Læsetid: 2 min.

KU-rektor overtrådte regler da Milena Penkowa blev ansat

Allerede da Milena Penkowas søgte sit første faste job som lektor på Københavns Universitet, overtrådte daværende dekan og nuværende rektor Ralf Hemmingsen reglerne for ansættelse af videnskabeligt personale. Det styrker behovet for en uvildig undersøgelse, mener forskere
4. marts 2011

Da den omstridte forsker Milena Penkowa i 2003 søgte sit første faste job på Københavns Universitet, gav daværende dekan og nuværende rektor Ralf Hemmingsen sit besyv med. Ikke alene trak ansættelsesprocessen ud til fordel for Penkowa - Ralf Hemmingsen brød undervejs også reglerne for ansættelse af videnskabeligt personale.

Information kan i dag dokumentere, at fakultetet under ledelse af Ralf Hemmingsen midt i processen bad ansøgerne om at indsende yderligere materiale til brug ved ansættelsen, hvilket var en klar fordel for Penkowa.

Hemmingsens efterlysning af ekstra materiale kom nemlig kort efter, at udenlandske forskere havde blåstemplet Penkowas forskning i den doktordisputats, som det danske bedømmelsesudvalg ellers havde afvist.

I strid med reglerne

Men en sådan indblanding i et ansættelsesforløb er i strid med de af Videnskabsministeriet fastlagte regler for ansættelse af videnskabeligt personale.

»Det er noget rod. Det er ikke til at gennemskue, hvad der er op og ned i sagen, og det bestyrker behovet for den undersøgelse, som universitetet har strittet imod,« siger lektor i Dansk ved KU og forskningsdebattør Sune Auken.

Det er dog først, da en af de øvrige ansøgere, Elisabetta Vaudano, klager over fakultets handlen, at Ralf Hemmingsen reagerer. I et brev til ansøgerne beklager han »dybt«, at »der blev truffet en forkert beslutning vedr. indkaldelse af materialet.«

Penkowa får efterfølgende mulighed for at gøre opmærksom på den nye og positive vurdering af hendes forskning, da det bedømmelsesudvalg, der nedsættes til ansættelsen, gentager ønsket om flere oplysninger fra ansøgerne. Og i sommeren 2004, knap et år efter at stillingen blev slået op, får Penkowa sin første fastansættelse på universitetet.

Professor ved Panum Instituttet Elisabeth Bock er initiativtager til opfordringen til at foretage en uvildig undersøgelse, som nu bakkes op af 260 forskere. »Sammenholdt med alt det andet ser det ikke godt ud. Det er ikke ualmindeligt, at det tager lang tid at ansætte lektorer, men det er et aspekt, der bør inddrages i den uvildige undersøgelse,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ralf Hemmingsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Sørensen

Hemmingsen har altså ikke alene blandet sig på sådan en måde, at det har vagt opsigt og givet grund til mistanke om særbehandling i forhold til bedømmelsen af Penkowas doktorafhandling. Han har også rodet sig ud i noget griseri, i forhold til hendes ansættelse som lektor, endda med en klage og "dyb" beklagelse til følge... og man valgte alligevel at ansætte manden som rektor?

Jeg er ked af at gentage mig selv... Men hvornår indser folk at problemet stikker dybere end Hemmingsen og Penkowa?
Man har jo haft alle muligheder for at kende til Hemmingsens noget uheldige måde, at bestride en magtfuld tillidspost på. Men man ansatte alligevel manden. Hvorfor? Fordi den slags adfærd er accepteret i forskerverdenen? Fordi klagemulighederne gør det for nemt for de indblandede parter, at dysse sagen ned?
Hvad end forklaringen er, så må det være klart, at der er nogle ting der skal rettes op på. Nogle ting, som man ikke får rettet op på, hvor meget og hvor offentligt man end lyncher Penkowa og Hemmingsen.

Kim du har ret langt hen af vejen.

Videnskab søger efter sandheden. Politik søger ofte at skjule den, hvis den ikke kan bruges til at fremme den "rigtige" ideologi. Penkowa-Hemmingsen-Sander sagen er et eklatant eksempel paa hvad der sker naar man blander politik og videnskab. S-SF bør hurtigst muligt genindføre den gamle styringsform af universiteterne, efter valget.

Kim Sørensen

Bo

Ja styringsformen bliver rutinemæssigt trukket rundt i managen, som om ethvert ansvar så bliver løftet fra forskernes og de studerendes egne skuldre.
Men argumentet hænger jo ikke sammen.... Nej, rektor bliver ikke længere valgt "demokratisk" - men han bliver altså ansat af en "demokratisk" valgt bestyrelse. Så jeg forstår ærligt talt ikke hvad problemet er med at få folk til at acceptere, at problemet ikke helt og aldeles kan tørres af på alle mulige andre.
Jo, Sander var en ekstraordinært stor fuck-up i stillingen som videnskabsminister. Jo, Hemmingsen har med største sandynlighed handlet tåbeligt. Jo, Penkowa har sandsynligvis handlet lige så tåbeligt.
Men Hemmingsen blev stadigvæk ansat, af en demokratisk valgt bestyrelse, som rektor. Man tillod ham stadigvæk at misbruge sin stilling som dekan, til at give Penkowa særbehandling. Osv. osv. osv....
Pointen er bare, hvor fanden var de objektive undersøgelseskommiteer dengang Hemmingsen foretog de kritisable handlinger? Hvor var villigheden til at følge sagen til dørs, da man oprindeligt fik mistanke om at der var noget galt med Penkowas forskning? De ting var intet sted at finde og det peger, i min optik, kun ét sted hen. Nemlig på at det Hemmingsen foretog sig først blev ufatteligt forkasteligt, i det øjeblik fanden var løs i Laksegade og offentligheden fik kendskab til unoderne. Før "pøblen" fik nys om sagen havde man åbenbart ingen større kvaler ved nepotismen og kammerateriet - man ansatte kraftedme ligefrem Hemmingsen som øverste administrative leder af universitetet.... Undskyld mig, det stinker og den stank forsvinder altså ikke ligegyldigt hvor mange undersøgelseskommiteer man nædsætter eller hvor mange offentlige instanser man blander ind i lynchningen af Penkowa og Hemmingsen.
Skal den stank væk skal der en hovedrengøring væk, og den hovedrengøring kunne fint starte med at forskerne udviklede sig nogle nosser og erkendte, at systemet er bundråddent.

Steen Uffe Tommerup

Journalisterne er i den sag som katten om den varme grød = de afdækker og undersøger konstant alt hvad der ligger udenom.

Dét er fordi journalisterne er bange for injuriesager og domme for bagvaskelser.

Journalisterne mangler 'den rygende pistol'.
Eller skulle man snarere sige: 'Det brugte kondom'.

Landets borgere venter i spænding og 'ved', at der er safter i én historie :-D

Henning Ristinge

Den sag bør undersøges til bunds af en uvildigt sammensat myndighed/kommission - så enkelt er det - og har Hemmingsen jokket i det som sntydet, så bør det koste ham hans ansættelse.

Nu kan man bedre forstå hvorfor Ralf Hemmingsen og Helge Sander er så gode venner at de bare ringer sammen for at tage sig en sludder, Penkowa's nyttige idioter. Den har sag viser at KU er lige så fyldt med skandaler som regeringen.

Tom W. Petersen

Hvordan mon Penkowa har fået Københavns Universitets rektor til at bryde reglerne specifikt til hendes fordel og fået en videnskabsminister til at synke så dybt som til at sende anonyme anklager?

Den bedste styringsmodel for KU er nok en bestyrelse , bestående af dels medlemmer valgt af universitetets forskere , dels medlemmer udpeget af ministeren delvist efter indstilling fra relevante organisationer.

Rektor kan så ansættes af bestyrelsen.

Man skal så ikke kunne sidde i bestyrelsen eller være rektor i mere end 5 år, så er det ud i en periode på f eks mindst 3 år før eventuelt genvalg kan ske.

Kammerateri og "vennetjenester" er aldrig helt til at undgå i et forskningsmiljø , men man kan holde det nede med fornuftige strukturer for ledelsesvalg o s v.

Kim Sørensen

Tom

Ja, i den forstand at nosser er symbol på mod :)
Hvorfor gjorde Vaudano ikke et større nummer ud af det her? Hvordan kunne Hemmingsen slippe afsted med bare at få sin sekretær til at sende et "sorry - my bad" brev ud og så var den sag ligesom glemt?
Det har jeg en god forklaring på.... Vaudano gjorde ikke mere ved sagen, dengang, fordi Vaudano arbejder i branchen og branchen er så lille og indspist, at hun ville have haft mere end ualmindeligt svært ved at finde ansættelse i det offentlige forskermiljø, hvis hun var blevet kendt som "hende brokkerøven". Selvom Hemmingsen direkte brød reglerne og selvom den handling mere end antyder, at han misbrugte sin stilling til at fremme personlige venners interesser, så var det bare ikke noget man hverken talte højt om eller gjorde noget ved - og dér synes jeg der mangler nogle "nosser". For det er jo nemt nok, at sidde nu og spille hellig. Hemmingsens handlinger er nu sluppet ud i offentligheden og så kan man ikke længere løbe fra at manden har handlet yderst suspekt. Men hvor var helligheden, dengang Hemmingsen rent faktisk gjorde disse ting?

Tom W. Petersen

Jaja - engang sad modet symbolsk i hjertet. Modet er siden sunket en del...
Noget af det mest groteske er, når nogen siger om en kvinde, at hun har nosser eller hår på brystet!
Det forekommer virkelig, at nogen siger sådan!
Nå - nok om anatomiske mærkværdigheder - jeg deler dine synspunkter på denne slibrige sag og dens baggrund.

Henning Ristinge

Jens Peter Jensen, Uffe Ellerman’s far, efter at have lyttet i længere tid til en masse tale om at dette eller hint krævede 'hår på brystet', gik til sidst op til folketingets talerstol hvor han på bredt Fyns bekendtgjorde

’Jeg har ikke hår på brystet!’

efter hvilket han holdt en lille pause og sagde

’deh slidt af’

Henrik Pedersen

Penkowas første disputats blev trukket tilbage (efter afvisning) og en ny indsendt.

Den blev godkendt af bedømmelsesudvalget.

Kan Informations skarpe (!?) journalister venligst oplyse, om det var den første eller den anden disputats, som indgik i den forlængede ansættelsesprocedure ?

Kim Sørensen

Henrik

Disputatsen blev som sådan ikke trukket tilbage. Den blev afvist, med henvisning til et forsøg med rotter og tvivlsomheden af dokumentationen for dette forsøg. Derefter blev disputatsen så undersøgt af to udenlandske forskere, der blåstemplede forskningen i disputatsen.
Det må derfor, med alt sandsynlighed, være disputatsen, i sin oprindelige form, der blev indsendt - nu var den jo blevet blåstemplet og Penkowa havde endda fået en undskyldning fra Hemmingsen omkring "urimeligheden" af at der var blevet sået tvivl omkring forskningen.
Penkowa fik så, efter ansættelsen, sin doktorgrad ved at indsende den samme disputats igen, denne gang blot med det omstridte forsøg bortredigeret.
Så tidslinjen hænger sådan set fint sammen. På papiret var disputatsen jo sådan set blåstemplet og Penkowa kunne derfor indsende dem som et eksempel på relevant forskningserfaring inden for det forskningsområde stillingen var slået op inden for. Det man skal huske på er jo at selve doktorgraden (i sig selv) som sådan ikke var specielt relevant i forhold til den pågældende stilling - det var forskningserfaringen der var relevant og derfor behøver man ikke fokusere alt for meget på tidsrammen for tildelingen af doktorgraden :)

Kristian Lund Jakobsen

En besynderlig tid at leve i hvor den borgerlige regering kaster sælsomme skygger på væggen bag yndlinge som Penkowa og Lomborg. Penkowas disputats drukner i mangelfulde forsøgsresultater og hendes ardejde er der ingen, der taler om. Kun hendes mere familiære omgang med dekaner og forskningsminister kommer i fokus. Lomborgs forskningscenter CCC kommer på finansloven med 5 millioner om året men har ikke publiceret en eneste hjemmebrygget forskningsartikel de sidste 6 år. Så er det sgi da klart at der ikke er momentum bag den borgerlige forskningspolitik. Det skaber ihvertfald ikke dén produktivitet regeringen efterlyser hos universiteterne.

Ansættelsesreglerne på universiteterne er indrettet som de er, for at forhindre at ledelsen kan ansætte deres venner i stedet for den kvalificerede. Så der er kun en grund til at omgå reglerne...