Nyhed
Læsetid: 4 min.

For kort og for smalt, lyder kritikken af statsløsekommissoriet

Justitsministeriet vil begrænse undersøgelsen af skandalen om de statsløse til alene at omfatte Integrationsministeriet og til et begrænset tidsrum — og så lukkes der af for offentlighed i Integrationsministeriet
Justitsministeriet vil begrænse undersøgelsen af skandalen om de statsløse til alene at omfatte Integrationsministeriet og til et begrænset tidsrum — og så lukkes der af for offentlighed i Integrationsministeriet
Indland
25. marts 2011

Udkastet til kommissorium for undersøgelse af skandalen om de statsløses ansøgninger om statsborgerskab bliver mødt med kritik fra både opposition og jurister. Kritikken kan samles i fem ord: For kort og for smalt.

Ifølge ministeriets udkast er det kun perioden 1999-januar 2010, der skal undersøges. Januar 2010 var det tidspunkt, hvor tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) valgte at orientere Folketinget om, at ministeriets praksis havde været i strid med to FN-konventioner.

Også tiden efter januar 2010 kan inddrages i undersøgelsen, men kun hvis kommissionen selv »finder det relevant«.

Ifølge folkeretsekspert Jesper Lindholm fra Aarhus Universitet vil det under alle omstændigheder være relevant også at inddrage tiden frem til den 7. marts 2011. Det var dagen før, at Rønn Hornbech trådte ud af regeringen, og den dag, hvor landets politistationer for første gang modtog en orientering om de to FN-konventioners betydning for unge statsløse, der er født i Danmark. Og som Information har afdækket, undlod Integrationsministeriet i strid med vejledningspligten gennem hele 2010 at informere de statsløse om deres konventionsbeskyttede ret til statsborgerskab.

Professor i jura Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet siger: »Der kan naturligvis være særlige problemer med hensyn til ansvarsfordelingen mellem Integrationsministeriet og Folketinget, som det kan blive vanskeligt at afklare. Men dette er på den anden side et centralt problemfelt, som bør belyses. Bl.a. i lyset af den noget kringlede formulering, der blev anvendt i Integrationsministeriets orientering, vil det være nødvendigt at belyse Integrationsministeriets praksis i tiden efter januar 2010, og frem til der kom mediefokus på dette i januar 2011.

Henrik Dam Kristensen (S) vil gerne under udvalgsbehandlingen af kommissoriet overveje, om tiden frem til marts 2011 skal med, siger han til Information.

Også Johanne Schmidt-Nielsen (EL) støtter, at undersøgelseskommissionen skal afdække forløbet helt frem til Rønn Hornbechs afgang.

Men ifølge Jesper Lindholm ville det også være relevant at inddrage tiden før 1999 — nemlig gå helt tilbage til 1991, hvor FN's Børnekonvention blev tiltrådt af Danmark.

»Integrationsministeriet skriver selv i det brev, de nu har udsendt til unge statsløse, at der kan være givet forkert vejledning helt siden 1991, så hvorfor ikke starte undersøgelsen der,« som han spørger.

Hvad med politiet?

Ifølge udkastet er det alene Integrationsministeriet, der skal undersøges. I hvert fald nævner kommissoriet kun »de skiftende ministre med ansvar for indfødsretsområdet« — men ikke et ord om, hvorvidt f.eks. Statsministeriet eller statsministeren har været inddraget. Hvis embedsmænd i Integrationsministeriet ikke har kunnet få deres minister til at følge reglerne, har de pligt til at gå til departementschefen i Statsministeriet. Det er ikke afklaret, om det er sket eller ej.

»Hvis der er spor til andre ministerier, så vil vi have, at de spor følges,« siger Henrik Dam Kristensen, der bakkes op af Hanne Agersnap (SF). Hun peger på udkastets formulering »det samlede begivenhedsforløb« og siger, at det må præciseres, at det også gælder andre ministerier.

Jesper Lindholm peger derudover på politiets rolle. Det er til landets politistationer, at unge statsløse har henvendt sig med ansøgninger om statsborgerskab, og som Information har afdækket, har flere fået forkert besked, fordi politiet ikke har været korrekt orienteret fra ministeriets side.

»Det fremgår ikke umiddelbart af kommissoriet, at det også skal undersøges,« siger Jesper Lindholm, »så indtil videre er det et åbent spørgsmål, hvor dybt man vil gå«.

Han peger også på en formulering i kommissoriet, som umiddelbart virker tilforladelig, nemlig at undersøgelseskommissionen skal beskrive generelt, »hvilke retsvirkninger der er knyttet til opnåelse af dansk indfødsret«.

»Hvorfor står det her? Hvis det skal minde os om, hvor vigtigt et statsborgerskab er, så er det da udmærket. Men hvorfor egentlig undersøge det, når der ikke er tvivl om, at FN-konventionerne forpligter Danmark,« som han spørger.

Jens Vedsted-Hansen mener, at »det vil være mindst lige så relevant at få indholdet af og formålet med de to FN-konventioner beskrevet, og måske også deres betydning for dansk ret«.

Hvad med aktindsigten?

Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole peger på, at undersøgelseskommissionen nedsættes i henhold til lov om undersøgelseskommissioner. Og her kan fælden klappe i for mediernes fremtidige dækning af skandalen.

Ifølge paragraf 31 i lov om undersøgelseskommissioner kan lov om offentlighed i forvaltningen sættes ud af kraft, hvis kommissionen ønsker det.

»Der må ikke uden samtykke fra undersøgelseskommissionen gives aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen i materiale, der indgår i undersøgelsen,« hedder det i paragraffen.

»Set ud fra et offentlighedssynspunkt er det en katastrofe,« mener Oluf Jørgensen. Han opfordrer derfor Folketinget til på en eller anden måde at slå fast, at det kun må gælde begæringer om aktindsigt, der er indgivet, efter at kommissionen er nedsat.

»Ellers kan medierne ikke få den offentlighed, som de har krav på,« siger han.

Johanne Schmidt-Nielsen peger også på, hvad hun opfatter som endnu en svaghed ved kommissoriet: Det er uden deadline.

»Vi ved jo, at tidligere kommissioner har trukket ud i årevis, så der bør være en tidsfrist. Og hvis den overskrides, må kommissionen skulle rapportere til Folketinget om, hvad man så vil gøre,« foreslår hun.

Kommissoriet skal ikke vedtages af Folketinget, for det er justitsministeren, der nedsætter kommissionen. Men Lars Barfoed (K) har tilbudt at møde op i Udvalget for Forretningsordenen, hvis der skulle være ønske herom. Og i slutningen af næste uge forventer ministeriet at gå i gang med at finde de tre personer, der skal udgøre kommissionen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hørte i P1-morgen at Lars Barfoed ikke ønskede debat af statsløsekommissoriet i Folketinget eller i udvalget kun muligvis i Folketingets præsidium. Men Lars Barfoed var dog lidt åben for at tage tiden fra januar 2010 til BRH gik af med.
Håber at Oluf Jørgensens bekymring om den kommende Offentlighedslov med manglende aktindsigt bliver taget op og ændret i det endelige lovforslag til den nye offentlighedslov..

Lars Barfoed ønsker deres mørke gerninger frem i lyset

En hypotese: Når kommissoriet er så kort og smalt, lugter det så ikke af, at man evt. ved, at der evt. kunne gemme sig noget andre steder?

Tror du virkelig det, Anne Albinus ?

Så meget arbejde, så mange tanker, så meget tekst og så er resultatet det forudsigelige: Ind under gulvtæppet. Men det er jo VK0's motto - det kommer nok til at stå på mindestenen for demokratiet og den politiskeanstændighed.

Det er da meget enkelt, statsministeriet er holdt ud af undersøgelsen. Det er jo en ren tilståelsessag.

Regeringen går helt sikkert af inden kommissionen bliver færdig, og hvis det foregår på den sædvanlige måde, så er det ikke engang sikkert, at Rønn selv vil få resultatet at høre.

Begrænsningerne i det beskrevne kommisorium, samt det forhold, at offentligheden kan sættes ud af kraft i forbindelse med undersøgelsen, peger i retning af en justitsminister, som fortsætter den form for rævekager, som har forskaffet den nuværende Regering sit ry for "en syg kultur". Altså en fiflen med sandhedsforholdet, som fornuftigt vurderet, èr offentlighedens anliggende i sagen. Man erindrer en daværende skatteministers (Kristian Jensen) omgang med Grundloven for ikke længe siden.

Problemet er enkelt: hvorfor ikke lægge det helt åbent frem, hvad der er pågået over tid omkring alle de implicerede parter, herunder Statsministeriet?

Justitsministeren, på vegne af sit parti (K), gør jo ingen helhjertede forsøg på at genoprette tilliden til, at en kommisions-undersøgelse kan danne grundlag for offentlighedens fulde indsigt i problemerne omkring Integrationsministeriet og eventuelle forgreninger ind i Statsministeriet. Og det er ikke spor reelt i intentionerne. Man fornemmer unægteligt Schlüter's: "Der er ikke fejet noget under gulvtæppet.". Men med en dårlig smag i munden.

Lars Barfoed fornægter med andre ord, at hans eget partis kerneværdier er noget, man deler med offentligheden. Og det husker vi ham så for. På trods af, hvad hans spindoktorer vil fortælle ham. Der er således al mulig grund til at få etableret et alternativt flertal i offentlighedens optik. Det er der næppe nogen hugos pokus i...

Med venlig hilsen