Læsetid: 1 min.

Ministerium søgte argumenter for at fortsætte konventionsbrud

Integrationsministeriets halvandet år lange jagt på oplysninger fra de øvrige nordiske lande kan ifølge eksperter kun have haft ét formål: at blåstemple den ulovlige danske praksis
Integrationsministeriets halvandet år lange jagt på oplysninger fra de øvrige nordiske lande kan ifølge eksperter kun have haft ét formål: at blåstemple den ulovlige danske praksis
9. marts 2011

Igennem halvandet år ledte Integrationsministeriet tilsyneladende ihærdigt efter oplysninger fra de øvrige nordiske lande, der kunne legitimere den ulovlige danske praksis over for statsløse unge.

Det vurderer eksperter på baggrund af forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) redegørelse i sagen.

Efter at Birthe Rønn i august 2008 blev gjort opmærksom på fejlbehandlingen af de statsløse, standsede Integrationsministeriet ikke fejlbehandlingen og orienterede ikke Folketinget før januar 2010. I stedet spurgte ministeriet igen og igen til de øvrige nordiske landes fortolkning af FN-konventionen om statsløhed, og nu fremgår det af Birthe Rønns redegørelse, at det skete for at undersøge, om der kunne stilles flere krav til de statsløse »end dem, der fremgik umiddelbart af konventionens ordlyd«.

Ingen tvivl

Ifølge professor dr. jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen viser redegørelsen, at Integrationsministeriet må have »ledt efter et eller andet, der kunne legitimere den danske praksis«, hvilket ministeriet efter halvandet år måtte opgive.

»Ministeriet foregiver at have været i tvivl om, hvilke betingelser de statsløse skal opfylde for at få statsborgerskab. Men faktum er, at der ikke kan være tvivl om de betingelser,« siger Jens Vedsted-Hansen med henvisning til, at FN-konventionen om statsløshed er ganske klar.

Folkeretsekspert ved Aarhus Universitet Jesper Lindholm er enig.

»Redegørelsen tyder på, at ministeriet ledte efter en praksis i de andre lande, der kunne legitimere en konventionsstridig praksis i Danmark,« siger han.

»Men man kan ikke pludselig indføre flere og skrappere betingelser på baggrund af, hvad andre lande eventuelt måtte gøre,« understreger Jesper Lindholm.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Birthe Rønn Hornbech.

Læs mere i Information i morgen

Serie

De unge statsløse

Frem til begyndelsen af 2010 afslog Integrationsministeriet i mindst 22 tilfælde at give dansk statsborgerskab til unge statsløse, der er født i Danmark. Afslagene var ulovlige, fordi Danmark i 1977 tiltrådte en FN-konvention, der netop garanterer statsborgerskab til disse unge statsløse. Det står klart, at ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til konventionen, men alligevel fortsatte fejlbehandlingen af ansøgningerne.

Seneste artikler

  • Ministerium gav FN tom forsikring om statsløse

    6. juni 2011
    I august 2003 forsikrede Integrationsministeriet FN om, at fastlæggelse af statsborgerskab var en del af den 'almindelige asylprocedure' i Danmark. Men sagen om de statsløse kurdere, som Information for nylig har afdækket, viser, at det ikke var korrekt
  • Rønn ændrede først kurs, da ulovlig praksis blev opdaget

    9. maj 2011
    Forhenværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech lod ulovlig praksis fortsætte og hemmeligholdt sagen om de statsløse i halvandet år. Da en advokat fik nys om, hvad der foregik, gik der otte arbejdsdage, før ministeren skiftede kurs
  • Ministerium skjuler oplysninger i statsløsesag

    13. april 2011
    Integrationsministeriet har overstreget konklusionen i et dokument, inden det blev udleveret som aktindsigt i statsløse-sagen. Overstregningen er sket af hensyn til Sverige, anfører ministeriet, men det er åbenlyst i strid med loven, vurderer eksperter
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Marie Pedersen

Det er da det bedste bud på, hvorfor tingene blev trukket i langdrag - den længe ventede redegørelse gav da så vidt jeg kunne se ikke nogle nye oplysninger.

Marianne Mandoe

Det er dejligt at se at Information ikke løsner biddet fordi Rønn er blevet fyret.

Den her sag er så betændt at det sikkert går helt ind til benet.

De der formulerede FNs Menneskerettighedserklæring var forudseende med den sidste Artikel 30, om at ødelægge rettighederne:

"Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder".

Redaktørerne ville undgå fortolkningsfejl hos dem, der ville forsøge at ødelægge menneskerettighedserklæringen, fordi de var fjendtlige over for den. Man ville dæmme op for totalitære strømninger.

Det her tyder igen på, at den her sag er bestemt meget længere oppe, dvs, helt oppe hos daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Og at Birthe Rønn sådan set bare er blevet ofret - så regeringen kan fortsætte. Og tilmed lukke al debat og diskussion om dette ved at sylte det ind i en kommissions-honning-krukke...

hvad er de for mennesker?! De må jo leve i en fantasiverden, fjernt fra menneskers daglige omgang med hinanden og den almindelige lyst til at leve et ukompliceret og positivt liv. Politikere, der forsøger at undergrave folks indlysende ret til at leve det sted, hvor de er født og opvokset, er simpelthen ikke modne til at lede et land, for de er ude af stand til at repræsentere den almindelige vælger med drømme om et liv i rimelig tryghed, sikret af lighed for loven. Når det kan lade sig gøre, er det kun, fordi danskere er ophørt med at se ulykker og uretfærdighed som noget, der kan ramme dem selv. Derfor også den stigende kritik af velfærdssamfundets rettigheder; men sagen er den, at med den holdning til medmennesket, som velfærdssamfundets kritikere udfolder, har det aldrig været mere nødvendigt, at i det mindste det offentlige støtter op om den enkelte i ulykkelige omstændigheder - for borgeren vil ikke.

Pudsigt at høre Krause Kjær være ude og sige, at denne lovovertrædelse ikke rækker ind i andre ministerier?
Hvordan kan han være sikker på, at det er sandt?

Der kan da ikke være nogen tvivl om at den store kontrolfreak "ham der ikke må nævnes" har vidst og godkendt det hele.

Sikkert også hjorten og løkken.

Glædeligt at sagen forfølges - også efter BRH's fald.
Hvorvidt sagen er designet af Løkke og muligvis Hjort eller af den berygtede departementschef, vil tiden vise

Kirsten Stausholm

Statsministeren kommenterede forsøget på sit pressemøde. "det endte Blindt" var hans ord. Hvilket vist afslører både hans viden og holdning.

Mette Hansen. Jeg tror nok at det er nævnt i BRHs redegørelse. Men den er sandsynligvis ikke det papir værd den er skrevet på :o\

Denne sag drejer sig ikke om penge men om mennesker og opruller et livssyn hos nogle politikere som er saa aekelt og ondskabsfuldt at det goer virkelig ondt i min inderste Danske sjael.

Dette er helt bevist og sat i scene af AFR,LLR,DF, BH, RH og BRH og viser en arogance over for det danske folk, folkestyret og en demokratisk stat og viser for omverden en demokratisk stat i oploesning.

Selvfoelgelig viste AFR (Mr. kontrol) hvad der foregik i hans ministerier, lige som LLR jo ogsaa har talt med BRH forlaenge siden. Hvordan kan den danske befolkning, der er tilskuer til dette skuespil lade det fortsaette (erkender at det ser ud til at det har vaeret en kold vinter), eller er de bare ligeglade, det beroere jo ikke mig.

Dette berorer nogle mennesker som er i en af de vaerst taenkelige situation man kan vaere i nemmelig statsloes, og kunne Danmark ikke tage care om et par 100 af disse mennesker som er saa danske som vi andre. Foet og opvokset i Danmark, hvordan kan det blive en diskusion konvension eller ej.

Hvordan kan danmarks befolkning se pasivt til at Danmark er styret af en flok ministre (halvdelen har ingen uddannelse eller livserfaring) statsministeren dybt forgaeldet, der bygger paa et flertalt af samme kaliber (DF).

Statsministeren orinteer (faar godkendelse) af DF aften foer en ministerrokade.

Indsaetter en ny minister som med sin foerste kommentar, siger at det er OK ikke at foelge loven samt at konvensioner er foraelede og boer opsiges. Konvensionerne er saa aktuele som aldrig foer, da de er et vaern mod et diktatur og i det hele taget af en adfaerd som vises af den nuvaerende regering.

Jeg har vaeret stolt af at vaere dansker, nu er jeg bare dansker, det naeste er haab om dobbelt statsborgerskab saa jeg kan vaere noget andet.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Det kunne umiddelbart ligne en forberedelse til at forklare at man jo bare gjorde som de andre.

Hvorom alt dog er, så må man vel forvente at en minister, når hun/han bliver gjort opmærksom på fejl i sit miniseriums ansvars område, retter op på fejlen øjeblikkeligt. Starter en undersøgelse, der skal afdække hvorledes fejlen kunne opstå, således at man med erfaringerne man har opnået, kan forebygge at lignende fejtagelser opstår. Vælger man som det åbenbart her er tilfældet, at fortsætte fejlen, for først at undersøge om man kan undlade at klassificere det som en fejl, handler man vel ikke efter sit minister ansvar. Når man så samtidig holder kortene så tæt på kroppen, at andre ikke bliver informeret om de fejl, samt heller ikke forsøger at tilgodese de personer, der er blevet ramt at ens fejl, må man nærme sig en kriminel handling.

Skulle man så aligevel have informeret ens chef om den fejl man har begået, og chefen samtykker i at man ikke skal tilgodese dem som fejlen rammer, ej heller informere om fejlen og få fejlen stoppet, må chefen ligeledes pådrage sig et ansvar.

Når man som det antydes her, skjuler fejlen, undlader at rette den, og gentagende gange forsøger at bevise at andre laver samme fejl, for på den måde at kunne bevise at man måske har lavet en fejl, men en forståelig fejl, fordi andre også har lavet en tilsvarende fejl, så må det være fordi man ikke har rent mel i posen, og man ved det godt selv.

Lad os få den rigsretsag, har de intet at skjule så må de jo selv være intresseret i at få renset deres navn, Er det ikke næste samme argument de bruger når de vil indføre mere overvågning af borgerne?

Dorte Sørensen

Tak ti Information for at grave videre – bliv endelig ved med det, da regeringen kun vil ligge sagen død og henvise til den nedsatte undersøgelseskommission. Men der er for mange løse ender i den sag.
BT er i dag ude med at -”Haarder: Birthe Rønn blev et offer ” -

Kan det undre med et støtteparti som presser på for at få Danmark ud af ALLE konventioner, så vi kan pine og plage, udvise og torturere folk i fred?

Det er så sygt, så perverteret, at man føler sig hensat til en Pasolini-film.