Den borgerlige regering har længe varslet et større sats på indsatsen for de særlige talenter i den danske folkeskole, og den nyudnævnte undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), spiller nu ud med et forslag om at pålægge alle kommuner at udvikle en decideret talentpolitik.
»Kommunerne skal lave en talentpolitik og simpelthen blive tvunget til at tage stilling til, hvordan man igennem folkeskolen vil styrke talentudviklingen. Det er et konkret forslag, som vil være med til at løfte de stærkeste,« siger Troels Lund Poulsen og lægger desuden op til en større debat og et regeringsudspil om håndteringen af særlige begavelser i det danske skolesystem.
Udgangspunktet bliver en rapport fra den regeringsnedsatte 'talentarbejdsgruppe', der om kort tid forventes at offentliggøre en række anbefalinger:
»De bedste elever har været et helt tabuiseret emne. Man taler ikke om, at de får lov til at passe sig selv. For dem vil jeg nu introducere et udspil til, hvordan man kan styrke talentudviklingen, for jeg synes ikke, vi kan være bekendt, at der sidder 10-15 procent af eleverne i klasserne, som stort set også mister deres motivation, fordi de ikke bliver fagligt udfordret,« siger Troels Lund Poulsen.
Løber åben dør ind
Med det første, konkrete forslag løber han en åben dør ind hos Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF, der i går lancerede en lignende idé.
»Folkeskolen skal være for alle, og det gælder også dem, der har særlige talenter eller er særligt begavede. Der er gode eksempler rundtomkring, men intet systematisk arbejde, og derfor er det en god idé, at ligesom man har lavet programmer for specialundervisning for børn med særlige problemer, så skal vi have præcis det samme for børn med særlige talenter,« siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini, men understreger, at der eksempelvis også er brug for mere »systematisk vidensdeling«.
»Undervisningsministeriet har tidligere haft en rigtig god tradition for at udvikle viden på tværs af skoler i hele landet og f.eks. haft fagkonsulenter ude og inspirere, men det er desværre gået i stå,« siger hun.
Og selv om også skolelederne er positive, kan debatten sagtens komme til at skille vandene.
Formand for Skolelederne, Anders Balle, mener ikke, at undervisningsministerens idé løfter sløret for, hvordan det skal føres ud i livet.
»Hvis det handler om at lave eliteskoler og -klasser, så er jeg stærk modstander af det, for alle undersøgelser viser, at det hverken gavner de dygtige eller de svage elever. Begge grupper skal opdrages til at være sammen, for det er en stærk kvalifikation at kunne være sammen med folk, der ikke ligner en selv, som også afgørende, når eleverne skal kunne begå sig efter folkeskolen,« siger Anders Balle.
En øjenåbner
Undervisningsministeren fremhæver Da Vinci-linjen i Esbjerg, men Anders Balle advarer imod at udskille de særligt begavede børn, da det risikerer at føre til en mere gammeldags og delt skole. Han ser dog positivt på forslaget om, at kommuner skal formulere en strategi for talentundervisning på alle deres skoler.
»Det vil betyde, at mange kommuner og skoler vil ændre praksis og få øjnene op for, at de her børn også har behov for særlige tilbud, men det må ikke være på bekostning af dem, der har svært ved det, for det er dem, vi skal have med op, hvis vi skal nå målsætningen om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse,« siger Anders Balle.
SF's uddannelsesordfører, Pernille Vigsø Bagge, vil sikre sig, »at det ikke kun handler om boglige fag som matematik, dansk og fysik, men f.eks. også idræt og musik og andre kreative områder, hvor man kan udvikle talenterne«, mens rektor ved professionshøjskolen Metropol og formand for regeringens talentarbejdsgruppe, Stefan Hermann, beskriver det som et beskedent, første skridt.
»Forslaget er sympatisk, men jeg glæder mig til at se regeringens reaktion på arbejdsgruppens rapport, for vores forslag er væsentligt mere vidtgående, end at der skal skrives nogle planer. Spørgsmålet er, om vi får bedre sammenhæng i talentstrategien ved, at kommunerne laver planer for talentudvikling i folkeskolen, hvis ikke vi f.eks. får knyttet det sammen med ungdomsuddannelserne. Der skal i hvert fald væsentlig mere til,« siger han.
