Læsetid: 1 min.

Ministerrokaden er på plads

Søren Pind, Troels Lund Poulsen, Per Stig Møller og Peter Christensen får nye ministerposter
Søren Pind, Troels Lund Poulsen, Per Stig Møller og Peter Christensen får nye ministerposter
8. marts 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sin regeringsrokade på plads, efter integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) og undervisningsminister Tina Nedergaard (V) er trådt tilbage.
Det oplyser Statsministeriet på sin hjemmeside.

Lars Løkke Rasmussen ønskede ikke at kommentere nærmere på rokaden, da han tirsdag formiddag holdt pressemøde om Birthe Rønn Hornbechs afgang. Han fastslog dog, at regeringens dagsform er "glimrende" på trods af, at de to kvindelige ministre træder tilbage.

Det var ventet, at Birthe Rønn Hornbech måtte træde tilbage efter sagen om forkert behandling af statsløse, men det kom som en overraskelse, at Tina Nedergaard samtidig brugte lejligheden til at træde tilbage som undervisningsminister af personlige årsager.

Det fører til en større rokade i regeringen: Minister for udviklingsbistand Søren Pind udnævnes til minister for flygtninge, indvandrere og integration og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som minister for udviklingsbistand.

Kulturminister Per Stig Møller (K) udnævnes til kirkeminister og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som kulturminister.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) udnævnes til undervisningsminister.

Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, udnævnes til skatteminister.

Statsministeren præsenterer de nye ministre for kronprins Frederik på Amalienborg tirsdag eftermiddag.

Birthe Rønn Hornbech og undervisningsminister Tina Nedergaard udtræder af regeringen og modtages i afskedsaudiens på Amalienborg kort efter, de nye ministre er blevet udnævnt.

Derefter er der officielle overdragelser i ministerierne.

ritzau/

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror ikke et ord af hvad de siger, naar de paastaar at undervisningsministeren gik selv. Hun har spillet falit lige som Ronn og lojet for aaben skaerm. Lillelars har helt sikker snakket med hende i lobet af mandagen.

Tja,

meget sigende for denne regerings ligestillingspolitik - eller mangel på samme - at de på kvindernes internationale kampdag indsætter fire mænd på de ledige ressortområder.

'Isn't it ironic'

Lars Løkke Rasmussen vil bare sikre sit eftermæle som landets - i særklasse - ringeste statsminister nogensinde.

Og det gør han stensikkert med det ministerhold, som vel er sammensat ud fra ønsket om at dele ben ud til vennerne, mens VK stadig er ved fadet, i stedet for at sætte et hold som faktisk havde mere end en snebolds chance i helvede for at vinde næste valg.

Men jeg skal ikke klage og til løkke med eftermælet

Michael Borregaard

Fatter ikke Lars Løkke, i Peter Christensen havde han en mand som politisk ordfører - hvad enten man kan lide ham eller ej - som var villig til, omend det var hans funktion, at tage kampen op, og gøre ihærdige forsøg på, at redde situationen for alt det lort LLR selv samt mange af hans ministre har været med til at smide på bålet gennem det sidste stykke tid!!

Blot endnu en bekræftelse på Numero Uno Desperados` manglende situationsfornemmelse samt realitetssans.

"Kulturminister Per Stig Møller (K) udnævnes til kirkeminister og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som kulturminister." Mediepolitik som kun de færreste havde troede på, men enhver måtte ane. Nu kan vi endelig få noget kirkestof der batter. Andennederste skuffe med julepynt og cellofan.

"Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) udnævnes til undervisningsminister." Giver absolute ingen mening. Med mindre. Hvad indad tabes skal udaf vindes. Poseur.

"Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, udnævnes til skatteminister." Pladsholder der skal tromme liberalismen lille sol af 'Liberal Alliance' hænder.

"Minister for udviklingsbistand Søren Pind udnævnes til minister for flygtninge, indvandrere og integration og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som minister for udviklingsbistand." Løftestang for valgkamps-retorik og almen fillibuster taktik.

Arh man mindes dengang Danmark slog Sovjet. Morten Olsen, LLR, gå nu af.

endnu en minister-rokade, helt firkantet kan man i skak kun fortage en rokade 1 gang i enten den ene eller anden retning, ikke 28.000 gange , efter min mening skulle de tage og trække stikket ud og udskrive valg, det er så pointless at fortsætte.

Det er betryggende, at Søren Pind er opmærksom på menneskerettigheder:

Han sagde for nylig i Deadline noget i stil med, at Danmark kan hjælpe de nye demokratier i Nordafrika mht. til at overholde FN-Pagten. (FNs menneskerettighedserklæring)

Søren Pind kender også til Danmarks mål mht. god regeringsførelse:

"En hovedmålsætning i dansk bistandspolitik er at støtte demokratisering, respekt for menneskerettighederne og god regeringsførelse. I den danske udviklingsbistand prioriteres demokratisering, menneskerettigheder, folkelig forandringskraft og god regeringsførelse både som et tværgående hensyn og et konkret indsatsområde".

Kilde:
http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/TemaerIBistanden/GodRegerings...

Christian Morsing

Bliver spændende at se om Søren Pind vil beholde sin titel som frihedsminister efter han nu også har fået ansvaret for integrationen? :)

Troels Lund var fuldkommen inkompeent som skatteminister, det bliver interessant hvad han kan udrette som undervisningsminiser.

Lille-lars brugte så den 8. marts til at få to kvindelige ministrer mindre i regeringen. Så forstår man jo bedre hvorfor regeringen vil have afskaffet dagen.

Michael Borregaard

Sidder lidt "målløs" tilbage, hvorfor er der ikke blevet plads til, at Karsten "juraen er vanskelig" Lauritzen, fik en af posterne, mage til lovende ung mand, skal man langt tilbage i tiden for at finde!

Per Stig Møller kom kirkeminister er vel ganske naturligt, nu hvor han alligevel har slået de to institutioner sammen.
Mon der også skal oprettes en Møller-religion nu?

Lia , så kan de lære det, de tøser.

Skal man være repræsentereret. Skal det være med vind i sejlene, ikke mens der er havblik. Forhåbentlig har vi snart en kvindelig statsminister, så kan man vel dårligt forlange mere i ligestillingens navn.

Søren Pind skal dog nu droppe al snak om "assimilation" og i stedet tale om "integration".

Læste lige på politiken.dk en udtalelse fra Pinds blog i 2008:

»Jeg gider ikke høre mere snak om integration. Fri mig for det - det rigtige ord må være assimilation. Der er så rigelig kulturer, folk kan drage andensteds hen og dyrke, hvis det er det, de har lyst til«, skrev Søren Pind, hvor han kaldte til kamp mod multikulturalismen. Citat slut

EU taler aldrig om "assimilation". Canada og Australien har måttet undskylde deres assimilationspolitik.

“Assimilering” betyder, at et menneske, f.eks. en indvandrer eller en person, der tilhører en minoritet i et samfund, presses til aktivt at leve som flertallet. Assimilerings-politik blev forladt efter Anden Verdenskrig. Man indså, at man ikke kunne presse mennesker til aktivt at blive som flertallet, som f.eks. for-norskningen af samerne i Norge. Man kan ikke presse nogen til i nattens løb at blive som et lands flertal, hvad enten de tilhører en minoritet eller er indvandrere, skriver den norske sociolog Grete Brochmann i “Hva er innvandring”.

Assimilerings-politik blev afløst af integrations-politik, for integration øver ikke vold på menneskers kulturelle baggrund.

Denne rokade minder mest af alt om en (den sidste) krampetrækning. Man møblerer om fordi man vil give nye kræfter tid til at sætte sig igennem med energi - ikke med en mulighed for at sætte sig i spidsen for tunge organisationer i max. et halvt år.

Iøvrigt vil rygter vide at Tina Nedergaard skal på efteruddannelseskursus i grundskolens første regneart...

Per Holm Knudsen

Hvis det danske mindretal i Tyskland er assimileret, så er der ikke noget dansk mindretal i Tyskland. Det er hvad assimilering handler om.

P.t. er det danske mindretal integreret i Tyskland.

A propos Pind's holdning til integration: jeg så mandens ansigt da LLR introducerede Pind's opgave og nævnte "integration" som hovedpunkt.

Den ledelse, den regering er virkelig i tovene og uden sammenhæng

Kan man forestille sig den mulighed at Tina Nedergaard ikke er gået frivilligt? Hun var kvinden som grundstøtte statsministerens stort anlagte folkeskolereform, som skulle have sikret ham en valgsejr.
Tina Nedergaard har ikke solgt mange billetter, får vi nu en skolereform gennemført med samme brutalitet som kommunalreformen?