Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, har udsigt til at levere en ret enestående præstation. På kun et år har han rejst et næsten stendødt parti fra ingen vælgeropbakning til på gode dage nu at ligge pænt i meningsmålinger - over både de radikale og de konservative.
Meget få iagttagere registrerede Liberal Alliances overlevelsesevne. Tværtimod mente TV 2's Henrik Qvortrup, at han ville æde sin gamle hat, hvis partiet kom i Folketinget efter næste valg.
LA's meningsmålingstal gik i vejret, cirka da udenrigsminister og dengang konservativ leder Lene Espersen fik problemer med at forklare sine kalenderprioriteringer i den såkaldte 'feriesag'. Det er dog næppe kun andres ulykke, der er baggrunden for, at LA indtil videre ligner en stor vælgersucces. LA har dygtigt udnyttet det forhold, at partiet er uden historie og derfor intet ansvar har for ti års VKO-politik, hverken når det gælder økonomi, skat, udlændinge, indgreb i borgernes frihed og så videre. Dermed har man let ved troværdigt at spille rollen som borgerligt oppositionsparti. LA er blevet stedet, hvor de mange, der er træt af VK-regeringen, Lars Løkke Rasmussen og Dansk Folkeparti – men som vægrer sig ved at stemme på rød blok – kan udtrykke deres protest.
LA holder liv i Løkke
I hjørnekontoret i Prins Jørgens Gaard nummer 11 er man nu ikke helt ked af den udvikling, selvom LA's fremkomst også går hårdt ud over Venstres vælgerbase. For uden LA var den blå bloks muligheder for at overleve valget for længst forduftet. Det er kun i kraft af LA's vælgersucces, at et lille håb trods alt stadig lever blandt de ledende borgerlige politikere.
LA har lagt deres strategi an på at føre en konstant valgkampagne blandt andet gennem et kostbart bombardement af vælgerne med helsidesannoncer i borgerlige morgenaviser, hvor de repeterer deres politik, der begrænser sig til fire mærkesager: Maksimalt 40 procent i indkomstskat, færre forbud, mindre bureaukrati og mere vækst. Dette populistiske slagnummer irriterer selvsagt både VK-politikere og græsrødder, som opfatter LA som marodører og snyltere på de to borgerlige partier, der tager det sure slæb i regeringen.
I lang tid fremstod LA's politik næsten uimodsagt i den offentlige debat, men ved partiets landsmøde for nogle uger siden stoppede legen brat. Nu kom der kritisk lys på partiet. Først bragte TV 2 et kritisk indslag om topstyringen i partiet. Siden undersøgte DR Samuelsens ikke alt for flittige fremmøde i Horsens Byråd. Og i den sidste uges tid har Berlingske gennemlyst LA's økonomiske politik for at se, om den hænger sammen.
Sådan går det gerne i politik. På et eller andet tidspunkt begynder medierne at tage sig af opgaven at teste de politiske himmelstormere, hvilket er helt efter bogen.
Samuelsens selvmål
Imidlertid gik Samuelsen til modangreb på den kritiske presse og insisterede også på at diskutere dens kildemateriale. Det burde også være i orden. Det endte dog med et selvmål, da Samuelsens modangreb på pressen kammede over og blev personligt. Kæden faldt især af for Samuelsen i den berygtede Deadline-udsendelse for nylig, hvor partilederen pludselig anklagede TV 2's Henrik Qvortrup – som et tænkt eksempel – for at tage kokain. Ingen – og slet ikke folkevalgte politikere – bør dog anklage andre for påståede alvorlige forbrydelser – ikke engang i sjov. Og det gavnede selvsagt heller ikke sympatien for Samuelsens sag, da han, som det skete nogle dage efter, skingert i den bedste sendetid skældte ud på endnu en kritisk DR-studievært.
Tid til at gå på valium
For siden har debatten mest handlet om Samuelsens person. Er han gal eller genial? Er han Dr. Jekyll eller Mr. Hyde? Spørgsmål, der gør, at Samuelsen er i overhængende risiko for at blive stemplet som 'uligevægtig' og 'amokløber'. Derfra er der ikke ret langt til, at vælgerne begynder at opfatte Samuelsen som utroværdig også i politiske spørgsmål, hvilket kan ødelægge hans evne til at trænge igennem til vælgerne under valgkampen.
Kvoten for aggressive udfald fra Samuelsens side er i hvert fald opbrugt.
Tja....jeg har en helt anden bedømmelse af kokainanklagen mod Henrik Qvortrup. Min sympati for denne person kan ligge på et meget lille sted, det indrømmer jeg gerne.
Efter Se og Hørs løgnagtige påstande om Naser Khader i sidste valgkamp burde Henrik Qvortup ikke kunne være ansat på TV2 som politisk kommentator.
Glistrup var også til tider både skinger og noget der ligner uligevægtig. Men han talte til nogen, skulle det som bekendt vise sig og hvem siger at LA står og falder med Samuelsen? Spørgsmålet er derfor ikke om hr. Samuelsens personlighed er mere eller mindre cinematografisk. men om værdien af vækst for enhver pris er lige så meget værd som det til stadighed hævdes?
PS: Det er ret sjovt, at Pia Kjærsgaard selv har bragt Glistrup ind i debatten om LA og Samuelsen . Hun kom jo i Folketinget som hans suppleant, da han skulle op og sidde i Horserød.
Og hvor mange offentlige ansatte var det lige Anders Samuelsen ville afskedige angiveligt for at få skatten ned? Her ligner han da Glistrup lidt. Også Glistrup spiste en del konservative stemmer.
Det er klart at AS ikke har et ubegrænset råderum til at angribe alle kritikere - men jeg tror nu ikke angrebene hidtil har skadet ham / LA meget. De, der ville være tilbøjelige til at stemme på LA er ikke uenige i hans vurdering af mediernes (måske med undtagelse af Berlingskes) stedmoderlige behandling af alle nye tiltag for at begrænse statens vækst.
Ligesom Frp. havde mange spændende, anarkistiske ideer (der desværre druknede i fremmedhad og almindelig kævl og landsbynostalgi) så har LA fat i den lange ende med deres position som dem der trækker magten fra staten mod borgerne. Lidt ligesom Enhedslisten på venstrefløjen er de nødvendige for at holde de store partier vågne, og minde dem om deres ideologiske ophav, men de skal ikke have 90 mandater til at omgøre samfundet helt efter deres hoveder.
hvis samuelsen skal anklage Henrik Qvortrup for at tage kokain, så blir han sørme nødt til at gøre det i en roman, der er alt tilladt nu
Anders gik forkert en morgen... han troede han skulle til casting på X-Faktor, men endte til gruppemøde hos de radikale
Sjovt hvordan medierne stempler en medie-kritisk person som gal netop fordi han kritiserer medierne.
Det kunne jo tænkes, at der var nogen, der så ham liberable i DR-TV. Det var ikke noget kønt syn.
Rigtig nok hvad skribenten skriver med at partiet ikke har noget i klemme med VKos politik i de sidste snart 10 år.
Hvad skribenten belejligt undlader at nævne er at mange af LAs medlemmer er tidligere VKoer og især Konservative, så LAs grundlag er VKo politiken og indirekte er LAs støtter og medlemmer ideologisk og politisk på linie med VKo
Om AS nu fremsatte berettiget eller uberettiget kritik, så forekommer en opførsel som hans med hurtige beskyldninger og høj stemmeføring mest af alt som et megapinligt kontroltab for åben skærm.
Måske mener hovedpersonen selv ikke, at det var pinligt. Og måske skal han derfor prise sig lykkelig for ikke at have kunnet se, hvordan mange seere, der krummede tæer.
Man kan vel godt tillade sig at kalde LA for Team Saxo Bank
Sport og politik i skøn forening tilsat nogle magt- og medieliderlige nulliteter fra bageste række i folketingssalens højre side.
AS er måske mediekrititker, men jeg savner nu noget kompetent kritik fra manden, og jeg savner især noget selvkritik.
Må dette højrefløjssammenrend af noksagter lide samme skæbne som Ny Alliance...
og hvad er det der sker med denne Aamund