Læsetid: 3 min.

KU vil skære ned på forskningen

Der skal undervises mere og forskes mindre på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Fagforening kalder det uansvarligt at skyde kravet om mere undervisning over på de ansatte, der risikerer en fyreseddel, hvis de ikke forsker nok
Engelskstuderende Klara Vilshammer Christiansen (tv) og Trine Keller protesterede mandag med en række andre studerende ved at blokere Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. De er utilfredse over for få timers undervisning på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. 
 Nu kan deres lektorer og professorer se frem til at skulle undervise mere.

Engelskstuderende Klara Vilshammer Christiansen (tv) og Trine Keller protesterede mandag med en række andre studerende ved at blokere Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. De er utilfredse over for få timers undervisning på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.
Nu kan deres lektorer og professorer se frem til at skulle undervise mere.

Ivan Dunsmore

16. marts 2011

Universiteterne er under pres for at levere mere undervisning. Derfor har ledelsen på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet (KU) nu taget det usædvanlige skridt at opsige de fastansattes arbejdstidsaftale. Ifølge et mødereferat, som Information er kommet i besiddelse af, er målet at få de videnskabeligt ansatte til at undervise mere og forske mindre. I dag bruger de halvdelen af tiden på forskning og halvdelen på undervisning.

»Man kunne ændre på fordelingen mellem undervisning og forskning fra 50/50 til 60/40,« foreslår ledelsen ifølge referatet.

De videnskabelige medarbejdere opfatter opsigelsen af aftalen som en panikbeslutning, forklarer tillidsrepræsentant Henrik Prebensen.

»Lærerne mener, at det er ledelsens ansvar at sørge for, at der er tid og penge nok til at undervise og forske. Men lederne forsøger at skubbe problemet over på lærerne, fordi de åbenbart ikke magter at analysere problemerne og gøre noget mere perspektivrigt og holdbart end at skære ned på forskningstiden for at få råd til mere undervisning,« siger Henrik Prebensen.

Tillidsrepræsentanterne har fået opgjort, hvor mange penge der i realiteten er at undervise for på humaniora, når administration, ledelse, husleje med mere er betalt. Regnestykket viser, at der kun er godt en tredjedel af en studerendes taxameterbeløb på cirka 46.000 kroner til selve undervisningen.

Humaniora huser godt en tredjedel af alle studerende på KU. Det videnskabelige personale på humaniora udgør derimod kun 13 procent af det samlede antal på KU.

»Ledelsen kunne undersøge, om det ikke er bedre at skære i udgifterne til administration, drift eller ledelse, så vi fik flere penge til undervisningen. Det ville løse mange problemer,« mener Henrik Prebensen.

Overarbejdspukkel

Et andet problem med arbejdstidsaftalen er ifølge ledelsen, at den har betydet en ophobning af flere tusind timers overarbejde i forbindelse med undervisningen. Overarbejdet kan hverken udbetales eller afspadseres, fordi undervisningen ellers ville bryde sammen, som Information tidligere har beskrevet.

»Den nuværende aftale betyder, at de medarbejdere, der er omfattet heraf, optjener store mængder timer i timebanken, som det ikke er muligt for institutterne at honorere. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage en ændring af fordelingen mellem undervisning og forskning, således at undervisningen kommer til at fylde mere i normerne,« skriver dekan Kirsten Refsing i det brev, hvor hun opsiger aftalen.

Ingrid Stage, der er formand for Dansk Magisterforening, mener, at ledelsen skubber ansvaret for den manglende undervisning, som fakultetet er blevet kritiseret for, over på forskerne.

»Det er en helt forfærdelig situation, som dekanen burde løse ved at flytte penge fra administrationen i stedet for forskningen, for problemet er ikke, at forskerne underviser for lidt, men at der er for få af dem til at løfte undervisningen af så mange studerende,« siger Ingrid Stage, der frygter, at ledelsen på Humaniora i samme ombæring vil sætte en streg over de mange timers overarbejde.

Som de eneste statsansatte har universitetslærerne nemlig ingen centralt fastsatte regler for, hvordan deres arbejdstid skal opgøres.

»Universitetslærerne er sådan set fredsløse, fordi de er i en situation, hvor de kan blive bedt om at arbejde mere uden at få løn for det,« siger Ingrid Stage og henviser til, at gennemsnitsarbejdsugen er oppe 46-47 timer.

Når ledelsen kræver, at de videnskabeligt ansatte bruger mindre tid på forskning, så sætter det forskerne i en penibel situation, fordi det er forskningsmængden, der bliver kigget på under eventuelle fyringsrunder eller ved jobskift, forklarer Ingrid Stage:

»Derfor er det en gratis omgang fra ledelsens side at sige, at de ansatte bare skal bruge mindre tid på at forske.«

Tilstedeværelsespligt

Ledelsen har dog også foreslået at kontrollere forskernes arbejdstid og kræve tilstedeværelsespligt på arbejdspladsen, fremgår det af referatet fra februar. Tillidsrepræsentant og lektor på humaniora Karsten Fledius mener, at det forslag skaber flere problemer, end det løser.

»Det ville gå voldsomt ud over effektiviteten, hvis vi skal til at stemple ud og ind, og faktisk ville det skade undervisningen, fordi vi ikke ville kunne nå en stor del af vejledningen af de studerende inden for normal arbejdstid,« siger Karsten Fledelius.

På Copenhagen Business School (CBS) har de fastansatte i flere år kun haft tid til at forske i 34 procent af deres arbejdstid. Fællestillidsrepræsentant på CBS Ole Helmersen forklarer, at det har konsekvenser for både universiteternes økonomi og den forskningsbaserede undervisning.

»Det er bestemt ikke tilfredsstillende med så lav en forskningstid i forhold til kravet om at levere forskningsbaseret undervisning for en stadig større gruppe studerende, men hovedårsagen er, at CBS ikke får forskningsmidler nok til at have flere fastansatte,« forklarer Ole Helmersen.

Mindre tid til forskning giver desuden universiteterne færre penge, fordi politikerne fordeler en stadig større del af forskningsmidlerne efter, hvor meget forskerne publicerer i internationale tidsskrifter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra dekan Kirsten Refsing.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hansen

Hvorfor har ingen skrevet om, at Kirsten Refsing har opsagt sin stilling og bliver professor i japansk fra næste studieår?