Læsetid: 2 min.

Museumsbesparelser rammer forskning

De varslede fyringer på Nationalmuseet blev i går effektueret – og det er museets biblioteker, der er blevet hårdest ramt. Dermed mister forskere fra både museet og landets universiteter en vigtig kilde til viden
Trods sparerunde på Nationalmuseet vil Solvognen også i morgen stadig stå på sin plads. I sparerunden har man nemlig vægtet, at museets gæster mærker så lidt som muligt. Det er derimod gået hårdt ud over museets biblioteker, og dermed mister forskere vigtig viden.

Trods sparerunde på Nationalmuseet vil Solvognen også i morgen stadig stå på sin plads. I sparerunden har man nemlig vægtet, at museets gæster mærker så lidt som muligt. Det er derimod gået hårdt ud over museets biblioteker, og dermed mister forskere vigtig viden.

24. marts 2011

Det gik hårdt ud over Nationalmuseets biblioteker, da der i går var fyringsrunde på museet. Ud af i alt syv fyrede akademikere, var de fire ansat på museets biblioteker. Der blev også beskåret kraftigt i administrationen, og i alt blev der i går varslet 20 fyringer.

Museets tillidsmand for akademikerne, Niels Bonde, kalder det for »en klar tendens«, at man har skåret så hårdt på museumsområdet. Og det vil gøre det markant sværere for forskere at udføre deres arbejde: »Det betyder, at vores tilgang til viden bliver besværliggjort. Det vil både gå ud over vores egne forskere og forskere fra landets universiteter, som bruger biblioteket,« siger Niels Bonde, som understreger, at også almindelige danskere har adgang til bibliotekets bøger.

Man har blandt andet fyret de personer, der centralt står for indkøb af værker. Så der er ikke nogen til at holde biblioteket ved lige – med mindre forskerne selv gør det:

»Der er ikke nogen plan for, hvordan biblioteket skal køre videre. Men hvis forskerne selv skal gøre det, så får de jo i hvert fald endnu mindre tid til at forske,« siger han.

Vigtig viden

Nationalmuseet har den største danske samling af bøger om arkæologi og antropologi, og derfor er den vigtig for forskere landet over.

Niels Bonde mener ikke, at biblioteket kan fortsætte med at eksistere efter de bebudede fyringer: »Katastrofen er, at man ikke har nogen til at vedligeholde. Det er ikke sådan en besparelse, der kan mærkes i morgen. Solvognen vil stadig stå på sin plads. Men det vil kunne ses om nogle år,« siger Niels Bonde.

På Københavns Universitet frygter Saxo-instituttets viceinstitutleder og lektor i etnologi, Tine Damsholt, at besparelserne får konsekvenser for samarbejdet mellem universitetet og museet.

»Vi arbejder faktisk på at udvide vores samarbejde med museet, men det er rigtig svært at samarbejde med institutioner, som er under nedskæring. Nytænkning og øget aktivitet er svært at forene med de bølger af usikkerhed, som nedskæringer skaber,« siger Tine Damsholt.

Hun er på sine fagfællers vegne også ærgerlig over at skulle se endnu en sparerunde.

De etnologistuderende på Københavns Universitet opfatter også besparelserne som en forringelse af deres uddannelse og vilkår, fordi de bruger museet meget i deres undervisning.

»Nedskæringerne rammer ikke kun museet og deres besøgende, men går også ud over universiteterne og vores vilkår som etnologistuderende. Biblioteket er helt centralt i det akademiske miljø på vores område,« siger Bjarke Thomas Rubow, der selv læser etnologi og er engageret i studenterforeningen Etnologen.

Det var desværre ikke muligt at få en kommentar fra Nationalmuseet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er tåberne, der bestemmer. Pyt med gæsterne, de må annamme på det grundlag, genstandene præsenteres - det er vel mennesker, der har gået i skole og derfor selv har en idé om det fortidige Danmark.
Forskningen derimod, er af afgørende betydning for os alle, også den historiske, så her skal ingen midler spares.