Læsetid: 3 min.

Ny version af offentlighedslov får også hård medfart

Mindretallet i Offentlighedskommissionen har foreslået en nyformulering af lovforslagets omstridte paragraf 24. Men det er gammel vin på nye flasker, lyder kritikken
30. marts 2011

Torsdag mødes Folketingets retsordførere i Justitsmini-steriet til endnu en drøftelse af Lars Barfoeds forslag til ny offentlighedslov, L 90.

Et af de emner, som ordfø-rerne kommer til at diskute-re, er, om der overhovedet er forskel på de to begreber ministerbetjening og mini-sterrådgivning.

Forud for torsdagsmødet er justitsministerens problem, at han ikke har kunnet samle et flertal for L 90, som han fremlagde i Folketinget i december 2010. Ikke mindst lovforslagets paragraf 24, der vil undtage alle dokumenter fra aktindsigt, hvis de har været eller kan tænkes at blive anvendt til såkaldt ministerbetjening, har været kritiseret selv om det i sin tid var en enig Offentlighedskommission, der anbefalede paragraffens vidtgående indskrænkning i offentligheden.

Mindretallet i kommissio-nen har, som Information tidligere har beskrevet, nu formuleret en ny paragraf 24, der kort forklaret vil erstatte ordet betjening med ordet rådgivning. Ifølge mindretallet er rådgivning nemlig »defineret præcist som dokumenter, der udarbejdes med henblik på at skulle tjene som grundlag for den direkte ministerrådgivning«. Min-dretallet erkender samtidig, at ministerbetjening som de altså i enighed tidligere har støttet er så vagt og upræcist, at »stort set alle sager store som små (kan) havne på ministerens bord på et eller andet tidspunkt og dermed undtages som ministerbetjening.«

Mindretallets nye paragraf 24 skal desuden også undtage »foreløbige overvejelser om løsningsmuligheder« i dokumenter, der udveksles mellem forskellige myndigheder, fra aktindsigt. Mindretallet har sendt deres forslag til ny paragraf 24 i et notat til Retsudvalget, hvori de samtidig beklager, at forudsætningen for den hidtidige enighed i Offentlighedskommissionen om paragraf 24 »ikke længere ses at være til stede«.

Ingen reel forskel

For en af de skarpeste kriti-kere af paragraf 24, Cavling-vinder og journalist Jesper Tynell, er mindretallets nye forslag ikke et fremskridt, men blot gammel vin på nye flasker. I et notat til Retsudvalget henviser han således til, at mindretallet selv i deres notat fastholder »et af formålene bag § 24« nemlig »at der skal være mulighed for på en formløs måde at udvikle ideer og overveje forskellige løsningsmuligheder i sagstyper, der kræver samarbejde på tværs af ministerier og styrelser«.

Jesper Tynell mener, at mindretallets forslag om rådgivning ligger »meget tæt« på den oprindelige formulering med betjening. Han peger også på, at dokumenter, som en myndighed vil holde hemmelige med henvisning til, at de indgår i ministerrådgivning, slet ikke behøver at komme i nærheden af en minister. Offentlighedskommissionen skriver et sted i deres omfangsrige betænkning fra 2009, at det ikke er afgørende, om et dokument aktuelt er blevet brugt til ministerrådgivning for at falde inden for bestemmelsens anvendelsesområde: »Afgørende er, at dokumentet er udarbejdet til brug for ministerrådgivning.«

Et centralt element i kritikken af paragraf 24 med or-det ministerbetjening har været, at det var op til en myndigheds skøn, hvorvidt et dokument kunne undta-ges fra aktindsigt eller ej i modsætning til den gældende lov, hvor eneste udgangspunkt er, om dokumentet er sendt til eller modtaget af en myndighed.

Den samme usikkerhed vil ifølge Jesper Tynell gælde, også selv om paragraffen ny-formuleres med rådgiv-ning, for som Offentlig-hedskommissionen anfører, så vil det »imidlertid i et vist omfang være vanskeligt at undgå, at interne faglige vurderinger i f.eks. et internt dokument er integreret med politisk præget rådgivning.«

Og når der er tvivl om, hvorvidt det er rådgivning, så skal tvivlen komme myn-digheden og dermed lukketheden til gode, mener flertallet i kommissionen: Ved tvivl skal der lægges vægt på, »om hensynet til den inderste politiske beslutningsproces eller den inderste regeringsproces taler for, at der i forhold til dokumentet opretholdes den fulde fortrolighed«.

Ikke støtte fra medier

Derfor lyder Jesper Tynells opfordring til retsordførerne, at de helt skal afvise mindretallets kompromis-formulering. Samme afvisende opfattelse har formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, for nylig givet udtryk for i en kronik her i Information.

Med Bjerregårds kronik står det klart, at Justitsmini-steriet ikke længere kan henvise til, at mediernes repræsentanter i Offentlighedskommissionen står bag paragraf 24 uanset om den formuleres med ordet betjening eller rådgivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor skal akter i ministerbetjeningen være mørklagt? I mine øjne er det netop et demokratisk land fineste værdier ÅBENHED også for beslutnings processen.

PS: Hvis der havde været større ÅBENHED i Integrationsministeriet, så var regeringens overtrædelser af FN konvektionen nok aldrig opstået.