunerne, selv hvis de handler ulovligt når de indsamler oplysninger for at kunne ´sandsynliggøre´ deres bevisdatum, er deres adfærd ikke retsfortabende - konsekvensen er lig nul, og ankestyrelsens afgørelser er alene en torn i øjet på dem, afgørelserne betragtes dog ikke som hvad de er, nemlig et gult eller rødt kort, som man har fået, fordi man i visse tilfælde sparker til personer som i forvejen ligger halvvejs nede.
For at det hele ikke skal være negativt, finder jeg det personligt kun godt, at kommunerne sidste år, fik afsløret snyd for 400 millioner kroner, igennem deres jagt på socialt bedrageri. Når det så er sagt, skal artiklerne anvendes til det formål med hvilket de er skrevet, for de er ikke skrevet med blåøjet substans, men anskueliggør, at grænsen for rettighedssubjektiviteten mellem forvaltning og borger er blevet større, og for nogen, en tung og unødig byrde, at skulle slås med, på trods af, at deres adfærd ikke kan karakteriseres som ansvarssubjektiv.
Kan man ikke bare sige:
At kommunerne aldrig af sig selv oplyser Borgeren om sine rettigheder, men kun om Borgerens pligter og strafansvar såfremt Borgerens oplysninger er fejlbehæftede.
Altså man starter med at skræmme røven af Borgeren, således at Borgeren ikke tør at opponere imod en evt. negativ afgørelse.
Desuden er det overordentlig problematisk og komplet etisk forkert at man nu anonymt kan "stikke" andre men især nok mest personer "man" tilfældigvis har set sig sur på - med bare et klik med musen!
Det bør erindres at sådant lignende stikkeri og angiveri var statsvelsignet i Nazityskland og Rusland og McCarthys USA
Det forfærdelige er, at "danskerne" er på den. "Det viser alle undersøgelser". Demokrati er et tveægget sværd (eller hvad man nu skal kalde det). Desværre er den såkaldte folkeoplysning afskaffet.
... altså med på den. Det er derfor, kommunerne jubler.
Et civiliseret samfund skal stå inde med demokratiske værktøj til at beskytte sine love og regler, det love og regler der skal beskytte den enkelte borger. Det er ikke noget nyt i det, - bare hvis det bliver overholdt.
At kommunerne laver sine egne hjemmestrikkede love og regler finder man ellers i det mørke, kommunistiske samt religiøse perverterede lande og samfund.
Der er åbenbart ingen grænser for fortsæt ekstremt overbureaukratisering og mangel på innovative kræfter i den rigtige i samfundet.
DK. = demokrati luder ?
Set i forhold til rætsstaten,er det forkasteligt den form for forseringer af loven, og burde have koncekvenser den form for praksis!
Hovedorsagen til dene glidebane,er Skattestoppet,som har sat Kommunerne i en udgiftklemme som er underbugget af den lovgivende magt/Folketinget,som heller ikke holder sig tilbage med mistligholdelser af borgernes rettigheder!
Generelt ser det ud til en afvikling af det vælfærdssamfund vi er kendetegnet ved! Når krybben er tom bides hestene.
At det er muligt at forserer den gældende lovgivning/borgernes retsikkerhed,er undergravende for hele vores samfund,da det er rent selvtægt,og ulovligt hvis det virkeligt er praksis/Dynelyfterrig! ET POLITISK PROBLEM DER BØR GØRES NOGET RADIKALT VED!
I det heligtaget er det i nutiden det der overskygger det meste,og er et udtryk for forfald,både samfundsmæsigt/Etisk,og moralsk!
At holde sammen,og fastholde gode samfundsverdier ser ud til at høre fortiden til,og koncekvensen! UHA DET ER FORTABELSE FOR DET DANSKE SAMFUND.
Det er ikke særlig beundringsværdigt, når kommunerne bruger ulovlige metoder til at indsamle oplysninger, som måske ikke engang holder.
Men da greenpeace-aktivister satte GPS-sendere på nogle nordsjællandske fiskekuttere og på den måde afslørede ulovligt fiskeri, var det vel også en ulovlig metode (var der i hvert fald flere, der mente).
Vi var godt nok nogen, der jublede over aktionen, men hvem har ret til at afgøre,om den ene ulovlige metode er bedre end den anden?
Med andre ord er der opstået en ladeport i lovgivningen, som kommunerne åbenlyst og ukritisk benytter sig af. Problematikken drejer sig naturligvis om en uakceptabel mangel på retssikkerhed for den almindelige dansker. Derfor kan man roligt stille spørgsmålet, om rimeligheden i kommunernes anliggende. Ikke kun til den nuværende regering, men også og især til oppositionen, Information. Det handler jo om en ussikkerhed for den enkeltes retsstilling for øjeblikket, når der ikke er taget hul på en snarlig afklaring af, hvordan partierne stiller sig i sagen, ikke sandt?...
Med venlig hilsen
@ Erik Karlsen.
Hvem der har ret til den afgørelse? - det har vi sådan set allesammen i vort fælles demokrati. Ideelt set.
Forskellen på Greenpeace og kommunerne er at den ene er skatteyderbetalte enheder under den fælles offentlige forvaltning, som helst ikke skulle overleve ved hjælp af lejlighedsvise ulovligheder (hvis der er tale om ulovligheder). I modsætning til den anden, hvorfra man traditionelt kan vente sig lidt af hvert og godt det samme.
ja de multinationale hylede jo op om at det var forkert med at skulle bevise sin uskyld, men med velfærdsmodtagere er det åbenbart anderledes.
Kommunernes adfærd er beskæmmende. Ikke nok med de på ulovlig vis indhenter oplysninger, de træffer også mange forkerte afgørelser.
Det fremgår af den seneste ankestatistik fra Ankestyrelsen (år 2009). Link: http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Ankestatistik_2009_25_06_2010_14_05.pdf
Her ses de sociale nævn omgørelsesprocenter. Og de er høje, og i særdeleshed i afgørelser over for enlige mødre: for klager om børnefamilieydelser (37 %), for inddrivelse af børnebidrag (33 %) og for børnetilskud (30 %).
Når en borger klager over en kommunes afgørelse, skal den sendes til kommunen, som dermed har mulighed for at ændre afgørelsen, forinden den sendes til ankenævnet. Alligevel ser man, at i en tredjedel klagerne, har kommunen truffet en forkert afgørelse.
Det er rystende store tal. Men har det konsekvenser for kommunen, nej. Kommunerne kan på den måde spekulere i at træffe forkerte afgørelser uden konsekvenser for dem. Jeg vil tro at mange af de svagere borgere tilmed ikke orker at anke, ligesom nogle ikke er i stand til det, eller de overser den meget korte ankefrist (4 uger). Samtidig kan der gå halve og hele år, før anken er behandlet.
Nu er det ikke kun enlige mødre, der behandles med ulovlig overvågning. Også blandt ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ses forkerte afgørelser i hopetal, hvilket fremgår af ovennævnte link. Det er simpelthen uacceptabelt, at kommunerne i den grad behandler borgerne med lemfældige afgørelser, der ikke tåler rettens lys.
Det burde have konsekvenser. Socialdirektørerne rundt omkring burde selvfølgelig fyres, det ville ske i en hvilken som helst anden privat virksomhed. Borgeren burde have økonomisk kompensation for tort og svie, altså for det ubehag, det har været at få en forkert afgørelse, og ikke mindst bør borgeren have kompensation for de økonomiske konsekvenser, det kan have haft for borgeren, at kommunen har truffet en forkert afgørelse. Rent faktisk kan nogle borgere risikere at måtte flytte fra hus og hjem, når kommunen uretmæssigt fratager dem ydelser.
Når sagsbehandlere i den grad kan træffe afgørelser med lemfældighed, er det udtryk for en magtbrynde, en arrogance der meget vel kan opstå, når det ikke har nogen konsekvens, at de sidder der og træffer forkerte afgørelser. Den ansvarlige sagsbehandler bør selvfølgelig fyres, hvis det sker for tit, og det er udtryk for manglende omhu eller hvis de benytter ulovlige metoder.
Hvis de tog af kommunekassen, ville de nok være fyret inden for 5 minutter, men tager de af den sociale klients kasse eller fra en enlig mors økonomi, ja, så koster det ingenting. Så bliver de nok klappet på skuldrene af borgmesteren.
Metoderne fungerer som tankepolitiet i George Orwells 1984 - eller har i hvert reminiscenser af dette. Det handler om at skabe en lydig, ensrettet borger, der holder sig inden for rammerne af det snævre blik. Juraen er dermed blevet moralen. Det juridisk lovlige men moralsk forkastelige, er reduceret til 'sådan er det jo. Det legale, men moralsk forkastelige der foregår i politik, finansverdenen og bureaukratiet i det hele taget, det er "OK, fordi det kan juridisk retfærdiggøres - sådan er det jo. Dyneløfteriet er en advarsel; en advarsel der fortæller alle (og ingen) at vi skal passe på. Du bliver tjekket. Ingen forbudte tanker.
Socialt bedrageri er ikke OK. Men mange juridisk legale foranstaltninger er det heller ikke. De er bare lovlige og gennemsyrer magten og de fleste af dens besiddere. Men det er en besked. En klar besked om mistænkeliggørelse af den menige.
Forestil jer, at vi indførte ubetinget basisindkomst til alle. Så kunne vi skrotte hele kontrolapparatet. Dagens klienter og socialbedragere ville blive forvandlet til borgere. Det kan gøres ved at give et fradrag i skatten til alle på et beløb svarende til dagens niveau for overførselsindkomster. Det kan gøres uden at hæve skattetrykket og uden at ændre fordelingen. Det er en mere praktisk måde at administrere det sociale sikkerhedsnet, end den regeljungle, der nu skaber socialbedragere.
Læs mere om forslaget på basisindkomst.dk