Nyhed
Læsetid: 3 min.

Naturen kan blive taber ved opslitning af miljøinstitut

Naturen og miljøet risikerer at komme til at bøde for, at den samlede ekspertise i Danmarks Miljøundersøgelser nu bliver splittet op på flere enheder på Aarhus Universitet, mener Danmarks Naturfredningsforening. AU's ledelse er lodret uenig
Danmarks Naturfrednings-forening frygter, at opsplitningen af Danmarks Miljøundersøgelse vil gå ud over den danske natur. På billedet ses en flok svaner over Silkeborg-søerne

Danmarks Naturfrednings-forening frygter, at opsplitningen af Danmarks Miljøundersøgelse vil gå ud over den danske natur. På billedet ses en flok svaner over Silkeborg-søerne

Esben Zøllner Olesen

Indland
11. marts 2011

Opsplitningen af Danmarks Miljøundersøgelse (DMU) får direktør Henrik Sandbech til at forlade sin stilling før tid med budskabet om, at han frygter, opsplitningen vil betyde, at natur- og miljøinteresser bliver nedprioriteret.

Siden november har det ligget klart, at Aarhus Universitet (AU) havde planer om at opdele Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Derfor kom det heller ikke som den store overraskelse for DMU's ansatte, da planen blev offentliggjort onsdag. DMU's forskning bliver delt mellem Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, mens et nyt Nationalt Center for Miljø og Energi (DMU) skal stå for myndighedsbetjeningen.

Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) frygter, at natur og miljø vil komme til at bøde for opsplitningen af DMU. Præsident for DN Ella Maria Bisschop-Larsen mener, at DMU er et af de få steder i landet, der har haft en samlet viden på miljøområdet.

»Vi risikerer at få en ringere samlet viden omkring natur og miljø, og det svækker vores mulighed for at tage stilling til miljøspørgsmål, når DMU bliver delt op i to uvildige forskningsdele, mens det, der bliver tilbage af myndighedsrådgivningen, kommer til minde om et konsulentfirma,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen med henvisning til de ministerier og styrelser, som DMU før har rådgivet.

I den nye konstruktion får det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU) ansvar for myndighedsrådgivningen. De ministerier, der har benyttet sig af DMU's rådgivning, har accepteret opsplitningen, men det er langtfra nogen garanti for, at det er en god beslutning, mener præsidenten.

»Der har altid været et anstrengt forhold mellem DMU og ministerierne, fordi DMU har haft en profil, der har gjort dem troværdige og kritiske, når de har påpeget problemer med luftforurening, grundvand, arter og naturtyper, og den viden svækkes nu efter min bedste overbevisning,« siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Større ekspertise?

Brian Bech Nielsen, der er dekan for det nye Fakultet for Naturvidenskab og Teknik på AU, er lodret uenig i, at opdelingen af DMU vil svække den samlede viden om miljø og teknik.

»Det nye Nationale Center for Energi og Miljø skal hjemtage al den viden, vi har på området. Det er klart, at medarbejdere fra det tidligere DMU vil blive inddraget, men i princippet breder vi paletten ud, så andre også kan bidrage,« siger Brian Bech Nielsen.

DMU var før fusionen med AU i 2007 en selvstændig sektorforskningsinstitution, der primært var finansieret af de myndigheder, som de leverede rådgivning til. At den nye konstruktion skulle gøre myndighedsrådgivningen mindre troværdig og mere snæver, har dekanen derfor svært ved at se.

»DMU kommer fra en fortid, hvor de var under tæt kontrol fra ministeriets side, og nu kommer de til at høre under universitetsfakultet, så det er vel så uafhængigt, som man kan få det. I en vis forstand bliver rådgivningen vel styrket yderligere, fordi der bliver flere forskere at trække på,« siger Brian Bech.

Hans Christensen, der er tidligere chef på DMU igennem mere end 20 år, mener, at AU primært har haft øje for at skabe stærke fagmiljøer for forskningen. Men det vil gå ud over myndighedsbetjeningen, fordi det bliver en sekundær opgave for forskerne i AU's nye struktur.

»God myndighedsbetjening på miljøområdet er tværfaglig og samfundsrettet, og det går tabt i den opdeling, fordi det bliver langt vanskeligere at gå ud at bede en forsker, om han vil undersøge det eller det, fordi der mangler det ledelsesmæssige setup,« forklarer Hans Christensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her