Læsetid: 4 min.

Lykkes nye vindmøllemål trues

Flere kommuner bremser op, men det kommunale selvstyre må respekteres, siger Lykke Friis. I København overtrumfer V-minister selvstyret med lovforslag, der bremser byens mølledrømme
Denne udsigt fra Strandvejen må ikke skæmmes af de fire vindmøller ved Nordhavn, som Københavns Kommune har planlagt, siger Venstres viceborgmester i Gentofte, Eyvind Vesselbo. Transportminister Hans Chr. Schmidts (V) nye lovforslag sikrer, at møllerne ikke kan opføres.

Denne udsigt fra Strandvejen må ikke skæmmes af de fire vindmøller ved Nordhavn, som Københavns Kommune har planlagt, siger Venstres viceborgmester i Gentofte, Eyvind Vesselbo. Transportminister Hans Chr. Schmidts (V) nye lovforslag sikrer, at møllerne ikke kan opføres.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

4. marts 2011

Der var glæde i både energisektoren, vindmøllebranchen og hos de grønne organisationer, da klima- og energiminister Lykke Friis (V) forleden præsenterede regeringens nye Energistrategi 2050 for vejen ud af den fossile æra med bl.a. et nyt mål om 500 megawatt nye vindmøller på land.

Møllerne på land skal sammen med nye kystplacerede møller og mølleparker til havs sikre målet om, at vindkraften i 2020 dækker 42 pct. af Danmarks elforbrug.

Nu begynder forhindringerne for klimaministerens og regeringens ambition imidlertid at stille sig i kø - nogle af dem fra uventet kant. Et antal kommuner er begyndt at indføre egne, særligt restriktive regler for nye vindmøller, mens andre helt siger nej. Og i København er det regeringen selv, der med et aktuelt lovforslag bremser et mølleprojekt, som kommunen drømmer om.

Normalt tages der kommunalt stilling til vindmølleprojekter efter reglerne i det gældende vindmøllecirkulære fra Miljøministeriet, men kommunerne Svendborg, Nyborg og Nordfyn har nu indført egne maksimumhøjder for møller - henholdsvis 80, 80 og 75 meter mod cirkulærets 150 meter. Samtidig har Ringsted Kommune - der er officiel klimakommune - vedtaget, at der slet ikke skal opføres nye møller i kommunen. De generer naboerne og må placeres til havs, lyder det kommunale argument. I Varde har man netop sagt nej til et projekt med tre store møller i et på forhånd udpeget område og samtidig defineret egne, skrappere støjgrænser for nye møller. Og endelig har Vesthimmerland, Hedensted og Randers kommuner suspenderet al vindmølleplanlægning i venten på nye regler om møllestøj, selv om miljøminister Karen Ellemann (V) fra start har gjort klart, at de nye regler ikke strammer reglerne og »ikke (giver) anledning til, at kommunerne skal ændre deres planer for vindmøller.«

Følg reglerne

Både brancheorganisationen Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening er bekymret over, at en række kommuner skaber støj på linjen omkring det nye vindmøllemål.

»Der ser ud til for første gang i mange år at være noget, der ligner politisk konsensus om, hvordan vi omstiller fra kul til vedvarende energi. Samtidig ser vi imidlertid nu, at kommuner udvikler egne regler, der er skærpende i forhold til de nationale regler i vindmøllecirkulæret,« siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.

»Vi appellerer til, at det fortsat er de generelle, nationale regler for vedvarende energi, der udgør rammen for den lokale sagsbehandling, så man ikke giver kommunerne frie hænder til at lave egne kriterier for planlægningen,« siger Jan Hylleberg, der ønsker Folketingets vurdering af, om de nuværende nationale regler er tilstrækkelige til at sikre de nye mål.

Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, kalder det »et rigtig stærkt rygstød for kommunalpolitikerne, at Christiansborg nu med energistrategien signalerer, at der skal findes et antal nye pladser til vindmøller.«

»Men der kan være brug for, at regeringen gentager, at man mener det alvorligt og indskærper, at når kommunalpolitikerne har vedtaget en kommuneplan omfattende vindmøller, så er de forpligtede til at realisere den.«

Lykke Friis er fortrøstningsfuld om, at det nye vindmøllemål nok skal blive nået.

»Ideen om et nationalt regelsæt er jo reelt et forslag om at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft, og det vil jeg ikke være med til. Vindmøller på land skal bygges med opbakning fra kommunerne, ikke i en krig med kommunerne,« siger Friis.

»Det vil simpelthen være uholdbart, hvis vi pr. dekret fra Christiansborg skal til at tvinge møllerne ned over kommunerne. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, hvis der er kommuner, der ikke vil tage et medansvar, men vi må respektere det kommunale selvstyre.«

Gentoftes herlighed

I København er der den særlige situation, at kommunen selv ønsker at opføre fire vindmøller som del af et nyt byudviklingsprojekt ud for Nordhavn, men nu har fået nej i form af et lovforslag fra Venstres transportminister Hans Christian Schmidt.

»Vindmøllerne er en forudsætning for, at den nye bydel i Nordhavn bliver CO2-neutral,« siger teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).

»Det er forstemmende, at regeringen lægger sten i vejen for den bæredygtige del af projektet. Staten har tidligere været med på en planlægning, der indbefatter fire vindmøller. Nu kan der pludselig ikke laves en lov, som giver mulighed for at gå videre med vindmøllerne. Det er mig ubegribeligt, at regeringen, som taler og taler om grøn vækst, ikke vil være med til at skabe de allerbedste forudsætninger for, at vi i Nordhavn får en bæredygtig bydel,« siger borgmesteren.

Baggrunden for lovforslagets bestemmelse om, at et rekreativt hjørne af Nordhavnsprojektet skal friholdes for vindmøller, er indsigelser fra nabokommunen Gentofte, hvor bl.a. Friis' partifælle, viceborgmester Eyvind Vesselbo finder, at møllerne vil skæmme udsigten for beboere langs Strandvejen.

»Jeg har ikke noget mod vindmøller, men de skal ikke placeres, så de generer befolkningen, og disse møller vil i den grad komme til at genere udsigten og herlighedsværdien for Gentofte kommune,« siger Vesselbo.

»Det kan ikke være rigtigt at man skal ødelægge naturen og miljøet med den begrundelse, at man vil nedbringe CO2-udslippet,« siger Vesselbo, der er Venstres miljøordfører i Folketinget.

Lykke Friis henviser til, at Nordhavn-sagen hører under transportminister Hans Chr. Schmidt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Øllgaard

»Det kan ikke være rigtigt at man skal ødelægge naturen og miljøet med den begrundelse, at man vil nedbringe CO2-udslippet,« siger Vesselbo, der er Venstres miljøordfører i Folketinget.
Men hvis man kan ødelægge naturen ved at give rige mennesker lov tiil at bygge i ellers fredede områder, så er det helt i orden.
Det er jo vennerne, det gælder.
HC Schmidt var jo også tidligere kendt for at favorisere sin gamle kommune Vojens.

Dorte Sørensen

Tak til Jørgen Steen Nielsen for denne gennemgang.
I mine øjne virker det håbløst og skræmmende at regeringen med den ene hånd - endelig mener at Danmark igen skal udbygge vindenergien efter Fogh Rasmussens ”maveplasker” med at stoppe udbygningen og udviklingen af vedvarende energi. – vil udbygge vindmølleparken og så med den anden bremser udbygningen i fx København. Derudover forstår jeg ikke hvorfor fx Ringsted kommune vil opsætte nogle møller langs motorvejen, der i forvejen er støjfremkaldende mv. Folketinget m.fl. var da enige om at forslaget om at opsætte møller langs motorveje og baner var en fin ide.

Philip C Stone

»Det kan ikke være rigtigt at man skal ødelægge naturen og miljøet med den begrundelse, at man vil nedbringe CO2-udslippet,« siger Vesselbo, der er Venstres miljøordfører i Folketinget.

Vesselbo, som tidligere var stik-i-rend-dreng for Schmidt dengang Schmidt var minister for udstykning af sommerhusgrunde i naturområder, har naturligvis ret. Det er kun rigtigt at ødelægge naturen og miljøet når det er økonomisk til gavn for Venstres bagland.

Niels Colding

Gå væk, vindmøller!

Det er meget godt, at blå og rød gerne vil finde grønne løsninger. Men det bekymrer vist slet ikke, at vindmøllerne på trods af massive tilskud (if. Vismændene 25 milliarder gennem 90'erne), alligevel kun bidrager med maks. 4 % af vores samlede energiforsyning? Hvis man måler strømmen på selve strømudtaget på vindmøllerne, er det sandt, at de så står for ca. 20 % af vores el-forbrug.

Men strømmen lader sig ofte ikke integrere, og vi derfor må sælge den til udlandet. Jeg ved ikke til hvilke priser. Men jeg ved, at vi som private el-forbruger har verdens højeste el-priser. Kan det virkelig passe, at vi ikke har fået mere ud af disse massive støtteordninger, som vinden har nydt godt af i over 30 år?

Forskerne på Risø og andre institutioner har lavet mirakler med vindmøllerne. De kan fx på forhånd beregne, hvordan en vindmølle med en bestemt vingeprofil vil klare sig under givne vindforhold. Det betyder til gengæld også, at selve vingen ikke kan blive bedre, og møllerne som sådan er ved vejs ende, når det gælder effektivitetsforbedringer.
Da en kubikmeter vind indeholder en fast mængde meget begrænset energi også ved de mest optimale vindhastigheder, findes der kun én eneste mulighed for en vindmølle: At blive større eller at blive flere.

Energitætheden er simpelthen for lav. Vi har trods alt 5000 stk. af slagsen, alligevel er deres energibidrag slet ikke hvad man kunne forvente i forhold til den investerede forskerintelligens.
De var en dejlig drøm, der har udviklet sig til et mareridt for samfundet, fordi det er lykkedes at overbevise folk om, at de gør gavn. De gør ikke gavn, men de er gode tiggere.

De tigger omkring 1 kroner pr. kWh. Det er alt for meget set i lyset af, at kulkraftværker og a-kraftværker producerer strømmen i omegnen af 35 øre.

Vestas og konsorter ved jo godt, at Danmark er plastret fuldstændig til med møller, nu vil de bygge gigamøllerne i Thy, hvor så Østerild Plantage må lade livet. Vestas og Siemens osv. vil ikke selv betale merudgifterne ved at placerede dem ude i havet, og så må naturen pænt give plads. Du kan spørge i øst og vest blandt politikerne. De er stadig af den opfattelse, at forskningen inden for a-kraft har stået stille lige siden Jimmy Carter.

Men sådan er det ikke, slet ikke. Forskningen går videre for fuld kraft, men i USA, Frankrig, Japan, Kina, Indien Brasilien, Rusland og Sydkorea og sikkert også i Tyskland. Hvis du er interesseret kan du jo blot fx google: New small efficient nuclear reactors. Kort sagt går udviklingen i retningen af at udvikle reaktorer, der kan køre på thorium, almindelig uran, forarmet uran (den brugte uran, som vi ikke ved hvad vi skal stille op med).

Desuden vil de køre brændstoffet igennem flere gange, så brændstoffet til sidst indeholder væsentlig mindre mængder af farlige langlivede stoffer. Disse små reaktorer vil blive bygget på samlebånd og transporteres med tog eller lastvogn til bestemmelsesstedet. Bill Gates har investeret en god del af sine milliarder til dette formål. Det kan ikke nytte at forsøge at blive grønne på den måde, at man løber efter løsninger, hvor energitætheden per se slet ikke kan leve op til et moderne samfunds krav om billig, stabil og leveringsdygtig energi i meget store mængder. De kan såmænd rummes i en gigamølles (kun 10-12 MW) fod, men producerer 10 gange så meget energi!