I kølvandet på 11. september 2001 blev EU's vidtgående udleveringsaftaler vedtaget og blev kritiseret for at være hastet igennem under påskud af terrortruslen. Nu viser oplysninger fra Justitsministeriet, at ikke én af de 16 danskere, der siden er blevet udleveret, er blevet det på anklager om terror.
»Efter terrorangrebene udnyttede man frygten for terror til at begrunde et meget vidtgående retssikkerhedsmæssigt indgreb over for borgerne. Man brugte aftalen til at legitimere udleveringer for en hel masse ting, som intet har med terror at gøre,« siger ekspert i EU-ret ved Syddansk Universitet Thomas Elholm.
Det er den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, der har søgt om aktindsigt i Justitsministeriets oplysninger om de 16 udleverede danskere, og chefjurist i CEPOS Jacob Mchangama kalder udleveringsaftalen en trussel mod danskernes retssikkerhed. For retstilstanden i mange europæiske lande lever langtfra op til danske standarder.
»Der er masser af eksempler på europæiske lande, hvor du risikerer ikke at få en retfærdig rettergang. Lande, der har mange domme for umenneskelig behandling i fængslerne og overtrædelse af forbuddet mod tortur,« siger Mchangama.
Bliver ikke ændret
Det får ikke Venstres retsordfører til at ville ændre eller bakke ud af EU-aftalen: »Vi ved godt, at der ikke er danske standarder i hele Europa, og det er i orden. Den danske er jo nærmest hotelstandard, så hvis det skulle være en forudsætning, ville vi slet ikke kunne udlevere,« siger Kim Andersen. »Det kan godt være, at de har nogle afsoningsformer, som er anderledes eller af en anden standard, men det ændrer ikke ved, at de er retssamfund, og vi udleverer ikke til tortur eller dødsstraf,« siger han.
Udleveringsaftalen blev vedtaget i kølvandet på angrebene i New York 2001, men i mange år havde EU diskuteret muligheden for at indføre en vidtgående europæisk udleveringsaftale. Tidligere var der dog ikke politisk opbakning i samtlige medlemslande, men i dagene efter terrorangrebet kunne aftalen nu vedtages. Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, erkender, at aftalen blev vedtaget i et særligt terrormomentum i kølvandet på 9/11, men hun ser ingen grund til at annullere aftalen. For i sig selv fejler den ingenting, mener hun.
»Nu må man spørge sig selv, om man vil fjerne muligheden for at udlevere, eller om man hellere skal sige, 'nå, det blev vedtaget dengang, og nu viser det sig så, at den også gælder til andre ting end terror'. For jeg synes stadig, det er fair, at man kan udleveres,« siger Karen Hækkerup. Enhedslisten, SF og DF stemte i sin tid imod forslaget.
Udleveres på mistanke
Før et land kan kræve en borger udleveret, skal forbrydelsen i udgangspunktet være strafbar i begge lande. Men under vedtagelsen af den Europæiske Arrestordre formulerede man den såkaldte 'positivliste' med 32 særlige forbrydelser, hvor udlevering skal ske automatisk. Det gælder, uanset om forbrydelsen er strafbar i begge lande eller ej. På listen er 'terror' blot ét af punkterne, der sammen med f.eks. 'bestikkelse' og 'svig' udløser automatisk udlevering. EU-retsekspert Thomas Elholm kritiserer listen for at være »lang og uklar,« fordi den kan tolkes meget forskelligt af EU-landene.
»EU samarbejdet bygger på en fælles tillid, hvor man er nødt til at stole på, at domstolene i eksempelvis Rumænien eller Grækenland har tolket reglerne korrekt, og at deres lovgivning lever op til danske standarder,« siger Thomas Elholm.
»Men det kan man naturligvis ikke altid. Hvis et andet land fortolker reglerne på en anden måde, end Danmark gør, er vi stadig forpligtede til at udlevere,« siger Thomas Elholm. Og alene mistanken er nok til, at Danmark har pligt til at udlevere, forklarer Jacob Mchangama. »Som udgangspunkt skal man bare makke ret, når man får en arrestordre fra et andet europæisk land. Der er kun mulighed for en begrænset prøvelse ved domstolene,« siger han og nævner Julian Assange-sagen, hvor Wikileaks-stifteren risikerer at blive udleveret på baggrund af de svenske myndigheders mistanke om voldtægt. »Man tjekker, at de grundlæggende formaliteter er i orden, og så skal man ellers bare eksekvere arrestordren,« siger Jacob Mchangama.
Petitessegrænse
Tyveri af bildæk, en stjålen pattegris og besiddelse af 0,45 gram cannabis. Det er blandt de forseelser, der siden 2001 har affødt krav om udlevering af europæere. Derfor ønsker både Elholm og Mchangama, at EU indfører en petitessegrænse for, hvornår man må kræve en borger udleveret.
»Det er et generelt problem, at der ikke er indbygget et proportionalitetsprincip. At Polen eksempelvis kan kræve en brite udleveret for at stjæle griseskinke, som vi har set, strider jo imod hele tankegangen om, at udleveringsreglerne skal bruges til terror og alvorlig kriminalitet,« siger Thomas Elholm.
Der kommer løbende nye forslag i EU om at styrke samarbejdet og gøre det endnu mere forpligtende, men få europæiske røster er begyndt at sige fra, forklarer Jacob Mchangama: »Storbritannien er i gang med en høring om aftalen, og mit forslag vil være, at regeringen sætter sig sammen med lande som England for at lægge pres på EU til at ændre de her regler.«
Angrebet på World Trade Center var en gave til regeringer, som, på grund af at de er regeringer i mere eller mindre demokratiske lande, ikke kan få så megen kontrol med befolkningerne, som de ønsker sig.
Grænserne for, hvad sådanne regeringer, herunder Danmarks, kan tillade sig af vilkårlighed, er med terrorismelove flyttet i retning bort fra retsstaten. Følgen bliver, at sådanne regeringer går i retning af netop, hvad netop terrorister ønsker sig.
»Det kan godt være, at de har nogle afsoningsformer, som er anderledes eller af en anden standard, men det ændrer ikke ved, at de er retssamfund, og vi udleverer ikke til tortur eller dødsstraf,« siger Kim Andersen
Løgn!
Justitsministeren forsøger stadigt at få Niels Holck udleveret til retsforfølgelse i Indien.
Så vidt jeg husker en af gaverne til danskerne, som var konsekvens af at AFR "der er ikke noget at komme efter" tegnede abonnement på Bush/rumsfelt-doktrinen "hvis du ikke er med os er du imod os" - det er på tide igen at sikre retstilstande i Danmark og hamre en tyk pæl igennem doktrinen
At standarden af retstilstanden er væsentligt bedre i Danmark end i andre europæiske lande, er en sandhed med stærke modifikationer.
Især de lange varetægtsfængslinger - ofte i isolation - som er almindelig praksis i det danske retssystem ,har ofte med rette påkaldt sig kritik fra internationale retsinstanser.
Den meget langsommelige sagsbehandlingstid ved domstolene er et andet relevant kritikpunkt.
Når man skal vuredere de gældende regler for udlevering,bør man være opmærksom på ,at de er gensidige,og Danmark kan have en interesse i at få udleveret statsborgere fra andre lande til retsforfølgelse her i landet.
Som bekendt bliver kriminalitet mere og mere internationaliseret og grænseoverskridende,hvorfor et aftalt udleveringssytem synes påkrævet for at imødegå denne udvikling.
Kritikken er vist berettiget - og så bør det undersøges nøjere.
Samtidig kan man jo så sige, at danskere ikke behøver at lave kriminalitet, når de rejser i udlandet - gør de det, så skal de straffes, men måske ved hjemlandets domstole.
Danmark skal ikke være et "helle" for forfølgelse af danskeres eventuelle "små- eller storkriminalitett" i udlandet.
Et andet problem som ikke berøres i artiklen er at staterne definerer lovovertrædelser forskelligt. Visse handlinger der betegnes som voldtægt i Sverige er eksempelvis slet ikke omfattet af det strafferetlige voldtægtsbegreb i Danmark - de er end ikke strafbare.
Den europæiske arrestordre udgør en alvorlig krænkelse af retssikkerheden og den er "open ended" - der er ingen grænser for hvilke lovovertrædelser der kan omfattes af udlevering:
"Rådet kan til enhver tid med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet på betingelserne i artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union beslutte at tilføje andre kategorier af overtrædelser til listen i stk. 2 i nærværende artikel. Rådet overvejer i lyset af den rapport, som Kommissionen forelægger det i medfør af artikel 34, stk. 3, om listen skal udvides eller ændres."
(Citeret fra Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, kapitel 1, artikel 2, punkt 3).
Lad mig lige citere den chokerende lange liste der er omfattet af arrestordren:
2. Følgende lovovertrædelser som defineret i den udstedende medlemsstats lovgivning medfører fuldbyrdelse på grundlag af en europæisk arrestordre på de betingelser, der er fastsat i denne rammeafgørelse, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed, hvis de i den udstedende medlemsstat kan straffes med frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tre år:
- deltagelse i en kriminel organisation
- terrorisme
- menneskehandel
- seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi
- ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer
- ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosive stoffer
- bestikkelse
- svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser i henhold til konventionen af 26. juli 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
- hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold
- falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen
- internetkriminalitet
- miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter
- menneskesmugling
- forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse
- ulovlig handel med menneskevæv og -organer
- bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning
- racisme og fremmedhad
- organiseret eller væbnet tyveri
- ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande
- bedrageri
- afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning
- efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter
- forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel med falske dokumenter
- forfalskning af betalingsmidler
- ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer
- ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer
- handel med stjålne motorkøretøjer
- voldtægt
- forsætlig brandstiftelse
- strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed
- skibs- eller flykapring
- sabotage."
UDEN KONTROL AF DOBBELT STRAFBARHED STÅR DER SGU!
Anvendelsesområdet omfatter også mindre alvorlige lovovertrædelser, hvor princippet om dobbelt strafbarhed åbenbart finder anvendelse:
" 1. En europæisk arrestordre kan udstedes for forhold, der efter den udstedende medlemsstats lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tolv måneder eller, når der er idømt en straf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning, for straffe af en varighed på mindst fire måneder."
EUs lovgivning kommer mere og mere til at ligne Stalins nye sovjetiske forfatning fra 1936 mere og mere. Verdens mest demokratiske forfatning, der giver rettigheder som andre kun kan drømme om, kaldte datidens nyttige idioter Stalins indsats for demokratiet.
Det er nøjagtig de samme rosende toner der lyder fra nutidens nyttige EU-idioter, der ikke kan få afskaffet den demokratiske danske retsstat hurtigt nok.
Hvis vi ikke kan udlevere til andre EU lande, hvordan er disse lande da overhovedet blevet medlemmer af EU? Det er da noget af det mest arrogante og selvglade holdning at komme med, blot fordi nogle andre EU landes standarder ikke er ligesom vores. EU er et lysende eksempel, som illustrerer, hvad der sker, hvis man ikke vil acceptere, forholde sig til og tage bestik af den virkelige verdens REALITETER, inklusive de ubehagelige. Europa er delt, EU er delt og i sidste ende viser det sig jo, at landene har forskellige interesser. Derfor kommer EU aldrig til at fungere. Det er alt andet en en demokratisk institution. Det er et politisk fatamorgana. De mange penge, der spildes (se f.eks. International Herald Tribunes illustrative forsideartikel den 1. marts) kunne passende bruges til at forbedre forholdene i de respektive medlemslande.
Den danske stat skal beskytte danske statsborgere, også mod andre landes retsvæsen.