Læsetid: 3 min.

’KU’s rektor burde gå af’

I dag ventes KU’s bestyrelse at tage stilling til Kammeradvokatens redegørelse i Milena Penkowa-sagen. Men flere forskere har allerede mistet tilliden til rektor Ralf Hemmingsen
22. marts 2011

Hvem vidste hvad hvornår, og hvordan blev der ageret?

KU’s bestyrelse har nu haft en lille uge til at granske Kammeradvokatens 700 sider lange redegørelse om universitetets håndtering af Penkowa-sagen. I dag ventes en offentlig reaktion på undersøgelsen. Centralt står rektor Ralf Hemmingsen, som var dekan på Sundhedsvidenskab, allerede da Milena Penkowa blev ansat på universitetet første gang.

Medierne har løbende afdækket episoder, som har ført til kritik af Ralf Hemmingsen. Han er blandt andet blevet klandret for:

- At tilsidesætte universitetets eget bedømmelsesudvalg i forbindelse med Penkowas doktordisputats.

- At overhøre advarslerne fra en studentermedhjælp, der gjorde opmærksom på, at Penkowa havde forfalsket kontoudtog.

- Ikke at tage notat, da daværende videnskabsminister Helge Sander (V) forsøgte at presse universitetet til at omgøre suspension af Penkowa sidste år.

- Og i sidste uge kom det frem, at Ralf Hemmingsen, i modsætning af hvad han tidligere havde forklaret, faktisk godt vidste, at der lå en politianmeldelse på Milena Penkowa, da KU indstillede hende til den prestigefyldte Eliteforsk pris på 1,1 mio. kr.

Minister inddrog rektor

Da det i januar blev besluttet, at Kammeradvokaten skulle undersøge Penkowa-sagen, havde KU’s bestyrelse slet ikke tænkt sig, at rektors rolle skulle inddrages.

Det afstedkom en svarmail fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som slog fast, at redegørelsen også »bør beskrive rektors håndtering af sagen på lige fod med beskrivelsen af bestyrelsens håndtering af sagen.«

Men hos flere af de ansatte kan tilliden til rektor allerede nu ligge på et lille sted.

Forskningsdebattør og lektor på KU, Sune Auken, beklager, at rektor ikke selv har trukket sig tilbage til sin gamle professorstilling.

»Et psykiatrisk professorat er ikke nogen dårlig stilling. Han kunne med fordel og med henvisning til, at han selv er part i sagen, have trukket sig et skridt tilbage. Det havde været ærefuldt,« siger Sune Auken, som betoner, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

»Når nu rektor har valgt at blive siddende og sætte hele universitetets prestige ind på, at han kan det, må man håbe, at redegørelsen ender med at rense ham,« siger Sune Auken.

Professor i statskundskab på KU Tim Knudsen er også blandt de 350 forskere, der har skrevet under på kravet om en uvildig undersøgelse. Han hæfter sig især ved, at Hemmingsen i forbindelse med Penkowas doktordisputats valgte at tilsidesætte kritikken fra bedømmelsesudvalget, der stillede spørgsmålstegn ved Penkowas rotteforsøg, og i stedet nedsatte et hold af udenlandske forskere, som efterfølgende blåstemplede disputatsen.

»Min umiddelbare vurdering er det er fejl, at rektor ikke sender sagen om hendes forskning videre til UVVU,« siger Tim Knudsen og tilføjer:

»Man skal have en universitetslov, der gør, at rektor og dekaner ikke selv kan rode med faglige spørgsmål af den karakter.«

Langt, langt ude

Professor Elisabeth Boch, der er en af initiativtagerne til krav om en uvildig undersøgelse, har i skarpe vendinger kritiseret KU’s ledelse for at indstille Penkowa til EliteForsk-prisen vel vidende om, at der forelå en politianmeldelse. Hun får i Politiken opbakning fra sin kollega professor Niels Høiby.

»At indstille hende, når der er en bedragerianmeldelse, det synes jeg er langt, langt ude,« lyder hans kritik af ledelsen.

Medlem af Videnskabernes Selskab og KU-professor Peter Harder retter skytset mod den topstyring, som følger af den seneste universitetslov, hvor medarbejderindflydelsen er  svækket.

»På alle niveauer ser man opad for at holde sin egen bagdel fri. Rektor står til ansvar over for bestyrelsen, som står til ansvar for Kammeradvokaten. Havde man haft eksempelvis et Akademisk Råd med en formand, som var valgt af medarbejderne, var sagen aldrig kommet så langt.

Så ville systemet have tvunget rektor til at stå til ansvar også over for det akademiske miljø på et langt tidligere tidspunkt,« siger Peter Harder, som ikke mener, at Ralf Hemmingsen med den nye ledelsesstruktur kunne have gjort tingene meget anderledes.

»Hvis han havde ageret ved ikke at indstille Penkowa til forskerprisen, fordi nogen havde politianmeldt hende, kunne Ralf Hemmingsen efterfølgende været fyret på gråt papir, hvis anklagerne mod hende viste sig ikke at holde vand. En politianmeldelse kan jo komme fra en uligevægtig nabo, eller hvem som helst der har et udestående med Penkowa,« siger han.

Indtil videre er der ikke tegn på, at rektor selv vælger af træde tilbage.

»Det er jo ikke mig, der ansætter mig selv, men jeg har ingen planer om at holde op med at rydde op i den her sag eller gå af,« lød det til fra Ralf Hemmingsen til Tv Avisen for en måned siden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Phaff Ussing

Det smerter mig hjerte at universitetets i den grad har mistet enhver troværdighed. Hvor må det være forfærdeligt at arbejde der. Tænk, der har jeg engang drømt om at arbejde, og set op til hele institutionen.
Men på den anden side, det skulle jo komme som "anden bølge" af djøffernes regime, der i lang tid har udraderet faglig etik og ærefrygt. Næste og "tredie bølge" må blive den rene korruption og nepotisme.